Teatralsk genremaleri

Om kunsten at dramatisere et kendt genremotiv og gøre det mere farligt ved at sætte trumf på virkemidlerne

Carl Bloch, <em>Et køkkenbord</em>, 1878, Olie på lærred, 76,5x111,5 cm, KMS1117, SMK

Kort om Det teatralske genremaleri

  • Motivet med en hverdagsscene fra en italiensk restaurant – et osteria – var meget populært blandt kunstnere i 1800-tallet
  • Bloch fører an i en tendens i tiden hvor genremalerierne får nye, mere teatralske udtryk. Han dramatiserer et kendt genremotiv og gør det mere farligt ved at sætte trumf på virkemidlerne
  • De teatralske genremalerier taler gerne til flere sanser på en gang
Wilhelm Marstrand, <em>Italiensk osteriscene. Pige, der byder den indtrædende velkommen</em>, 1847, olie på lærred, 124 x 165 cm, <link http://www.glyptoteket.dk/>Ny Carlsberg Glyptotek</link>, København, Foto: Ole Haupt
Ditlev Conrad Blunck, <em>Danske kunstnere i osteriet La Gensola i Rom</em>, olie på lærred, 74,5 x 99,4 cm, <link http://www.thorvaldsensmuseum.dk/samlingerne>Thorvaldsens Museum</link>, Foto: Ole Woldbye
Visitkort foto af Carl Bloch med maleriet <em>Fra et romersk osteria</em>, 1860'erne. <link http://www.kb.dk>Det Kongelige Bibliotek</link>

Souvenirbilleder fra Italien

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Motivet med en hverdagsscene fra en italiensk restaurant – et osteria – var meget populært blandt kunstnere i 1800-tallet. Blochs billede er især inspireret af hans lærer Marstrands osteriscene fra 1848. Et andet kendt eksempel er Ditlev Bluncks maleri af Danske kunstnere i osteriet La Gensola i Trastevere. Her ses et selskab af danske kunstnere ved det ene bord og en idylliserende opfattelse af italienske familier ved det andet.

Billederne blev ofte en slags souvenirs der kunne minde kunstnerne og kunstsamlerne om 'de gode tider' og det sanselige liv i syden.

 

I Blochs version af en osteriscene er der imidlertid mere på spil. Han dramatiserer et kendt genremotiv og gør det mere farligt ved at sætte trumf på virkemidlerne.

Carl Bloch, <em>Fra et romersk osteria, </em>1866,Olie på lærred, 148,5x177,5 cm, KMS4087, SMK
Carl Bloch, <em>"Den unge mand og Døden"</em>, 1880, Radering, 165x208 mm, KKSgb8784, SMK

Hvis blikke kunne dræbe..

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Kan et billede flirte med beskueren?

Ja, fristes man til at sige når man står overfor maleriet Fra et romersk osteria. Hovedpersonernes blikke rammer beskueren og man kan ikke undgå at blive berørt. Bloch har en evne til at få en erotisk stemning bragt frem enten meget direkte som her eller mere fordækt og gemt væk i ubevidste lag af billederne. Som en ekstra 'orstyrrelse' mødes vi i dette tilfælde også af et faretruende blik fra manden til højre i billedet.

Udover de flirtende og farlige blikke bombarderes vi af sanseindtryk fra måltidet og drikkevarerne, de mange slags iøjnefaldende – særligt gyldne og røde - klæder, de glimtende smykker og refleksionerne i karaflerne. En særlig opmærksomhed giver Bloch nogle svævende fluer, der også er med til at forstyrre idyllen og minder os om livets tilstand af både et 'her og nu' og som noget forgængeligt.

Der er ingen vej udenom billedet – lektor Jens Toft har i en artikel om Bloch formuleret situationen således: ”Hvad der for mig at se gør Blochs maleri unikt, er hans dynamiske brug af pladsen foran maleriet, den plads hvor beskueren står, men også den, hvor maleren stod, da han malede maleriet” , ” De [afbildede personer] er ikke alene synlige for beskueren, den faktiske beskuer, de agerer åbent i forhold til denne: de to piger skælmskt indladende, manden aggressivt med fjendtligt blik og kniv i bæltet, fanget så at sige lige i det sekund hvor blikkene udveksles, hvor de….får deres eget liv og konfronterer den beskuer, der nu træder ind og vil overtage den kontrol over repræsentationen, maleren lige har givet afkald på.”

Man kan konstatere at billedet opbygger et ekstremt og konfronterende nærvær til beskueren. Hos Marstrand kan man 'sætte sig' stille og roligt til rette på bænken i billedet, det kan man ikke hos Bloch. Man må i stedet tage stilling til sin egen rolle som medaktør.

Carl Bloch, <em>En kone, der sælger fisk</em>, 1875, Olie på træ, 36x24,5 cm, KMS1085, SMK
Carl Bloch, <em>I badetimen. En ung pige banker på vinduet i et fiskerhus,</em> 1884, Olie på træ, 45,5x32,5 cm, KMS1555, SMK
Erik Henningsen, <em>Sat ud</em>, 1892, Olie på lærred, 158x220,5 cm, KMS1454, SMK

Sansechok

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Bloch taler gerne til eller beskæftiger sig med flere sanser på en gang. Et af hans tidlige malerier viser en dreng, som vækker en pige med en fjer og berøringssansen kommer i spil. Flere af hans malerier bruger vinduet som element og sætter fokus på synssansen.

Lektor Jens Toft har i sine analyser af Carl Blochs maleri netop gjort opmærksom på hvordan synet altid er formidlet - figurerne kigger ind på motivet - og os - gennem ruder og mange detaljer kommer  til syne gennem glas eller gennem stof.  Bloch får derved vores opmærksomhed rettet mod selve det at se ved at indarbejde synsakten som et markant lag i sine billeder.

Bloch bruger ofte fisk eller andre dyr som hovedfigurer helt fremme i lærredet. De er ikke bare brugt som tilfældige detaljer, men udstilles som urovækkende ophobninger eller forstyrrende elementer.

Den realistiske malestil, som han suverænt udnytter, aktiverer nærmest vores lugtesans, så det kan blive helt kvalmende at se på.

 

De døde dyr fremmaner en morbiditet, som indgår som et foruroligende element i mange af Blochs genrebilleder. Kunsthistorikeren Peter Nørgaard Larsen har i flere tekster diskuteret disse effekter i Blochs værker, og han skriver blandt andet: ”At denne blanding af begær og væmmelse kan føres tilbage til Blochs private forestillinger, er jeg for så vidt ikke i tvivl om. Mit ærinde er imidlertid ikke at diagnosticere Blochs problematiske forhold til det kropslige og seksualiteten – rent psykologisk. Jeg kan blot konstatere, at disse billeder har nogle iøjnefaldende træk, som for eksempel den hyppige tilstedeværelse af ophobede fisk og knive; træk, der springer i øjnene og forhindrer os i blot at opleve dem som lavkomiske genrebilleder”.

Et eksempel på en anden dansk maler der gør guldaldermotiverne mere urovækkende end idylliske og dermed sætter genremotiverne på spidsen er Kristian Zahrtmann. Zahrtmann arbejder også med sanselige ophobninger i sine malerier. I stedet for dyr er det hos ham især floraen, der fylder billederne ud og Zahrtmann gør ligesom Bloch brug af farvernes inciterende effekter.

Kunstneren Erik Henningsen fra samme periode har derimod en mere fortællende, anekdotisk måde at male genremotiver på. Maleriet Sat ud vinkler et socialrealistisk genremotiv i en teatralsk retning - det er scenepræget, men ikke et sansebombardement som hos Bloch eller Zahrtmann.

Et eksempel på en anden dansk maler der gør guldaldermotiverne mere urovækkende end idylliske og dermed sætter genremotiverne på spidsen er Kristian Zahrtmann. Zahrtmann arbejder også med sanselige ophobninger i sine malerier. I stedet for dyr er det hos ham især floraen, der fylder billederne ud og Zahrtmann gør ligesom Bloch brug af farvernes inciterende effekter.

Hollandske forbindelser

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Bloch var efter sigende meget inspireret af hollandske 1600-tals genremalerier. Han benytter sig af mange af de samme motiver, som var populære i 1600-tallet, for eksempel ophobninger af fisk og bondestueinteriører med dagligdagsscener i retning af det groteske.

Hos Bloch kommer der på grund af den illusionistiske - nær fotografiske - malestil et overdrevent fokus på det uappetitlige, som med Peter Nørgaard Larsens ord afspejler en ”kødets ulyst” til forskel fra den ”kødets lyst” som er aktuel i de hollandske 1600-tals malerier.

Bertel Thorvaldsen, <em>Alderdom eller vinter</em>, 1836, marmor, 69 cm i diameter, <link http://thorvaldsensmuseum.dk>Thorvaldsens Museum</link> , Foto: Ole Woldbye
Ernst Meyer, En romersk gadeskriver skriver et brev for en ung kvinde, 1827, olie på lærred, 62,2 x 69,3 cm, <link http://www.thorvaldsensmuseum.dk>Thorvaldsens Museum</link>, Foto: Ole Woldbye

Katten som vidne

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Der er mange sigende detaljer i Blochs genrebilleder. I maleriet Fra et romersk osteria har en kat i billedets venstre side fået en særlig rolle. Den er en slags garant for at beskueren har et vidne til situationen. En tavs sufflør som bevidner scenen og skaber ro og forankring i fortællingen. Bloch benytter sig ikke af en tilfældig detalje, men bygger videre på en lang visuel tradition, hvor dyr bruges som 'kontakter' mellem billede og beskuer.

I årtierne før Bloch kom til Rom havde mange andre danske kunstnere flittigt brugt hunde og katte som vidner i deres billeder. Se for eksempel billedhuggeren Thorvaldsens relief Alderdommen og Ernst Meyers og Albert Küchlers italienske gadescener, hvor dyrene henvender sig helt teatralsk ud mod beskueren.

Litteratur

Sigurd Schultz: Dansk genremaleri. København 1928

Gitte Valentiner: Wilhelm Marstrand – Scenebilleder. København 1992

Peter Nørgaard Larsen: ”Carl Bloch og kødets ulyst”, i Humaniora. - Årg. 14, nr. 1 1999. - S. 6-9

I lyset af Holland – Mesterværker fra hollandsk og dansk guldalder. Katalogred. Kasper Monrad og Lene Bøgh Rønberg, København Statens Museum for Kunst 2001

Drömmen om Italien – Nordiska resenärer i Södern 1750-1870. Katalogred. Sabrina Norlander. Stockholm Nationalmuseum 2004

Jens Toft: ”Carl Bloch – en Sildefødning”, i: Periskop – forum for kunsthistorisk debat nr. 12, København 2006

Forbindelser

  • Genremaleriets snævre stuer  > Læs om en anden type genremalerier, der knytter sig tættere til guldaldertraditionen
  • Carl Bloch: Fra et romersk osteria, 1866  > Undersøg detaljerne i værket <em>Fra et romersk osteria</em>
  • Forførende historiemaleri  > Det samtidige historiemaleri spiller i høj grad også på teatralske virkemidler
  • Vinduet  > Bloch bruger tit vinduer eller glas som motiver i sine malerier - læs en historie om vinduet som motiv i kunsten
  • Carl Bloch 1834-1890  > Læs og se film om kunstneren Carl Blochs liv og værk
  • Det uhyggelige  > De sansechock som Bloch arbejder med især i sine genremalerier kan sammenlignes med senere malerier hos kunstneren Freddie, der også ønsker at konfrontere os
SMK Logo