Det uhyggelige

Med sine uhyggelige motiver søger Freddie at opnå chokeffekt og konfrontation

Wilhelm Freddie, <em>Aftonsång</em>, 1945, litografi, 29,2 x 39,2 cm, KKS1964-94, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

Kort om Det uhyggelige

  • Det uhyggelige afspejler en fascination af døden og de mørke kræfter
  • Med de uhyggelige motiver søger Freddie at opnå chokeffekt og konfrontation, der optimalt set skulle have en samfundsomvæltende virkning.
  • Det uhyggelige undersøger det ukendte og udvisker grænserne mellem fantasi og virkelighed.
  • Oplevelsen af det uhyggelige næres af tvivl. For eksempel kan tvivl omkring hvorvidt en figur er menneske eller dukke, levende eller død virke yderst foruroligende.
Wilhelm Freddie, <em>Det ideelle i de små delikatesser</em>, 1942, olie på lærred, 59 x 46 cm, Nykredit A/S. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

Det uhyggelige

Af: Liza Burmeister Kaaring

Mange af Freddies værker er frastødende, uhyggelige og ulækre. Vi konfronteres med motiver, som vi egentlig ikke ønsker at se på – og alligevel er tiltrukket af. Det frastødende er ofte samtidig dragende. Billederne er chokerende, og motiverne er ofte morbide og fortæller om død, destruktion og lemlæstelse.

I andre tilfælde spiller de uhyggelige motiver på beskuerens tvivl om hvorvidt en figur er enten menneske eller dukke, levende eller ”død”. En tvivl der kan resultere i en oplevelse af det, som Sigmund Freud kalder for ”Das Unheimliche” (på engelsk: ”the uncanny), det vil sige det uhyggelige eller urovækkende, der opstår ved at det velkendte er gjort fremmed.

Wilhelm Freddie, <em>Psykofotografisk fænomen: Sabotage</em>, 1944, olie på masonit, 89 x 116 cm, fotograf: KUNSTEN,<link http://www.kunsten.dk/> KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg</link>. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.
Michael Kvium, <em>Kor</em>, 1991, olie på lærred, 270 x 400 cm, KMS7596, SMK.© Michael Kvium/billedkunst.dk.

Sære eksistenser

Af: Liza Burmeister Kaaring

En mærkværdig kæmpe er placeret i et mørkt landskab. Ud af hans hoved vokser fire jernstænger, der holder ham oppe og forbinder ham med omgivelserne. Stængerne understreger mandens mærkværdige udseende og gør os i tvivl – er han monster eller menneske? Er han et fremmed væsen, der vokser ud af klippen? Et menneske, der på uhyggelig vis er blevet svejset sammen med klipperne? Eller måske en mellemting mellem en maskine og et menneske? Tvivlen gør os usikre, men det uhyggelige motiv er samtidig mærkeligt pirrende.

50 år senere tager Michael Kvium tråden op fra Freddie med sit råbende kor af nøgne uskønne figurer. Kviums persongalleri er som Freddies ofte både skræmmende og sært tiltrækkende, og væsnerne er, som kunsthistorikeren Lennart Gottlieb har skrevet, menneskelignende frem for menneskelige.

Begge kunstnere bruger provokationen og konfrontationen til at udfordre beskueren til at reflektere over det onde og ubehagelige, som normalt forsøges gemt af vejen, og som derfor virker så voldsomt, når det udstilles uden forbehold.

Wilhelm Freddie, <em>Det fraværendes portræt</em>, fotografi fra serien af surrealistiske fotografier til Billedbladet 1941

Gemmer der sig en kvinde?

Af: Liza Burmeister Kaaring

Gemmer der sig en kvinde bag fotografiet med de stirrende påsatte øjne? Eller er det en dukke med en sort paryk?

Freddies surrealistiske fotografi, Det fraværendes portræt, 1941, spiller på beskuerens usikkerhed omkring motivet, hvor menneskelige træk blandes med træk fra en dukke og fra fotografiet. Er der tale om nærvær eller fravær, liv eller død?

Uhyggen understreges af, at hun/den synes at nedstirre os. Vi bliver så at sige ramt af ”væsnets” gennemtrængende blik, og konfrontationen med beskueren bliver dermed understreget.

Wilhelm Freddie, <em>Nature morte</em>, 1942, olie på lærred, 68 x 80 cm, foto: Iben Kaufmann, Eyespice.dk, Anne Marie og Søren Mygind Samling, © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

Nature morte - du skal også dø

Af: Liza Burmeister Kaaring

I maleriet Nature morte fra 1942 tager Freddie et klassisk motiv under behandling og iklæder det et surrealistisk formsprog. Et ”nature morte” er traditionelt en påmindelse om, at alting forgår, og at vi alle er dødelige.

Hos Freddie bliver motivet samtidig til en billedliggørelse af surrealisternes optagethed af de mørke kræfter, der er en del af naturen og dermed af mennesket. Naturen tager form af et kranium, og dødsdriften vokser ud af naturen.

Wilhelm Freddie, <em>Min syster</em>, 1945, litografi, 17,8 x 20,2 cm, KKS1973-191, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

Ekskrement-filosoffen versus ideologen

Af: Liza Burmeister Kaaring

I litografiet Min syster er de mørke kræfter rettet mod kvindekroppen, der ligger forvreden og indbundet, som en klump kød smidt i naturen. I et motiv som dette ses Freddies lighed med filosoffen Georges Bataille (1897-1962), der var stærkt optaget af menneskets mørke sider og skjulte perversioner.

Flere andre surrealister, heriblandt Salvador Dali og Hans Bellmer, var inspireret af Batailles tænkning, der ifølge kunsthistorikeren Dorthe Aagesen ”truede med at undergrave Bretons diskurs ved sin hengivelse til de mørke sider af seksualiteten, som Breton med sin idealistiske tro på seksualitetens frigørende kraft havde vanskeligt ved at rumme”. Andre Breton (1896-1966) tog derfor skarp afstand fra Bataille og udtrykte sit mishag ved hans optagethed af det grove, beskidte og forbudte ved at kalde ham en ”ekskrement-filosof”.

Litteratur

Dorthe Aagesen, ”Stik gaflen i øjet! Mål og midler i Freddies værk”, WILHELM FREDDIE – Stik gaflen i øjet!, fagred. Dorthe Aagesen og Mette Houlberg Rung, Statens Museum for Kunst, København 2009.

Hal Foster, Compulsive Beauty, London 1993.

Merete Sanderhoff, Sorte billeder. Kunst og kanon, København 2007.

Forbindelser

  • Wilhelm Freddie 1909-1995  > Freddie var på én og samme tid surrealist, provokatør, revolutionær, multikunstner og mester i kunsten at iscenesætte sig selv
  • Wilhelm Freddie: Venetiansk portræt, 1943  > Kvinden i <em>Venetiansk portræt</em> er i gang med uhyggelig forvandling fra menneske til natur
  • Sammensmeltningen af natur og menneske  > Mange af Freddies værker viser skræk- og drømmevisioner af verdner i opløsning
  • Teatralsk genremaleri  > I 1800-tallets genremalerier benyttedes chokeffekter til at skabe drama internt i motivet, men også til at konfrontere betragteren
  • Niels Hansen Jacobsen: Døden og moderen, 1892  > Symbolisten Niels Hansen Jacobsen giver i skulpturen <em>Døden og moderen</em> form til en grusom figur af døden
  • Dødens triumf  > Mange kunstnere beskæftigede sig omkring år 1900 med fremstillinger af døden
  • Fryd og bedrag  > Under trompe l'oeil maleriets bedrageriske overflade ligger ofte et motivisk lag, der indeholder symboler, der skal minde betragteren om, at vi alle skal dø
SMK Logo