Et nøje konstrueret billede, baseret på Eckersbergs grundige studier af forskellige skibe over flere år

C.W. Eckersberg: Det russiske linieskib "Asow" og en fregat til ankers på Helsingør red

Et nøje konstrueret billede, baseret på Eckersbergs grundige studier af forskellige skibe over flere år

Kort om Det russiske linjeskib Asow

Af: Kasper Monrad

  • Maleriet af det russiske linjeskib ’Asow’ er en rekonstruktion, eller snarere en konstruktion
  • Ser man nærmere på forstudierne til maleriet, bliver det tydeligt at Eckersberg har kædet flere begivenheder sammen i billedet
  • Hans dagbogsoptegnelser afslører, at han har studeret forskellige skibe og lokaliteter hen over en periode på to år forud for det færdige maleri

Flere russiske flådebesøg

Af: Kasper Monrad

Da Eckersberg i 1828 udførte et maleri af ”Det russiske linjeskib ’Asow’ og en fregat til ankers på Helsingør red”, var der ikke tale om en registrering af synsindtryk, men om en rekonstruktion af, hvad han havde set — eller måske snarere en konstruktion af, hvad han kunne have set — og han kædede tilmed flere forskellige begivenheder sammen i billedet.

I juli 1827 havde han haft lejlighed til at se en afdeling af den russiske flåde — med linjeskibet ”Azob” som admiralsskib — ligge for anker på Københavns red, og han var endog sejlet ud til admiralsskibet og havde beset ”det skjøne Skib”, som han skrev i sin dagbog. Præcis et år efter havde der igen været russisk besøg på reden, denne gang af et andet linjeskib og en fregat, og også dette blev nøje fulgt af Eckersberg og noteret i hans dagbog. Han har muligvis tegnet nogle skitser, mens skibene var der, men der gik halvanden måned, før han gik i gang med sit maleri. Takket være hans dagbog kan arbejdet følges skridt for skridt.

Grundigt forarbejde

Af: Kasper Monrad

Allerførst (den 21. august 1828) lånte han nogle konstruktionstegninger til et linjeskib og en fregat fra orlogsværftets konstruktionskammer, så han havde noget at støtte sig til, og derpå gik han i gang med at udarbejde en »Plantegning«, dvs. en grundplan, der viste, hvordan skibene skulle ligge i forhold til hinanden (den 23. august), og nogenlunde samtidig har han lavet en omhyggelig kompositionstegning af de to skibe.


C.W. Eckersberg, Det russiske linjeskib Asow og en fregat til ankers, 1828, blyant, pen og sort blæk, 580x475 mm, KKSgb4252

En uge senere var han kommet så vidt, at han kunne gå i gang med selve maleriet, og først malede han himlen på lærredet (den 30. august), og dagen efter optegnede han linjeskibet på lærredet. Herefter må han have gennemgået skibenes detaljer, indtil han tre uger senere leverede konstruktionstegningerne retur (21. september). Endnu skulle der imidlertid gå tre måneder, før billedet omsider var færdigt (den 21. december 1828).

Flere oplevelser samlet i ét maleri

Af: Kasper Monrad

På maleriet ligger de to skibe for anker, ikke på Københavns red, men Helsingørs, og man ser Kronborg i baggrunden. Dér havde Eckersberg ikke set ”Azob” (eller ”Asow”, som han kaldte skibet) i 1827 og heller ikke de to russiske skibe i 1828, men han havde dog set nogle russiske skibe på lang afstand ved Helsingør i 1826. Eckersberg har altså malet de to russiske skibe, han så i 1828, og placeret dem der, hvor han to år før havde set nogle andre skibe, og senere — ved en forglemmelse? — givet det ene af skibene navnet på det skib, han så i 1827. En sådan frihed over for de faktiske forhold kan måske virke overraskende, når man tager hans sædvanlige nøjagtighed i betragtning. Men han har næppe selv oplevet det som en omgåelse af sandheden. Da de russiske skibe af samme type nærmest var identiske, ville et linjeskib og en fregat på Helsingørs red have taget sig ud som på billedet, hvis han ellers var kommet tæt nok i 1826.

Omhyggelige beregninger

Af: Kasper Monrad

Som det fremgår, gik Eckersberg uhyre grundigt til værks, da han konstruerede billedet. Han har været så omhyggelig med at gøre rede for skibenes master og tovværk, at det ville være muligt at rekonstruere skibene på grundlag af hans skildring. Han har nøje beregnet, hvordan skibene skulle placeres i billedrummet, og hvordan det indbyrdes størrelsesforhold skulle være. På kompositionstegningen har han anført skibenes afstand fra tilskueren og fra hinanden, ligesom han har beregnet stormasternes højde. Også betragterens højde over havoverfladen har han noteret, da den var helt afgørende for synsvinklen på motivet.

I maleriet har han med stor omhu skildret de forskellige typer skyer på himlen, regnvejret i det fjerne over Sverige og eftermiddagslyset, der falder på master og sejl, ligesom han har sørget for, at der er overensstemmelse mellem vindens styrke og bølgernes størrelse og karakter. Eckersberg har i sin meteorologiske dagbog hver dag noteret de vigtigste oplysninger om det skiftende vejr med angivelse af skyer, lys og luft, samt vindstyrke og -retning. Men man skal dog ikke lede blandt notaterne i den meteorologiske dagbog fra efteråret 1828 for at finde maleriets vejrlig.

To år gamle skyer

Af: Kasper Monrad

To år tidligere havde han udført en række tegnede og malede studier af skyformationer over Øresund, betragtet fra Kalkbrænderibugten uden for København. Han har i hvert enkelt tilfælde komponeret skyerne i studierne således, at skyformationerne ville kunne bruges i et marinemaleri. Det er rent faktisk, hvad han har gjort i maleriet af "Assow". Han har omhyggeligt overført skyernes former fra en af de små studier.


C.W. Eckersberg, Studie af skyer over Øresund, 1826, olie på lærred, 20,5x32,3 cm, KMS8579

Det ændrede format i det store maleri – højformat i stedet for studiens bredformat – har dog betydet, at proportionerne i enkelte af skyerne er ændret. At Eckersberg over alt i maleriet af ”Assow” har støttet sig til iagttagelser, er hævet over enhver tvivl. Men motivet på lærredet er konstrueret, ikke sanset. Alt i billedet har konstruktionens klarhed og logik, og måske netop derfor er det et sært lufttomt rum, skibene befinder sig i — hvor paradoksalt det end kan lyde.

Realisme blandet med idealisering

Af: Kasper Monrad

Realisme er der ikke tale om i billedet af ”Asow” — hvis man altså ved realisme forstår en skildring af, hvad man rent faktisk har set, og hverken mere eller mindre. Men det har Eckersberg heller ikke tilstræbt. Hans mål var — som han selv sagde — ”Sandheden”, og det var ikke det samme. Hvad han mente hermed, har han forklaret i et kortfattet skrift ”Forsøg til en Veiledning i Anvendelsen af Perspectivlæren for unge Malere” fra 1833. Efter hans opfattelse lå et kunstværks værdi i vid udstrækning i en nøjagtig gengivelse af naturen — med hans egne ord: i ”Formernes nøiagtige Overensstemmelse med Grundbilledet”, dvs. med ”den evig skjønne Natur”. Men hensigten med at gengive ”Gjenstandens ydre rigtige Form” var at fremhæve og tydeliggøre ”Ideen”, der lå til grund for naturen. Her ligger en klar angivelse af, at der lå en ideal stræben bag hans billeder. Man kan sige, at Eckersberg nok skildrede virkeligheden, men kun essensen af den, uden alle dens tilfældige islæt.

Uddrag af den revidere udgave af Kasper Monrads bog ”Hverdagsbilleder” (1. udgave 1989)

Forbindelser

  • C.W. Eckersberg 1783-1853  > C. W. Eckersberg var en legendarisk lærerfigur i dansk guldalderkunst
  • Eckersbergs skyer  > Som andre malere i 1820'erne blev Eckersberg grebet af interessen for at studere skyer
  • Købkes skyer var malet af Eckersberg  > Læs historien om en spændende opdagelse
  • Eckersberg og skyerne i Dresden  > Den norske maler J.C. Dahl inspirerede Eckersberg til at studere skyer
SMK Logo