Mit livs farve

Willumsens brug af farverne er dybt original og betydningsladet

Kort om Mit livs farve

  • Willumsens billeder er stærkt prægede af hans heftige og originale farveholdning
  • Han testede sine farver grundigt for at finde ud af, hvordan han øgede deres intensitet og holdbarhed
  • I Venedigs natteliv mødte han dét, han kaldte ’mit livs farve’ – den fosforescerende gule, som er så karakteristisk for hans billedverden
  • Willumsen brugte de voldsomme sammenstød mellem farverne, lyset og mørket til at symbolisere tilværelsens kontraster
J.F. Willumsen, <em>En fysiker </em>(generalprøve), 1913, olie på lærred, 208,5 x 170 cm, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk
Et udvalg af Willumsens farveprøver, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk
J.F. Willumsen, <em>To bretagnekoner skilles efter en passiar</em>, 1890, olie på lærred, 100,4 x 93,2 cm, <link http://www.kunsten.dk/>KUNSTEN, Aalborg</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk
J.F. Willumsen, <em>Café de Provence</em>, 1943, olie på lærred, 83 x 106 cm, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

En fysiker

Af: Merete Sanderhoff

Willumsens produktion af malerier favner utrolig bredt fra de unge års socialrealistiske øvelser til alderdommens ofte særprægede stil. Men én ting kan man altid genkende Willumsen på: Hans måde at arbejde med farven og lyset. Det er så overraskende og originalt, hvad han gør med maleriets formelle virkemidler, at han alle dage har delt vandene. Der er dem der lovpriser 'vilde Willumsen' for hans uortodokse heftighed, og dem der får en palet på tværs, når de støder blikket mod hans skrigende udladninger.

Jeg har tit undret mig over, hvordan det lykkes Willumsen at få de mest usandsynlige farver til at fungere sammen – og ind i mellem åbenbare sig som selvindlysende geniale, hidtil usete kombinationer. Og hans lys! Man bliver nærmest blændet af det. Og det er altså bare almindelige oliefarver han bruger, ikke fosforescerende kemiske blandinger, selvom man ind i mellem skulle tro det.

Det er ikke uden grund, at Willumsens malerier ejer en helt usædvanlig farvekraft og lysstyrke. Det er sjovt at tænke på, at den 'vilde' maler arbejdede disciplineret og videnskabeligt med sine farver, blandt andet for at finde frem til de pigmenter, bindemidler og blandinger, der gav størst mulig intensitet og holdbarhed. Konservator Troels Filtenborg, der har skrevet en afhandling om Willumsens maleteknik, giver en forklaring:

”Willumsens bestræbelser på at styre tilblivelsen af sine værker på et helt grundliggende, teknisk plan falder fint i tråd med hans disciplinerede arbejdsmåde i øvrigt. Et vigtigt princip for ham var at kontrollere skabelsesprocessen i alle dens elementer. En af de ting, beskueren jævnligt bemærker foran Willumsens billeder, er hans brug af stærke farver. Man vil i den forbindelse ofte møde en undren over, hvordan farverne har 'holdt sig'. Det fremgår af en række af Willumsens farveprøver, hvor egenskaber som lysægthed, blandbarhed og visuel karakter undersøges, hvor optaget han var af farvens kvalitet. Dette skal forstås både visuelt og fysisk/kemisk, herunder også holdbarhedsmæssigt.”

J.F. Willumsen, <em>Den grønne pige liggende i skoven</em>, 1922, olie på lærred, 192 x 142 cm, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk
J.F. Willumsen, <em>Michelle Bourret danser Harlekin</em>, 1934, olie på lærred, 190 x 141 cm, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk
J.F. Willumsen, <em>Halmbroen i Venedig. Nat</em>, 1934, olie på lærred, 73 x 92,3 cm, KMS8566, SMK © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

En iscenesætter

Af: Merete Sanderhoff

Hvorfor var det så magtpåliggende for Willumsen at kontrollere farvernes virkning? Fordi han var en iscenesætter. Som museumsdirektørerne Helle Behrndt og Charlotte Sabroe fastslår i kataloget til deres udstilling med Willumsens sene malerier:

”Et vigtigt redskab for enhver iscenesætter er lyset. Og netop lyset er en grundlæggende faktor ikke blot i Venedigbillederne, men i Willumsens kunst generelt.”

Som en teaterinstruktør brugte han maleriet som en scene for sine dramatiske kompositioner, og han blev tiltrukket af motiver og steder, som selv rummede et scenisk eller iscenesat udtryk. Det gælder fx hans billeder af Michelle Bourret, der opfører en række danse i kulisseagtige omgivelser, og den lange serie af malerier fra Venedig – en by der er kendt for sin kulisseprægede arkitektur og sine maskespil. Willumsen følte en stærk tilknytning til Venedig, hvad der hænger nært sammen med byens særprægede farver og lys. I sine erindringer fortæller han:

”Venezia blev min By (…) Jeg havde allerede gennem den sidste halve Snes Aaar malt flere Billeder af de dejlige Paladser og Byens egenartede Stemning (…) Men det var nu Nattens Lys, der først og fremmest interesserede. Maanens gule Fosforglans, Mystikkens gule Farve, mit Livs Farve, det var den jeg kæmpede med i disse Arbejder fra Canale Grande, Palazzo Balbi, Marcuspladsen og Santa Maria della Salute, fra de romantiske Haver og Ildfesterne med Gondolernes elegante Silhuetter.”

J.F. Willumsen, <em>Aftensuppen</em>, 1918, olie på lærred, 160 x 231 cm, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk
J.F. Willumsen, <em>Sol over parken</em>, 1904, tempera og olie (?) på lærred, 41 x 34 cm, <link http://www.jfwillumsensmuseum.dk/>J.F. Willumsens Museum, Frederikssund</link> © J.F. Willumsen/billedkunst.dk

Kunst og eksistens

Af: Merete Sanderhoff

I Willumsens kunst er det altså ofte farverne og lyset, der spiller hovedrollen i forestillingen. Stærke sanseoplevelser ansporede ham til kunstneriske eksperimenter, og han brugte lyset og farven som mere end blot staffage til at understrege en fortælling. Ikke at fortællingen forsvandt og der gik ren abstraktion i den. Som Willumsen selv har udtrykt det, var den gule hans 'livs farve' – kunst og eksistens gik op i en højere enhed. Farvernes samspil og modspil, og lysets vekslen mellem blændende nærvær og formørkende fravær kunne udgøre en eksistentiel fortælling i sig selv. Se hvordan kunstnerisk formgivning og levet liv går i symbiose i maleriet Aftensuppen, hvor Willumsen har omsat en intim scene fra sin dagligdag til en fortælling om lysets og farvens sejr over mørket. Hustruen og døtrene er badets i hans 'livs farve', og de knaldgule reflekser der rammer suppeterrinen og skeen understreger, at det gule lys er forbundet med næring og liv.

Forfatteren Poul Borum står bag en af de mest indsigtsfulde tekster der i mine øjne er skrevet om Willumsen – ”At være Verden”. Han sammenfatter kort og præcist, hvordan Willumsen udnytter maleriets formelle virkemidler til at trænge igennem til beskueren og give sin fortælling eftertryk:

”Den gule opleves som en akut tilstand, uro, energi, der ligger på overfladen. Det synes jeg siger noget helt afgørende om ikke mindst den 'sene' Willumsens kunst: uroen, den akutte feberagtige tilstand, som også er en dans. Og denne energi ligger på overfladen ('plakatfarver', ikke?), for et maleri er jo kun overflade. Og Willumsens billeder har en udfarende kraft hen imod beskueren. Den centrale Willumsen-oplevelse er at stå ramt af lynet.”

Litteratur

Helle Behrndt og Charlotte Sabroe (red.), J.F. Willumsen – den sene periode, Kunstforeningen Gl. Strand 1992

Poul Borum, ”At være Verden” i Helle Behrndt og Charlotte Sabroe (red.), J.F. Willumsen – den sene periode, Kunstforeningen Gl. Strand 1992

Troels Filtenborg, ”J.F. Willumsens maleteknik og arbejdsmetode” i Vibeke Petersen (red.), J.F. Willumsens maleteknik, J.F. Willumsens Museum 1992

Troels Filtenborg, J.F. Willumsens maleteknik, Afgangsopgave fra Konservatorskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi, København 1993

Forbindelser

  • J.F. Willumsen: Halmbroen i Venedig. Nat, 1934  > Venedigs særlige farver og belysning inspirerede Willumsen til en lang række natlige scener med byens pladser og paladser
  • Willumsens maleteknik  > Willumsen var en ren videnskabsmand med sine farver og maleteknikker, men hans eksperimenter voldte også nogle gange problemer
  • Willumsen og El Greco  > 1500-tals maleren El Greco var med sine dramatiske farver og lysvirkninger et forbillede for Willumsen
  • Eksplosive udladninger  > Med sine farvestærke og ekspressive billeder falder Willumsens arbejde naturligt ind i den europæiske ekspressionisme
  • Elisabeth Jerichau Baumann og orientalismen  > Elisabeth Jerichau Baumann var dybt betaget af Orientens farver og lysvirkninger, der ramte lige ned i hendes sanselige stil
  • Lundstrøms evighedsblå - en historie om maleteknik  > Den blå farve er dominerende i Lundstrøms værker, alligevel viser tekniske undersøgelser, at han hver gang arbejdede længe på at finde den rette nuance
SMK Logo