Wilhelm Freddie 1909-1995

Surrealist, provokatør, revolutionær, multikunstner og mester i selviscenesættelse

Portræt af Freddie i 1935, foto: Vagn Guldbrandsen. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

Kort om Freddie

  • Freddie favnede vidt i sit kunstneriske univers, der er præget af overraskelser, konfrontationer, drømmesyn og begær.
  • Han var på én og samme tid surrealist, provokatør, revolutionær, multikunstner og mester i kunsten at iscenesætte sig selv.
  • Freddie udtrykte sig gennem et væld af forskellige medier. Udover at gøre brug af traditionelle medier som maleri og skulptur udtrykte han sig blandt andet gennem performance, ballet, scenografi, smykke- og kjoledesign og film.
  • Med sin kunst ønskede Freddie at sætte sit publikums bevidsthed fri af fornuft og moral, samfundets normer og andre snærende bånd, der styrer menneskets tanker, drømme og drifter – for i stedet ”at sætte driftslivet frit”.
  • I overensstemmelse med dette mål arbejder Freddie selv i en tilstand, hvor han udelukker fornuft og logik, og hvor han i stedet søger til bunds i sin underbevidsthed, for der at finde det, han kalder for ”kernen i driftslivet”.
Wilhelm Freddie, <em>Landskab</em>, 1932, olie på lærred, 96,5 x 85,5 cm, KMS7404, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

Freddies surrealisme - underbevidstheden får frit spil

Af: Liza Burmeister Kaaring

”At udtrykke […] tankens diktat, uden nogen kontrol fra fornuftens side og uden for enhver æstetisk eller moralsk interesse”.

Dette var surrealismens mål ifølge det surrealistiske manifest (1924), skrevet af André Breton (1896-1966).

Sætningen udtrykker på mange måder essensen i Wilhelm Freddies kunstneriske virksomhed, hvilket ikke er et tilfældigt sammenfald, eftersom at Freddie gjorde surrealisternes målsætning til sin egen. I stedet for styrende faktorer som fornuft og moral, var det i langt højere grad den frit fabulerende tanke og underbevidsthedens drifter og drømmesyn, der optog Freddie.

Freddie siger selv, at hans kunst kommer dybt inde fra et punkt i ham selv, som han kalder for ”kernen i livsdriften” eller slet og ret ”driftslivet”. Billedernes elementer udlægger han som ”symboler for et ubevidst psykisk indhold”, som altid vil have almen gyldighed, fordi de er skabt af vort driftsliv – og i driftslivet er vi alle ens. Derfor rammer billederne ”Tilskueren paa et Punkt i hans Underbevidsthed, nøjagtig svarende til det Punkt i min egen Underbevidsthed, hvorfra Motivet er udsprunget”, som Freddie siger i et interview med BT i 1936.

Wilhelm Freddie, <em>Sensibelt portræt</em>, 1940, olie på lærred, 82,6 x 61,6 cm, KMS7519, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

Hvad er formålet?

Af: Liza Burmeister Kaaring

”Surrealismen er et erkendelsesvåben”, skriver den franske digter Paul Éluard (1895-1952) i ”Poesiens Evidens” (1937).

Det gælder også hos Freddie, hvor beskueren i mødet med værkerne skal påvirkes til at erkende sine egne drifter og forstå, at det ubevidste i mennesket bliver undertrykt af en begrænsende og rationel verden. Med denne erkendelse kan mennesket blive frit, og det vil i Freddies øjne kunne ændre samfundet til det bedre.

Wilhelm Freddie, <em>Monument</em>, 1941, olie på lærred, 36,5 x 44,5 cm, KMS7387, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

Fra driftsliv til lærred

Af: Liza Burmeister Kaaring

For at få adgang til underbevidstheden, er det nødvendigt at arbejde i en særlig tilstand af åbenhed, hvor hverken kontrollen eller rationaliteten tager over. Om brugen af denne arbejdsmetode siger Freddie i et interview i 1931, at han trænger til bunds i sig selv samtidig med, at han udelukker fornuften og logikken. På denne måde får han adgang til de ting som ”det sjælelige øje ser, rører sig på bunden af vores underbevidsthed”.

I 1935 fortæller han, at det surrealistiske billede bliver til

”som en vision, en hallucination! En begivenhed, en oplevelse enten af synlig, hørlig, lugtelig eller lige meget hvad art, fænger i mig og udløser hallucinationen."

Derefter fæstnes visionen eller hallucinationen på lærredet i en bevidst handling.

Wilhelm Freddie, <em>Zola og Jeanne Rozérot</em>, 1938, olie på lærred, 100 x 83 cm, <link http://www.museum-sonderjylland.dk/kunstmuseet-tonder.html>Museum Sønderjylland, Kunstmuseet i Tønder.</link> © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

Freddies motiver

Af: Liza Burmeister Kaaring

Freddies motiver afspejler hans indre verden og er fyldt med symboler for et ubevidst psykisk indhold. Derfor ligner motiverne ikke den ydre virkelighed, som vi kender den, men snarere en verden vi – måske – kender fra en drøm.

Erotikken og kroppen, især kvindekroppen, spiller en væsentlig rolle i denne verden. Kunsthistorikeren Dorthe Aagesen beskriver, hvordan hele Freddies univers

”med få undtagelser kan opfattes som en iscenesættelse af kroppe, der konfronterer os krop til krop – som mødet med et andet væsen. Det betyder også, at Freddies kunst aldrig vil opleves som en indholdsløs kunst. Den taler direkte til os om grundlæggende aspekter af den menneskelige eksistens”.

Ligesom den direkte kropslige oplevelse er i centrum, er også beskuerens frie associationer vigtige. Det er dem, som motiverne skal nære. Derfor er Freddie også indædt modstander af at bruge en fastlåst symbolik, der tilbyder betragteren en forud givet løsning på motivets gåde. Af samme årsag udlægger han helst ikke sine værkers indhold og tager også forbehold for danske Vilhelm Bjerke-Petersens (1909-1957) udlægning af surrealismen som en kunstretning, der gør brug af symboler fra psykoanalysen.

I et interview med Poul Gammelbo fra 1973 siger Freddie:

”Jeg skelner ikke mellem drøm og virkelighed, så kan man heller ikke analyseres. Det, der driver hele værket, kan man ikke nå ned til; det skal afsløres i billedet. Derfor tager jeg afstand fra Bjerke-Petersen. Jeg vil ikke have en freudiansk afsløring, for så har billedet ikke den virkning, jeg tilstræber”.

Wilhelm Freddie, <em>Allt-Eva</em>, 1945, litografi, 18,3 x 25,1 cm, KKS1964-96, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.
Wilhelm Fredddie, <em>Skyggens fødsel</em>, 1950, olie på træfiberplade, 91 x 100 cm, KMS7560, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.
Wilhelm Freddie, <em>Brev til en hundeklipper</em>, 1978, olie på metal, glasfiber, plast, tekstil og træ, 119,5 x 95 x 17 cm, KMS7509, SMK. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.
Wilhelm Freddie, <em>Paris’ dom</em>, 1986, olie på lærred, 116 x 147 cm, Lillian og Rud Thygesen, foto:Iben Kaufmann, Eyespice.dk. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

Perioder i Freddies kunst

Af: Liza Burmeister Kaaring

Den egentlige surrealistiske fase i Freddies kunst kan afgrænses til perioden fra ca. 1930 til ca. 1954. Men, som kunsthistorikeren Dorthe Aagesen skriver, ”afslører senere udtalelser dog, at det surrealistiske tankegods vedblev at være et vigtigt afsæt og således kan opfattes som det konceptmæssige grundlag for hele hans værk”.

Stilmæssigt kan hans produktion inddeles i fire faser, sådan som Birgit Hessellund eksempelvis gør det i Weilbachs Kunstnerleksikon:

  • I perioden ca. 1930-46 dyrker han den figurative surrealismes bløde kødelige former, beslægtet med den spanske surrealist Salvador Dalis (1904-1989) formsprog.
  • Den esoteriske periode 1947-53 er præget af bl.a. okkultiske overvejelser og af maskinformer i samspil med sol, måne og ild.
  • Fra ca. 1954 dyrker Freddie en mere ekspressiv sanselighed, hvor drama, humor, og enkelte konkrete genstande kendetegner billederne.
  • Fra 1975 bliver formsproget forenklet og fladebetonet, og den kvindelige anatomi kombineres med geometriske elementer.
Wilhelm Freddie, <em>Sex-paralyseappeal</em>, 1936, objekt, højde 64 cm, fotograf: KUNSTEN, <link http://www.kunsten.dk/>KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg</link>. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

Freddies formudtryk

Af: Liza Burmeister Kaaring

Langt størsteparten af Freddies værker er figurative, det vil sige at han dyrker det man kalder for den figurative surrealisme. Det er en surrealisme, der umiddelbart virker fortællende, fordi vi genkender de figurer og objekter, som vi ser. Men samtidig forstår vi ikke altid sammenhængen,  fordi den ikke er logisk forståelig.

Den figurative surrealisme modsvares af den abstrakte form for surrealisme, der blandt andet dyrkedes af spanske Joan Miró og i nogen grad af danskerne Richard Mortensen og Egill Jacobsen.

Wilhelm Freddie, <em>Selvportræt</em>, 1938, olie på lærred, 28,5 x 28,5 cm, foto: Iben Kaufmann, Eyespice.dk, The Schroeder Family Collection. © Wilhelm Freddie/billedkunst.dk.

Freddie med egne ord

Freddie om sin kunst, 1931

”[Min kunst] bygger på den teori, at underbevidstheden, drømmen, drifterne og instinktet er det eneste absolutte og uforanderlige i den menneskelige tilværelse”.

Freddie om surrealismen, 1931

”Surrealismen […] er en over-realisme, som simpelthen fornægter den ydre virkelighed, som kun er et blændværk og fører brændpunktet over på den indre virkelighed”.

Freddie om sin arbejdsmetode, 1931

”…under arbejdet, ja, så udelukker jeg fuldstændig fornuften og logikken og gengiver udelukkende de ting, som det sjælelige øje ser rører sig på bunden af vores underbevidsthed […] Jeg søger at finde udtryk for den mystik, der hviler over tilværelsen og over det gådefulde og mærkelige, der hviler over vores daglige omgivelser”.

Freddie om hvordan ideerne til hans motiver opstår, 1935

”Som en vision, en hallucination! En begivenhed, en oplevelse enten af synlig, hørlig, lugtelig eller lige meget hvad art, fænger i mig og udløser hallucinationen”.

Freddies modstand mod en rationel forklaring, 1973

”Jeg skelner ikke mellem drøm og virkelighed, så kan man heller ikke analyseres. Det, der driver hele værket, kan man ikke nå ned til; det skal afsløres i billedet”.

Litteratur

Erik Fischer, Wilhelm Freddie. Tegninger, collager, grafik, København 1973.

Poul Gammelbo, ”Noget om surrealismen i Danmark, interview med maleren Wilhelm Freddie 13. august 1973”, Cras Tidsskrift for kunst og kultur nr. 1, 1973.

Thure Hastrup, ”Freddie siger sin mening”, Udklip i Freddie-arkivet, Statens Museum for Kunst.

Christian Houmark, ”Fænomenet Freddie”, interview i B.T. sommeren 1931.

Rolf Læssøe, Wilhelm Freddie, København 1996.

Carl Nørrested og Micha Fabjancic, ”Freddie – et interview”, Cras Tidsskrift for kunst og kultur, nr. 38, 1984.

Palle Schmidt, Wilhelm Freddie – den evige oprører, København 1975.

Surrealismen i Danmark 1930-1950, red. Bent Irve, Statens Museum for Kunst, København 1986.

Villads Villadsen (red.), Freddie, Udst. Kat. til udstilling på Statens Museum for Kunst 1989.

WILHELM FREDDIE – Stik gaflen i øjet!, fagred. Dorthe Aagesen og Mette Houlberg Rung, Statens Museum for Kunst, København 2009.

Diverse avisudklip i Freddie-arkivet, Statens Museum for Kunst.

Forbindelser

  • Wilhelm Freddie: Træk gaflen ud af øjet på sommerfuglen. Sex-surreal, 1937  > Værket gav navn til den første store skandale i Freddies kunstneriske liv
  • Virkeligheder mødes  > Collagens udtryk bygger på det drama der opstår, når elementer fra forskellige virkeligheder mødes og danner nye overraskende relationer
  • Freddies selviscenesættelse  > Freddie bruger iscenesættelsen af sig selv til at skabe en række myter om sig selv som kunstner
  • Kærlighed og begær  > Kvinden, begæret og kærligheden er i fokus hos Freddie. Men der er typisk ikke tale om nogen romantisk kærlighed i gængs forstand
  • Wilhelm Freddie: Venetiansk portræt, 1943  > Nedbrydningen af grænser og opløsningen af det kendte, her eksemplificeret i kvindens transformation til natur, er centrale elementer i surrealismen, der ønsker et opgør med den etablerede orden
  • Venetiansk fascination  > Freddie hylder Venedig og byens kunsthistoriske tradition for det sanselige i maleriet
  • Det uhyggelige  > Med sine uhyggelige motiver søger Freddie at opnå chokeffekt og konfrontation, der optimalt set skulle sætte menneskets bevidsthed fri og føre til en samfundsomvæltende revolution
  • Sammensmeltningen af natur og menneske  > Nedbrydningen af grænserne mellem naturen og mennesket er et udtryk for surrealismens ønske om at nedbryde grænser og gøre oprør imod den etablerede orden
  • Wilhelm Freddie: Venetiansk rock'n roll, 1957-60  > En gruppe abstrakte, nøgne kroppe opfører en ubestemmelig, løssluppen koreografi på baggrund af en arkitektonisk ramme
  • Kødelige kroppe  > Freddie arbejder i perioden ca. 1954-68 med ekspressivt malede, abstrakte kroppe med en høj grad af kropsligt nærvær
  • Freddie som multikunstner  > Freddie lod sig ikke begrænse af et enkelt medies muligheder, men var hele tiden åben overfor brugen af nye medier og udtryk
  • J.F. Willumsen 1863-1958  > J.F. Willumsen var ligesom Freddie en sand multikunstner, der udtrykte sig i et væld af medier fra maleri til arkitektur, samtidig med at han var en aktiv kunstsamler og -skribent
SMK Logo