Elisabeth Jerichau Baumann og orientalismen

Elisabeth Jerichau Baumann har malet flere orientalistiske motiver inspireret af sine rejser i Tyrkiet og Ægypten

Elisabeth Jerichau Baumann, <em>En egyptisk fellahkvinde med sit barn</em>, 1872, olie på lærred, 98,5x129,2 cm, KMS8589, SMK

Kort om Elisabeth Jerichau Baumann og orientalismen

  • Elisabeth Jerichau Baumann fandt at maleriet var særlig egnet til sanselige motiver
  • Elisabeth Jerichau Baumann har malet flere orientalistiske motiver inspireret af sine rejser i Tyrkiet og Ægypten
  • Elisabeth Jerichau Baumann var en af de første europæiske kunstnere der fik adgang til at opholde sig og male i et harem. Hun skrev om sine oplevelser i bogen Brogede Reisebilleder
Titelblad fra Elisabeth Jerichau Baumanns bog <em>Brogede Reisebilleder</em>, 1881, <link http://www.kb.dk>Det Kongelige Bibliotek</link>

Menneskejagt

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Elisabeth Jerichau Baumann rejste meget rundt i Europa og den nære orient, specielt i Italien, Tyrkiet og Egypten. Hun brugte rejserne som inspiration og tegnede og malede undervejs. Dette skildrer hun i bogen Brogede Reisebilleder, der udkom i 1881 samme år som hun døde.

Her kan man blandt andet læse om ”Menneskejagten”, som hun kalder det, når hun skal finde egnede modeller og typer til sine malerier: ”det, som faldt mig vanskeligst af Alt i Cairo og Bulak, var at faa Modeller…jeg malede en sød, lille Pige, tolv Aar gammel, som allerede var forlovet og snart skulle giftes. Vi stode begge To i Solen, og hele Selskabet stod omkring mig, puffende mig i Ryggen, pillende ved mit Tøj, mine Pensler og mine Farver…Min Model blev efterhaanden utaalmodig og vilde løbe sin Vej, Den Skjønne blev nu balstyrig og rakte i Et væk Tunge ad mig; men da jeg var færdig med Ansigtet, syntes hun, det var morsomt; imedens bombarderede Børnene mig og Billedet bag ved mig med Appelsinskaller og Kjærner.”

Elisabeth Jerichau Baumann, <em>En egyptisk pottesælgerske ved Gizeh</em>, 1876-78, olie på lærred, 91 x 114 cm, privateje, Foto: Ole Woldbye
Eugéne Delacroix, <em>Arabere fra Oran</em> ca.1833, stregætsning på tyndt papir, påslået et større ark, 145x191 mm, KKS21649, SMK

Orientalisme

Af: Annette Rosenvold Hvidt

I den europæiske kunst fra 1800-tallet er en af genrerne orientalismen. Orientalisterne skabte en tradition for hvordan 'fremmede' europæiske kunstnere, der rejste i de nærorientalske lande, kunne visualisere deres oplevelser fra de lande, der blev betragtet som mere eksotiske end hjemlandet.

En større del af Elisabeth Jerichau Baumanns produktion er billeder af mennesker, som hun mødte eller så på sine rejser i Tyrkiet og Ægypten. Med disse motiver placerer hun sig i strømmen af orientalister. Det var især franske malere – heraf er Eugéne Delacroix en af de mest betydningsfulde – der dyrkede de orientalske motiver.

I sin analyse af Elisabeth Jerichau Baumanns maleri En ægyptisk pottesælgerske ved Gizeh præciserer kunsthistorikeren Peter Nørgaard Larsen , hvordan Elisabeth Jerichau Baumann er orientalist. Nørgaard Larsen betragter maleriet som et af hendes absolutte hovedværker: ”Det er båret af en sensualitet og koloristisk dristighed, der er atypisk for periodens danske kunst, men samtidig også mindre præget af den pointerede etnocentrisme og voyeurisme, som præger store dele af den samtidige internationale salon-orientalisme.” og ”I Pottesælgersken skaber det frembårne skød, nøgenheden under det tynde silkestof, de eksotiske smykker og stoffer sammen med baggrundens mørke rum og ikke mindst det direkte blik en fortættet sanselighed, der stadig formår at gøre indtryk og sikkert ikke har virket mindre effektiv og påtrængende i de mere kropsfornægtende og begærindkapslede 1870’ere”.

Elisabeth Jerichau Baumann, <em>Prinsesse Nazili Hanum, Stambul</em>, 1875, olie på lærred, 132 x 158 cm, privateje, Foto: Nybroe Foto I/S

Bag haremmets mure

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Som noget ganske særligt og fordi hun var kvinde og havde gode kontakter fik Elisabeth Jerichau Baumann mulighed for at overnatte og male i flere haremmer i Konstantinopel.

Hun beskriver besøgene indgående i sin bog Brogede Reisebilleder og siger blandt andet ”Jeg turde altsaa blive Natten over i haremmet! Jeg var mærkeligt til mode, som stod jeg foran en Gaade, der skulde opløses, foran et Forhæng, der skulde trækkes bort fra et ubekjendt Billede. Vilde jeg høre det pusle i Gangene, høre Suk og Klage, blive Vidne til noget Usædvanligt, nogen blodig Tragedie? Saa mange Anekdoter cirkulerede om Det, der kun tildrog sig bag Haremmets Mure. Intet af Sligt sporede jeg; men Virkeligheden var interessant nok”

Elisabeth Jerichau Baumann, <em>En havfrue</em>, 1873, olie på lærred, 96 x 126 cm, <link http://www.glyptoteket.dk>Ny Carlsberg Glyptotek</link>, Foto: Ole Haupt

Maleriets sanselighed

Af: Annette Rosenvold Hvidt

I sin bog Brogede Reisebilleder ridser Elisabeth Jerichau Baumann et interessant dilemma op. Hvordan kan man tillade sanselige, lidenskabelige motiver i kunsten - motiver af situationer, som man måske tager afstand fra i virkeligheden?

Hun skriver blandt andet: ”Som Menneske forkaster jeg Lidenskabens Udtryk. Som kunstnerinde finder jeg det berettiget…Et andet Spørgsmaal er, om det er rigtigt og om det har en moralsk berettigelse, at Kunsten fremstiller sanselige Emner. Her ville Meningerne være delte; for mit eget Vedkommende maa jeg tilstaa, at om man underkjendte Tilladeligheden af, at Kunsten gjengav det Sanselige, saa vilde jeg mene, at dette var imod Kunstens, navnlig Malerkunstens egentlige Natur, der begriber og opfatter med Sanserne og skal have disse som medium til at nyde det saaledes Skabte.”

Her erklærer Elisabeth Jerichau Baumann sig åben overfor især malerkunstens sanselige muligheder. Hun giver et vigtigt spor til at kunne forstå bredden i hendes kunst, der er spredt over et felt fra officielle portrætter af kongelige til intime skildringer fra et harem i Konstantinopel.

Man har undret sig over, hvordan hun kunne stå inde for og sælge så forskellige motiver. Men det var ikke en hindring, snarere synes hun at begå sig godt, netop fordi hun kunne arbejde overbevisende inden for flere felter på samme tid.

Elisabeth Jerichau Baumann, <em>Selvportræt med palet foran staffeli</em>, ca. 1858, olie på lærred, 90 x 60 cm, <link http://museum.odense.dk/Fyens_Kunstmuseum.aspx>Fyns Kunstmuseum</link>/Odense Bys Museer/Inferno reklamefotografi, Odense

Hvordan opfattes Jerichau Baumanns værk i dag?

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Flere forskere har interesseret sig for Elisabeth Jerichau Baumanns orientalisme også set i lyset af samtidens strømninger. Særligt er det vestlige syn på de nærorientalske lande blevet sat under lup og i Elisabeth Jerichau Baumanns tilfælde er det kønspolitiske aspekt blevet fremhævet. Der opstår diskussioner om hvorvidt hun fremstillede de tyrkiske og egyptiske kvinder med et mandligt eller særligt kvindeligt blik.

Flere hæfter sig ved kunstnerens egen identitet som polsk-tysk dansker som et vigtigt incitament for at søge motiver i mange forskellige lande og for en evne til at kunne begå sig i forskellige miljøer. Som Anna Rebecca Kledal formulerer det:” Elisabeth Jerichau Baumanns liv og levned, som kvinde, som tysk-polsk indvandrer, som kosmopolit med vant gang i aristokratiske miljøer er et udmærket eksempel på den overordnede konflikt mellem romantikken, orientalismen og nationalismen i 1800tallets Danmark". Andre der har analyseret Elisabeth Jerichau Baumanns orientalisme er: Tinne Vammen, Birgitte von Folsach, Peter Nørgaard Larsen, Elisabeth Oxfeldt og Reina Lewis.

Se henvisning til deres artikler og bøger i litteraturlisten.

Vær opmærksom på at Kvindemuseet i Århus viser udstilling om Jerichau Baumann i perioden maj - august 2011

Litteratur

Elisabeth Jerichau Baumann, Brogede Reisebilleder, København 1881.

Jette Kjærboe: “Du sjæl har I havfruens øjne lagt”. En studie over et billede af Elisabeth Jerichau Bauman i: CRAS XXXV 1983, s. 53-63.

Reina Lewis: Gendering Orientalism. Race, Femininity and Representation. London 1996

Birgitte von Folsach: I Halvmånens Skær. Eksempler på skildringer af Den Nære Orient I dansk Kunst og litteratur omkring 1800-1875. Katalog fra Davids Samling, København 1996

Peter Nørgaard Larsen: "Fra nationalromantisk bondeliv til Orientens haremsmystik. Elisabeth Jerichau Baumann i dansk og europæisk 1800-tals kunst", i udstillingskataloget til Elisabeth Jerichau Baumann, Øregaard Museum og Fyns Kunstmuseum 1997

Tinne Vammen: ”Nærorientalske udflugter”, i Den jyske historiker nr. 79, december 1997

Anna Rebecca Kledal: ”Moder Danmark blandt haremskvinder”, i Kvinder, køn & forskning, Årg. 9 nr. 3, 2000, s. 39-49

Elisabeth Oxfeldt: Mellem orientalisme og feminisme. Bindestregskvinden Elisabeth Jerichau-Baumanns konstruktioner af nationaltyper i Brogede Reisebilleder i SPRING nr. 22, 2004, s. 196-224

 

 

Forbindelser

  • Europæerne  > Blandt andet på grund af sine orientalistiske motiver blev Jerichau Baumann benævnt som "europæer"
  • En nationalt sindet tid  > Jerichau Baumann skulle begå sig på kunstscenen i en vanskelig nationalt sindet tid
  • Elisabeth Jerichau Baumann: En romerinde, 1840'erne  > Eksempel på et værk hvor Jerichau Baumann bruger maleriets sanselige potentialer til at skildre en model
  • Mit livs farve  > Kunstneren Willumsen, der er senere end Jerichau Baumann, arbejdede på sin egen måde med en eksotisk sanselighed i farven
SMK Logo