Sammensmeltningen af natur og menneske

Nedbrydningen af grænserne mellem naturen og mennesket er et udtryk for surrealisternes oprør imod den etablerede orden

Wilhelm Freddie, <em>Man forstår bedre det storladne i naturen</em>, 1934, collage, 34,3 x 24,6 cm, KKS1973-121, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

Kort om Sammensmeltningen af natur og menneske

  • Nedbrydningen af grænserne mellem naturen og mennesket er et udtryk for surrealismens ønske om at nedbryde grænser og gøre oprør imod den etablerede orden.
  • I sammensmeltningen af mennesket med naturen bliver surrealisternes optagethed af mennesket som ”dyr” billedliggjort.
  • Fremstillingerne viser skræk- og drømmevisioner af verdner i opløsning eller verdner, hvor naturen og mennesket smelter sammen til én sammenhængende organisme.
Wilhelm Freddie, <em>Venetiansk portræt</em>, 1943, olie på lærred, 90 x 64 cm, KKS8318, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.
Wilhelm Freddie, <em>Surrealistisk landskab med sommerfugl</em>, 1941, collage, 33 x 43,6 cm, KKS1996-12, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

Mennesket og naturen

Af: Liza Burmeister Kaaring

Sammensmeltningen af naturen og mennesket er et centralt motiv hos Freddie såvel som hos andre danske og internationale surrealister.

Fremstillingen af den tætte forbindelse mellem naturen og mennesket hænger blandt andet sammen med surrealisternes optagethed af mennesket som ”dyr”, som et væsen drevet af sine drifter og instinkter. Mennesket som dyr er tættere forbundet med naturen end med civilisationen, og i flere værker fremstilles mennesket i forskellige udgaver af et ”ur-væsen”, som et menneskeligt væsen på et tidligt udviklingsstadie.

Wilhelm Freddie, <em>Landskab</em>, 1932, olie på lærred, 96,5 x 85,5 cm, KMS7404, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

Udgangspunktet i den abstrakte surrealisme

Af: Liza Burmeister Kaaring

Naturen og mennesket der smelter sammen, antager vidt forskellige udtryk alt efter hvornår Freddie tager tematikken op. I det tidlige Landskab fra 1932 ses en amøbe med lange fimrehår svævende over landskabets horisont. Amøben kan ses som en repræsentant for en tidlig form for liv, der her nærmest går i et med landskabet.

Værket er tydeligt inspireret af den spanske surrealist Joan Miró (1893-1983), som Freddie sandsynligvis havde stiftet bekendtskab med gennem tidsskriftet ”La Révolution Surréaliste”. Igennem tidsskriftet mødte Freddie surrealismen for første gang i 1929,

Freddie om sit møde med La Révolution Surréaliste: "Det var en åbenbaring for mig – jeg forstod, at det var dér jeg kunstnerisk hørte til".

og tidsskriftet blev både den afgørende igangsætter i forhold til hans surrealistiske karriere og vedblev i årerne omkring 1930 med at fungere som en vigtig inspirationskilde.

Miró var repræsentant for den abstrakte udgave af surrealismen. Danske kunstnere som Ejler Bille (1910-2004), Richard Mortensen (1910-1993) og Vilhelm Bjerke Petersen (1909-1957) dyrkede ligeledes denne udgave af surrealismen i første halvdel af 1930’erne. De tre danskere dannede i 1934 sammenslutningen Linien.

Freddie bevægede sig hurtigt væk fra den abstrakte udgave af surrealismen og videre til et figurativt og illusionistisk funderet formsprog. Men den nære relation mellem natur og organisme vedblev at optage ham.

Wilhelm Freddie, <em>Allt-Eva</em>, 1945, litografi, 18,3 x 25,1 cm, KKS1964-96, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.
Wilhelm Freddie, <em>Aftonsång</em>, 1945, litografi, 29,2 x 39,2 cm, KKS1964-94, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.
Wilhelm Freddie, <em>Min syster</em>, 1945, litografi, 17,8 x 20,2 cm, KKS1973-191, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

Mareridtsblade

Af: Liza Burmeister Kaaring

Allt-Eva og Aftonsång er litografier, der begge indgår i en serie på seks, kaldet Ars-serien, som Freddie udførte i 1945, mens han var bosat i Sverige. I disse mareridtsblade ses mennesket bogstavelig talt vokset sammen med naturen. Eller omvendt - som voksende ud af naturen?

Opløste og forvredne kroppe indgår på uforklarlig, men samtidig naturlig vis som dele af landskabet. Således markerer Freddie tydeligt surrealismens opfattelse af mennesket som et væsen tæt på naturen, som et driftsvæsen styret af sin indre natur.

Jo mere mennesket er i pagt med sine instinkter og driftsliv, des tættere er det på at opnå den ønskede frigørelse.

Litografierne er eksempler på surrealismens fantasi-landskaber fulde af billedsyner. Figurerne og til dels også omgivelserne er genkendelige, men sammenhængen og historien er ikke. Vi kan ikke oversætte disse motiver til umiddelbart meningsgivende fortællinger, kun udlede fragmenter, tematikker og stemninger – og i stedet give os hen til det på en og samme tid fascinerende og frastødende univers.

Den svenske kunstner Gösta Adrian-Nilsson, skrev i 1945 i forbindelsen med udgivelsen af Ars seriens seks litografier, om den verden som Freddie fremstiller:

”[…] en verden af stivnet og rygende lava, hvor terrænet ikke inviterer til risikofrie spadsereture, men er fuld af faldgrupper og lumske afgrunde, og musikken der tonede var mere som rovdyrsskrig end fuglesang”.

Giuseppe Arcimboldo, <em>Vinter</em>, 1573, olie på lærred, 76 x 63,6 cm, <link http://www.louvre.fr/llv/commun/home.jsp>Musée du Louvre</link>, © RMN / Jean-Gilles Berizzi.
Salvador Dali, <em>Portræt af Picasso</em>, 1947, olie på lærred, 65,5 x 56 cm, Teatre-Museu Dali © Salvador Dali, Fundació Gala-Salvador Dali, Billedkunst.dk.

Inspirationen fra Arcimboldo

Af: Liza Burmeister Kaaring

Inspirationen til motiverne, der beskæftiger sig med sammensmeltningen af natur og menneske har Freddie og surrealisterne blandt andet hentet fra den italienske kunstner Arcimboldo (1527-1593). En manieristisk kunstner der blandt det 20. århundredes surrealister blev opfattet som en tidlig surrealist.

Hos Freddie ses inspirationen fra Arcimboldo blandt andet i Venetiansk portræt, der både i gengivelsen af kvindens ansigt og i maleriets farvevalg har tydelige ligheder med eksempelvis Arcimboldos Vinter fra 1573. Ligesom Salvador Dalis Portræt af Picasso synes at skylde Arcimboldo en hel del ”på idekontoen”.

Salvador Dali, <em>Paranoid Figur</em>, 1934-35, olie på lærred, 18,5 x 22,5 cm, privateje © Salvador Dali, Fundació Gala-Salvador Dali, Billedkunst.dk.
Wilhelm Freddie, <em>Antropomorfisk Marine</em>, 1942, olie på lærred, 33 x 41 cm, <link http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Museerne/Kunst-Tonder/01-Velkommen.html>Museum Sønderjylland, Kunstmuseet i Tønder</link>. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

Dalis paranoide landskaber

Af: Liza Burmeister Kaaring

Freddie var også på mange måder inspireret af spanske Salvador Dali (1904-1989). Blandt andet af dennes paranoiske landskaber.

De paranoiske billeder er en slags dobbeltbilleder, hvor beskueren kan finde to eller flere billeder i det enkelte motiv, det vil sige motivet forandrer sig alt efter, hvordan man ser på det. Dalis Paranoid figure fra 1934-35 er således skiftevis ansigt og landskab med figurer, alt efter hvordan man indstiller sit blik. Inspirationen kan blandt andet ses hos Freddie i Antropomorfisk marine fra 1942, hvor den forreste klippe antager form af et par svulmende røde læber.

Metoden til at fremkalde den paranoiske metamorfose (forvandling) beskrev Dali som en slags aktiv og frivillig hallucination, som han i særlig grad fandt inspiration til i sin hjemegns katalanske landskab med dets storslåede klippeformationer.

Litteratur

Dawn Ades, Dali, London 2002 (1982).

Erik Fischer, Wilhelm Freddie. Tegninger, collager, grafik, København 1973.

Rolf Læssøe, Wilhelm Freddie, København 1996.

Pontus Hultén, The Arcimboldo Effect: Transformation of the Face from the Sixteenth to the Twentieth Century, London 1987.

Surrealismen i Danmark 1930-1950, red. Bent Irve, Statens Museum for Kunst, København 1986.

Forbindelser

  • Wilhelm Freddie: Venetiansk portræt, 1943  > Nedbrydningen af grænser og opløsningen af det kendte, her eksemplificeret i kvindens transformation til natur, er centrale elementer i surrealismen, der ønsker et opgør med den etablerede orden
  • Wilhelm Freddie 1909-1995  > Freddie favnede vidt i sit surrealistiske univers, der er præget af overraskelser, konfrontationer, drømmesyn og begær
  • Kirsten Justesen: Værkserie: Isbrud I-III, 1980  > Med værkserien Isbrud I-III fortæller Kirsten Justesen både om menneskets romantiske forening med naturen og om den iskolde adskillelse, der ligeledes ligger i forholdet mellem det sårbare menneske og de uforudsigelige naturkræfter
  • Mennesket og naturen  > Symbolisterne var også stærkt optaget af mennesket som en del af naturen
  • Niels Hansen Jacobsen: Dryaden, 1918  > Dryaden er en skovånd eller skovnymfe, hvis liv er tæt knyttet til det træ som hun bor i
SMK Logo