Carl Bloch 1834-1890

Carl Bloch var historiemaler med stort H og malede i en appellerende realistisk stil

Christensen og Zahrtmann, <em>Portrætfoto af Carl Bloch</em>, 1870'erne?, <link http://www.kb.dk/da/index.html>Det Kongelige Bibliotek</link>

Kort om Bloch

  • Carl Bloch blev født i 1834 og voksede op i København
  • På Kunstakademiet fik Bloch Wilhelm Marstrand som lærer. Han blev meget inspireret af Marstrands fortællende malestil
  • I sit maleri satte Bloch beskrivelserne af folkeliv og mytologi på spidsen for at vække beskuerens opmærksomhed
  • Under nogle lange ophold i Rom i 1860’erne cementerede han sin status som den nye danske kunstnerstjerne ved at male store lærreder heriblandt Samson hos filistrene
  • Bloch blev gift med Alma Trepka i Rom i 1868
  • En af de mest opsigtsvækkende sensationer i dansk kunsthistorie er Blochs gigantiske maleri Prometheus befrielse fra 1864
  • På bestilling af brygger J.C. Jacobsen malede Carl Bloch en serie på 23 malerier af Jesu’ liv til et bederum i Frederiksborg Slotskirke
  • Som selvlært grafiker med Rembrandt som forbillede skabte Bloch de sidste år af sit liv en serie på 78 raderinger
Mang og Mielche, <em>Portrætfoto af Carl Bloch</em>, Rom, 1863, <link http://www.kb.dk/da/index.html>Det Kongelige Bibliotek</link>
Carl Bloch, <em>Fiskerfamilier, som venter deres mænds hjemkomst ved et frembrydende uvejr. Fra Jyllands vestkyst</em>, 1858, <span style="font-size: xx-small;">olie på lærred, 116 x 186 cm</span>. <link http://www.hirschsprung.dk/>Den Hirschsprungske Samling,</link> Foto: Hans Petersen

Kunstner på trods

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Carl Bloch bliver født i København i 1834 og vokser op i et grossererhjem i det indre København. Ifølge Blochs biograf Rikard Magnussen vil Bloch tidligt i sit liv gerne være kunstner, men han møder modstand i familien, der ønsker en helt anden karriere for ham. Bloch trodser modstanden og får lov til at følge aftenundervisningen på Kunstakademiet i København og avancerer derfra i det akademiske system.

Et godt indblik i den unge Carl Blochs tanker omkring sin identitet som kunstner får vi fra Anton Nielsen, der i ”Illustreret Tidende” d. 9.3. 1890 mindes sit møde med Bloch i sommeren 1853: ”Han sagde tit:

”Kunsten er det herligste i Verden, men dur jeg til den?” ” Jeg fik hele hans Barndoms- og Ungdomshistorie, lige til Dato. I skolen havde han ikke befundet sig synderlig vel. Sin mislykkede Kadetexamen nævnte han ikke; det har vel været for smerteligt og for nyt et Saar at røre ved. Han fortalte, at han først for nylig havde fået Lov af sin Fader til at blive Maler. Men dersom han nu heller ikke dude til det? Det var en skrækkelig Tanke!”

Carl Bloch debuterer på Charlottenborg-udstillingen i 1853 og modtager Akademiets sølvmedalje. Hans tidlige værker fra 1850’erne er først og fremmest folkelivsskildringer fra egne rundt i Danmark, som for eksempel maleriet Fiskerfamilier som venter deres mænds hjemkomst ved et frembrydende uvejr. Fra Jyllands vestkyst (1858, Den Hirschsprungske Samling)

 


Wilhelm Marstrand, <em>Italiensk osteriscene. Pige, der byder den indtrædende velkommen</em>, 1847, olie på lærred, 124 x 165 cm, <link http://www.glyptoteket.dk/>Ny Carlsberg Glyptotek</link>, København, Foto: Ole Haupt
Carl Bloch, <em>En romersk gadebarber</em>, 1864, olie på lærred, 71,3 x 60 cm. <link http://www.hirschsprung.dk/>Den Hirschsprungske Samling,</link> København, Foto: SMK-Foto

I Marstrands fodspor

Af: Annette Rosenvold Hvidt

På Kunstakademiet i København er Carl Blochs lærer maleren Wilhelm Marstrand . Marstrand var en udpræget historiefortæller. Han malede for eksempel hverdagsscener, som han oplevede dem i København og på gaderne, når han rejste i Rom. Ligeledes var han optaget af at male scener fra teaterstykker med et væld af detaljer og mennesketyper. Man kan sige, at Carl Bloch på mange måder bygger videre på sin lærers værk og afprøver grænserne inden for det historiefortællende maleri . I et tilfælde maler Bloch en scene fra et spisested i Rom som en direkte pendant til et billede af Marstrand.

Efter Marstrands død i 1873 får Bloch til opgave at fuldføre en udsmykningsopgave som Marstrand har påbegyndt i Københavns Universitets festsal.

Både Marstrand og Carl Bloch var meget populære i deres samtid, men er ofte senere blevet stemplet som lidt for kulørte og sentimentale kunstnere. Deres fortællende stil, som taler direkte til sanserne, er på samme tid en styrke og det der kan blive ”for meget” for en nutidig betragters syn.

Ved et nærmere gennemsyn rager Bloch dog op som en markant og modsætningsfuld kunstner med et værk, der på mange måder kræver at vi går i dybden og ikke udelukkende koncentrerer os om den umiddelbare – kulørte - overflade.

Carl Bloch, <em>Jairi datter</em>, 1863, Olie på lærred, 190,5x235 cm, KMS835, SMK
 
Carl Bloch, <em>Samson hos filistrene</em>, 1863, Olie på lærred, 245,5x184 cm, KMS830, SMK
Carl Bloch, <em>Fra et romersk osteria, </em>1866,Olie på lærred, 148,5x177,5 cm, KMS4087, SMK
L.A. Schou, <em>Chione dræbt på jagten af den krænkede Diana</em>, 1866, olie på lærred, 122 x 146 cm, Tilhører: <link http://ribekunstmuseum.dk/index.php/home>Ribe Kunstmuseum</link>,  Foto: Ribe Kunstmuseum

Den nye stjerne

Af: Annette Rosenvold Hvidt

To længere ophold i Rom fra 1859-1861 og fra 1863-1865 sætter skub i Blochs kunstnerkarriere. Han satser på de store formater og manifesterer sin position som en ”ny Stjerne i Malerkunsten” ved at male historiemalerier med mytologiske og religiøse motiver. Malerierne bliver varmt modtaget i Danmark, hvor man tørster efter kunst i stor stil. Maleriet Samson hos filistrene bliver udstillet på Charlottenborg i 1863 og bliver straks købt af Det kgl. Billedgalleri - i dag Statens Museum for Kunst . Kunsthistorikeren Peter Nørgaard Larsen har i flere sammenhænge beskrevet Blochs betydningsfulde position i denne ”historiemaleriets genfødsel”.

Bloch arbejder i sit atelier i Viccolo del Basilico i Rom og inspirerer også andre kunstnere til at prøve kræfter med historiemaleriet. Her fortæller en lidt yngre maler – Ludvig Abelin Schou - om inspirationen fra Bloch:”Ved at se Blok arbejde har jeg ikke kunnet lade være med at paabegynde et stort arbejde, saa meget mere som han levende opmuntrer mig dertil” (brev fra L.A. Schou til moderen nov. 1864 – Det kongelige bibliotek). Schou bliver senere – blandt andet på grund af sit emnevalg - ligesom Carl Bloch rubriceret som en ”europæer” i dansk malerkunst.

Det eneste eksisterende fotografi af Carl Blochs forsvundne maleri <em>Prometheus' befrielse</em>, 1864. Ukendt fotograf.
B. Melchior, <em>Stereoskopoptagelse af H.C. Andersen og Carl Bloch foran familien Melchiors villa Rolighed</em>, 1867, <link http://www.kb.dk>Det Kongelige Bibliotek</link>
Carl Bloch, udkast til <em>Prometheus' befrielse</em>, 1864, olie på lærred, <link http://www.ribekunstmuseum.dk/>Ribe Kunstmuseum</link>

”Nu kom Prometheus.."

Af: Annette Rosenvold Hvidt

I 1864 får Bloch bestilling på et stort billede fra Kong Georg I af Grækenland (født som Prins Vilhelm af Danmark). Maleriet skal hænge på Kongeslottet i Athen. Det bliver til det gigantiske maleri Prometheus befrielse der måler 398 x 294 cm, og som har motiv fra en af myterne om Prometheus. Bloch fremstiller det øjeblik hvor Prometheus bryder lænkerne efter at Herakles har befriet ham fra ørnens tilfangetagelse.

Maleriet blev sendt til København og udstillet på Charlottenborg i 1865. Her var det et tilløbsstykke af rang og folk stod i kø helt ud på Kgs. Nytorv for at komme til at opleve det.

Selvom det var malet på bestilling i en helt anden sammenhæng fik billedet en stor national betydning, fordi det ramte lige ind i nederlagsfølelsen og ønsket om oprejsning efter Slaget ved Dybbøl i 1864. Det meget omtalte billede er senere hen på mystisk vis forsvundet og ingen ved hvor det befinder sig.

Blochs succes med Prometheus billedet er blandt andet skildret af hans ven forfatteren H.C. Andersen som en del af et langt hyldestdigt til Bloch med linjerne:

"Nu kom Prometheus. Sneen smelted bort Fra Mængdens Øine; hvilket Storheds Billed! Hvor var jeg glad med hele Kjøbenhavn!"

Carl Bloch, <em>Kunstnerens hustru, fru Alma Bloch, f. Trepka</em>, Ca.1868, Olie på lærred, 62,5x47 cm, KMS7237, SMK
Carl Bloch, <em>Læsende dame</em>, 1882, Radering, 65x194 mm, KKSgb8551, SMK
Aftryk fra glasplade negativ med portrætter af Carl Bloch, <link http://www.kb.dk>Det Kongelige Bibliotek</link>

Alma

Af: Annette Rosenvold Hvidt

I maj 1868 blev Carl Bloch gift med Alma Trepka i Rom, hvor parret havde mødt hinanden og var blevet forlovet. De fik 8 børn sammen.

Alma optræder ofte som model i Blochs billeder – i sine erindringer omtaler forfatteren Georg Brandes hende således:

”Alma Trepka var dronningelig, hendes Bevægelser langsomme, hendes Væsen klart og roligt. Carl Bloch kunde af hendes Aasyn udvikle en Mariatype, ja endog en Kristustype uden væsentlig at ændre Ansigtslinjernes Oval...”

citeret fra Rikard Magnussen Carl Bloch. Kbh. 1931, s. 226

Carl Bloch, <em>En kone, der sælger fisk</em>, 1875, Olie på træ, 36x24,5 cm, KMS1085, SMK
Carl Bloch, <em>Et køkkenbord</em>, 1878, Olie på lærred, 76,5x111,5 cm, KMS1117, SMK

Folkeliv, fisk og forstyrrelser

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Bloch holder alle vores sanser vågne når han skildrer livet på gaden og i stuerne. Malerier af fiskerkoner, munke med tandpine og andre særlige figurer udgør en stor del af Blochs værk. Folkelivsbillederne skabte han parallelt med produktionen af monumentale historiemalerier.

Billederne med motiver fra Rom og København er blevet kaldt ”psykologiske tillæg”, fordi de går ud over det rent anekdotiske, fortællende billede og rammer nogle dybere psykologiske lag i deres menneskeskildringer.

Som betragtere får vi fisk og sære grimasser lige i synet, så vi ikke bare kan nyde billederne i ro og mag. De lægger op til en reaktion - ligesom drengenes chok ved at se hummeren banke på ruden i maleriet Et køkkenbord, synes Bloch at ville fremprovokere sansning og bevægelse hos beskueren, der kigger ind.

Kunsthistorikeren Peter Nørgaard Larsen belyser i flere artikler det som han kalder ”kødets ulyst” hos Bloch:”..via de mange virkelighedsnære detaljer forskyder Bloch sine bearbejdninger i retning af det uappetitlige og destruktive, mest iøjnefaldende i en række bizarre fiskerkonebilleder som En kone der sælger fisk”.

Vilhelm Tillges atelier, <em>Cabinet foto af Carl Bloch i sit atelier</em>, ca. 1873,  <link http://www.kb.dk/da/index.html>Det Kongelige Bibliotek</link>
Carl Bloch, <em>Peters fornægtelse</em>, 1873, olie på lærred, <link http://www.frederiksborgslot.dk/dk/index.htm> Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot</link>
Carl Bloch, <em>Kristus i Gethsemane</em>, 1880, Radering, 390x283 mm, KKSgb4649, SMK

Den religiøse følelse

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Carl Bloch havde på et tidspunkt atelier i Bredgade i København. Her blev han fotograferet ved staffeliet omkring 1873 af fotograf Vilhelm Tillge.

På fotografiet ser man Carl Bloch ved værket Peters fornægtelse, som er et af de 23 malerier med motiver fra Jesu liv, som Bloch malede til Chr.IV’s bedestol i Frederiksborg slotskirke. Bestillingen var givet af brygger J.C. Jacobsen i 1864, og Bloch malede på serien i omkring 14 år. Bedestolen er et rum inde i kirken, hvor Blochs malerier hænger tæt på væggene. Bedestols-serien betragtes som Blochs hovedværk, og Bloch fremhævede selv de religiøse billeder, der også tæller nogle altertavler i andre kirker, som sine vigtigste værker.


Bedestolen i Frederiksborg Slotskirke med malerier af Carl Bloch

På fotografiet står der bag Bloch en mandlig nøgenmodel på et podie, og det er oplagt at tro at han står model til en af figurerne på maleriet. Men det er lidt af en gåde hvem det skulle være - måske Peter-figuren? Fotografiet ser ud til at være en nøje arrangeret komposition, der skal give et helhedsindtryk af maleren under arbejdet. Alle komponenter i fotografiet er opstillet til lejligheden, og det er vel derfor den levende models positur ikke helt svarer til dem vi ser på maleriet på staffeliet.

Fotografiet giver under alle omstændigheder et interessant indblik i Carl Blochs arbejde og det peger på koblingen mellem det idealiserede og det realistiske studie af kroppen. En kobling som er en vigtig del af hans værk – ikke mindst de nøje komponerede religiøse billeder.

Carl Bloch, <em>I badetimen. En ung pige banker på vinduet i et fiskerhus,</em> 1884, Olie på træ, 45,5x32,5 cm, KMS1555, SMK
Carl Bloch, <em>Christian II i fængslet på Sønderborg Slot</em>, 1871, Olie på lærred, 294,5x234,5 cm, KMS985, SMK
Carl Bloch, <em>Vejen i Granskoven</em>, Før 1890, Radering, 451x316 mm, KKSgb8812, SMK
Carl Bloch, <em>Blæsevejr. Søstykke</em>, Ca.1884, Radering, 291x429 mm, KKSgb8809, SMK
Carl Bloch, <em>Portræt af Carl Bloch</em>, 1880, Radering, 125x88 mm, KKSgb5481, SMK

Det sidste kapitel

Af: Annette Rosenvold Hvidt

De sidste år af sit liv lever Carl Bloch som en anerkendt kunstner i København og i Nordsjælland ved Ellekilde. På Verdensudstillingen i Paris i 1878 modtager han medalje for sit værk Chr. II i fængslet på Sønderborg Slot, og han bliver desuden honoreret med optagelse i Æreslegionen.

I løbet af 1880’erne arbejder Bloch som professor og vicedirektør på Kunstakademiet i København, og Bloch skaber i denne fase af sit liv en produktion på 78 raderinger, der af kunsthistorikeren Peter Michael Hornung omtales således:

”Hvis Blochs malerier afspejler hans placering i samfundet.....har motivvalget i hans grafik et ganske anderledes privat og stilfærdigt præg. Raderingerne er undertiden ligefrem mennesketomme og båret af en markant mere stilfærdig og indadvendt stemning end malerierne”

Carl Bloch dør af kræft i København i 1890, og han ligger begravet på Holmens Kirkegård på Østerbro.

Bloch med egne ord

”Jeg er ofte kjed af Verden og ville ønske, jeg var Død;men, naar det saa er værst, bliver det ofte allerbedst;jeg synes da, jeg har saa meget at takke Gud for, og det vilde jo ogsaa være taabeligt at fordre, at man skulle være lykkelig i dette Liv, (...); nej, der hører Graavejr til og regn, der pladsker – man skal skylles dygtig af før man gaaer ind til Gud”

Brev til Frederik Bøgh juli 1866.

”Det første Udkast til Maleriet og Maleriet stort og færdigt – mellem disse to Punkter ligger min Lykke og min Kjærligheds Udvikling”

Fra Frederik Bøghs efterladte optegnelser, publiceret af Nicolaj Bøgh i Aaret Rundt II, 1890.

 

Sagt om Bloch

”Det er efterhaanden blevet mere og mere klart, at Bloch har gennembrudt den Skranke, som er dragen om de ældre Maleres roligere og mere objektive Kunst; at han med større Energi, undertiden med mere Voldsomhed, fremhæver det enkelte sjælelige Motiv, som han hyppigst giver gjennem een eller faa Figurer; at han med ejendommelige Vaaben forstaaer at angribe, pirre, kildre, ægge, røre, imponere Beskuerens Følelser og Sanser; at hans Herredømme baade over graaden og over latteren er større end maaskee nogen anden af vore Kunstneres.”

Julius Lange citeret fra Nutids-Kunst, København 1873, s. 273.

”Bloch besøgte os forleden og sagde at han nu ville tage fat på fuldførelsen af mødet med Elisabeth. Jeg hørte med stor glæde af ham, at han ingenlunde er så naturalistisk, som jeg næsten frygtede, men at han tværtimod betragter Raphael som det ideal han stræber efter at nærme sig. Jeg glæder mig så meget mere derover, som det netop var mit ønske ved min bestilling at lede hans tanke og ånd hen i denne retning mod det ophøjede, det skønne, menneskelighedens ideal og dersom jeg, som jeg i mit stille sind smigrer mig med, kan have bidraget noget dertil, så er mit offer vel anvendt og vil skænke mig en rig løn. ...”

Brev fra brygger J.C. Jacobsen til sønnen Carl fra august 1866.

Til Maleren Carl Bloch,

Det var Udstillingstiden på Charlottenborg;

Alt var nyt og Meget godt og deiligt.

Et Billed greb mig: Ung og smuk stod Munken, Saa to unge Ægtefolk til Æsels,

De rede hjem saa lykkelige begge To.

Og Munkens Ungdomssjæl og varme Tanke

Gjød Veemod over hele dette Skue,

Man følte: kun et Hjerte maler Sligt. — —

Hvert Aar fremstod et nyt, et herligt Billed.

Vi Samson saae iblandt Philistrene,

Vi saae Barberen, vi saae Romerdrengen, Livssmerten, Lunet just i sundt Humeur.

Nu kom Prometheus. Sneen smelted bort

Fra Mængdens Øine; hvilket Storheds Billed! Hvor var jeg glad med hele Kjøbenhavn!

Da saa vi mødtes, Du var, som jeg tænkte,

En Barnesjæl og dog saa mandig klog, Beskeden, tvivlende om egen Styrke

Og dog forvisset om din Guds Mission;

Thi ellers aldrig kunde den fuldføres.

Da fik jeg Dig saa kjær. Tag mine Blomster

Som Tegn paa Glæden og paa Hjertelaget!

H.C. Andersen - med mine ham i December 1866 tilegnede nye Eventyr og Historier. Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879

 

”I Sandhed: Fænomenet var blændende. Atter og atter blev det sagt, og atter og atter hørte Bloch det siges. Det er tilgiveligt, om han holdt af at høre det, tilgiveligt ogsaa, om han ikke indså Farerne ved Aar ud, Aar ind at skulle glimre som Fænomen for saa letblændet et Publikum som Datidens danske. Fra Brugen af stærke Midler er der ikke langt til Misbrugen af dem. Og Bloch forfaldt dertil. Med stærke, stundom anilinagtige krasse Farver, med altfor skarpe Modsætninger mellem Skygge og Lys og en overdreven Anvendelse af Glanslys opnaaede han, (...), grove Effekter, hvorover Godtfolk jublede, men som svier i følsommere Øjne.”

Emil Hannover”Europæerne”, i Kunstens Historie i Danmark, 1901-1907, s. 343-344

Litteratur

Julius Lange: ”Historiske billeder af Carl Bloch”, i Julius Lange Nutids-Kunst Skildringer og Karakteristiker, København 1873

Julius Lange: ”Udsigt over Kunstens Historie i Danmark” (1895), i Julius Lange: Udvalgte Skrifter I , København 1900-1903

J. R. Thiele: Beskrivende fortegnelse over Carl Blochs 78 raderinger. Th. Linds Efterfølger, København 1898

Emil Hannover ”Europæerne” i Kunstens Historie i Danmark, redigeret af Karl Madsen, 1901-1907, s. 311-315.

Sigurd Müller: Carl Blochs raderinger. Th. Linds Eftf. Hans Frandsen, 1916

Arbejder af maleren Carl Bloch. Kunstforeningen, 1921

Rikard Magnussen Carl Bloch 1834-1890. København 1931

V. Jastrau: Carl Bloch : 60 malerier, tegninger og raderinger. Gad, 1954. (Smaa Kunstbøger, 9)

Thorkild Schiøler: En sørgelig historie, i Sfinx. - Årg. 5, nr. 4 (1982). - S. 140-143 : ill.

Peter Michael Hornung: ”Fra græske guder til danske helte” i: Ny dansk kunsthistorie, bind 4 Realismen. København 1993

Erik Mortensen: Kunstkritikkens og Kunstopfattelsens Historie i Danmark, bind 1 ”Nationen til Gavn”. København 1990

Peter Nørgaard Larsen: Åndens transcendens og kødets immanens – dansk figurmaleri ca. 1850-1880 i genre- og mentalitetshistorisk perspektiv. København 1997

Peter Nørgaard Larsen: ”Carl Bloch og kødets ulyst”, i Humaniora. - Årg. 14, nr. 1 (1999). - S. 6-9 : ill

Peter Nørgaard Larsen:”A Staged History of Denmark”, i Statens Museum for Kunst Journal vol. 3 1999 s.42-69

Peter Nørgaard Larsen: ”Med ryggen mod fremtiden – Billedkunst i anden halvdel af 1800-tallet”, i Kunstakademiet 1754-2004, bind 1. København 2004

Jens Toft: ”Carl Bloch – en Sildefødning”, i: Periskop – forum for kunsthistorisk debat nr. 12, København 2006

Forbindelser

  • Carl Bloch: Fra et romersk osteria, 1866  > Blochs mest kendte maleri er nok <em>Fra et romersk osteria</em>
  • Europæerne  > Carl Bloch blev betragtet som en af "europæerne" i dansk kunst
  • Carl Bloch: Samson hos filistrene, 1863  > Maleriet af Samson indeholder en intens dramatik
  • Forførende historiemaleri  > Historiemaleriet ændrede karakter væk fra guldalderens billeder i 1860'erne
  • Teatralsk genremaleri  > Undersøg de dramatiske genremalerier fra sidste del af 1800-tallet i dansk kunst
  • C.W. Eckersberg 1783-1853  > Eckersberg er en af de tidligere historiemalere som Bloch forholder sig til
SMK Logo