Pussy Power og kropskunsten

I sit udgangspunkt var kropskunsten nært relateret til kvindekampen

Kirsten Justesen, <em>Pussy Power</em>, 1971, offset, 79 x 53,8 cm, KKSgb8820, SMK. © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

Kort om Pussy Power og kropskunsten

  • Paradoksalt nok var en af pionererne indenfor den ellers kvindedominerede body art en mand, nemlig Yves Klein, der i 1960 brugte nøgne kvinder som levende pensler.
  • Body art fik for alvor sin udbredelse fra slutningen af 1960’erne og frem.
  • Body art gengiver kroppen, dele af kroppen eller dens affaldsprodukter. Ofte bruger kunstnerne deres egne nøgne kroppe.
  • I sit udgangspunkt var body art eller kropskunsten, som den også kaldes, nært relateret til kvindekampen.
  • Kropskunsten er stadig aktuel og fortsætter med at udvikle sig.
Kirsten Justesen, <em>Omstændigheder</em>, 1969, Glasfiberarmeret epoxy, 58,5 x 44,5 x 25,5 cm, KMS8306, SMK. © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

Om at skabe sig en plads

Af: Liza Burmeister Kaaring

Body art (også kaldet kropskunst) og den feministiske kunst blev etableret som kunstneriske udtryksformer samtidig i årene omkring 1970, og op igennem 1970’erne var de ofte nært forbundne og tilsvarende svære at skelne fra hinanden.

Koblingen er ikke overraskende. Både indenfor kropskunsten og indenfor den feministiske kunst var det en central udfordring at skabe en plads til kvinden indenfor kunstverdenen såvel som i arbejds- og samfundslivet. Hvor kvinderne før kun havde adgang til kunstmuseerne som den mandlige kunstners smukke og oftest nøgne motiv, kæmpede de nu for at få adgang som kunstnere, som de skabende. Smukke eller ej. Påklædte såvel som afklædte.

Men mange kvindelige kunstnere havde ikke lyst til at følge mændenes allerede skrevne regler. Det vil sige, træde ind på kunstscenen ved at udtrykke sig via etablerede mandsdominerede genrer eller kunstneriske udtryksformer. De ønskede i stedet at skabe deres egne rum, hvor de ikke skulle konkurrere med en langvarig, maskulint defineret tradition.

I denne stræben spillede body art og performancekunsten med dens mange kvindelige udøvere en vigtig rolle. De nye udtryksformer var ikke på samme måde som de gamle belastet af en mandsdomineret historie, og der var derfor i højere grad frie rammer for kvinderne til selv at definere deres udtryk.

Et af de stærkeste danske eksempler på en kunstner der arbejder med denne sammenvævning af krop, samfundspolitik og kunstpolitik er Kirsten Justesen.

SE FILMKLIP HVOR KIRSTEN JUSTESEN TALER OM DET KVINDELIGE BLIK

Yves Klein, <em>Celebration d'une nouvelle Ere anthropometrique</em>, 1960, foto: Shunk-Kender © Roy Lichtenstein Foundation.
Could not get image resource for "fileadmin/user_upload/Billeder/udforsk-kunsten/kunsthistorier/justesen-eksterne/schneemann-eyebody-ukendt-ejer.jpg".

Kvinder som levende pensler

Af: Liza Burmeister Kaaring

Performancekunsten, som blev afgørende for mange kvindelige kunstneres udvikling af et kunstnerisk univers og for kropskunsten, har paradoksalt nok en mandlig kunstner som en af sine væsentligste pionerer.

I 1960 opførte Yves Klein en af sine nu berømte performances med titlen Anthropométries, hvor han brugte nøgne kvinder smurt ind i ”Yves Klein blå” maling som levende pensler. Iført ulasteligt jakkesæt instruerede Yves Klein kvinderne uden at få maling på fingrene.

I 1963 opførte Carolee Schneeman sin Eye-Body performance, hvor hun i en række fotografier undersøger sin nøgne krop som visuelt territorium. Specielt fotografiet, hvor kunstneren ligger på ryggen indsmurt i maling og med to slanger kravlende på sin krop, har fået ikon status indenfor udviklingen af performance- og kropskunsten.

Men det var først i de sene 1960’ere, at kropskunsten for alvor begyndte at få sin udbredelse. Det vil sige samtidig med, at Kirsten Justesen lavede sine allerførste værker indenfor genren.

Kirsten Justesen, <em>Fish and Chips / Rødgrød med fløde</em>, 1978, offset, 48,7 x 74 cm, KKS1985-375, SMK. © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

Hvem har egentlig bukserne på?

Af: Liza Burmeister Kaaring

Struttende bryster og en gravid mave indtager stolt scenen under overskriften pussy-power. Billedet er i sort/hvid, mens skriften står med blodrøde typer. Motivet er fra Kirsten Justesens serie af silketryk med titlen Pussy Power, og blev i 1971 brugt som plakat til Kunstnernes Påskeudstilling.

Som kunsthistorikeren Vibeke Knudsen skriver, er værket

”et potent kampbillede, der overbyder et af maskulinitetens magtsymboler, hvor den gravide krop udlægges som tegn for mandlig dominans.”

Vibeke Knudsen refererer her til ideen om, at kvindens gravide mave er et bevis for, at hun er blevet kneppet. En ide der fører til læsning af den struttende mave som en fallisk triumf. Men når den gravide mave af Justesen tilføjes teksten ”pussy-power” vendes magtforholdet på hovedet, og vi opfordres til at overveje, hvem der egentlig har bukserne på i denne sammenhæng.

Pussy Power sætter samtidig spørgsmålstegn ved, hvem der ejer og har magten over kvindens seksuelle nydelse. Er hun blot et objekt for mandens nydelse? Eller er hun et subjekt, der på lige fod med manden har ret til sin egen seksualitet?

Kirsten Justesen er inde på samme emne i værket Fish & Chips / Rødgrød med fløde fra 1978, der af lektor Tania Ørum tolkes som et masturbationsbillede. En kvinde står i et bad med bruserens stråler på vej til at pege opad. Vi ser kun hendes fødder og lidt af hendes ben, men på trods af det meget begrænsede udsnit af kroppen, er vi med Ørums ord ikke i tvivl om, hvor vandstrålerne vil ramme. I dette billede har Kirsten Justesen således frigjort sig fuldstændig fra manden og har så at sige taget bruseren i egen hånd.

Både Pussy Power og Rødgrød med fløde er eksempler på, hvordan kropskunsten og kvindekampen smelter sammen i disse år.

Kirsten Justesen, <em>Klassekampen</em>, 1976/2009, fotografi, 152 x 199 cm, KMS8607, SMK. © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

En kamp, mange dagsordner

Af: Liza Burmeister Kaaring

På samme måde som det i 1970’erne var svært at adskille kropskunsten fra kvindekampen, lagde kvindebevægelsen vægt på, at man heller ikke kunne adskille kvindekampen fra klassekampen. En problemstilling som Justesen illustrerer og kommenterer i Klassekampen fra 1976, og som Tania Ørum analyserer i det følgende:

”Som billedet viser, var der imidlertid også altid en spænding mellem kvindekamp og klassekamp: Klassekampen er på plakaten i offentligheden, men kvinden er indlejret i køkkenrummets private gøremål med børn, rengørings- og madlavningsremedier omkring sig. I sit sjusket-intime antræk, der både angiver det huslige arbejdes private art og forberedelserne til forskønnelse af den kvindelige krop, med bare ben i de husmoderlige sutsko og curlere i håret, er kvinden langt fra klassekampens barrikader.

Så hvad er det egentlig, billedet agiterer for? Med sin ryg til køkkenredskaber og børn, cigaret i hånden og sin koncentration om at læse signalerer kvinden en bortvendthed fra den rodede hjemmeverden og et engagement i den sociale verden udenfor: Frigørelse fra husmorrollen.

Visuelt paralleliseres hendes skikkelse imidlertid med de to børn, der flankerer hende, og med den nøgne skulptur i baggrunden, hvis positur og afklædthed hun næsten gentager, ligesom både hun og børnene gentager støvsugerens form i deres overkroppe, mens svinget i hendes hofte og vinklen mellem hendes ben visuelt svarer til støvsugerslangens bue og trekanten mellem støvsugerrørets to dele. Hvis der ikke med urealistisk store bogstaver havde stået KLASSEKAMPEN på læsestoffet (hvad der gør det til et didaktisk indmonteret fremmedelement i fotografiet), kunne kvinden være en klassisk hjemmegående ved formiddagskaffen og avisen. Nu er hun tydeligvis en iscenesat eller efterretoucheret figur. Et billede, altså, af uoverensstemmelse, eller ironi om man vil. Men hvilken vej ironien retter sig er uafklaret, flertydigt.”

Lene Adler Petersen, <em>Udklip på papir med Kvindetegnet</em>, 1974, collage, 22,6 x 15,9 cm, KKS1984-23/60, SMK. © Lene Adler Petersen / billedkunst.dk.
Lene Adler Petersen, <em>Udklip på papir med Kvindetegnet</em>, 1974, collage, 22,6 x 15,9 cm, KKS1984-23/7, SMK. © Lene Adler Petersen / billedkunst.dk.

Kampen for forskellighed

Af: Liza Burmeister Kaaring

Det er gennemgående for Kirsten Justesen og andre kunstnere, der arbejder med enten kropskunst eller feministisk kunst, at udgangspunktet er personligt, mens budskabet er politisk eller alment. Selvom modellen eksempelvis er Kirsten Justesen, handler værket ikke om Justesen som person, men mere generelt om kvinden som køn og om hendes berettigelse som subjekt, som en person i sin egen ret.

I Lene Adler Petersens serie Udklip på papir med kvinde-tegnet fra 1974 er det nærmest omvendt. Her er udgangspunktet ikke én, men mange forskellige kvinder. Og på trods af det, handler værket, ligesom Justesens og andres, om kvindens berettigelse i sig selv. Serien består af 484 udklip med kvindeligt konnoterede motiver (dvs. motiver af kvinder eller motiver med kvindelige referencer) fra ugeblade og magasiner, opklæbet på hver deres stykke A5 papir og dekoreret med et kvindetegn.

Udklippene er hentet fra virkelighedens og fiktionens mange verdener, men der er ikke et eneste foto, der har karakter af privatfoto. Værket kredser således om vores fælles visuelle virkelighed, og har i sin helhed præg af et uordnet og lettere kaotisk arkiv over kvinderollernes forskellighed samlet under det fælles kvindetegn.

Kunsthistoriker Birgitte Anderberg, der har analyseret og fortolket værket forklarer, at selvom værkets betydning er bestemt af kvindetegnet, der optræder på alle blade, så forholder det sig ikke entydigt til feminismens politiske dagsorden. I stedet har Lene Adler Petersen benyttet kvindetegnet så det danner mange forskellige betydninger. Dermed undgår hun at fastlåse tegnet og værket med en entydig og/eller moraliserende læsning.

Birgitte Anderberg skriver: ”Selv om Udklip på papir med kvinde-tegnet betydningsmæssigt er struktureret af kvinde-tegnet, demonstrerer det så langtfra noget entydigt forhold til feminismens politiske diskurs, for det er ikke umiddelbart karakteriseret ved en politisk holdning i form af klare og entydige meninger eller normative og moraliserende udsagn, der forankres gennem tegnet. Kvinde-tegnet unddrager sig den traditionelt entydigt valoriserende betydningsforankrende funktion, det nødvendigvis må have i en ideologisk sammenhæng.”

Litteratur

Vibeke Vibolt Knudsens, “Circumstances – 1973- An Unknown work by Kirsten Justesen”, Statens Museum for Kunst Journal 2001.

Tania Ørum, ”Klassekampen” og ”Rødgrød med fløde”, www.kirstenjustesen.com

Birgitte Anderberg, "Kønnets politik og poetik – Konceptualiseringen af det kvindelige i Lene Adler Petersens Udklip på papir med kvinde-tegnet", SMK Art Journal 2003-04.

Tania Ørum, De eksperimenterende tressere, København 2009.

Forbindelser

  • Kirsten Justesen født 1943  > Kirsten Justesen er en pioner indenfor body art og har i over 30 år brugt sin egen krop som sin kunsts primære redskab
  • Kirsten Justesen: Skulptur II, 1968  > Med <em>Skulptur II</em> introducerer Justesen sin egen nøgne krop som sin kunsts motiv og redskab
  • Kvinden som det forkerte køn  > Kunsthistorikeren Hanne Kolind fortæller, hvordan kvinden indtil omkring år 1700 ikke blev opfattet som et køn i sin egen ret, men i stedet blev opfattet som ”en defekt mand”
  • Kirsten Justesen: Værkserie: Omstændigheder, 1973  > I <em>Omstændigheder</em> undersøger Justesen bl.a. den nøgne, gravide krops skulpturelle kvaliteter
  • Køn og film - omkring Den kvindelige Kristus  > Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard diskuterer også kønnet med deres figur kaldet <em>Den kvindelige Kristus</em>
  • Aktion og action – i 1960'erne og 1970'erne  > Samtidig med kropskunstens udbredelse afprøver Bjørn Nørgaard og andre kunstnere aktionsformen som kunstnerisk praksis
  • Kunstnerhustruer  > I historien om kunstnerhustruer kan du læse om nogle af de kvindelige pionerer på den danske kunstscene omkring 1900
  • Kødelige kroppe  > I en 15-årig periode op til at body art slog igennem på kunstscenen, fyldte den danske kunstner Wilhelm Freddie sine malerier med ekspressivt malede kroppe, der emmer af lyserød kødelighed og nærvær
SMK Logo