Hos konservatoren

Ordbog

Landskabsmaleri

Beskrivelse

I 1400-tallets tidlige italienske og nederlandske maleri lod fornemme folk sig ofte portrættere med et landskab som baggrund. På samme måde indtager de bibelske personer ofte landskabet som den scene, hvor historien udspilles. Hos nederlandske malere som Herri met de Bles (ca.1510-1566) underord…
Vis mere

I 1400-tallets tidlige italienske og nederlandske maleri lod fornemme folk sig ofte portrættere med et landskab som baggrund. På samme måde indtager de bibelske personer ofte landskabet som den scene, hvor historien udspilles.

Hos nederlandske malere som Herri met de Bles (ca.1510-1566) underordnes de bibelske personer landskabet i en sådan grad, at maleriet bliver mere landskab end bibelsk motiv. Herri met de Bles var inspireret i sin hjemegns natur, den klippefulde Meuse-dal. Andre kunstnere tegnede også skitser ude i naturen og brugte dem senere i malerier.

I løbet af 1600-tallet etableres en rig variation af landskabstyper. Finest er det såkaldte heroiske landskab, der kendetegnes ved antikke ruiner og arkadiske bakkevidder malet efter fri fantasi.

Fold ind

Lasere

Beskrivelse

At påføre maleriet lasurer. 1) Til at dække mindre stærke farver i undermalingen med gennemskinnelige lag bestående af pigmenter i et overskud af bindemiddel. Traditionelt anvendt til at give undermalingens monokrome og opake farver form. 2) Til at imitere en glaslignende overflade. Ældet la…

At påføre maleriet lasurer.

1) Til at dække mindre stærke farver i undermalingen med gennemskinnelige lag bestående af pigmenter i et overskud af bindemiddel. Traditionelt anvendt til at give undermalingens monokrome og opake farver form.

2) Til at imitere en glaslignende overflade. Ældet lasurer er meget følsomme over for organiske opløsningsmidler. Se også lasur.

Fold ind

Lasur [glaze]

Beskrivelse

Lag af gennemskinnelig maling, der lægges over en anden farve. Lasuren giver det allerede malede en varmere glød og fremmer fornemmelsen af dybde. Mange malerier indeholder adskillige lag af lasurer over de opake farvelag.

Litografi

Beskrivelse

Grafisk teknik, hvor man tegner og ætser på en sten eller i en plade, som derefter behandles, så kun visse dele bliver modtagelige for farve. Trykningen kan foregå ad flere omgange med forskellige farver.

Læg

Beskrivelse

Et antal stykker papir der er foldet og lagt ind i hinanden.

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo