Interiørmaleriet er en slags signatur for Hammershøi. Med få elementer og en enkel farveholdning med nuancer af hvid opbygger han et fantasi-stimulerende og uendeligt rum.

Vilhelm Hammershøi: Interiør med kunstnerens staffeli, 1910

Interiørmaleriet er en slags signatur for Hammershøi. Med få elementer og en enkel farveholdning med nuancer af hvid opbygger han et fantasi-stimulerende og uendeligt rum.

Kort om Interiør med kunstnerens staffeli

  • Ud af Hammershøis samlede produktion af ca. 380 værker er langt de fleste interiørbilleder
  • Hammershøi valgte nøje sine boliger - de fungerede nemlig også som hans atelierer og motiver
  • Hammershøi holdt især af gamle huse og fandt stof til mange billeder særligt i to lejligheder på Strandgade nr. 25 og i nr. 30 på Christianshavn

Et selvportræt?

Af: Annette Rosenvold Hvidt

Billedet er malet i Hammershøis lejlighed i Bredgade 25. Ved at vise sit staffeli centralt i billedet peger kunstneren – helt diskret – på sin egen tilstedeværelse. Han er ikke synligt til stede, men der er spor efter ham, og billedet kan på en måde betragtes som et selvportræt. Hammershøi demonstrerer, hvordan han med sine karakteristiske nuancer af hvid, grå og brun og præcise, strukturerede strøg kan få noget essentielt om lys og rum ud af det minimale.

At bo i maleriet

Af: Annette Rosenvold Hvidt

En stor del af Hammershøis produktion er interiører fra de lejligheder, han boede i gennem årene. Han brugte sine hjem som både atelier og motiv. Det var bestemt ikke tilfældige lejligheder. Hammershøi sagde i et interview i bladet "Hjemmet" i 1909:

"Rent personlig holder jeg af det Gamle, af gamle Boliger, gamle Møbler, af den ganske særegne Stemning som hviler over alt dette."

De særlige lejligheder er valgt, fordi de skaber mulighed for at give maleriet et sanseligt rum. Rummene udgør selve maleriet, hvori figurerne indgår i forbindelser med omgivelserne som i en slags intime kammerspil. Hammershøi er del af en international retning, hvor traditionelle motiver som interiører bliver ensbetydende med en udforskning af det maleriske rum. Kunstnerne fremhæver fænomener som lys, luft og vand i stedet for fortællinger og har opmærksomheden rettet mod, hvordan de behandler lærredet med maling.

I denne periode er mange kunstnere optaget af fotografiets muligheder som indgang til maleriet. Blandt fotografierne i Hammershøis samling findes flere af københavnske gader og baggårde, som virker tæt forbundet med hans malerier. Hammershøi malede ikke kun indenfor, men også udenfor, hvor han skildrede en del bygninger og steder rundt omkring i byen. Aldrig tilfældige, men nøje udvalgte steder; tit set gennem en karakteristisk tåget dis.

Litteratur:

Mikkel Bogh, Interieurer, flader og åbninger - Det intime i maleriet omkring år 1900. Institut for Litteraturvidenskab, København 1996

Felix Krämer, Das unheimliche Heim. Zur Interieurmalerei um 1900. Köln, Weimar & Wien 2007

Lennart Gottlieb, "Intim/sublim" i Intim/sublim. Hammershøi-Heinsen-Frandsen. Udstillingskatalog. Aarhus Kunstmuseum, Aarhus 2001

Malene Rehr, Tolkninger af det intime - udvalgte interiørbilleder i dansk litteratur og malerkunst 1885-1910. Syddansk Universitetsforlag 2007

Forbindelser

  • Vilhelm Hammershøi 1864-1916  > Staffeliet på maleriet tilhører Vilhelm Hammershøi, der på den måde er tilstede i sit eget billede
  • Arrangementer  > Med ganske få komponenter arrangerer Hammershøi utallige interiører, der har medvirket til at man kan definere noget som "Hammershøisk" i stil og tone
  • Vilhelm Hammershøi: Nøgen kvindelig model, 1889  > Malemåden hos Hammershøi er synlig med penselstrøg enten sat i strukturerede kvadrater eller skråtstillede strøg, der giver fokus på lærredernes taktilitet
  • Genremaleriets snævre stuer  > I sine interiørbilleder udfordrer Hammershøi genremaleritraditionen ved at udelade detaljer og fortællinger
SMK Logo