Hos konservatoren

SMK's rammesamling

Historien bag SMK’s rammesamling

Statens Museum for Kunsts rammesamling består af rammer fra Den Konge­lige Malerisamling og tæller omkring 7.300 rammer. Rammesamlingen spæn­der vidt i forhold til bl.a. stiltype, dateringer, materialer og oprin­del­ses­lan­de. Der findes meget lidt dokumentation af rammesamlingen, hvorved rammer­­nes proveniens, dvs. oplysninger om hvor og hvornår de er frem­stil­let, hvem der har ejet dem osv. ikke er blevet nedskrevet gennem årene. Det kan derfor af og til være vanskeligt at vurdere hvorvidt en ramme er original til maleriet, en kopi af originalrammen eller en senere udskiftet ramme. Ram­mens stilmæssige og kunsthistoriske træk samt viden om rammens opbyg­ning, materialer og udformning anvendes til at vurdere en rammes originalitet i forhold til maleriet.

Ovenfor og nedenfor ses en række eksempler på rammer i samlingen.

Gengivelse af nederlandsk tysk ramme

1636, Nederlandsk-tysk, springlister og ribbemønster i bejdset pæretræ for at illudere den kostbare træsort ibenholt

Ca. 1650, Italiensk barok, forgyldt bladramme

Historiske påvirkninger af rammesamlingen

Rammesamlingen er gennem tiden blevet påvirket af forskellige historiske hæn­delser, som eksempelvis den store brand på Chri­stiansborg i 1794. Her gik mange rammer til grunde, bl.a. fordi mange af maleri­erne blev reddet ved at blive skåret ud af rammerne, hvorved rammerne blev efterladt til flam­mer­ne. Nye rammer blev derved nødt til at blive fremstillet til malerierne.

Billede af dansk brilliantlakeret ramme fra 1700-tallet

Start 1500-tallet, Italiensk renæssance-tabernakelramme

Slut 1700-tallet, Dansk brilliantlakeret ramme

Private kunstsamleres egne rammeprofiler

Den Kongelige Malerisamling har gennem årene erhver­vet rammer i forbin­del­se med tilførslen af forskellige priva­te kunst­samleres samling­er. Et eksem­pel på en af de kunstsamlere, hvis samling overgik til kongen og derved nu findes som en del af Statens Museum for Kunsts sam­ling er Johan Christian Boden­dick. Bodendick var kongelig livkirurg for Kong Frede­rik 6. og privat kunstsamler, og fik i for­bindelse med sin private malerisamling fremstil­­let en unik rammeprofil til samtlige af sine malerier. Det er derved tyde­ligt i museets udstillingssale, at se hvilke maleri­er der har hørt til hans samling i og med, at de fleste af dem stadig bærer disse unikke rammer. Andre eksempler på kunstsamlere med egne rammeprofiler til deres malerier er bl.a. Grev Adam Wilhelm Moltke og arkitekt Gottlieb Bindesbøll.

Billede af dansk rammeprofil fra ca. 1790

Ca. 1790, Eksempel på Johan Christian Bodendicks egen rammeprofil, Dansk olie- og polerforgyldt ramme

Skiftende modetendenser

Skiftende modeten­denser inden­for interiør og udstil­ling af male­rier har gennem årene medført at rammer på malerier er blevet udskiftet med nye eller ældre rammer, så en mere tidstypisk præsentation blev opnået. Eksem­pel­vis var det tidligere almindelig praksis ved museer, at indramme samtlige maleri­er i den samme type ramme – kaldet en galleriramme. Dette var også tilfæl­det ved SMK i midten af 1700-tallet, hvor datidens udstillingsmode dikte­re­de et ensartet udseende i udstillingssalene, hvorved rammerne blev udskif­tet til identiske rammeprofiler.

SMK’s egen galleri-rammeprofil fra 1750

Ca. 1750, SMK’s egen galleri-rammeprofil. Blev udført i to udgaver – en helt forgyldt version og den afbillede sortbemalet version. Rammerne er at finde på mange værker i den permanente udstilling Europæisk Kunst 1300-1800

En dansk forgylders markante præg på rammesamlingen

P. C. Damborg var kongelig hofforgylder i 1800-tallet for Frederik 6., for hvem han producerede rammer til bl.a. Christiansborg Slot og Slotskirken. SMK’s rammesamling rummer derfor mange af disse Damborg rammer.

Damborg udnyttede tidens nyeste metoder til at fremstille rammer ved, at anven­de forstøbte gips- og metalornamenter. Disse metoder var lettere og hurtigere at fremstille i modsætning til håndudskårede ornamenter i træ, og kunne derved produceres og sælges langt hurtigere og billigere.

Foto af Damborg-ramme fra ca. 1840

Ca. 1840, Damborg ramme med metal- og gipsstøbte ornamenter pålimet rammen og efterfølgende forgyldt

Ca. 1840, Damborg ramme med metal- og gipsstøbte ornamenter pålimet rammen og efterfølgende forgyldt

Udskiftning og nyindkøb af rammer

Rammekonservator Mette Bech Kokkenborg

Nyforgyldning af tilpasningslister til en ældre ramme, hvis mål ikke passede præcis til monteringen af et 'nyt' maleri.

De fleste malerier i museets samling er mon­teret i en ramme, men ved eksem­pel­vis nyerhvervelser af malerier eller restau­re­ring­er/kon­serveringer af rammer kan det af og til vurderes at en ramme bliver udskif­tet. Ram­men kan eksem­pel­vis være i for dårlig stand både æstetisk og struk­turelt til, at kunne anven­des til et maleri. Der­ud­over kan det vurderes at en ramme udskif­tes på et male­ri, hvis den eksiste­ren­de ramme ikke er tids- eller stil­mæs­sigt svarende til maleriet.

En ramme kan enten udskiftes med en anden eksisterende, ældre ramme eller i visse tilfælde med en nyfremstillet kopi­ram­me. Det kan være vanskeligt at finde eksiste­rende ældre rammer der passer i for­mat til specifikke malerier, men ofte kan mindre tilpasninger af rammerne udfø­res, hvorved de kan monteres på ’nye’ malerier.

Et maleris ramme fortæller derved meget om den tid rammen er fremstillet i mht. modetendenser, historiske begivenheder, personlige ejerforhold, og kan ofte være en stor hjælp til at datere maleriet – hvis rammen vel at mærke er fra samme stilmæssige og kunsthistoriske periode som maleriet, hvilket ikke altid er tilfældet.

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo