Aterlierbilledet fungerer som et selvportræt, selvom Gijsbrechts ikke er fysisk til stede i billedrummet

C.N. Gijsbrechts: Trompe l'oeil. Malerier, malerredskaber og et blomstret tæppe i kunstnerens atelier, 1670-71

Aterlierbilledet fungerer som et selvportræt, selvom Gijsbrechts ikke er fysisk til stede i billedrummet

Kort omTrompe l’oeil. Malerier, malerredskaber og et blomstret tæppe i kunstnerens atelier

  • Maleriet er malet mens Gijsbrechts arbejdede som hofmaler i København.
  • Værket fungerer som et selvportræt, selvom Gijsbrechts ikke er fysisk til stede i billedrummet.
  • Atelierbilledets mange genstande fortæller om Gijsbrechts’ kunstneriske virke og om hans tilknytning til det danske hof.
  • Med sin overlegne teknik narrer Gijsbrechts betragteren til at tro, at det vi ser, er tredimensionelle genstande.

Selvportræt in absentia

Der er meget, vi ikke ved om maleren Gijsbrechts. Vi ved hverken, hvornår han blev født, eller hvornår han døde, ej heller noget om hans familieforhold eller uddannelse. Hjembyen kender vi heller ikke med sikkerhed, men sandsynligvis er han født i Antwerpen. Men i værket Trompe l’oeil. Malerier, malerredskaber og et blomstret tæppe i kunstnerens atelier fortæller Gijsbrechts historien om sig selv som kunstner, som han ønsker, at omverdenen skal huske ham.

Han er ikke fysisk til stede i billedrummet, og så er han der alligevel. For han figurerer som en diskret og samtidig insisterende eksistens, der betragter os fra et lille ovalt portræt, sømmet op på fremstillingens bagvæg. Fra et billede i billedet. Traditionelle selvportrætter, kender vi ikke fra Gijsbrechts hånd, men lignende portrætter er gengivet i andre af hans atelierbilleder, og derfor ved vi med rimelig sikkerhed, at der er tale om et selvportræt. Med selvportrættet peger Gijsbrechts på, at atelierfremstillingen handler om ham selv, og ikke om en hvilken som helst anden kunstner.

Referencen til ham selv underbygges af sedlen på hylden under selvportrættet, der er adresseret til ”den kongelige konterfejer Gijsbrechts i København”:

"Monsieur/Mons Cornelius Gijsbrechts/Contervijer v. Ihr Königl/Mayt von Dannemarck/Copenhagen".

Hermed slår han samtidig sin position som hofmaler fast. Desuden indikerer den hængende palets løbende maling, at kunstneren både er lige i nærheden og aktivt skabende. Så selvom han rent fysisk er fraværende i maleriet, skal vi ikke være i tvivl om, at kunstneren i den grad er ”alive and kicking”.

Gijsbrechts om Gijsbrechts

Af: Liza Burmeister Kaaring

Malerier, sammenrullede tegninger, pensler, malerstok, palet med løbende maling, dåser, krukker, en kridtpibe og et stort kostbart tæppe udgør nogle af de genstande, der skal fortælle os hvem Gijsbrechts er - eller var.

Blandt malerierne i atelieret er en genrescene i David Teniers’ den yngres (1610-90) stil. Et maleri med samme motiv befinder sig i dag i dansk privateje, og har sandsynligvis også befundet sig i Danmark i 1600-tallet. Eftersom også Teniers var fra Antwerpen, kan maleriet være valgt fordi det udover at pege på Gijsbrechts flamske aner, også indirekte peger på hans hjemby.


David Teniers d.y.’s stil (kopi?), genrescene, olie på lærred, 52,5 x 39 cm, privateje


På hylden ved siden af det lille selvportræt står et blomster- og frugtstykke, der kunne minde om Gijsbrechts egne malerier, og som derfor ligesom portrættet, sedlen med hans navn og malerpaletten med den våde maling, kan ses som en direkte reference til hans virke som kunstner. Mens det store bordtæppe dekoreret med frugter og blomster var i den danske konges eje og dermed refererer både til ham, til Gijsbrechts position og til hans foretrukne genre, trompe l’oeil genren, hvor forhænget ofte spiller en central rolle.

Inddragelsen af genremaleriet af kunstneren David Teniers den yngre, af det lille flodlandskab og af tegningerne med studier af figurmotiver fortæller om hans kunstneriske gæld og om hans klassiske træning som kunstner. På denne måde får Gijsbrechts på elegant vis fortalt om sit virke og styrker, sine præferencer for stillebenmotiver og trompe l’oeil genren, sin inspiration og kunstneriske træning, sin position som hofmaler samt sendt en kærlig tanke til sin hjemby.

Selvagtelsen fejler ingenting

Af: Liza Burmeister Kaaring

Værket er malet som en pendant til Gijsbrechts’ Trompe l’oeil med trompet, himmelglobus og Frederik III’s proklamation, som betragtes som et portræt in absentia af kong Frederik 3. De to malerier har samme størrelse, er bygget op i identiske, illusionistisk malede, rektangulære trænicher og udfra lysindfaldet i de to billeder, der, af hensyn til den illusionistiske effekt, helst skulle korrespondere med virkelighedens lysindfald, har værkerne formentlig skulle hænge ved siden af hinanden, således at det ene ville få lyset ind fra højre og det andet ville få det fra venstre.


C.N. Gijsbrechts, Trompe l'oeil med trompet, himmelglobus og Frederik III's proklamation, 1670, olie på lærred, 132 x 201 cm, KMSst461, SMK.


Med denne sammenkædning fortæller Gijsbrechts om sin professionelle tilknytning til kongen. Men derudover kan kunstnerens sidestilling af de to portrætter in absentia også antyde noget om kunstnerens selvopfattelse. Og der er ikke noget der tyder på, at Gijsbrechts satte sit lys under en skæppe.

Fryd og blær

Af: Liza Burmeister Kaaring

Både Trompe l’oeil. Malerier, malerredskaber og et blomstret tæppe i kunstnerens atelier og Trompe l’oeil med trompet, himmelglobus og Frederik III’s proklamation er udført som trompe l’oeil, det vil sige som en illusion, hvor betragteren i et kort øjeblik narres til at tro, at den todimensionelle gengivelse er virkelige tredimensionelle genstande. Øjenbedraget var særdeles populært i 1600-tallet, og Gijsbrechts betragtes i dag som en af århundredets betydeligste malere indenfor genren.

Et væsentligt aspekt af trompe l’oeil maleriets effekt er den fryd som betragteren oplever over først at blive narret til at tro, at værket er virkeligt, for derefter at opdage, at dette ikke er tilfældet. Efter opdagelsen af bedraget følger beundringen af den overlegne teknik, der forårsager det. For er kunstnerens teknik ikke i orden, fungerer bedraget ikke. Derfor handler en trompe l’oeil fremstilling overordnet set altid om værkets ophavsmand, som i fremstillingen viser sin overlegne teknik.

I dette tilfælde har Gijsbrechts udbygget trompe l’oeilets traditionelle let pralende selvreference, så maleriet også fortæller om hans forhistorie, uddannelse og inspirationskilder samt om hans aktuelle tilknytning til det danske hof. Og som for yderligere at skabe spænding, spiller han på en dobbelthed mellem det at være fraværende og alligevel være til stede.

Litteratur

Olaf Koester, Blændværker. Gijsbrechts – Kongernes Illussionsmester, Statens Museum for Kunst 1999.

Forbindelser

  • C.N. Gijsbrechts: Trompe l’oeil. Brevvæg med kamfoder og nodehæfte, 1668  > Ligesom Gijsbrechts atelierbillede tegner hans brevvægge ofte portrætter af personer, der beskrives via motivets forskellige genstande
  • C.N. Gijsbrechts ca. 1610 - efter 1678  > C.N. Gijsbrechts var en af 1600-tallets betydeligste trompe l'oeil malere - en mester i at bedrage med sin kunst
  • Fryd og bedrag  > Overraskelsen og fryden over at være blevet narret er vigtige effekter af trompe l'oeil maleriets illusion
  • Billedhuggeren i sit atelier  > I 1800-tallet skildres kunstneren ofte arbejdende i sit atelier
  • Vilhelm Lundstrøm: Manden der ser alt, 1919  > I <em>Manden der ser alt</em> tegner Lundstrøm, som Gijsbrechts, et portræt af sig selv, der ikke har form som et traditionelt selvportræt
  • Værket i værket  > Læs også om malerinden Elisabeth Jerichau Baumanns portræt af sin mand, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau i sit atelier
  • C.W. Eckersberg: Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums tredje stokværk. Tordenskyer trækker op over byen, ca. 1815  > Eckersbergs minutiøst malede motiv fra Rom får os til at tro, at vi ser udsigten som den virkelig tager sig ud - men billedet er manipuleret
  • Idé og virkelighed  > Eckersberg afbilder tilsyneladende virkeligheden, men han udelader alt der forstyrrer hans idé om det sande bagvedliggende "grundbillede"
SMK Logo