Hos konservatoren

Ordbog

Xrf (x-ray fluorescence analysis - røntgenflourescensanalyse)

Beskrivelse

Røntgenflourescensanalyser foretages med XRF-spektrometre i forskellige udformninger. Der findes en håndholdt udgave, som kan tages med i de tilfælde genstandene ikke kan flyttes. Analyserne kan vise hvilke stoffer et materiale består af. Ved restaurering af et kunstværk har det stor betydn…
Vis mere

Røntgenflourescensanalyser foretages med XRF-spektrometre i forskellige udformninger. Der findes en håndholdt udgave, som kan tages med i de tilfælde genstandene ikke kan flyttes. Analyserne kan vise hvilke stoffer et materiale består af. Ved restaurering af et kunstværk har det stor betydning hvad kunstværket er fremstillet af og hvilke lag der er lagt ovenpå, for eksempel farvelag.

Ved en XRF-analyse sender man en røntgenstråle mod et udvalgt prøveområde. Ved beskydningen afstødes elektroner fra atomernes indre atomskaller. For at genvinde ligevægt i atomet rykker elektroner fra atomets yderliggende skaller ind på de tomme pladser. De yderliggende elektroner indeholder højere energi end de indre liggende og for at passe til den nye ”elektronplads” afstøder de energi i form af en fluorescerende røntgenstråle.

Hvert grundstof udsender sin egen karakteristiske fluorescerende røntgenstråling – et spektrum. Det fremkomne spektrum viser prøvens grundstofsammensætning. Beliggenheden på kurvenes toppe viser hvilket grundstof de stammer fra og arealet af kurverne viser hvor meget stof der er i prøven.

Fold ind

Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo