I værkserien skabes symbolske og kontrastfulde møder mellem kvinden, kroppen og isen

Kirsten Justesen: Værkserie: Isbrud I-III, 1980

I værkserien skabes symbolske og kontrastfulde møder mellem kvinden, kroppen og isen

Kirsten Justesen, <em>Isbrud I</em>, fra <em>Meltingtime #1</em>, 1980, fotografi, © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.
Kirsten Justesen, <em>Isbrud II</em>, fra <em>Meltingtime #1</em>, 1980, fotografi, © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.
Kirsten Justesen, <em>Isbrud III</em>, fra <em>Meltingtime #1</em>, 1980, fotografi, 14,9 x 21 cm, KKSbog53736/2, SMK. © <link http://www.kirstenjustesen.com/>Kirsten Justesen</link> / billedkunst.dk.

Kort om Isbrud I-III

  • Isbrud I-III udgør værkserien Meltingtime #1.
  • I værkserien bruger Kirsten Justesen sin nøgne krop som repræsentant for det traditionelle motiv ”nøgen kvinde i kunsten” og skaber symbolske og kontrastfulde møder mellem kvinden, kroppen og isen.
  • Meltingtime #1 fortæller både om menneskets romantiske forening med naturen og om den iskolde adskillelse, der ligeledes ligger i forholdet mellem det sårbare menneske og de uforudsigelige naturkræfter.
  • Meltingtime #1 er udført i Grønland, under et seksmåneders ophold, og serien blev startskuddet til Kirsten Justesens mangeårige arbejde med is og tid.

Ægteskab med et isbjerg

Af: Liza Burmeister Kaaring

Qarnaq, Grønland, juli 1980:

En nøgen kvinde kravler rundt på en isblok i det storslåede grønlandske landskab. Vi ser hende fra ryggen, og hun ser op mod himlen. Hendes åbne arme er strakt ud imod naturen, som om hun forsøger at råbe naturen op eller tage kampen op imod den. Isblokkene som kvinden sidder på, danner to spidse opadstræbende former, der ligesom kvinden peger udad og i retning af omgivelserne. Samtidig danner de et faretruende ustabilt grundlag for kvindens færden.

Kvinden er kunstneren selv, som det er typisk for Justesens body art, og Isbrud I-III udgør det første Meltingtime-værk i en lang række værker med samme titel.

De tre fotografier i Meltingtime #1 har titlerne Isbrud I-III og rummer, som titlernes dobbelthed antyder, både den romantiske forening og den iskolde adskillelse. På den ene side har vi det nøgne menneske, der indgår i smuk forening med den omgivende natur og dermed former et ægteskab mellem menneske og natur, krop og is. På den anden side har vi naturens kræfter, der truer med at bryde isen, kælve den, til fare for mennesket og den lykkelige, men skrøbelige forening.

Isbjerget: En dramatisk opera

Af: Liza Burmeister Kaaring

I kataloget til udstillingen Meltingtime #11 har Kirsten Justesen sammen med værkerne fra Meltingtime #1 gengivet en dramatisk fortælling om et isbjergs kælven skrevet af den grønlandske forfatter Aqqaluk Lynge.

Fortællingen hedder Isbjerget: En dramatisk opera. Lynge beretter her om, hvordan han og en kammerat, under en sejltur i Diskobugten, oplever hvordan et isbjerg (her kaldet Utzons Operahus) pludselig begynder at bevæge sig, og hvordan de kun med nød og næppe undgår at blive ramt.

Citater fra Lynges tekst:

”Jeg har set isbjerge hele mit liv. Jeg blev født blandt dem. Alligevel føler jeg ærefrygt, hver gang jeg nærmer mig én af disse isgiganter. Måske er det fordi de alle har deres egen form, deres egen måde at opføre sig på, deres egen vilje. […]

Utzons Operahus tipper sig ganske langsomt. Det knager og brager. Dets horisontale linier ligger nu skråt. Selv om havet omkring det er roligt, opfører det sig som et skib i en kraftig storm. Vi udveksler blikke, mens den side vi er på er ved at hæve sig, og den anden side er ved at synke. Vi skal væk nu! […]

Nu kan jeg høre buldren bag os. Rigtig nok. Isfjeldet ruller hen imod os. Som en kolos rejser den anden side af Operahuset sig op i himlen. Man kan høre stortrommerne rumle. Operaen nærmer sig sit ekstatiske og dramatiske højdepunkt. […]

Jeg kigger langsomt tilbage, med bange anelser. Der er ingen ting. Isfjeldet er væk! Der ligger kun tusindvis af små isskosser rundt omkring. Snart vil de små isstykker flyde i det store ocean og smelte væk. Isfjeldet er undsluppet. […]”

Med Lynges fortælling understreger Justesen naturkræfternes afgørende rolle i Isbrud I-III. Det storslåede landskab med de enorme kræfter, som er værkets scene, indgyder betragteren respekt for både landskabet og for den kvinde, der poserer nøgen og sårbar i den faretruende natur.

En stærk, sårbar kvinde

Af: Liza Burmeister Kaaring

I samme ånd som Aqqaluk Lynge fremhæver de grønlandske isfjeldes storhed og utilregnelighed, fremhæver lektor i moderne kultur Anne Ring Petersen kvindens råstyrke og mod, som et afgørende træk ved Justesens fremstilling i Meltingtime #1:

”den feministisk tonede modstilling af krop og is, landskab og kvinde. Eller måske snarere af en livsfjendtlig unatur og en urkvindelig vilje til liv og overlevelse. En viljestyrke der sættes i skarpt relief af de billeder af sejrstolte mandlige polarforskere beskyttet af pelse og støttet af moderne teknologisk udstyr som Justesens synteser af landscapes og bodyscapes uvilkårligt kalder frem fra hukommelsen. Kvinden på gletcherens tinde er sårbar og udsat, jovist, men hvilken ubændig dødsforagt og råstyrke kræver det ikke at klatre nøgen rundt på isen hvor kulden svider huden og dræner legemet for livsopretholdende varme!”

Med denne læsning peger Anne Ring Petersen på det aspekt af feminisme, der også ligger i værket, ligesom det er tilfældet med mange andre af Justesens og andre body art kunstneres værker.

Vidste du at

Kirsten Justesens typisk undgår at gøre sine værker fortællende?

I stedet ønsker hun at lade dem være åbne for læsninger. Hun kalder det, at værkerne er på egen hånd.

Litteratur

Kirsten Justesen ed., Meltingtime #11, Kunstmuseet Brundlund slot og Kastrupgårdsamlingen 2003-04.

Re kollektion. Kirsten Justesen, Nordjyllands Kunstmuseum Aalborg 1999.

Forbindelser

  • Isen smelter og håret falder af  > Ligesom Justesen gør tiden håndgribelig med sine is-værker, beskæftiger mange andre samtidskunstnere sig med de forandringer som tiden forårsager
  • Kirsten Justesen født 1943  > Kirsten Justesen er en pioner indenfor body art og har i over 30 år brugt sin egen krop som sin kunsts primære redskab
  • Kirsten Justesen: Skulptur II, 1968  > Med <em>Skulptur II</em> introducerer Justesen sin egen nøgne krop som sin kunsts motiv og redskab
  • Pussy Power og kropskunsten  > Læs historien om hvordan kropskunsten og kvindekampen i 1960'erne og 70'erne i flere tilfælde har sammenfaldende dagsordner
  • Kirsten Justesen: Værkserie: Omstændigheder, 1973  > I værkserien <em>Omstændigheder</em> undersøger Justesen bl.a. den nøgne, gravide krops skulpturelle kvaliteter
  • Kvinden som det forkerte køn  > Kunsthistorikeren Hanne Kolind fortæller, hvordan kvinden indtil omkring år 1700 ikke blev opfattet som et køn i sin egen ret, men i stedet blev opfattet som ”en defekt mand”
  • Mennesket og naturen  > Mennesket i pagt med naturen var et yndet motiv i symbolisternes kunst omkring år 1900
  • Sammensmeltningen af natur og menneske  > Nedbrydningen af grænserne mellem naturen og mennesket var for surrealisterne et udtryk for  deres ønske om at nedbryde grænser og gøre oprør imod den etablerede orden
SMK Logo