Kort om Danske landskaber

• Landskabsmaleriet er en udbredt genre i dansk 1800-talskunst
• I nationalromantikken ca. 1830-1864 dyrkede mange kunstnere det særegent danske i landskabsmalerierne
• Ved at sammensætte og overdrive typisk danske landskabstræk, søgte de at fremstille essensen af det danske landskab
• Mod slutningen af 1800-tallet gjorde en ny generation af malere op med tendensen til at idyllisere
• Det betød en større realisme og psykologisk kompleksitet i tidens landskabsmalerier

Det manipulerede landskab

Af: Merete Sanderhoff

Danmark er et lille land, det er rimelig fladt, og der er ingen bjerge, vandfald eller andre imponerende naturfænomener. Alligevel er landskabsmaleriet en af de genrer, der fylder godt i dansk kunsthistorie. I perioden ca. 1830-1864, som man kalder nationalromantikken, stod ’det nationale’ øverst på kunstens dagsorden. Her blev det danske landskabs typiske egenskaber dyrket som et positivt udtryk for ’det særligt danske’ – selvom man i mange billeder fra perioden kan se, at kunstnerne har overdrevet landskabets proportioner for at få det til at virke større og mere monumentalt end i virkeligheden. Et godt eksempel er Johan Thomas Lundbyes En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, hvor næsset rejser sig som et veritabelt bjerg, understreget af de små figurer i forgrunden. Selv skrev Lundbye engang i sin dagbog:

”Hvad jeg som Maler har sat som mit Livsmaal er: at male det kjære Danmark, men med al den Simpelhed og Beskedenhed, som er saa characteristisk for det.”

”Nationalsang i billeder”

Af: Merete Sanderhoff

Kunsthistorikeren N.L. Høyen blev afgørende for udviklingen af et nationalt orienteret landskabsmaleri, navnlig da han i 1844 holdt foredraget ”Om Betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts Udvikling”. Her opfordrede han kunstnerne til at drage ud i landet og indfange det særegne ved det danske landskab i billeder, der kunne styrke danskernes fornemmelse for det nationale og gøre dem stolte af deres fædreland.

Lyse bøgetræer og bølgende kornmarker, den jyske hede og den friske kyst, gravhøje, græssende køer og hvidkalkede landsbykirker var blot nogle af de karakteristika, der dukkede op i tidens landskabsmaleri som markører for, at der var tale om danske landskaber – en ”nationalsang i billeder”, som kunsthistorikeren Henrik Bramsen har formuleret det.

På sporet af ’det danske landskab’

Af: Merete Sanderhoff

Lundbye og P.C. Skovgaard var gode venner og begge dybt optagede af at male det danske landskab. I sommeren 1843 tog de sammen på udflugt til Nordsjælland for at studere naturen og den lokale befolkning – helt i tråd med Høyens forskrifter – og tegnede utallige skitser. Dem tog de med hjem på atelieret og brugte som en slags visuelle huskesedler, når de udførte de egentlige værker: De store oliemalerier. Et smukt bøgetræ her, en flot gravhøj der, en malerisk flok kvæg, en grøftekant med vilde blomster. Tilsammen kunne det blive til essensen af 'et dansk landskab', som i Lundbyes komposition Sjællandsk landskab. Åben egn i det nordlige Sjælland, der vel at mærke er dateret februar 1842. Der er tydeligvis ikke tale om et hastigt indtryk af en tilfældig plet i naturen.

Stemningslandskaber

Af: Merete Sanderhoff

Solen skinner altid i nationalromantikkens landskaber, plejer man at sige. Kender man lidt til det danske klima kan man godt regne ud, at det ikke helt holder vand. Hen imod slutningen af 1800-tallet gjorde mange kunstnere op med forestillingen om et uspoleret og idyllisk Danmark og begyndte at male landskaber med større realisme og psykologisk kompleksitet.

Den største del af L.A. Rings produktion er landskabsmalerier, og de fleste af dem er fra de forskellige steder han boede: landsbyen Ring, Karrebæksminde, Frederiksværk, Baldersbrønde, Skt. Jørgensbjerg i Roskilde – alle på Sjælland. Mange af landskaberne kan ved første øjekast virke både triste og barske med deres prunkløse skildringer af fattige landlige miljøer, ofte i gråvejr. Men Ring havde et dybt fortroligt forhold til de steder, han malede, og i hans øjne var den beskedne danske natur fuld af udfordrende motiver, linjer og farver – også i den lange grå vinterperiode:

”… alle vegne er der en Rigdom af Motiver hvor jeg seer hen men det er jo ogsaa det prægtigste Vejr rigtig for mig alting graat i graat og saa nogle enkelte gule og brune Farver det er storartet.”

'Stemningslandskaber' kalder Peter Nørgaard Larsen de landskaber, som Ring malede. Det er billeder der ligner, men ikke fordi de vil skildre et bestemt sted topografisk korrekt. Derimod kan man leve sig ind i det landskab, man ser, som i en følelse eller tilstand. I sin biografi om L.A. Ring tolker Peter Hertz landskaberne som kunstnerens personlige stemninger, der gennem billederne får et alment udtryk:

”Med dette Vejr har han lukket sig inde i sin Ensomhed og fundet Genklang i Naturen af sin egen Stemning. (…) I disse Graavejrsmotiver naar han højst og giver sig selv mest personligt.”

Djævlen i øjet

Af: Merete Sanderhoff

Rings store landskabsbillede Efter Solnedgang er også udtryk for en personlig tilstand. Himlen hælder og er fuld af undergangsstemning, vejen falder brat ned i et ukendt dyb. I skarp kontrast til nationalromantikken er landsbykirken i Rings billede et dystert og tillukket fort, hvis fundament bugner af dødninge.

Selv når solen skinner er der aldrig bare ren idyl hos Ring. Lundbyes bænk ved Arresø er et godt eksempel. Lundbye er en af nationalromantikkens mest folkekære landskabsmalere, og egnen omkring Arresø et af hans foretrukne steder at hente motiver. Men hvor Lundbye ville have valgt en harmonisk og åben udsigt, har Ring malet et kompliceret forløb af linjer, skarpe forårsfarver og en nøgen strittende gren, der kaster skygger på jorden. Som der står på Ordrupgaards hjemmeside om Rings maleri:

”På den ene side kunne han hylde Lundbye som inkarnationen af en gylden tidsalder; på den anden side kommenterede han netop ved Lundbyes fravær guldalder-konstruktionens sammenbrud på kanten af det 20. århundrede.”

Litteratur

Peter Michael Hornung, Realismen. Ny Dansk Kunsthistorie bind 4, Forlaget Palle Fogtdal 1993

Henrik Bramsen, Fra rokoko til guldalder. Ny Dansk Kunsthistorie bind 3, Forlaget Palle Fogtdal 1994

Kasper Monrad, ”En dansk kyst. Et hovedværk og dets tilblivelse” i Johan Thomas Lundbye 1818-1848 …at male det kjære Danmark, Thorvaldsens Museum 1994

Britta Tøndborg, ”Altsaa det er det Nationale! – Høyen og Det Kongelige Billedgallerie i nationalkunstens tjeneste” i Peter Nørgaard Larsen (red.), SMK Art Journal, Statens Museum for Kunst 2005

Peter Nørgaard Larsen, ”Rings landskaber” i L.A. Ring. På kanten af verden, Statens Museum for Kunst 2007

Forbindelser

• Europæerne  > I samme periode hvor mange danske malere koncentrerede sig om 'det nationale', lod en anden gruppe kunstnere sig inspirere af internationale strømninger
• En nationalt sindet tid  > I årene omkring 1850 var den nationale tendens dominerende i dansk billedkunst. Den polskfødte Elisabeth Jerichau Baumann lavede en række nationalt sindede malerier, der blev ikoner i samtiden
• Idé og virkelighed  > Eckersberg indførte grundige naturstudier kombineret med idealisering af virkeligheden som et grundprincip i dansk guldalderkunst
• L.A. Ring 1854-1933  > Ring malede motiver fra sin egen dagligdag, især de stemningsmættede landskaber, der kan tolkes som en slags psykologiske selvportrætter
• L.A. Ring: Efter Solnedgang. “Nu skrider Dagen under, og Natten vælder ud”, 1899  > Det store landskabsmaleri Efter Solnedgang kan ses som den kunstneriske kulmination på Rings rodløse ungdomsår
• Realisme eller symbolisme?  > Meningerne er delte om, hvorvidt Rings malerier hører til realismen eller symbolismen
• Symbolske træer  > I kunsten omkring 1900 er et træ ikke altid bare et træ
• Kirsten Justesen: Værkserie: Isbrud I-III, 1980  > Kirsten Justesen har lavet en serie fotografier på Grønland med kontrastfyldte møder mellem det isfyldte landskab og kunstnerens egen krop