Kort om Arrangementer

• Med sit maleri Arrangement i gråt og sort nr. 1: Portræt af kunstnerens mor sætter James McNeill Whistler gang i en ny måde at tænke traditionelle motiver som portrætter og interiør på
• Whistler tager udgangspunkt i farverne grå og sort og arrangerer en stram komposition, hvori hans mor er nøje placeret i en gennemtænkt scenografi. Ikke et snapshot af virkeligheden, men en bevidst arrangeret scene
• Mange kunstnere bliver tiltrukket af Whistlers tilgang heriblandt Vilhelm Hammershøi, der i sine værker arbejder med variationer over nogle få elementer arrangeret i inciterende rum

Farverne er fortællingen

Af: Annette Rosenvold Hvidt

James McNeill Whistler var en amerikanskfødt kunstner med international karriere og bosat i Paris og London.  På dette maleri, som med tiden er blevet et ikon i kunsthistorien, ses hans mor, Anna Whistler, og på væggen bag hende en af kunstnerens egne raderinger. Maleriet, som den franske stat købte i 1891, vakte opsigt på grund af Whistlers nye æstetik bestemt af farver.

Whistler malede portrættet i sommeren 1871 i sit atelier i London. Billedet fik kolossal betydning på kunstscenen. Whistler komponerede billedets elementer i en stram æstetik, så det bevægede sig væk fra virkeligheden og på den måde foregreb symbolismens idé-, og stemningsmaleri.

Titlen på billedet, Arrangement i gråt og sort nr. 1: Portræt af kunstnerens mor, fortæller, at det først og fremmest er et arrangement og dernæst et portræt. Whistler brugte begreber fra musikkens verden til at kategorisere sine billeder som for eksempel nocturner, symfonier og arrangementer. Han vægtede kompositionen af maleriet højere end det, at det skulle afbilde virkeligheden. Whistler insisterede på, at maleriet før noget andet er et arrangement af farver, overflader, linjer og stemninger.

Maleriet Arrangement i gråt og sort nr. 1: Portræt af kunstnerens mor viser et markant samspil mellem den portrætterede mor og det interiør, som hun sidder i. Der opstår et netværk af sammenhænge og kontraster – for eksempel i forbindelserne mellem morens sort-hvide tøj og det sort-hvide forhæng. Det raffinerede arrangement overtager, og selvom billedet ikke har en egentlig fortælling, bliver det dramatisk i kraft af sammenhængen mellem figur og scenografi. Den dominerende og stramme æstetik giver fokus til en psykologisk skarphed.

Hammershøi og Whistler

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Efter at Whistler havde udstillet maleriet i 1883 på Salonen i Paris, blev det et af de mest omdiskuterede malerier, og det er blandt de kunstværker, der øvede størst indflydelse på andre kunstnere i perioden. Samme år blev det reproduceret i det franske tidsskrift Gazette des beaux-arts, og det har Hammershøi tilsyneladende set. I hvert fald malede han i 1886 et lille maleri af sin egen mor, der også ses siddende i profil i en mørk kjole mod en væg. Hammershøi har sandsynligvis også set Whistlers værker på udstillinger i såvel Paris (1889 og 1891-92) som i København (1897).

Hammershøi forsøgte flere gange at opsøge Whistler i London under sit ophold i byen i 1897-98, men forgæves, da denne var bortrejst i perioden. Han var interesseret i at vise Whistler sit dobbeltportræt af Ida og ham selv – et billede, hvor han havde arbejdet intenst med et nyt bud på, hvordan et portræt kan udgøre et næsten drømmerisk arrangement.

Fotografiske arrangementer

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Hammershøi arbejdede i høj grad også med koblinger mellem arrangement og portræt. I forbindelse med hans debutbillede Portræt af en ung pige fra 1885 med søsteren Anna som model findes der fotografiske referencer. Hammershøis ven, kunstneren Valdemar Schønheyder Møller, har fotograferet scener med Anna som i stemning og lyssætning er tæt på Hammershøis malerier fra 1880'erne. Fotografierne skal måske ikke forstås som skitser til malerierne, men snarere som beslægtede og igangsættende udtryk til den type billede, som Hammershøi dyrkede på det tidspunkt.

Valdemar Schønheyder Møller eksperimenterede også med lyseffekter i sine egne malerier, og som en del af interessen for lys var han også optaget af fotografi. Han var en af Vilhelm Hammershøis venner fra akademiet og havde fotoatelier i Valby, hvor han i 1880'erne optog serien af fotos med Anna og Vilhelm Hammershøi.

Litteratur

Richard Dorment m.fl., James McNeill Whistler. Udstillingskatalog. Tate Gallery, London, Musée d'Orsay, Paris & National Gallery of Art, Washington 1994.

Margaret F. MacDonald m.fl., Whistler's Mother: An American Icon. Aldershot & Burlington 2003.

Kasper Monrad m.fl., Hammershøi og Europa. Udstillingskatalog (også på tysk og engelsk). Statens Museum for Kunst og Kunsthalle der Hypo-Kulturstiftung 2012.

Allen Stanley (red.), From realism to symbolism: Whistler and His World. Udstillingskatalog. Wildenstein, New York og Philadelphia Museum of Art, Philadelphia 1971.

Forbindelser

• Kunstnerhustruer  > Hammershøi viste ofte sin kone Ida som model i sine malerier - sammenlign med andre billeder af kunstnerhustruer i perioden
• Vilhelm Hammershøi 1864-1916  > Læs om de forskellige perioder i Hammershøis liv eller se en film om ham
• Vilhelm Hammershøi: Interiør med kunstnerens staffeli, 1910  > Hammershøi fandt på nye måder at arbejde med traditionelle motiver som interiører, portrætter og landskaber
• Vilhelm Hammershøi: Artemis, 1893-1894  > Et eksempel på et utraditionelt historiemaleri af Hammershøi