Hustruen Sigrid i Rings kunst

Hustruen Sigrid er den gennemgående figur i Rings malerier, der samler trådene i hans liv

Kort om Hustruen Sigrid i Rings kunst

  • L.A. Ring lærte sin hustru Sigrid at kende gennem hendes far, keramikeren Herman Kähler, som han arbejdede hos i begyndelsen af 1890’erne
  • Den 41-årige Ring forelskede sig i Sigrid, Kählers ældste datter, der kun var 21 år
  • Ægteskabet med Sigrid blev et vendepunkt i Rings liv, der tydeligt afspejlede sig i hans billeder
  • Hans tidligere motivverden, præget af død og trøstesløshed, blev nu afløst af billeder der udstråler varme, intimitet og en større optimisme
  • Midtpunktet i billederne er ofte Sigrid, som den figur der samler trådene i Rings liv
L.A. Ring, <em>Herman A. Kähler i sit værksted</em>, 1890, olie på lærred, 49 x 59 cm, <link http://www.randerskunstmuseum.dk/>Randers Kunstmuseum</link> © fotograf Niels Erik Høybye
L.A. Ring, <em>Krukke med vredet hals</em>, 1890, Glasur på brændt ler, h: 19 cm, <link http://www.aabne-samlinger.dk/naestved/>Næstved Museum</link>

Hos keramiker Kähler

Af: Peter Nørgaard Larsen

Ring blev i 1885 inviteret til Næstved af vennen Brendekilde, der her havde lært keramikeren Herman A. Kähler at kende. Kähler havde overtaget ledelsen af familiefirmaet, og under navnet Herman A. Kählers Værksteder omlagde han fra midten af 1880’erne lervareproduktionen til at fokusere på pottemager-fremstillingen. Kähler benyttede sin brede kontaktflade til kunst- og arkitektkredse til at udvikle en kunstnerisk præget keramik, helt i tråd med tidens øgede interesse for kunstindustri og kunsthåndværk. Begrebet kunstnerkeramik favner de mange malere og billedhuggere, som begyndte at arbejde med keramik ud fra et ønske om at udvikle en anden holdning til brugsting og tilføre brugstingene en æstetisk præget form og ornamentik.

I årene omkring 1890 var Ring sammen med mange andre kunstnere en hyppig gæst i værkstedet og deltog i diskussionerne omkring kunstnerkeramikkens udvikling. Ring havde stor sympati for Kähler – de kunne mødes i respekten for håndværket og i interessen for at give det en kunstnerisk form.

L.A. Ring, <em>Forår</em>, 1895, olie på lærred, 189,5 x 159 cm, <link http://hirschsprung.dynamicweb.dk/Default.asp?ID=448>Den Hirschsprungske Samling</link>, © fotograf Hans Petersen
Fotografi af Sigrid Ring, 1896, <link http://www.grevemuseum.dk/>Greve Museum</link>, tilhører Den Hirschsprungske Samling, København © fotograf Hans Petersen

En ny begyndelse

Af: Peter Nørgaard Larsen

Forår er et af Rings vigtigste billeder, både på det personlige og det kunstneriske plan. På det personlige område fordi Ring i løbet af arbejdet med maleriet forelskede sig i den ene model, Kählers ældste datter Sigrid. Han havde kendt Sigrid, fra hun var barn, nu var hun blevet 21, maleren 41. Forelskelsen blev gengældt og forlovelsen deklareret i december, mens brylluppet måtte vente til den efterfølgende sommer. En pludselig og uventet lykke for en mand, der egentlig havde opgivet håbet om at få egen familie. Og en følelsesmæssig omvæltning og forandret livssituation, der satte sig mærkbare spor i Rings kunst i form af nye motiver præget af en intimitet og et nærvær, som ikke tidligere havde været til stede i samme grad.

Trådene samles

Af: Peter Nørgaard Larsen

Det private interiør blev for Ring et særligt sted. Et følelsesmæssigt fortættet rum og et helle, der med Sigrid som midt- og samlingspunkt kunne tilbyde den ro og tryghed, han i mange år havde savnet. Den tyske filosof Walter Benjamin har i sine studier af det moderne storbyliv i anden halvdel af 1800-tallet skrevet om interiøret, at det var den private borgers univers. Det var i det private interiør, at det moderne menneske med sin boligindretning og sine genstande søgte at skabe et personligt, følelsesladet rum, et tilflugtssted fra den anonymitet og materialistiske varekultur, som prægede det offentlige liv. Som Benjamin skriver om interiøret, bliver det ramme om en personlig iscenesættelse, hvor man konstruerer og befæster sin identitet og træder i karakter som menneske.

Efter mange års rastløs søgen og den rodløshed, der fulgte forældrenes død og barndomshjemmets opløsning, blev maleriet Lampelys for L.A. Ring det mest gennemførte udtryk for behovet for at konstruere en personlig fortælling om den dannelsesrejse og de omstændigheder, der tilsyneladende havde bragt ham i sikker havn.

Sigrid skildres som hende, der har samlet alle trådene. I hende mødes de forskellige spor i Rings liv, spor, som på forskellig vis er til stede i interiøret som genstande eller malerier på væggen. Opvæksten og barndommen i Ring repræsenteres gennem portrætterne af forældrene, moderens lige over Sigrids hoved. Mellem forældrene hænger forstudien til maleriet Forår, det billede, som førte dem sammen. Da Lampelys blev udstillet i 1898, skrev Politikens anmelder N.V. Dorph:

“Dette Hoveds Udtryk og Form er givet med den sjældneste Finfølelse og Inderlighed. Skønt Trækkene slet ikke er, hvad man ville kalde “smukke” efterlader de i denne nænsomme Gengivelse et Indtryk af Godhed og skøn Elskværdighed, der ganske opvejer, hvad der kunde mangle af udvendig Fuldendthed.”

L.A. Ring, <em>Ved frokostbordet og morgenaviserne</em>, 1898, olie på lærred, 52 x 40,5 cm, <link http://www.nationalmuseum.se/>Nationalmuseum Stockholm</link>

Øjenlyst

Af: Peter Nørgaard Larsen

Ved frokostbordet er en koloristisk øjenlyst, der viser os lidt mere af Ring-familiens hjem (end bare havedøren). Frokosten er overstået, og Sigrid er gået i gang med dagens avis. Mentalt var der langt fra Karrebæksminde, hvor parret boede, til det hektiske liv i København, men Ring har holdt fast i hovedstadsavisen Politiken som informationskilde og orienteringspunkt. I baggrunden oven på skabet står der flere keramiske genstande fra Kähler, deriblandt et af Karl Hansen Reistrups mest kendte arbejder, ørnevasen, der blev fremstillet i mange eksemplarer. Men frem for alt viser maleriet os en malers evne til begavet at løfte hverdagslivets trivialiteter til et eviggyldigt udsagn om intimitet og nærvær. Det kan godt være, der ligger en verden uden for havedøren, men den må vente og vige for det mirakel, der åbenbarer sig for malerens øjne.

Uddrag fra SMK publikation: L.A. Ring. På kanten af verden, Statens Museum for Kunst 2006

Fotografi af familien Ring ved sommervognen, ca. 1914, <link http://www.kb.dk/da/nb/materialer/billeder/index.html>Det Kongelige Bibliotek, København</link>
L.A. Ring, <em>Kunstnerens hustru ved familiens sommervogn</em>, 1911, olie på lærred, 39,9 x 60,2 cm, DEP538, SMK

Vidste du at

Om sommeren flyttede hele familien Ring ud i en mobil sommervogn – datidens svar på campingvognen – og slog lejr midt i naturen. Billederne fra perioderne i sommervognen er bemærkelsesværdigt lyse og klare i farverne. Det stråler ud af dem, at Ring befandt sig godt udendørs, med vejr og vind og kun de mest uundværlige fornødenheder ved hånden, herunder hans lille familie.

Forbindelser

  • L.A. Ring 1854-1933  > Ring malede motiver fra sin egen dagligdag med kompromisløs ærlighed, men lagde skjulte symbolske lag ind i det virkelighedsnære
  • L.A. Ring: I havedøren. Kunstnerens hustru, 1897  > Rings billede af hustruen Sigrid, der står på tærsklen til en frodig have, er et af hans hovedværker
  • Kunstnerhustruer  > Tiden omkring 1900 byder på mange monumentale portrætter af kunstnerhustruer
  • J.F. Willumsen: En Bjergbestigerske, 1912  > Et af de monumentale portrætter er J.F. Willumsens billede af hustruen Edith som bjergbestiger
  • Køn og film - omkring Den kvindelige Kristus  > I 1960'erne og 70'erne samarbejdede Bjørn Nørgaard med sin hustru Lene Adler Petersen om at udfordre tidens kønsroller
SMK Logo