Europæerne

Europæerne er betegnelsen for en gruppe danske kunstnere fra anden halvdel af 1800-tallet

Anton Melbye, <em>Marine. Solen står nær horisonten</em>, 1854, olie på lærred, 71x108 cm, KMS4430, SMK

Kort om Europæerne

  • Europæerne er betegnelsen for en gruppe danske kunstnere fra anden halvdel af 1800-tallet
  • Europæerne havde ikke selv samlet sig som en gruppe, men blev betragtet som en gruppe af samtidens kunstkritikere
  • Fælles for ”europæerne” er at de både arbejdede med nationale og internationale motiver. De gik dermed imod ”den nationale strømning” der udelukkende anså danske motiver som vigtige i kunsten
Rosenkildes Atelier, Visitkort Elisabeth Jerichau Baumann og maleriet <em>En strandingsscene</em>, <link http://www.kb.dk>Det Kongelige Bibliotek</link>
Elisabeth Jerichau Baumann, <em>En havfrue</em>, 1873, olie på lærred, 96 x 126 cm, <link http://www.glyptoteket.dk>Ny Carlsberg Glyptotek</link>, Foto: Ole Haupt
L.A. Schou, <em>Kentaurer på vildsvinejagt</em>, 1866-1867, olie på lærred, 100,5x153,5 cm, KMS1951, SMK
Lorenz Frølich, <em>Rolfs død</em>, ca. 1852, blyant, pen, brunt blæk, pensel, brunsort lavering, 178x116 mm,  KKS7927, SMK
Niels Simonsen, <em>Kirstine Svends finder guldhornet ved Gallehus den 20. juli 1639</em>, 1859, olie på lærred, 255x190 cm, KMS849, SMK

Rigtig og forkert kunst

Af: Annette Rosenvold Hvidt

”Den mest fremmedartede og mest frigjorte Figur indenfor Partiet var en kvinde, Fru Elisabeth Jerichau Baumann. Hun skal have interesseret Høyen … men i Længden huede hun ham ikke, og hendes Kunst end mindre end hun selv. Den var ærlig sagt heller ikke synderlig sympatisk. Den meget selskabeligt anlagte og meget feterede Dame, som den skyldtes, var alt for imødekommende overfor sit Publikums Smag”. Sådan omtalte kunsthistorikeren Emil Hannover i 1907 Elisabeth Jerichau Baumann. Det parti han henviser til er gruppen af kunstnere, som dengang blev kaldt ”europæerne”.

Begrebet ”europæerne” opstår da kunstkritikere som N.L. Høyen i midten af 1800-tallet skelner mellem den kunst de mener, er dansk, og den, der er anderledes. Nogle kunstnere passer ikke ind i den toneangivende nationale strømning, hvor man helst skal male danske motiver i forlængelse af guldaldertraditionen, og det er dem som får den samlede betegnelse ”europæerne”. De har ikke selv samlet sig som gruppe, og arbejder i forskellige retninger. Til ”europæerne” hører kunstnere som Elisabeth Jerichau Baumann, Carl Bloch, David Jacobsen, Lorenz Frølich, Anton Melbye, Ludvig Abelin Schou og Niels Simonsen.

Der er tradition for at betragte sin samtids kunst i modsatrettede grupper, hvoraf den ene retning ofte er negativt belastet i forhold til de andre. Opdelingen resulterer i en ”rigtig” kunst og en ”forkert” kunst. Der kan være mange grunde til at for eksempel Elisabeth Jerichau Baumanns kunst af toneangivende kritikere blev rubriceret som ”forkert” kunst. Det faktum, at hun er uddannet i Tyskland, og at hun skal markere sig i en mandsdomineret branche, spiller ind i aflæsningen af hendes værk.

Ifølge kunsthistorikeren Peter Nørgaard Larsen var der også tale om ”bad timing”: ”Elisabeth Jerichau Baumann havde svære odds imod sig, da hun i 1848 flyttede til Danmark… Billedkunsten var blevet en vigtig del af den borgerligt-liberale bevægelses bestræbelser på at fremhæve den nationale egenart og styrke den nationale bevidsthed i årene frem mod systemskiftet 1848… Med Treårskrigen 1848-50 blev nationalfølelsen yderligere forstærket og de latente antityske holdninger blev eksponeret i fuld offentlighed. For en tysktalende, tyskuddannet og på tysk malende kunstner var der med andre ord en del at overvinde.”

L.A. Schou, <em>To amazoner</em>, ca. 1865, olie på lærred, 41,5x26 cm, KMS3234, SMK
 
Carl Bloch, <em>Fra et romersk osteria, </em>1866,Olie på lærred, 148,5x177,5 cm, KMS4087, SMK

Mystik og dunkle farver

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Selvom gruppen af kunstnere malede forskellige motiver og benyttede sig af forskellige stiludtryk er det svært at lade være med at se efter sammenhænge i deres kunst. L.A. Schou som levede fra 1838 til 1867 anvender ofte den samme dunkle, grønlige tone, som Elisabeth Jerichau Baumann bruger i mange af sine malerier. Her ses hans maleri Diana med en af sine nymfer eller To amazoner fra ca. 1865.

Metoden med at bruge dunkle farver giver et stærkt fokus på figurernes ansigter og får øjnene til at brænde igennem billedet. Et træk der fremhæver en mystik, som ofte knyttes til mytologiske og ”farlige” figurer. Med ”farlige” mener jeg sanselige figurer, der, som især hos Jerichau Baumann, L.A. Schou og Carl Bloch, henvender sig direkte til betragteren og konfronterer os med billedets forførende styrke.

Litteratur

Emil Hannover: ”Europæerne” i Karl Madsen: Kunstens historie i Danmark, 1901-07.

Jette Kjærboe Larsen: ”De nationale og de andre” 1855-1885. Kunstforeningen 1975.

Erik Mortensen: Kunstkritikkens og Kunstopfattelsens Historie i Danmark, bind 1 ”Nationen til Gavn”. København 1990

Peter Nørgaard Larsen: Åndens transcendens og kødets immanens. Dansk figurmaleri ca. 1850-1880 i genre- og mentalitetshistorisk perspektiv. Kbh.1997.

Jacob Thage, John Hunov: To europæere, L.A. Schou. Per Kirkeby. Gl. Holtegaard 1997.

Forbindelser

  • Elisabeth Jerichau Baumann 1819-1881  > Læs om kunstneren Elisabeth Jerichau Baumanns liv
  • Carl Bloch 1834-1890  > Carl Bloch blev også betragtet som en europæer i dansk kunst
  • Carl Bloch: Fra et romersk osteria, 1866  > Zoom ind på Blochs konfronterende billede <em>Fra et romersk osteria</em>
  • Danske landskaber  > Som en slags modspil til orientalismen og de italienske motiver kom en tendens til at dyrke det danske landskab
  • Forførende historiemaleri  > Se eksempler på historiemaleri der henvender sig til vores sanser
SMK Logo