Abildgaard designede reliefferne på Frihedsstøtten, der markerer afskaffelsen af stavnsbåndet

N.A. Abildgaard: Udkast til Retfærdighedsrelieffet på Frihedsstøtten, ca. 1791-1792

Abildgaard designede reliefferne på Frihedsstøtten, der markerer afskaffelsen af stavnsbåndet

Kort om Retfærdighedsrelieffet på Frihedsstøtten

  • Abildgaard designede de to relieffer på basen af Frihedsstøtten, der markerer afskaffelsen af stavnsbåndet i 1788
  • Kunstneren var varm tilhænger af de samfundsreformer, som skete i slutningen af 1700-tallet, både i Danmark og rundt om i Europa
  • I udkastet til dette relief har Abildgaard skildret Retfærdighedens genius (’ånd’) som en sejrherre på tronen

Fransk interesse for dansk frihedsstøtte

Af: Thomas Lederballe

Den 14. august 1792 bragte den franske avis Le Moniteur universel i sin udenrigssektion en nyhed fra København om en begivenhed den 31. juli: ”I dag vil kronprinsen nedlægge den første sten som fundament til en støtte, der skal rejses ved Vesterport i denne hovedstad til minde om ophævelsen af slaveriet blandt bønderne i Danmark, og denne ceremoni vil blive ledsaget af megen højtidelighed.”

”Aujourd’hui le prince de la couronne posera la premiere pierre de fondemens d’une colonne qui sera élevée à la porte de l’ouest de cette capitale, en mémoire de l’abolition de l’esclavage parmi les paysans en Danemarck, et cette cérémonie sera accompagnée de beaucoup de solennités.”

Selv om avisens fakta sådan set var rigtige nok, var beskrivelsen af den begivenhed, som Frihedsstøtten skulle tjene til at mindes, en anelse tendentiøs. Stavnsbåndet, hvis afskaffelse Frihedsstøtten skulle markere, var ikke slaveri i egentlig forstand, men Le Moniteurs fortolkning var formentlig udtryk for et politisk sindelag, der var betinget af den aktuelle udvikling i Frankrig hen imod august 1792.


F.L. Bradt, Frihedsstøtten set fra Frederiksbergsiden, ca. 1800, blyant, vandfarve, pen og sort blæk, 557 x 445 mm, KKSgb4610, SMK

Revolutionens symboler

Af: Thomas Lederballe

Ikke desto mindre benyttede Abildgaard sig af en lignende talemåde i sine tegninger til udsmykningen af frihedsstøtten. På det runde relief på den side af soklen, der vender mod København, har han fremstillet afskaffelsen af slaveri, og på den modsatte side, der vender mod vest og derfor bort fra hovedstadens centrum, skildrer han 'Retfærdighedens genius' (ånd). På et tegnet forarbejde i Nasjonalgalleriet i Oslo kan man se, at han forsøgte sig med at placere figuren på forskellige måder, men at han hele tiden opererede med et vaterpas som figurens attribut. I den endelige version, som billedhuggeren Johannes Wiedewelt omsatte til et relief, føjede han to flankerende fasces-bundter til Retfærdighedens vaterpas. I det antikke Rom bar retsbetjentene sådanne fasces, som derfor her fungerer som symbol på retfærdighed. Vaterpasset synes derimod at have relation til en symbolik, som opstod med den franske revolutions ideer om lighed. I en af figurtegningerne på forarbejdet i Oslo har kunstneren tegnet to figurer, som i fællesskab bærer et lignende, stort vaterpas på skuldrene. Det ligger plant på deres skuldre, og de to rager derfor bogstaveligt talt lige højt op og er, sagt på en anden måde, ligestillede eller 'i vater'. På tilsvarende vis dukker vaterpasset op i revolutionssymbolikken i samme periode som et symbol på lighed.

Retfærdigheden på tronen

Af: Thomas Lederballe

Af noterne på det tegnede forarbejde til genius-figuren fremgår det, at Abildgaard har overvejet at lade figuren sidde på et ”Fæstnings Værk”, formentlig som markering af, at stavnsbåndets ophævelse har befæstet retfærdigheden. I den endelige tegning troner figuren på et leje, som minder om det sæde, ”Danmark” sidder på, på monumentets modsatte side.



Frihedsstøtten ved Vesterport med relieffet af 'Retfærdighedens genius'

Den besøgende, som omkring 1800 nærmede sig København fra landet mod Vesterport, blev altså konfronteret med personifikationen af tronende retfærdighed.

Uddrag fra publikation i samarbejde med SMK: Nicolai Abildgaard. Der Lehrer von Friedrich und Runge, Hamburger Kunsthalle 2009 (oversættelse v. Thomas Lederballe)

Forbindelser

  • N.A. Abildgaard 1743-1809  > Abildgaard var en lærd og kontroversiel kunstner i en turbulent tid, præget af politiske omvæltninger og nye tanker om frihed og demokrati
  • Angrebet af jerngallusblæk  > Jerngallusblæk var yderst populært at tegne med på Abildgaards tid, men det ætser papiret i stykker
  • C.W. Eckersberg: Ved et vindue i kunstnerens atelier, 1852  > Abildgaards elev C.W. Eckersberg var også en mesterlig tegner
  • N.A. Abildgaard: Den sårede Filoktet, 1775  > <em>Den sårede Filoktet</em> er den unge Abildgaards hovedværk, der udfordrede samtidens æstetiske regler og gjorde ham til rektor på Akademiet
  • N.A. Abildgaard: Pigen fra Andros, 1801-04  > Abildgaards fire malerier med scener fra en antik kærlighedskomedie afspejler den private lykke, som han oplevede sent i livet, da han blev gift anden gang
SMK Logo