Hos konservatoren

Spørg konservatoren

Du kan stille konservatoren et spørgsmål ved at udfylde felterne nedenfor. Dit spørgsmål vil blive besvaret så hurtigt som muligt.
*Hverken dit navn eller email kommer til at fremgå af hjemmesiden.

Maleri | 10.jul.2012

Hvordan gør jeg et mat maleri mere blankt?

Jeg har et ældre oliemaleri, som er meget mat i overfladen, men ellers fint uden krakeleringer. Jeg vil gerne have at billedet får en ensartet halvblank/mat overflade. Hvad skal jeg gøre ved billedet?

Det er vanskeligt at vurdere hvad der har forårsaget denne matte overflade uden først at foretage en visuel undersøgelse af maleriet. Matheden kan skyldes et snavslag som muligvis kan fjernes med et vandigt rensemiddel, men det kan også være et fernislag, som er blevet mat på grund af rensning med et forkert materiale. Hvis det er fernissen der er blevet mat kan man somme tider regenerere laget med dampe fra opløsningsmidler. Men det kan også være nødvendigt at fjerne fernissen for derefter at påføre et nyt lag fernis. Det kan ikke anbefales selv give sig til at rense maleriet, da anvendelse af et forkert materiale kan forårsage stor skade på farvelaget. Vi råder i stedet til at kontakte et konserveringsværksted, hvor uddannede konservatorer på baggrund af en visuel undersøgelse kan rådgive samt udføre en korrekt behandling af maleriet.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo