C.W. Eckersberg 1783-1853

Eckersberg har sat et grundigt aftryk i dansk kunsthistorie som en omhyggelig observator og som legendarisk lærer i guldalderperioden

C.W. Eckersberg, <em>Selvportræt</em>, 1811, olie på lærred, 33x36 cm, KMS1764, SMK

Kort om Eckersberg

  • Christoffer Wilhelm Eckersberg blev født i 1783 og voksede op i Sønderjylland
  • Eckersberg ville være historiemaler og han tog i 1803 til København, hvor han blev uddannet på Kunstakademiet
  • I tidsrummet 1810 til 1816 videreuddannede Eckersberg sig i Paris og i Rom, hvor han udviklede nye bud på historiemaleri og friluftsmaleri
  • Efter hjemkomsten til Danmark blev Eckersberg udnævnt til professor på Kunstakademiet - en stilling han bestred frem til sin død i 1853. I den danske kunsthistorie taler man om perioden som Eckersbergskolen, Københavner-skolen og Guldalderen
  • På den private front var Eckersberg gift 3 gange og fik tilsammen 11 børn
  • Grundighed er et nøgleord for at forstå Eckersberg. Han førte omhyggelige dagbøger og arbejdede meget gennemgribende med perspektivet i sine værker
C.W. Eckersberg, <em>Parti fra Sanderumgaard have</em>, ca. 1806, blyant, pen, sort blæk, pensel og grå lavering, 231x277 mm, KKSgb4004, SMK
C.W. Eckersberg, <em>Model af en smakkejolle</em>, ca. 1835, træ, snor, sejldug, 106,5x96,5x27,3 cm, DEP547, depositum på SMK

Barndom i Sønderjylland

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Christoffer Wilhelm Eckersberg blev født i 1783 i Slesvig, nærmere betegnet det lille sted Blåkrog, og senere flyttede familien til Blans nær fjorden ved Als. Mod slutningen af sit liv beskrev Eckersberg indgående sit barndomsmiljø i nogle erindringer, som aldrig blev færdige:

”Min Fader,…, giorde mig alt tidlig opmærksom, naar der viste sig et eller andet Naturphænomen, …, dette giorde et mægtigt Indtryk paa mig, og naar det var forbi, erindrede jeg det saa tydeligt og ønskede at kunne gjentage dette Syn igien eller fastholde det.”

Faren havde flere erhverv, heriblandt: snedker, interiørmaler og bådebygger. Han byggede en båd, som Eckersberg var med ude at sejle i - en oplevelse der, ligesom egnens natur - prentede sig ind i den omverdens-interesserede Eckersbergs bevidsthed.

Som 14-årig kom Eckersberg i lære hos malermester Jes Jessen i Åbenrå og blev senere udlært malersvend hos en anden Jessen i Flensborg. Ambitionerne rakte videre og det lykkedes Eckersberg at samle økonomisk støtte, så han kunne blive videreuddannet som kunstner og komme til København.

C.W. Eckersberg, <em>Loke og Sigyn</em>, 1810, olie på lærred, 134x162,5 cm, KMS39, SMK
C.W. Eckersberg, <em>Kongens Nytorv med Hovedvagten</em>, 1807, blyant, pen, sort blæk, pensel, grå lavering og vandfarver, 250x364 mm, KKSgb4024, SMK <span id="result_box" lang="en"><span class="hps" title="Klik her for at få vist alternative oversættelser"> </span></span>
C.W. Eckersberg, <em>Udenfor tallotteri-kollektionen</em>, 1808, blyant, pen, sort blæk, pensel og vandfarve, 251x314 mm, KKSgb4034, SMK
 
C.W. Eckersberg, <em>Liggende kvindelig model</em>, 1807-1810, blyant, pensel og brun lavering, indramning med pen, gråt blæk, pensel og grå lavering, 140x214 mm, KKS1986-461, SMK
G. L. Lahde (efter Eckersberg), <em>En falden piges historie. Nr.3</em>, 1811, farvelagt radering, 349x275 mm., KKS16314, SMK

Det lystne og det akademiske

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Eckersberg ville være historiemaler og han drog i 1803 til København, hvor han blev elev af kunstneren Abildgaard på Kunstakademiet.

Begrebet historiemaleri dækker over figurkompositioner med mytologiske, religiøse eller historiske motiver.

Historiemaleriet var på det tidspunkt den mest betydningsfulde disciplin inden for akademiernes system. For at nå til tops i systemet skulle man først igennem frihåndstegneskolen, derpå gipsskolen, hvor man tegnede efter afstøbninger, og til sidst modelskolen hvor man arbejdede efter levende mandlige modeller.

For at tjene penge ved siden af studierne tegnede Eckersberg prospekter af København, moraliserende folkelivsbilleder og grundtegninger til andre kunstneres kobberstik. Denne nebengesjæft bliver i litteraturen om Eckersberg ofte lagt frem som et modbillede på den lærde akademipraksis og betegnet som det folkelige og 'lystne'.

Der synes dog ikke at være nogen konflikt mellem de to praksisser for den unge kunstner. Eckersberg forstod at gebærde sig indenfor begge genrer og var lige optaget af at visualisere det dagligdags og lystne i verden omkring ham, som han var interesseret i de mere abstrakte og mytologiske emner.

Det lykkedes Eckersberg at avancere og vinde medaljer i akademisystemet, og med hjælp fra private velgørere - mens han ventede på at akademiets rejsestipendie blev ledigt - kunne han i 1810 tage til Paris for at videreuddanne sig hos en af datidens absolut førende historiemalere Jacques-Louis David (1748-1825).

C.W. Eckersberg, <em>Selvportræt</em>, 1811, olie på lærred, 33x36 cm, KMS1764, SMK
Bertel Thorvaldsen, <em>Thorvaldsens selvportræt</em>, 1794, blyant og akvarel på papir, 132 x 104 mm, <link http://www.thorvaldsensmuseum.dk>Thorvaldsens Museum</link>, Foto: Ole Woldbye

Selvportræt fra 1811?

Af: Annette Rosenvold Hvidt

På selvportrættet ser vi et billede af Eckersberg som yngre, velklædt kunstnertype. Stemningen i portrættet minder om stemningen i den lidt ældre kunstner Thorvaldsens ovale selvportræt, tegnet da han var ca. 24 år. Med tidstypisk bohemetøj og en vis selvsikkerhed – især hos Thorvaldsen.

I kunsthistorikerne Kasper Monrad og Peter Michael Hornungs bog C.W. Eckersberg - dansk malerkunsts fader diskuteres dateringen af selvportrættet. En gammel påskrift bag på billedet siger 1803 – fra perioden hvor Eckersberg var under uddannelse i København – mens hans tidlige biograf Emil Hannover daterer billedet til parisertiden i 1811. Hannover bygger sin datering på notater i Eckersbergs dagbog, hvor han den 17. august 1811 opregner udgifter til nyt tøj blandt andet: fine skjorter, vest, halstørklæder og korte taftbukser. Hannover konkluderer, at det er nøjagtig det samme tøj Eckersberg bærer på selvportrættet.

C.W. Eckersberg, <em>Rygvendte figurer ved en Seinekaj, Paris</em>, 1812, blyant, pen, brunt og sort blæk, pensel, brun og grå lavering, 154x220 mm, KKS403, SMK
C.W. Eckersberg, <em>Udsigt fra Meudon Slot nær Paris</em>, ca.1813, olie på lærred, 55,5x71 cm, KMS1623, SMK
Jacques Louis David, <em>Liktorer bringer Brutus ligene af hans sønner</em>, 1789, olie på lærred, 323 x 422 cm,  <link http://cartelen.louvre.fr/cartelen/visite?srv=car_not_frame&langue=en&idNotice=22498>Musée du Louvre</link>, © Photo RMN - Gérard Blot / Christian Jean
C.W. Eckersberg, <em>Alexander the Great in a sickbed</em>, 1806, oil on canvas, 54,5x65,5 cm, KMS7379, SMK
C.W. Eckersberg, <em>Odysseus' hjemkomst. Motiv fra Odysséen XIX sang</em>, ca. 1812, olie på lærred, 60x72 cm, KMS7256, SMK

Ung i Paris

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Fra efteråret 1810 befandt Eckersberg sig tre år i Paris, hvor han videreudviklede sin historiemaler-praksis økonomisk støttet af ”ædle velyndere”, som han selv udtrykte det. Eckersbergs liv kendes på nært hold fra hans nøgterne dagbøger skrevet i årene fra 1810 og frem til hans død i 1853. Han begyndte at føre dagbog da han forlod København for at rejse til Paris.

Dagbøgerne er senest blevet udgivet i en komplet, kommenteret udgave af Villads Villadsen i 2009. I dagbøgerne kan vi først og fremmest læse om vejrforholdene , Eckersbergs udgifter, dagligdags begivenheder , familielivet og hans lærerpraksis på Akademiet. Han fortæller derimod ikke så meget om sine tanker og sin kunst i øvrigt.

I Paris modtog Eckersberg over et år undervisning hos den velestimerede franske maler, nyklassicisten Jacques-Louis David. I Davids atelier malede man efter levende model og som noget særligt blev modellerne studeret i dagslys, hvor det i København mest foregik i kunstigt lys. Dagslysets betydning i studiet af modellen revolutionerede Eckersbergs arbejde og hans figurstudier forandrede sig markant i perioden.

De tidlige akademiværker med figurer, der relaterer sig til Abildgaards oprørske og antikinspirerede figurer, blev afløst af en anden slags klassicistiske figurer, med en større grad af nærlæsning af modellernes hud og kropsbygning og en strammere nyklassicistisk komposition og miljøskildring helt i tråd med Davidskolens stil.

Om arbejdet i Davids atelier skrev Eckersberg i 1811 i et brev hjem til vennen, kobberstikker J.F. Clemens:

”..man maler efter Naturen og har de allerskjøneste og udsøgteste Modeller i hans Artillier, man har een fuldkomen som en Herkules, en anden som en Gladiateur, en tredie ganske som en ung Bachus eller Antinuos, og trende andre som afvexler hver uge, desuden raader han meget til Komposition, saaledes at jeg fuldkomen er Satisfait siden min begyndelse og ønskede endnu længe at kunde vedblive..”.

Fra 1812-1816 arbejdede Eckersberg på sit første værk i stort format: Moses lader Det røde Hav træde tilbage og Faraos hær oversvømmes. Maleriet var bestilt af Mendel Levin Nathanson, der blev mæcen for Eckersberg i årene efter Paris og Rom. Værket er nu en del af SMK’s samlinger.

C.W. Eckersberg, <em>Christine Rebekka Eckersberg, f. Hyssing, kunstnerens første hustru</em>, 1809, olie på lærred, 21x16,5 cm, KMS1760, SMK
C.W. Eckersberg, <em>Julie Eckersberg, f. Juel, kunstnerens anden hustru</em>, ca. 1817, olie på lærred, 31,5x27,5 cm, KMS1763, SMK
C.W. Eckersberg, S<em>uzanne Juel, artist's sister-in-law and later his third wife</em>, 1823, oil on canvas, 31,5x28 cm, KMS1775, SMK

Kvinderne i Eckersbergs liv

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Eckersberg var gift 3 gange og fik tilsammen 11 børn, hvoraf nogle døde som små. Hans første kone var Christine Rebekka Hyssing, som blev mor til sønnen Erling født i 1808. Parret blev gift umiddelbart inden Eckersberg tog til Paris i 1810. Mens Eckersberg var væk blev Christine dømt for rapseri, og Eckersberg fik foranstaltet skilsmisse, som blev forhandlet af hans venner i hans fravær.

Vi kender ikke historien fra Christine Hyssings side, og hun bliver i den tidlige litteratur om Eckersberg sat i et dårligt lys som f.eks. hos kunsthistorikeren Emil Hannover, der udtaler sig ensidigt og nedladende: ”Eckersberg indlod sig med en Pige af tvivlsom Herkomst... At han holdt oprigtigt af denne Pige, hvis Navn var Christine Rebekka Hyssing, derom er der mange Vidnesbyrd. Men at hun ikke var ham god nok, vides ikke alene af hendes senere Handlemaade,..., men vises ogsaa af hele den Forestillingskreds, hvori hun længe holdt hans kunstneriske Fantasi fangen. Han har malet et smukt lille Portræt af hende: i hendes store Øjne afspejler sig hans egen Lidenskab for hende.”

Ægteskabet med Christine Hyssing opløstes i 1816 og året efter blev Eckersberg gift med Julie Juel, som var datter af maleren Jens Juel. De boede sammen på Charlottenborg. I 1827 døde Julie og Eckersberg giftede sig med Julies søster Sanne året efter. Sanne døde i 1840 og de sidste år af sit liv levede Eckersberg som enkemand.

C.W. Eckersberg, <em>Marmortrappen, som fører op til kirken Santa Maria in Aracoeli i Rom</em>, ca. 1814/16, olie på lærred, 32,5x36,5 cm, KMS1621, SMK
C.W. Eckersberg, <em>Portræt af Bertel Thorvaldsen i Lucca-Akademiets ordensdragt</em>, 1814, olie på lærred, 91 x 74 cm, <link http://www.akademiraadet.dk/index.php?id=108>Akademiraadets kunstsamling</link>
Bertel Thorvaldsen, <em>C.W. Eckersberg</em>, 1816, marmor, 53,5 cm., <link http://www.thorvaldsensmuseum.dk>Thorvaldsens Museum</link>, Foto: Ole Woldbye / Pernille Klemp
C.W. Eckersberg, <em>Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk</em>, 1815, olie på lærred, 32x49,5 cm, KMS3123, SMK

I Rom - med feltstol og malerkasse

Af: Annette Rosenvold Hvidt

1812 fik Eckersberg Akademiets 3-årige rejsestipendium og tog året efter fra Paris til Rom.

Der var store forventninger til Eckersberg hjemmefra inden han tog til Rom. Med kunsthistorikeren Emil Hannovers ord gjorde man sig på Akademiet tanker om, at Eckersberg i Italien ville blive en slags malerkunstens Thorvaldsen. Prins Christian VIII, som havde godkendt at Eckersberg fik et rejsestipendium, skrev til Thorvaldsen og bad ham hjælpe Eckersberg på ”rette vej”: ”Italien skal uddanne ham til at blive en Prydelse for Fædrenelandet, og De ville lede ham paa hans Vej i Konstens sande Hjem.” Eckersberg kunne ikke bare selv bestemme, han havde meget at leve op til og flere holdt øje med ham undervejs.

I Rom boede Eckersberg i samme hus som billedhuggeren Thorvaldsen, der blev en af hans støtter og kunstneriske rådgivere.

Huset lå på Via Sistina og hed Casa Buti - der er en mindetavle på muren.

Eckersberg malede i 1814 et – i dag berømt - portræt af Thorvaldsen, som han, som en prøve på sin kunnen, sendte hjem som gave til Akademiet i 1815. Thorvaldsen købte en del af Eckersbergs malerier, der i dag kan ses i Thorvaldsens Museums malerisamling.

Årene i Rom blev meget stimulerende for Eckersberg, som dér i særlig grad udnyttede sine evner til at registrere omverdenen på lærred og papir. I Rom malede Eckersberg friluftsmaleri, han satte sig ud i byen på sin feltstol med motiverne foran sig. Det var hans private billeder, som hjemme i København blev vist til hans elever og kom til at danne skole for dansk kunst i perioden og et godt stykke tid efter.

Flere af disse romerske prospekter er de værker, som Eckersberg i eftertiden har vundet mest respekt for - til dels på grund af den utrolige detaljegengivelse og de overbevisende kompositioner, og fordi man - set med guldalderoptik - har skattet dem højere end andre dele af Eckersbergs produktion. At de er ”de mest sande” af hans billeder er en gennemgående tese i litteraturen om Eckersberg. Nyere forskning har vist, at prospekterne ved nærmere eftersyn er manipulerede snarere end 1-1 objektive registreringer. At Eckersberg altså lader de mest optimale vinkler og perspektiver træde frem, har ikke rokket ved hans ry –måske nærmere forstærket en fornemmelse af hans billedmæssige overlegenhed.

Ældre fotografi af Charlottenborg. <link http://www.kb.dk>Det Kongelige Bibliotek</link>, Foto: Briand Clausen
Martinus Rørbye, <em>Skitsebog</em>, <em>København i akademitiden,</em> 1825-1826, blyant, pen, sort blæk, pensel, grå lavering, 182x115 mm, KKS1974-23, SMK

Retur til København

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Et par år efter sin hjemkomst fra Rom flyttede Eckersberg med sin familie ind på Charlottenborg, hvor han var blevet udnævnt til professor på Kunstakademiets modelskole. Eckersberg sad i dette embede – med professor J.L. Lund som tæt kollega - helt frem til sin død i 1853, og hans undervisning på Akademiet er blevet legendarisk i dansk kunsthistorie, hvor perioden kaldes Guldalderen eller Københavnerskolen.  Han er selv blevet kaldt ”Den danske malerkunsts fader” – ligesom også hans egen lærer Abildgaard blev kaldt.

Kunsthistorikerne Peter Michael Hornung og Kasper Monrad giver i deres monografi om Eckersberg en indsigt i situationen på Akademiet: ”Undervisningen havde ikke ændret sig siden Eckersbergs egen elevtid, og det var med andre ord en forældet uddannelse, han blev sat til at forvalte. Der blev stadig kun tegnet og ikke malet efter modellerne, og det foregik stadig ved kunstig belysning om aftenen... Som kompensation for den manglende fornyelse af undervisningen indførte Eckersberg på egen hånd private øvelser i de discipliner, som efter hans mening blev forsømt i det officielle uddannelsesforløb... Det viste sig hurtigt, at Eckersberg havde et enestående talent for formidling af sine kunstneriske ideer”

C.W. Eckersberg, <em>Eckersbergs kone Julie og datter Emilie</em>, 1822, blyant, pen og brunt blæk, 165x128 mm, KKS8710, SMK
 
Plantegning af familien Eckersbergs lejlighed på Charlottenborg. Fra bogen: Julie Eckersberg: <em>Julie Eckersbergs Optegnelser om hendes Fader C.W. Eckersberg</em> / med en Indledning af Emil Hannover, København 1917

Hjemme hos kunstneren

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Fra kunstnerens egne dagbøger og fra datteren Julies bog Julie Eckersbergs optegnelser om hendes fader C.W. Eckersberg får vi indblik i dagliglivet på Charlottenborg. Formiddag og aften arbejdede og underviste han, og i fritiden gik Eckersberg lange ture rundt i København.

Eckersberg spillede violin, og hans familie var også glade for musik og dans – i 1835 forærede Eckersbergs elever ham et fortepiano, som man kan se placeret i dagligstuen på sønnen Jens’ og datteren Julies plan over lejligheden.  Eckersberg underviste elever i sit eget atelier og i den såkaldte ”gule stue”.

Julie Eckersberg erindrer:

” Paa et lavt Skab i hjørnet laa en stor, flad, glat Glasflade, hvorpaa Fader plejede at rive sine Farver med en stor Løber af Porphyr, som han havde kjøbt i Paris. Dette var et sent og kjedeligt Arbejde for ham selv, men for hans Børn en stor Fornøjelse at se paa. At iagttage Farverne, hvorledes de efterhaanden bleve blødere og mere flydende, alt som de bleve førte frem og tilbage i forskjellige Retninger, og saa tilsidst fyldte paa smaa Krukker, de skjønneste farver, man kunde tænke sig, det var uforglemmeligt.”

C.W. Eckersberg, <em>En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl</em>, 1841, olie på lærred, 33,5 x 26 cm, <link http://www.hirschsprung.dk>Den Hirschsprungske Samling</link>
C.W. Eckersberg, <em>Stående kvindelig model med grøn baggrund</em>, 1837, olie på lærred, 125 x 76,5 cm, Det Kongelige Danske Kunstakademi
C.W. Eckersberg, <em>Mandlig model med stav. Carl Frørup, 18 år</em>, 1837, olie på lærred, 94,5 x 62,5 cm, Det Kongelige Danske Kunstakademi

Den nøgne guldalder

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Den nøgne guldalder sådan hed en udstilling på Den Hirschsprungske samling i 1994, der gav indblik i Eckersbergs modelskole og bud på analyser af Eckersbergs studier af nøgenmodeller. Eckersbergs modelskole er legendarisk i dansk kunsthistorie, og det bliver ofte fremhævet til hans fortjeneste, at han i 1833 fik indført studiet af den nøgne kvinde på linje med studiet af den nøgne mand. En form for ligestilling i det akademiske system.

I sin dagbog den 4. januar 1833 noterer Eckersberg begivenheden sådan: ”I Aften havde vi förste Gang en quindelig Modell i Modellskolen, for at tegne Brÿster, Skuldre, - og Arme.”

Eckersbergs modelbilleder spiller en særlig rolle i hans værk. Især de fire store lærreder af nøgenmodeller set i naturlig størrelse, som Eckersberg testamenterede til Kunstakademiet, og som i dag hænger i Akademiraadets samling, vækker til eftertanke. De går meget tæt på og nærlæser modellerne, der ikke er indsat i nogen historie, men iscenesat af Eckersberg må man formode, i afmålte opstillinger, der samtidig har en stærk kropsudstråling - monumentale billeder med mimetiske og skulpturelle menneskegengivelser.

C.W. Eckersberg, <em>Gadescene, to piger, en herre og en kone ser efter noget</em>, 1838-1840, radering, 132x134 mm, KKS523, SMK
C.W. Eckersberg, <em>Udenfor en villa</em>, radering, 123x145 mm, KKS7015/14, SMK

Den "perspectiviske Sygelighed"

Af: Annette Rosenvold Hvidt

I 1833 udgav Eckersberg den lille bog Forsög til en Veiledning i Anvendelse af Perspectivlæren for unge Malere. Senere, som erfaren lærer, udgav han sammen med sin gode ven matematikprofessoren G.F. Ursin en bog om linearperspektiv til brug for malerkunsten: Linearperspektiven, anvendt på malerkunsten. En række af perspektiviske studier med tilhørende forklaringer. Bogen består blandt andet af en række illustrative raderinger, hvor Eckersberg viser eksempler på perspektivets og skyggelægningens betydning for visuelle fremstillinger - En manual, som nøje redegør for hans egen metode.

I genudgivelsen af Eckersbergs lærebog Linearperspektiven anvendt på Malerkunsten skriver kunstneren Ole Schwalbe: ”...netop linearperspektiven er en nøgle til den mest intime oplevelse og forståelse af væsentlige sider af Eckersbergs værk - Således er det f.eks. umuligt at forestille sig den næsten ekstremrealistiske detailrigdom i hans marinebilleder, som resultatet af umiddelbar iagttagelse af et motiv. Detaljerne kendte han fra besøg på Holmen og gennem lån af arbejdstegninger til skibe, og linearperspektiven var det redskab, der åbnede muligheden for at skabe en kunstnerisk orden i mangfoldigheden.”

Kunsthistorikeren N.L. Høyen omtalte Eckersbergs fokus på perspektivlære som ”perspectivisk Sygelighed” . Det var en reaktion på Eckersbergs undervisning og skrift, og i det hele taget det akademiske systems forkærlighed for perspektivlæren og de regelmæssige kompositioner. Måske mente Høyen, at fokus på perspektivet tog magten fra de nationalromantiske følelser, han selv underviste i som vigtige for maleriet?

C.W. Eckersberg,<em> Korvetten "Galathea" i en storm i Nordsøen</em>, 1839, olie på lærred, 47,5x63,5 cm, KMS1116, SMK
C.W. Eckersberg, <em>En korvet på stabelen. Nyholm med spanteloftbygningen i baggrunden</em>, ca. 1828, olie på lærred, 27,5x37 cm, KMS6439, SMK
C.W. Eckersberg, <em>Model af en smakkejolle</em>, ca. 1835, træ, snor, sejldug, 106,5x96,5x27,3 cm, DEP547, depositum på SMK

Til søs

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Eckersberg var passioneret søfarer og marinemaler. Han tog med på sejladser og gengav i mange malerier sin optagethed af skibe og søforhold. Der findes også bevaret en lille model af en jolle, som Eckersberg selv har bygget.

Marinebillederne skildrer flådens orlogsfartøjer, lystsejladser og historiske episoder og er nøje aftegnet og malet efter de faktiske forhold på vandet. Eckersberg førte udover sin almindelige dagbog også en meteorologisk dagbog, hvori han registrerede vejr- og vindforhold.

Opslag i Eckersbergs dagbog december 1842. Original på <link http://www.kb.dk>Det Kongelige Bibliotek</link>
C.A. Jensen, <em>Maleren C.W. Eckersberg</em>, ca.1832, olie på lærred, 25x22 cm, KMS1762, SMK
 
J.V. Gertner, <em>Portræt af C.W. Eckersberg</em>, 1850, olie på lærred, 83,4 x 59,1 cm, <link http://www.akademiraadet.dk/assets/files/Information/Kunstsamlingen/Kunstsamlingen.pdf>Det Kongelige Danske Kunstakademi</link>

Ramt af kolera

Af: Annette Rosenvold Hvidt

I Eckersbergs dagbog kan man følge hans svækkede helbred i de sidste år han levede. Hans syn aftog og det var svært for ham at arbejde, men han fortsatte støt sin almindelige praksis med gåture, arbejde og undervisning.

”31. Fredag. Tegnet lidet. Lille Tour med B. Döttrene kjöbte adskillige Nödvendigheds Gjenstande. I Aften vare vi alle forsamlede og tilbragte en meget behagelig Aften. Den förste Halvdeel af Aaret kunde jeg endnu bruge Briller men lige som en Svækkelse i Legemet tiltog og Gangen blev meere usikker blev ogsaa Sÿnet med det Hoire Oie tiltagende svagere. Saaledes endte jeg mit 70 Aar næsten halv blind ”.

citeret fra Eckersbergs dagbog 31. december 1852

En koleraepidemi ramte København sommeren 1853. Flere fra personalet på Charlottenborg blev ramt af sygdommen – også Eckersberg, der døde den 22. juli efter fire dages sygdom. Han er begravet på Assistens kirkegård i København.

Sagt om Eckersberg

Asger Jorn i interview fra februar 1963, hvor han har afslået at modtage Eckersbergmedailllen:

”Fordi jeg ikke kan døje Eckersberg, er det ikke svar nok?”, ”Jeg vil ikke være med til at genoplive den autoritære mentalitet, som E. stod og stadig står for. Jeg synes han er en temmelig fantasiløs herre med alle sine systemer”.

Citeret af Lars Rostrup Bøyesen i SMK Eckersberg katalog, 1983.

Litteratur

C.W. Eckersberg: Forsög til en Veiledning i Anvendelsen af Perspectivlæren for unge Malere, København 1833 (ny ugave 1973)

C.W. Eckersberg: Linearperspectiven, anvendt paa Malerkunsten: en Række af perspektiviske Studier med tilhørende Forklaringer, København 1841 (ny udgave 1978)

Philip Weilbach: Maleren Eckersbergs Levned og Værker, København 1872

Emil Hannover: Maleren C.W. Eckersberg : en studie i dansk kunsthistorie, Kunstforeningen, København 1898

Julie Eckersberg: Julie Eckersbergs Optegnelser om hendes Fader C.W. Eckersberg / med en Indledning af Emil Hannover, København 1917

P. Johansen: Den danske Malerkunsts Fader Christopher Wilhelm Eckersberg: 1783-1853, København 1925

Peter Beck: Fra Eckersbergs barndom: efterladte fortegnelser af en selvbiografi, Aabenraa1946

Henrik Bramsen: C.W. Eckersberg i Paris: Dagbog og Breve 1810-13, København 1947

Henrik Bramsen: Om C.W. Eckersberg og hans Mariner, København 1972

Niels Winkel: Naturstudiet i C.W. Eckersbergs marinemaleri, Kunstakademiet, København 1976

Erik Fischer: Tegninger af C.W. Eckersberg, Den kgl. Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst, København 1983.

Lise Funder og Claus Hagedorn-Olsen (red.): C.W. Eckersberg, Aarhus Kunstmuseum, Århus 1983

Dyveke Helsted, Eva Henschen og Bjarne Jørnæs (red.): C.W. Eckersberg i Rom 1813-16, Thorvaldsens museum, København 1983

Hanne Jønsson (red.): C.W. Eckersberg og hans elever, Statens Museum for Kunst, København 1983

Jan Garff: C.W. Eckersberg's Panorama af Københavns Rhed, Den kgl. Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst, København 1983.

Kasper Monrad: Hverdagsbilleder – Dansk Guldalder – Kunstnerne og deres vilkår, København 1989

Kasper Monrad og Peter Nørgaard Larsen (red.): Mellem guder og helte – historiemaleriet i Rom, Paris og København 1770-1820, Statens Museum for Kunst, København 1990

Mogens Nykjær: Kundskabens billeder : motiver i dansk kunst fra Eckersberg til Hammershøi, Aarhus Universitetsforlag 1991

Erik Fischer: C. W. Eckersberg : his mind and times, København 1993

Annette Johansen, Emma Salling og Marianne Saabye: Den nøgne guldalder: modelbilleder – C.W. Eckersberg og hans elever, Den Hirschsprungske samling, København 1994

Miriam Christiansen: Marinemaleren: C.W. Eckersberg, Orlorgsmuseet, København 1994

Kasper Monrad: Abildgaard, Juel, Eckersberg, Statens Museum for Kunst, København 1996

Jørgen Folmer: Kæledyret. En ikonografisk analyse af Christoffer Wilhelm Eckersbergs maleri af Bella og Hanna Nathanson, København 1998

Philip Conisbee, Kasper Monrad, Lene Bøgh Rønberg: Christoffer Wilhelm Eckersberg 1783-1853, National Gallery of Art, Washington 2003

Peter Michael Hornung og Kasper Monrad: C.W. Eckersberg - dansk malerkunsts fader, København 2005

Karsten Ohrt: "C.W. Eckersbergs historiske malerier til det andet Christiansborg Slot", i Mirja Thaulow (red.)Kongerækken i kunsten – De kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot, Slots- og Ejendomsstyrelsen, København 2007

Henrik Holm: "Eckersberg og epistemerne", Passepartout nr. 29, 15. årgang, Århus 2009

Villads Villadsen: C.W. Eckersbergs dagbøger, København 2009

Forbindelser

  • Klassicistisk historiemaleri  > Eckersberg var historiemaler af profession og han trak på sin uddannelse hos den franske kunstner Jacques Louis David
  • C.W. Eckersberg: Moses lader Det røde hav træde tilbage og Faraos hær oversvømmes, 1815  > Moses billedet var Eckersbergs første store bestilling på et historiemaleri
  • Andre sider af Eckersbergs guldalder  > Eckersberg interesserede sig for at skildre små hverdagsscener ofte med erotisk indhold
  • C.W. Eckersberg: Ved et vindue i kunstnerens atelier, 1852  > Der findes en omfattende samling af Eckersbergs tegninger og grafik i Den Kongelige Kobberstiksamling deriblandt denne tegning af hans døtre i atelieret
  • Idé og virkelighed  > Perspektivet som billeddannende element var helt essentielt for Eckersberg
  • C.W. Eckersberg: Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums tredje stokværk. Tordenskyer trækker op over byen, ca. 1815  > I Rom malede Eckersberg nogle af sine mest kendte billeder
  • Eckersbergs skyer  > Eckersberg var dybt optaget af at studere naturen. bl.a. skyformationer
  • C.W. Eckersberg: Det russiske linieskib "Asow" og en fregat til ankers på Helsingør red  > Marinemaleriet var en af Eckersbergs foretrukne genrer
  • Købkes skyer var malet af Eckersberg  > Et skystudie af Eckersberg var fejlagtigt tilskrevet hans elev Købke
SMK Logo