Ordbog
Barok
Beskrivelse
Vis mere
Vis mere
Stilretning, der opstod i slutningen af 1500-tallet i Italien blandt arkitekter og malere. Barokken bredte sig til resten af Europa og fortsatte til begyndelsen af 1700-tallet, men fik et forskelligt udtryk fra land til land. Kunstnerne benyttede sig ofte af stærke, dramatiske kunstneriske virkemidler såsom stor kontrast mellem lys og skygge.
Fold ind
Bensort
Beskrivelse
Et farvepigment - også kaldet elfenbensort - fremstillet ved forkulning af friske hårde affedtede knogler. Pigmentet giver en ren sort farvetone. Hvis knoglerne ikke er helt forkullede er farven mere brunlig. Se også karbonsort, trækul og vinsort.
Bindemiddel
Beskrivelse
Bindemidlet er den del af malingen som danner en film og binder de tørre pigment partikler sammen. Eksempler herpå er en tørrende olie i oliefarve, æg i temperafarve eller vand i akvarel.
Blænding
Beskrivelse
Fænomenet refererer til områder af fernis der er blevet partielt opake, hvidlige eller mindre gennemskinnelige efter påføring eller optørring.
Bodendick-ramme
Beskrivelse
Vis mere
Vis mere
Profilramme, optræder i forskellige varianter f.eks. glat liste efterfulgt af frise med tenmønster. Hulkel med rødlig mat olieforgyldning. Glat liste med blank vandforgyldning. I rammen varierer guldet fra grønlig til rødlig til lys gul farve. Rammen har fået sit navn fra Johan Christian Bodendick (1735-1818), der var ivrig kunstsamler og livslæge hos Frederik VI. Han lod denne ramme udforme til malerierne i hans private samling, som han i 1810 skænkede Frederik VI.
Fold ind
Bolus
Beskrivelse
Vis mere
Vis mere
En blød lerart som har været anvendt som underlag for forgyldning siden den tidlige middelalder. Rød bolus giver en forgyldt overflade en varm tone, når den er synlig gennem små sprækker i poleret bladguld.
Rød bolus er et naturligt jernholdigt aluminiumsilikat, som oprindeligt blev udvundet i Armenien.
Fold ind
Bindemiddel
Beskrivelse
Klæbestoffet, limen eller klisteret.
Blade
Beskrivelse
Vis mere
Vis mere
Almindeligvis er en bogblok bygget op af papirark, der er foldet og samlet i læg.
Et enkelt stykke papir i en bog svarer til et blad (en side). Bladet har både en forside (recto) og en bagside (verso). I tilfældet Gottorfer Codex er hvert blad (hver side) klæbet på en tynd strimmel pergament, som er syet sammen med de andre strimler med blade, så de til sidst former en bog (bogblok).
Fold ind
Bogbind
Beskrivelse
Det beskyttende lærred eller skind, der er klæbet udenpå ryg og sider på bogblokken. Et bogbind består af perme, ryg og beklædning af skind, lærred eller papir.
Bogblok
Beskrivelse
Læggene placeres ovenpå hinanden og hæftes/syes sammen til det vi kalder en bogblok.

