Genremaleriets snævre stuer

Malerier med fortællinger fra små, snævre stuer er meget almindelige i dansk maleri i perioden omkring guldalderen

Christen Dalsgaard, <em>En ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude</em>, 1852, olie på papir opsat på lærred, 44,5x31,5 cm, KMS3684, SMK

Kort om Genremaleriets snævre stuer

  • Malerier med fortællinger fra små, snævre stuer er meget almindelige i dansk maleri især fra midten af 1800-tallet og frem til år 1900
  • Periodens genremalerier handler ofte om almenmenneskelige problemer
  • Når kunstneren sætter scenen i et forholdsvis snævert billedrum kommer der automatisk fokus på figurerne, der befinder sig i rummet
Julius Exner, <em>Besøget hos bedstefader</em>, 1853, olie på lærred, 73,5x97 cm, KMS758, SMK
Christen Dalsgaard, <em>Mormoner på besøg hos en tømrer på landet</em>, 1856, olie på lærred, 79x110,5 cm, KMS965, SMK
 

Hvad er et genremaleri?

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Malerier med fortællinger fra små, snævre stuer er meget almindelige i dansk maleri især fra midten af 1800-tallet og frem til år 1900. Det er et typisk genremotiv - det vil sige et fortællende figurbillede, som ikke er et historiemaleri.

Hvor historiemaleriet med mytologiske, religiøse og historiske scener kan være svære at forholde sig til, har genremaleriet en almenmenneskelig appel – de fortæller historier, som alle kan forholde sig til. Ligesom billedet En såret dansk kriger, der umiddelbart berører alle, som ved hvordan, det er at ligge og være syg.

Elisabeth Jerichau Baumann, <em>En såret dansk kriger</em>, 1865, olie på lærred, 107x142,5 cm, KMS852, SMK

Fokus på de små detaljer

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Når kunstneren sætter scenen i et forholdsvis snævert billedrum kommer der automatisk fokus på figurerne, der befinder sig i rummet. Man kan sige, at de ikke undslipper blikket, når rummet lukker sig omkring dem. Herved kan kunstneren koncentrere sig om de betydninger, der lægges i og omkring hovedfigurerne. På maleriet af den sårede kriger har man som betragter god tid til at nærlæse de små tegn: brevet og rosen, der ligger sammen med en soldaterorden på sengebordet; glasset og flaskerne i vindueskarmen – er det mon medicin?

Tiden synes at stå stille, og man tvinges til at granske billedrummet mere nøje end man måske ellers ville have gjort.

Julius Exner, <em>Et telegram</em>, 1893, olie på lærred, 38,5x30,5 cm, KMS1482, SMK
Elisabeth Jerichau Baumann, <em>H.C. Andersen læser Historien om Engelen</em>, 1862, olie på lærred, 49 x 59,5 cm, <link http://museum.odense.dk/museer/hc-andersens-hus.aspx>H.C. Andersens Hus</link>/Odense Bys Museer/Foto. Wermund Bendtsen

Drømmezonen

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Den grønne farve er håbets farve siger man. Gad vide om kunstneren Elisabeth Jerichau Baumann har tilstræbt en symbolsk værdi ved at male en stemningsfuld grøn tone over vinduet i billedet af den sårede kriger i sengen? Farven dominerer og giver håb om bedre tider for den sårede soldat – underforstået for Danmark – der vil komme sig over nederlaget til Preussen i 1864. Også den grønne plante, der snor sig op ad vinduet har en symbolværdi, idet den fortæller om spirende vækst - trods alt.

Den grønlige tone giver værket en nostalgisk og længselsfuld effekt. De mennesker som af den ene eller den anden grund længes efter bedre tider er på disse billedeksempler omgivet af en grøn tone, som både giver løfter om håb forude, men som også indhyller dem i en drømmeagtig, længselsfuld (s)tilstand. Som et stadie på vej mellem påvirkning og handling. De er midlertidigt sat ud af spillet – som når man er syg – men vil snart rejse sig igen.

Vinduerne er centrale pejlemærker for hvad der sker i verden udenfor de små stuer, men de afslører samtidig ingenting, og stuen fastholdes dermed som en drømmezone.

Læs mere om vinduets betydning i billedkunsten.

Litteratur

Marianne Zenius: Genremaleri og virkelighed: en kildekritisk analyse over billeder af Chr. Dalsgaard, J. Exner og F. Vermehren. Kbh. 1976

Peter Nørgaard Larsen: Åndens transcendens og kødets immanens. Dansk figurmaleri ca. 1850-1880 i genre- og mentalitetshistorisk perspektiv. Kbh.1997.

Peter Nørgaard Larsen: ” Mellem vaudeviller og homeriske helteepos – om Christen Dalsgaards livsbilleder” i: Christen Dalsgaard 1824-1907, Sorø 2001

Forbindelser

  • Teatralsk genremaleri  > Genremaleriet får mere dramatiske udtryk senere i 1800-tallet
  • Carl Bloch: Fra et romersk osteria, 1866  > Zoom ind på Carl Blochs genremaleri <em>Fra et romersk osteria</em>
  • Vinduet  > Se eksempler på forskellig brug af vinduet som motiv i kunsten
  • Forførende historiemaleri  > I historiemaleriet refererede man til 'de store fortællinger' og arbejdede med andre billedrum end i genremaleriet
SMK Logo