Spørg konservatoren

Vi deler gerne ud af vores viden og giver råd så vidt, det er muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende dem til web_@_smk.dk

Hos konservatoren

Papir | 27.apr.2012

Adskillelse af fugtskadet papir

Jeg har noget papir, der er fugtskadet og klister sammen. Hvordan får jeg det skilt ad uden at rive det fra hinanden? Det er et diagram over en gammel tv-skærm, som man desværre ikke kan få mere.

Fugtskadet og sammenklistret papir kan være overordentligt vanskeligt at skille ad uden at papiret og trykfarven/farvelaget på overfladen tager skade. Især, hvis der er tale om glittet papir. Hvis det er værdifulde dokumenter er det derfor altid en god idé at lade en konservator stå for adskillelsen.

Hvis man alligevel selv ønsker at foretage adskillelsen er der flere ting man skal være opmærksom på. Man kan prøve at adskille bladene tørt med en tynd skalpel. Man kan ikke vide på forhånd om det kan lade sig gøre. Man er nødt til at prøve forsigtigt. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan man overveje at adskille bladene vha. fugt. Men i den forbindelse er man nødt til at teste om diagrammets trykfarve kan tåle vand, fordi der er en risiko for at farven flyder ud. Hvis trykfarven er vandfast kan man forsøge at lægge det i vandbad. Der er dog den risiko, at det hele klæber endnu mere sammen, så det alligevel ikke lykkes at skille bladene ad. Dertil kan optørring blive problematisk. Optørringen kan foregå ved at lægge trækpapir, der kan suge fugten, imellem bladene. Men disse skal skiftes løbende og tages ud før de klæber sammen med diagrammet. Det er absolut ikke uproblematisk.

Men som sagt er mit bedste bud for et godt resultat, er at få en papirkonservator til at adskille diagrammet.

Med venlig hilsen
Niels Borring
Papirkonservator / Kunst på papir

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo