Dialog med traditionen

Sammen med sine kolleger i kunstnergruppen Arme & Ben går Nørgaard i dialog med traditionen og betragter kunsthistorien som et alfabet med arketyper som man kan bruge i nye sammenhænge

Bjørn Nørgaard, <em>Menneskemuren</em>, 1982-1984, Glasur på fiberbeton, stentøj, kobber og træ, 530 x 1454 x 58 cm, KMS7224, SMK, © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

Kort om Dialog med traditionen

  • For Bjørn Nørgaard er historien en uadskillelig del af hans selv- og verdensopfattelse og det encyklopædiske er et nøglebegreb for ham
  • Nørgaard er optaget af betydningsladede kulturelle emner som tradition, myte, seksualitet, forbrugskultur og religion
  • Sammen med sine kolleger i kunstnergruppen Arme & Ben går Nørgaard i dialog med traditionen og betragter kunsthistorien som et alfabet med arketyper som man kan bruge i nye sammenhænge
  • En tendens i tiden (1970’erne og 1980’erne) er collageagtige installationer eller tableauer, som Nørgaard kalder dem, hvor hverdagsting blandes med referencer til kunstværker. Resultatet kalder han for folkelig klassicisme
  • Udsmykninger i det offentlige rum udgør en stor del af Nørgaards produktion. Kunsten må ifølge Nørgaard meget gerne blande sig i byrummet og påvirke situationen
Bjørn Nørgaard, <em>Allegorisk figur IX</em>, 1. variation, 1985, Glaseret stentøj, 186 x 90 x 20 cm., J. Nørgaard A/S © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk
Bjørn Nørgaard, Allegorisk figur XI, 1. variation, 1985, glaseret stentøj, 186 x 90 x 20 cm., J.Nørgaard A/S © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk
Bjørn Nørgaard, <em>Hommage á Wilhelm Lehmbruck,</em> 1985, Bladguld, glas, bly, jern, kobber,patineret, træ, bemalet, 300,0 x100,0 x48,0 cm, <link http://www.horsenskunstmuseum.dk>Horsens Kunstmuseum</link> © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

Menneskefiguren

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Bjørn Nørgaard arbejder med flere gennemgående motiver i sit værk. Et af de centrale motiver er menneskefiguren. Det bliver meget tydeligt fra midten af 1970’erne og frem, hvor han bruger menneskefiguren som udgangspunkt og som en mulighed for at gå i dialog med kunsthistorien og i særlig grad med billedhuggerkunsten.

Han er optaget af betydningsladede kulturelle emner som tradition, myte, seksualitet, forbrugskultur og religion. Ligeledes interesserer han sig for sammenhænge mellem kunst og håndværk set igennem historien. Det ser ud til at de eksperimenterende, konceptuelle og lidt ”hemmelige” værker fra 1960’erne danner struktur for en mere bogstavelig og let aflæselig produktion i tiårene derefter.

Om menneskefigurens betydning siger Bjørn Nørgaard selv: ”I sit forord til ”Menneskefiguren i kunstens historie” beskriver Julius Lange, at det vigtigste i denne undersøgelse ikke er hvem der har hugget den eller hin figur,…, eller om den kan tilskrives en historisk person eller en gudeverden, men at menneskets fremstilling af menneskefiguren gennem tiderne afspejler: ”..menneskets interesse for mennesket. Med det som udgangspunkt kunne man lave en interessant undersøgelse af vor tids menneskebilleder”.

Som et markant statement laver Bjørn Nørgaard i 1982 en Menneskemur i beton, træ og glaseret stentøj. Et monument, hvor Nørgaard har jongleret med en række mytologiske figurer fra hele verden og omformet dem til sit eget nutidige formsprog, for at få dem i tale igen. Nørgaard kommenterer med sit værk mangfoldigheden i samtidens postmoderne tendenser og giver sit bud på et aktuelt og globalt monument.

Bjørn Nørgaard, Thorvaldsens portrætbuster / Wassserspiegel, 1976, blandede materialer, variable mål,<link http://www.aros.dk> ARoS Aarhus Kunstmuseum</link> © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

Arme & Ben

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Sammen med sine kolleger i kunstnergruppen Arme & Ben går Nørgaard i dialog med traditionen.

Arme & Ben-navnet udspringer af navnet på tidsskriftet Arkitektur og Billedkunst - senere A + B. Ideen til navnet opstod i forbindelse med gruppens udstilling i Luzern i 1976, hvor de kaldte sig Arme und Beine.

Gruppens kunstnere ønsker at diskutere de traditionelle former i et aktuelt perspektiv og de kalder deres arbejde folkelig klassicisme og genbrugsklassicisme. Her forklarer Nørgaard selv - i et tilbageblik - intentionerne: ”Det er den tradition, jeg har maset med, siden vi i 70’erne i gruppen Arme og Ben arbejdede med det, vi kaldte folkelig klassicisme eller genbrugsklassicisme. Vi mente, at billedkunsten på samme måde som alfabetet bærer nogle arketyper eller nogle grundlæggende billedprincipper eller udsagn, som aldrig vil miste deres værdi – et A er jo stadig et A, og det var det jo også for 1.000 år siden. På samme måde hævdede vi, at billedhuggerkunsten har sin ABC. Det der er det afgørende er så, om den er i stand til gennem den kunstneriske forskning at kunne få billedhuggerens ABC til at gå ind i en kontekst med den nye samfundsdiskussion og de værdier, som samfundet i dag diskuterer".

George Segal, <em>Cinema</em>, 1963, Gips, illumineret plexiglas, metal, 299 x 243 x 99 cm., Copyright: Photo SCALA, Florence, Gift of Seymour H. Knox, Jr, 1964, Copyright: 2010. Albright Knox Art Gallery/Art Resource, NY
Kurt Trampedach, <em>Morgen. Gruppe af kvinde og mand henholdsvis liggende og siddende på en seng</em>, 1972-1973, Bemalet, armeret gips, 105 x 193 x 154 cm, KMS6763, © Kurt Trampedach/billedkunst.dk
Bjørn Nørgaard, <em>Marat - hvem var Corday?, </em>1976/82, blandede materialer, 170 x 255 x 145 cm, <link http://www.heartmus.dk>HEART</link><link http://www.heartmus.dk> </link><link http://www.heartmus.dk>Herning Museum of Contemporary Art </link>© Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

Tableauer i gips

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Bjørn Nørgaard er optaget af gips som materiale. I 1970’erne laver han et par tableauer, hvori der indgår gipsafstøbninger af mennesker – deriblandt ham selv. Kunsthistorikeren Troels Andersen har beskrevet det således:

”Tableauet er som et fastfrosset øjeblik af en af tressernes forestillinger”

Gipsens hvide, tilsyneladende anonyme overflade, kan ses som en trend i tiden, hvor blandt andet den amerikanske kunstner George Segal var tidligt ude med værker der indsatte gipsfigurer, støbt over mennesker, i forskellige hverdagslignende miljøer. I sammenligning er Nørgaards installationer mere komplekse og konstrueret som en slags skulpturcollager med brug af tegn i mange materialer og på flere niveauer. Nørgaard kalder dem selv for tableauer og forklarer deres relation til de tidlige aktioner sådan: ”Det er i tableauerne, at menneskefiguren kommer ind i billedet som fremstillet menneskefigur – i modsætning til aktionerne hvor det var én selv”.

Kunstneren Kurt Trampedach, fra samme generation som Nørgaard, har i skulpturgruppen Morgen også brugt gipsafstøbninger af mennesker. Her er gipsen bemalet og i det hele taget er der gjort meget ud af virkelighedseffekter som hår og stof, så scenen virker realistisk.

Nørgaards tilgang til menneskefiguren i gips er derimod mere konceptuel og traditions-parafraserende. I tableauet Marat- hvem var Corday? har han lavet en afstøbning med bandager over sin egen krop. Med figuren - den døde Marat i sit badekar - refererer Nørgaard til en dramatisk hændelse fra revolutionstiden i Frankrig i 1793 og til et kendt maleri af Jacques-Louis David, der skildrer samme situatio. Marat blev dræbt af Charlotte Corday og Nørgaard spiller i sit tableau på relationerne mellem de to hovedpersoner og mere overordnet på mand-, kvinde- og magtrelationer. På det kvadrerede trænet foran gipsfiguren er sat billeder af kendte og ukendte kvinder, som en slags kommentar til eller fremhævning af kvinders plads i historien.

Nørgaard peger flere steder i tableauet på den figur, der ikke er til stede: i titlen, med en inskription på spejlet og via billederne af forskellige kvinder og han debatterer hermed ”den andens” rolle – hvem er hun? Som kunsthistorikeren Birgitte Anderberg peger på er titlen en slags gåde og ”Spørgsmålet, hvem var Corday, udtrykker værkets idé, som naturligvis er, henover mordets faktum at give indhold til morderen som en handlende i en virkelighed, som har haft sine grunde til sin handling og sit liv”

Bjørn Nørgaards greb med at introducere ”den anden” og lægge op til dialog omkring kvinde- og mand-relationer kan sammenlignes med hans og Lene Adler Petersens tidligere arbejde med figuren Den kvindelige Kristus, hvor kønsrollerne også afprøves op imod myterne.

Bjørn Nørgaard vender ofte tilbage til gipsen, også i dens helt elementære form som pulver, der tit er en af ingredienserne i hans aktioner. I Nørgaards værk kan gipsens tilbagevendende rolle desuden ses som en anerkendelse af billedhuggertraditionens basale håndværk. Gipsens anvendelighed til afstøbninger og formgivning er essentiel for Nørgaard og hører med til hans begreb om folkelig klassicisme.

Bertel Thorvaldsen, <em>Achilleus og Penthesilea</em>, 1801, originalmodel gips, 65,5 cm, <link http://www.thorvaldsensmuseum.dk>Thorvaldsens Museum</link>, Foto: Ole Woldbye
Poul Gernes, <em>Stofkugle</em>, 1962, beklædningsgenstande og reb, ca. 59 x 82 x 82 cm., <link http://www.aros.dk>ARoS Aarhus Kunstmuseum</link>, © Poul Gernes/billedkunst.dk
Niels Hansen Jacobsen,<em> Skyggen</em>, 1897-98, bronze, støbt 1924, 76,5  x 275 x 85,5 cm, KMS5806, SMK.
Arthur Köpcke, <em>Sølvskulptur. Assemblage</em>, 1961-1962, Mixed media, 108 x 76 x 90 cm, KMS7086, SMK, © Arthur Köpcke/billedkunst.dk

Skulpturens forunderlige verden

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Bjørn Nørgaard har stor respekt for og kærlighed til billedhugger-traditionen og refererer ofte til andre kunstneres værker. Man kan sige at han, gennem sin dialogiske brug af traditionen, aktiverer kunsthistorien.

I 2007 arrangerede han en udstilling på Gl. Holtegaard En lystrejse gennem skulpturens forunderlige verden - Con amore Bjørn Nørgaard, hvor han viste sit bud på et ”skulpturelt alfabet” frem. Et alfabet, som man kan forholde sig til og diskutere med i forhold til sit eget værk. Her vises et par eksempler på værker, som Nørgaard fremhævede.

Litteratur

Arme & Ben på Willumsen. Willumsen Museet Frederikssund 1978

Bjørn Nørgaard: Bjørn Nørgaard. Den kongelige Kobberstiksamling lommebog nr. 17, Kbh. 1981

Jens Erik Sørensen: Bjørn Nørgaard, menneskemuren. Statens Museum for Kunst, 1984

Bjørn Nørgaard, objekt, skulptur, tableau. Aarhus Kunstmuseum, i samarbejde med Eks-Skolen, Eks-Skolen,1986

Skulpturelle synspunkter redigeret af Anneli Fuchs og Kirsten Ortwed. Kunstforeningen, 1986

Troels Andersen: Bjørn Nørgaard: et udvalg af billeder. Dansk nutidskunst, Fogtdal 1990

Bjørn Nørgaard - apokalypsens rytter (helhesten-Sleipner). Horsens Kunstmuseum Lunden, 1992

Dorte Fogh m.fl.: Skulpturer, aktioner og film: om Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen. Gyldendal, 1994

Erik Steffensen: Bjørns billedbog. Space Poetry, 1994

Bjørn Nørgaard : Hjemløse sjæle på vandring. Kunstmuseet Trapholt, 1995

Torben Weirup: Man har sine klare øjeblikke-: en fortælling om Bjørn Nørgaard. København, 2000

Karsten Ohrt: Det genmodificerede paradis. Den danske pavillon EXPO 2000 Hannover. Erhvervsfremme Styrelsen, 2000

Karsten Ohrt: Skyggen, rejsekammeraten, improvisatoren: et treenigt portræt af H.C. Andersen: en skulptur af Bjørn Nørgaard. Kunsthallen Brandts, Odense 2005

Marie Vinther: Bjørn Nørgaard: troen er håbet - tvivlen vilkåret. Museet for Religiøs Kunst, 2007

Henrik Juul Jensen: Bjørn Nørgaard: en billedhuggers verden. Politiken, 2007

En lystrejse gennem skulpturens forunderlige verden: con amore Bjørn Nørgaard. Gl Holtegaard, 2007

Forbindelser

  • Opgør med traditionen  > I historien Opgør med traditionen kan du læse om billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, der har betydning for billedhuggeren Bjørn Nørgaard
  • Bjørn Nørgaard født 1947  > Læs og se film om kunstneren Bjørn Nørgaards liv og værk
  • Bjørn Nørgaard: Det forjættede Land, 2005  > I skulpturen <em>Det forjættede Land</em> går Nørgaard i dialog med traditionen ved at anvende en kopi af en antik Venus figur i en ny installation
  • Slip kroppen løs!  > Slip kroppen løs! - her kan du blandt andet læse om kunstneren Abildgaards arbejde med menneskefiguren
  • Døden og moderen - en historie om gips  > En bevaringshistorie om gips som materiale i kunstværker
SMK Logo