Kort om Det forførende historiemaleri

• Carl Bloch insisterede på det store format og markerede sig i 1860’erne med en række opsigtsvækkende historiemalerier
• I Blochs samtid var der i Europa en omfattende satsning på historiemaleriet, som hans egne arbejder er helt på linje med
• Historiemalerier som Samson hos filistrene og det senere Prometheus’ befrielse er på samme tid forførende og frastødende
• Bloch er eminent til at skabe interessante rum omkring sine figurer og sætte scenen for sin fortælling

Historiemaleri - en introduktion

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Carl Bloch kom i 1860’erne med nye bud på hvordan man kunne male historiemaleri. Samson hos filistrene er hans første bevarede bud på et sådant billede i stor stil.

Begrebet historiemaleri dækker over mytologiske, historiske, litterære og religiøse scener ofte malet på store lærreder. I det akademiske system rangerede historiemaleriet som det øverste i hierarkiet.

Der findes en lang tradition for historiemaleri, som Bloch forholdt sig til. For eksempel kan hans foregangsmænd fra Kunstakademiet i København Nicolai Abildgaard, J.L. Lund og C.W. Eckersberg med deres historiemalerier fra omkring år 1800 have inspireret ham.

Se med!

Af: Annette Rosenvold Hvidt

I Blochs samtid var der i Europa en omfattende satsning på historiemaleriet, som hans egne arbejder er helt på linje med. Det drejer sig for eksempel om værker malet af Paul Delaroche og Jean-Leon Gérôme.

Deres værker er forskellige i stilen, men fælles for dem er en ekstrem detaljegengivelse og overfladebehandling, akademiske og skulpturelle figurer og ikke mindst en stærkt teatralsk og forførende appel til beskueren om at ”se med”.

Den akademiske krop i brutal diagonal

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Carl Bloch fulgte en akademisk praksis og tegnede skitser efter levende model før han malede sine figurer. I Kobberstiksamlingen findes der en tegnet skitse til Samson figuren, hvor man kan aflæse Blochs proces med at finde den rette positur til Samson.

På maleriet fremstår Samson som en helstøbt glat krop. En maskulin og næsten dyrisk figur der – trods sin voluminøsitet - kan rummes med et blik. Samsons gyldne og muskuløse krop er spændt til det yderste og Bloch har indskrevet den i et diagonalt system, hvor den siddende fangevogter, der piner Samson med en spids stav, trækker bevægelsen op mod den øverste del af lærredet. Det er en manipulerende komposition, der fanger og styrer vores blik henover lærredet.

I sin analyse af maleriet kommer kunsthistorikeren Peter Michael Hornung ind på de øvrige figurers betydning for billedkompositionen:” Medfølelsen blev akkumuleret ved, at tragedien ikke fik lov at udspille sig i et tomrum, i ensomhed. Heltens skæbne el. tilstand blev bevidnet af mennesker i billedets eget rum. Hos Samson var det de hånende og grimasserende filistre, som siddende på møllens top stak til den blinde kæmpes muskuløse ryg med en bambuspind eller blot stimlede grinende sammen ved døren til hans fængsel.”

Det brutale og meget realistisk beskrevne motiv og den manipulerende iscenesættelse, hvor helten er fremstillet i et fængende lys peger tilbage på malere fra barokken som for eksempel Caravaggio, der i det viste værk Peters korsfæstelse i øvrigt også arbejder med en diagonal komposition.

Bloch fører den dramatiske stil op til sin egen tid og komplicerer den ved at udstille figurernes karakterer grænseoverskridende sarkastisk og ulideligt.

I atelieret

Af: Annette Rosenvold Hvidt

På fotografiet af Bloch i sit atelier kan man få et indblik i hans grundige, akademiske arbejdsproces. Bag ham er dels en Gliedermann, det vil sige en leddelt modeldukke i træ, en levende model på et podie og forskellige rekvisitter. Bloch bruger sandsynligvis begge modeller og rekvisitterne til at få styr på sin komposition efter den metode han har lært, hvor der tages udgangspunkt i det sete.

Blochs metode er beskrevet af Philip Weilbach i hans mindeord fra 1890:

”..han vilde ikke stole på sin Hukommelse i alt det, der var Aandens ydre iklædning. Han vilde se for sine Øjne den menneskeskikkelse, han skulle bruge i sit billede, det Klædemons Folder, dets Stof og Farve, netop som han skulde bruge det, og netop i det Lys, hvori han skulde bruge det....”

Skildringen af mennesket

Af: Annette Rosenvold Hvidt

I billedet Prometheus’ befrielse malet året efter Samson i 1864 eksponerer Bloch sine virkemidler endnu mere markant. For den samtidige kunsthistoriker Julius Lange blev billedet den direkte anledning til det programmatiske udsagn:

” Det, hvorom al Kunst samler sig, og hvori den fuldender sig, er Skildringen af Mennesket og det menneskelige.”

Lange var i øvrigt fortaler for billedhuggeren Thorvaldsens kunst, og det ser også ud til at Thorvaldsens Herkules figur går igen i mere dramatisk form i Blochs Herkules figur, der står som statuarisk befrier i baggrunden af Prometheus billedet.

Det forførende

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Flere har hæftet sig ved Blochs evne til at forføre beskueren med sine sanselige figurmalerier. Peter Nørgaard Larsen beskriver fænomenet således: ” Det har, for selv den mest distræte udstillingsgæst eller apollinske hellener, været næsten umuligt at undgå den umiddelbare inddragelse, fascination og identifikation. På grund af stillingsmotivet kan man oven i købet træde lige ind i Samson….. Men det var også denne ”moderne bevidsthed” om beskuerens tilstedeværelse, som ret hurtigt blev Carl Blochs problem, eller måske snarere blev hovedanken blandt kritikerne, og stadigvæk er det. Som sine samtidige internationale forbilleder var Bloch opmærksom på nødvendigheden af at kombinere det nybarokke formsprog med samtidens krav til realitetseffekter,…, i form af en effektiv nedbrydelse af grænserne mellem beskuer og objekt ved en overbevisende og til tider ret aggressiv beskuerinddragelse”.

Historiemalerier som Samson hos filistrene og det senere Prometheus’ befrielse er på samme tid forførende og frastødende.

Den kropsnære sanselighed, realismen og gruen udgør en blanding af lidelse og nydelse, som Bloch spiller på i ekstrem grad. Men det forførende i stilen indebærer også en hæmmende lænke til det sentimentale og patetiske, som vanskeliggør modtagelsen af hans værk.

Indenfor murene

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Bloch er eminent til at skabe interessante rum omkring sine figurer og sætte scenen for sin fortælling. Vi bringes for eksempel helt tæt på den tilfangetagne hovedperson Samson. De usædvanlige lyskilder og spotlyset på Samsons ryg og detaljer som stofstumpen på gulvet sætter tankerne i gang. Et uhyggeligt og samtidigt dragende rum hvor krop, stof og lys står ekstra tydeligt frem på den rå stenbaggrund. Det er en rustik og teatralsk setting der skaber baggrund for menneskeskikkelsen og dens prøvelser.

Bloch mestrer atelierstilen og som Philip Weilbach har skrevet: ”han spærrer til en vis grad baggrunden af for tilskueren for at styre belysningen, som han vil have den”.

Som beskuere kommer vi med helt inden for murene – som i fængslet hos Samson eller hos Chr. II i fængslet på Sønderborg slot.

I første halvdel af 1800-tallet dyrkede de romantiske malere også den tilfangetagne tragiske heltefigur og i et billede som Delacroixs Ugolino og hans sønner i fængslet er der for eksempel flere korrespondancer til den indelukkede og intense stemning i Blochs Samson-billede.

Læs mere om tilfangetagne, tragiske heltefigurer i kunsten omkring 1800 i historien Ufri kroppe.

Dragende kulisser

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Kulisseautenticiteten peger - med kunsthistorikeren Peter Nørgaard Larsens ord – ”frem mod filmæstetikken, hvor netop arbejdet med realitetseffekter er et grundliggende element. Tænk bare på Hollywood-studierne og D.W. Griffiths historiske udstyrsstykker, stumfilmenes teatralske mimik og gestik og brugen af Close-up”.

Bloch har af gode grunde ikke arbejdet bevidst med et førfilmisk udtryk. Det er set i bakspejlet, at man får øjnene op for hans brug af nogle af de teknikker, som filmkunsten senere har videreudviklet for at levendegøre historiske scener for publikum på en dragende facon.

Også andre danske kunstnere i Blochs samtid arbejdede med rustikke indendørsrum og dramatiske situationer som for eksempel Kristian Zahrtmann og Otto Bache. Især Zahrtmann var også interesseret i den tragiske helteskikkelse, og over en lang periode malede han motiver fra Leonora Christinas liv i fangenskab

Hovedværket

Af: Annette Rosenvold Hvidt

I rækken af Blochs historiemalerier betragtes billederne med motiver fra Det Ny Testamente til bedestolen i Frederiksborg Slotskirke som hovedværker. Serien på 23 malerier dækker væggene i Chr. IVs bederum og demonstrerer tydeligt Blochs evne til at gøre motiverne levende og drage beskueren ind i et historisk og i dette tilfælde religiøst univers.

Bedestolen i Frederiksborg Slotskirke med malerier af Carl Bloch.

I de religiøse billeder arbejder Bloch med samme realistiske stil som i sine tidlige historiemalerier. Figurerne er dog mere idealiserede og peger ofte tilbage på renæssancens billedverden frem for barokkens. En ledetråd til at forstå tendensen får vi ved at læse bestilleren – brygger J.C. Jacobsens – omtale af Blochs proces med at skabe billederne af Jesu liv ”Bloch besøgte os forleden og sagde at han nu ville tage fat på fuldførelsen af mødet med Elisabeth. Jeg hørte med stor glæde af ham, at han ingenlunde er så naturalistisk, som jeg næsten frygtede, men at han tværtimod betragter Raphael som det ideal han stræber efter at nærme sig. Jeg glæder mig såmeget mere derover, som det netop var mit ønske ved min bestilling at lede hans tanke og ånd hen i denne retning mod det ophøjede, det skønne, menneskelighedens ideal. ...” (Brev fra brygger J.C. Jacobsen til sønnen Carl fra august 1866)

Bloch betragtede selv bedestolsbillederne og en række altertavler som sine vigtigste kunstneriske bidrag og han videreudforskede de religiøse motiver i en serie raderinger fra 1880’erne.

Vidste du at

Det ser ud til at Bloch blandt andet brugte det daværende Christiansborg - C.F. Hansens bygning - som inspiration til sine billedrum– se f.eks. maleriet Peters benægtelse hvor søjlebygningen bagved Peter minder meget om det Christiansborg, der brændte i 1884.

Litteratur

Julius Lange: ”Historiske billeder af Carl Bloch”, i Julius Lange Nutids-Kunst Skildringer og Karakteristiker, København 1873

Thorkild Schiøler: En sørgelig historie, i Sfinx. - Årg. 5, nr. 4 (1982). - S. 140-143 : ill.

Erik Mortensen: Kunstkritikkens og Kunstopfattelsens Historie i Danmark, bind 1 ”Nationen til Gavn”. København 1990

Peter Michael Hornung: ”Fra græske guder til danske helte” i: Ny dansk kunsthistorie, bind 4 Realismen. København 1993

Peter Nørgaard Larsen: Åndens transcendens og kødets immanens – dansk figurmaleri ca. 1850-1880 i genre- og mentalitetshistorisk perspektiv. København 1997

Peter Nørgaard Larsen ”Fra Hellas til Hades” – Julius Lange og det samtidige danske figurmaler”i, i: Viljen til det menneskelige, tekster omkring Julius Lange, København 1999

Inspirationens skatkammer. Rom og skandinaviske kunstnere i 1800-tallet. Red. Hannemarie Ragn Jensen, Solfrid Söderlind & Eva-Lena Bengtsson.Museum Tusculanums forlag Københavns Universitet 2003

Jens Toft: ”Carl Bloch – en Sildefødning”, i: Periskop – forum for kunsthistorisk debat nr. 12, København 2006

Forbindelser

• Klassicistisk historiemaleri  > Før Blochs periode arbejdede blandt andre kunstneren Eckersberg med et klassicistisk historiemaleri
• Carl Bloch: Samson hos filistrene, 1863  > Læs mere om værket <em>Samson hos filistrene</em> hvor Bloch tager livtag med historiemaleriet
• Carl Bloch 1834-1890  > Carl Bloch eksperimenterede med et mere forførende historiemaleri end man havde set før i dansk kunst
• Teatralsk genremaleri  > En historie om det samtidige genremaleri med hverdagsscener
• N.A. Abildgaard: Den sårede Filoktet, 1775  > Godt 100 år tidligere end Blochs Samson fremstillede Abildgaard sit intense billede af den ligeledes i høj grad kropsligt nærværende Filoktet
• Ufri kroppe  > Læs mere om kunsthistoriens ufri kroppe og deres betydninger