Et kontroversielt hovedværk i dansk kunsthistorie

N.A. Abildgaard: Den sårede Filoktet, 1775

Et kontroversielt hovedværk i dansk kunsthistorie

Kort om Den sårede Filoktet

  • Den sårede Filoktet er Abildgaards første hovedværk, som han sendte hjem som bevis på hvad han havde lært under sit studieophold i Rom.
  • Billedet mimer den berømte antikke skulptur Den Belvederiske Torso, men bryder samtidig med nyklassicismens ideal om harmoni og ligevægt.
  • Den sårede Filoktet er et omdiskuteret værk, hvis dramatiske motiv stadig bliver nyfortolket dén dag i dag.
  • Her kan du læse to forskellige forskeres beskrivelser af værket.

Malet i Rom

Af: Thomas Lederballe

Fra 1772 opholdt Abildgaard sig fem år i Rom på et stipendium, han havde fået af Kunstakademiet i København. Her udførte han fremstillingen af sagnhelten Filoktet, som på grund af sine smerteskrig over et stinkende sår efter et slangebid blev efterladt af sine våbenfæller på en græsk ø under den trojanske krig.

Nyklassicismens ideal

Den dominerende og knæsatte strømning i periodens figurmaleri var nyklassicismen med dens betoning af selvbeherskelse og ro. Abildgaard udfordrer her dette mønster med sin fremstilling af en krop, som er krampagtigt krumbøjet over sin egen smerteakse, og som med anspændt muskulatur og forvredne lemmer synes klemt sammen inden for billedfeltets afgrænsning.

Spænding mellem nybrud og klassicisme

Med 1770’erne kom der forstærket vægt på de store lidenskaber i den nordeuropæiske 'avantgarde', og denne nyorientering satte sig spor i Abildgaards miljø i Rom. Interessen for patos og Weltschmerz ses tydeligt i hans værker fra denne tid. I dette tilfælde har han brugt et antikt hovedværk som forbillede for sin formidling af Filoktets tilstand: Den Belvederiske Torso i Vatikanmuseet har været forlæg for den plastiske og manierede fremstilling af sagnheltens overkrop, og dermed forlenes Abildgaards stilistiske nybrud med træk fra et værk, som nyklassicismen havde kanoniseret – uden at spændingerne i maleriet derved mindskes.

Uddrag fra SMK publikation: SMK Highlights, 2005

Den forladte Filoktet

Af: Henrik Holm

Filoktet er blevet bidt i foden af en slange på øen Kryse. Sårets stank og hans skrig har nedbrudt moralen hos de krigere, han er fulgtes med på vej til den trojanske krig. Derfor er han blevet efterladt på øen Lemnos. Bag ham ses den bue og de pile, han har fået i arv efter Herakles. Det er et våben, der aldrig forfejler sit mål. Efter at have belejret Troja i flere år indser grækerne, at de ikke kan undvære Filoktet og Herakles’ bue i kampene, og de henter ham tilbage i deres rækker.

Et bevis på kunstnerens evner

I billedets højre side ses en væltet stele med græsk inskription, der vender på hovedet. Teksten lyder i oversættelse ”Nicolai, Sørens søn fra København, skabte dette”. Den sårede Filoktet er malerens hovedværk fra tiden i Rom, udført til Kunstakademiet i København som vidnesbyrd om hans kunnen. Maleriet er – med en formulering, som Abildgaard selv brugte om de litterære forlæg i det ledsagende brev til akademiet - ”samlet efter” flere kilder, litterære såvel som visuelle. Til kilderne hører den antikke skulptur Den Belvederiske Torso, og renæssancemaleren Giulio Romanos maleri Slaget ved Ponte Milvio (1620-1624) i Vatikanet, hvor der findes en såret soldat i rustning i nederste venstre hjørne med samme sammenpressede statur som den, Filoktet har.

En ny revolutionær æstetik

I Den sårede Filoktet har datidens filosofiske strømninger fundet vej ind i et værk, der siden har opnået international bevågenhed. Filoktet udgør et malet manifest over billedkunstens nye, revolutionære æstetik, kaldet 'Sturm und Drang'. Interessen for antikken flytter sig bort fra det ophøjede, noble og velafbalancerede og over mod en interesse for den personlige oplevelse og eksistentielle erkendelse, der kan forbinde det antikke og det moderne på nye måder.

Uddrag fra SMK publikation: Nicolai Abildgaard. Kroppen i oprør, 2009

Andre tolkninger af Den sårede Filoktet

”Billedet fremstiller den sårede Filoktet skrigende af smerte. Han er unaturligt sammenpresset i en nærmest homoerotisk, sadomasochistisk positur.”

Henrik Holm. Læs mere i Thomas Lederballe (red.), Nicolai Abildgaard. Kroppen i oprør, Statens Museum for Kunst 2009.

 

”Med dette maleri trådte Abildgaard frem som en moden kunstner og placerede sig på linie med sine internationale jævnaldrende, schweizeren Heinrich Füßli og franskmanden Jacques-Louis David.”

Kasper Monrad. Læs mere i Eva Friis (red.), 100 Mesterværker. Statens Museum for Kunst 1996.

Forbindelser

  • N.A. Abildgaard 1743-1809  > Abildgaard var en lærd og kontroversiel kunstner i en turbulent tid, præget af politiske omvæltninger og nye tanker om frihed og demokrati
  • N.A. Abildgaard: Udkast til Retfærdighedsrelieffet på Frihedsstøtten, ca. 1791-1792  > Abildgaards tegninger virker mere umiddelbare og sanselige end de store historiemalerier, men de er ligeså sprængfyldte af lærdom
  • Angrebet af jerngallusblæk  > Jerngallusblæk var yderst populært at tegne med på Abildgaards tid, men det ætser papiret i stykker
  • Ufri kroppe  > Abildgaards <em>Den sårede Filoktet</em> er blot ét af mange værker fra omkring 1800, der handler om ufri kroppe
  • Slip kroppen løs!  > Motivet ’den ufri krop’, der symboliserer undertrykkelse og længsel mod forandring, kan spores hele vejen fra Abildgaard op til nutidens kunst
  • Kirsten Justesen: Skulptur II, 1968  > Kirsten Justesens <em>Skulptur II</em> giver indtryk af, at kunstnerens egen krop er foldet ned i en trang kasse
  • Pussy Power og kropskunsten  > Kropskunsten i 1960'erne og 70'erne handlede om at sætte kroppen fri fra de gældende normer i kunsten og samfundet
  • Kødelige kroppe  > I Wilhelm Freddies sene værker er kroppene løsslupne og kødelige
SMK Logo