Brevvæggen var 1600-tallets opslagstavle. Her opsatte man hverdagsting som breve, aviser, kalendere og smågenstande med forskellig symbolik

C.N. Gijsbrechts: Trompe l’oeil. Brevvæg med kamfoder og nodehæfte, 1668

Brevvæggen var 1600-tallets opslagstavle. Her opsatte man hverdagsting som breve, aviser, kalendere og smågenstande med forskellig symbolik

Kort om Trompe l’oeil. Brevvæg med kamfoder og nodehæfte

  • Brevvæggen var 1600-tallets opslagstavle. Her opsatte man hverdagsting som breve, aviser, kalendere samt diverse smågenstande med forskellig symbolik.
  • I denne brevvæg er gengivet flere symboler, der skal lede tankerne hen på tidens forgængelighed og på advarsler mod tomheden i livets nydelser.
  • I værkets venstre side hænger et stort rødt segl med et portræt af den danske konge, Frederik III. Hermed peger Gijsbrechts for første gang på sin position som hofmaler.

1600-tallets opslagstavle

Af: Liza Burmeister Kaaring

Dette værk viser os, hvordan 1600-tallets opslagstavle så ud. Eller man kan sige, at billedet er en af datidens opslagstavler, for formålet med værket var først og fremmest at forlede betragteren til at tro, at han eller hun stod direkte foran en af disse tavler, også kaldet brevvægge.

Værket er nemlig, som en stor del af Gijsbrechts øvrige værker, malet som et trompe l’oeil, det vil sige som en illusion, beregnet på at narre betragteren til at tro, at genstandene er virkelige og tredimensionale i stedet for flade og todimensionale.

Som i dag, brugte man også dengang opslagstavlen til at opbevare og udstille dokumenter, papirlapper, breve/postkort, tegninger og forskellige små genstande. Tavlen kan på denne måde give et indblik i hvem man er, eller måske i endnu højere grad i, hvordan man ønsker at fremtræde for omverdenen.

Fordi brevvæggene på denne måde kan bruges til at skabe omridset af en identitet, er de ofte blevet brugt som en slags portrætmalerier, hvor personen selv er fraværende og i stedet beskrives via ophobningen af forskellige genstande.

Portræt af barberens hustru?

Af: Liza Burmeister Kaaring

Hvis denne brevvæg er udført som et indirekte portræt, ved vi i dag ikke hvem værket i givet fald portrætterer. Man har dog haft nogle gæt. Fordi værket er en pendant til en lignende brevvæg (Trompe l’oeil. Brevvæg med bartskær-instrumenter) med genstande, som man har gættet på har tilhørt en barber, og som derfor er blevet tolket som et portræt af en barber, så har man gættet på, at der med dette værk (Trompe l’oeil. Brevvæg med kamfoder og nodehæfte) var tale om et portræt af barberens hustru.


C.N. Gijsbrechts, Trompe l'oeil. Brevvæg med bartskær-instrumenter, 1668, olie på lærred, 125 x 109,5 cm, KMS3060, SMK.


Siden er man kommet frem til, at genstandende på pendanten (Trompe l’oeil. Brevvæg med bartskær-instrumenter) formodentlig snarere har tilhørt en kirurg. Samtidig har man gættet på, at de kirurgiske instrumenter hverken har skullet forstås i bogstavelig forstand eller som en henvisning til en person med denne gerning, men snarere ses som metaforer på en renselsesproces. Hvis denne læsning er i overensstemmelse med kunstnerens intention, er det sandsynligt, at også Trompe l’oeil. Brevvæg med kamfoder og nodehæfte, skal læses metaforisk.

Værkets genstande og deres betydning

Af: Liza Burmeister Kaaring

Nedenunder værkets umiddelbart iøjnefaldende bedrag befinder der sig et andet lag, der slår et Vanitas (forgængeligheds) tema an. Dette lag var sandsynligvis også i vidt omfang genkendeligt for den samtidige betragter, mens den moderne betragter behøver lidt hjælp. Af de forskellige elementers symbolik kan nævnes:

Musikinstrumenter og nodehæfter: Kan være symbol på tomheden i de jordiske fornøjelser. Et åbent nodehæfte sidder i spænd under væggens røde bånd i værkets venstre side.

Konge- eller øvrighedsproklamationer: Symbol på den verdslige magts forgængelighed. Fra venstre sides kamfoder (hængende opbevaring med lommer) hænger et stort rødt segl med et portræt af den danske kong Frederik III i profil og indskriften ”FREDERICUS III DEI DANNORV GOT REX”. Udover at være et almindeligt anvendt forgængelighedssymbol er det også den tidligste henvisning til den danske konge i Gijsbrechts værker. Med denne slår han sin position som hofmaler fast.

En almanak (kalender med både astronomiske og kalendariske oplysninger): Symbol på tidens ubønhørlige gang. I værket er gengivet to almanakker. Èn i kamfoderens nederste lomme og én i værkets nederste venstre hjørne.

Kammen: I Roemer Visschers emblembog, Sinnepoppen, fra 1614 gengives en kam under overskriften: ”den renser og pryder”. Dette skulle formodentlig forstås i mere end en forstand, således at kammen, udover at symbolisere kropslig renlighed, også skulle ses som en henvisning til sjælelig renselse og renlighed. Dette værks kamfoder indeholder tre kamme.

Sammen med værkets øvrige hverdagsagtige genstande, heriblandt de mange breve, to aviser og et landskabsstik med kunstnerens signatur og datering, placerer de nævnte genstande værket i dets samtid. Men derudover trækker genstandene på et symbolsprog, der blandt andet er hentet i emblembøger (oversigtsværker med udlægninger af tidens billedsymbolik), og som i dette værk indeholder opfordringer til properhed i livsførelsen, advarsler mod tomheden i livets nydelser og fornøjelser og påmindelser om jordelivets forgængelighed.

Denne symbolik hørte, ifølge Kunsthistorikeren Olaf Koester, til et mere eller mindre almengyldigt billedsprog, der ikke i nævneværdigt omfang blev individualiseret i forhold til modtageren eller bestilleren af billedet. Symbolerne er gennemgående for Gijsbrechts mange brevvægge og benyttes på kryds og tværs i disse værker.

Litteratur

Olaf Koester, Blændværker. Gijsbrechts – Kongernes Illussionsmester, Statens Museum for Kunst 1999.

Forbindelser

  • C.N. Gijsbrechts ca. 1610 - efter 1678  > C.N. Gijsbrechts var en mester i at bedrage og blev i kraft af denne evne ansat som hofmaler i København
  • En kort historie om brevvægge  > Brevvæggene var datidens opslagstavler, men fungerer ofte samtidig som en slags portrætter af personer, hvis identitet beskrives igennem motivets genstande
  • Fryd og bedrag  > Overraskelsen og fryden over at være blevet narret er vigtige effekter af trompe l'oeil maleriet
  • C.N. Gijsbrechts: Trompe l'oeil. Malerier, malerredskaber og et blomstret tæppe i kunstnerens atelier, 1670-71  > I et andet trompe l'oeil gengiver Gijsbrechts et udsnit af sit atelier, og tegner dermed et portræt af sig selv som kunstner
  • C.N. Gijsbrechts: Trompe l’oeil. Bagsiden af et indrammet maleri, 1670  > Læs også om Gijsbrechts trompe l'oeil der forestiller bagsiden af et maleri
  • Vilhelm Lundstrøm: Det andet bud, 1918  > Lundstrøm har i maleriet "Det andet bud" muligvis brugt Gijsbrechts brevvægge som inspiration til sit ellers abstrakte motiv
  • Klassicistisk historiemaleri  > Ligesom Gijsbrechts var Eckersberg i en periode kongelig hofmaler
  • L.A. Ring: I havedøren. Kunstnerens hustru, 1897  > Se et andet maleri med mange symboler - blandt andet på livets forgængelighed
SMK Logo