En gruppe abstrakte nøgne kroppe opfører en ubestemmelig, løssluppen koreografi på baggrund af en arkitektonisk ramme

Wilhelm Freddie: Venetiansk rock'n roll, 1957-60

En gruppe abstrakte nøgne kroppe opfører en ubestemmelig, løssluppen koreografi på baggrund af en arkitektonisk ramme

Kort om Venetiansk rock'n roll

  • Titlen refererer til at værket er påbegyndt i Venedig, men kan også ses som en reference til Freddies store interesse for den venetianske kunsttradition.
  • Den venetianske malerkunst er kendetegnet ved sanselige farver fremfor stramt optegnede figurer.
  • Værket blev i 1965 købt af Statens Kunstfond, og blev således det værk, som gav Freddie den endelige officielle anerkendelse.
  • Venetiansk rock’n roll ejes i dag af Statens Museum for Kunst.
  • Motivet: En gruppe abstrakte nøgne kroppe opfører en ubestemmelig, løssluppen koreografi på baggrund af en arkitektonisk ramme.

Blåstemplingen

Af: Liza Burmeister Kaaring

Venetiansk rock’n roll blev Freddies vej ind i det gode selskab. I 1965 blev værket købt af Statens Kunstfond, og denne erhvervelse blev startskuddet for at den danske kunstinstitution anerkendte Freddie som en kunstner, der var værd at samle på. 35 år gik der fra Freddie udstillede sit første omstridte surrealistiske værk Frihed, lighed og broderskab i 1930, til han fik sin blåstempling i Danmark.

Købet vakte opmærksomhed i pressen:

  • ”'Pornograf' blev i går statsanerkendt” (Ekstra Bladet 13.8.1965)
  • ”Nu ka’ vi li’ ham” (Ekstra Bladet 13.8.1965)
  • ”Freddie får blåt stempel” (Politiken 14.8.1965)
  • ”Staten købte Freddie-billede” (Århus Stiftstidende 14.8.1965)

Overskrifter som disse markerer det bemærkelsesværdige køb i stort set alle landets større aviser i dagene umiddelbart efter købet.

Under overskriften ”Han er godt oppe og hænge” skriver Politiken den 14.8.1965:

”I forgårs skete miraklet, som var 30 år undervejs. Maleren Freddie, hidtil kun repræsenteret på Kriminalmuseet blandt officielle samlinger, solgte for 25.000 kroner sit værk ”Veneziansk rock’n roll” til Kongeriget Danmark. Det et ikke blot en begivenhed, men en sensation af den artigste slags, hvis man gider tænke sig tilbage over alle de forhindringer, som samfundet opstillede en utvivlsom begavelse med henvisning til hans pornografisme.”

Fra pornograf til geni på en dag

Af: Liza Burmeister Kaaring

Med kunstinstitutionens anerkendelse fulgte en generel anerkendelse af Freddie som en seriøst arbejdende kunstner. På sine ældre dage fortalte Freddie med en blanding af forundring og foragt, hvordan pressen, fra den ene dag til den anden, fuldstændig ændrede holdning til ham. Pludselig blev han kaldt et geni, en åbenbaring. Før var han, som han selv siger det i en portrætfilm fra 1989, ”det bare ingenting”. Han lagde ikke skjul på, at han opfattede folk som nogle hyklere, der blot fulgte autoritetens anvisninger for, hvad der var godt, og hvad der var skidt.

Freddie fortæller videre: ”Jeg fik så mange venner. ’Vi har altid været med Dem’, sagde de. Det havde jeg ikke mærket noget til”. Freddie undrede sig desuden over, at folk pludselig mente, at de forstod hans kunst. Det var Freddie ikke enig med dem i, men han lod dem blive i troen.

Det var sådan det gik; Fra 1965 var det slut med skandalerne, nu begyndte fejringen. Freddie syntes at iagttage det hele med en god del distance. Træerne voksede dog ikke ind i himlen, og der gik nogle år endnu (helt præcis 24) før Danmarks nationalgalleri, Statens Museum for Kunst, i 1989 endelig tog fat på at fejre Freddie med en retrospektiv udstilling.

Freddies triumf

Af: Liza Burmeister Kaaring

Freddie havde dog også sine støtter før 1965. Museumsinspektør Erik Fischer, kunstneren og kunstskribenten Jens Jørgen Thorsen, kunstneren og kunstsamleren Asger Jorn og forfatteren og kunstanmelderen Preben Wilmann var nogle af dem, der offentligt havde støttet Freddie blandt andet i forbindelse med retssagen i 1962.

Wilmann anmeldte udstillingen på Den Frie i august 1965, hvor Venetiansk rock’n roll blev købt, under overskriften ”Triumf for Freddie” (Aktuelt 13.8.1965). På udstillingen udstilledes også værker af Egill Jacobsen, Mogens Andersen, Ole Schwalbe, Sven Dalsgaard, Willy Ørskov og Niels Østergaard. Om Freddies værker skriver Preben Wilmann blandt andet:

”Det kradser i halsen og lader sig bestemt ikke afvise som u-alvorligt. Surrealist er han stadig, han har ikke i mindste måde givet afkald på at flå den hud af pænhed til side, der tilslører de menneskelige drifters grumhed. I sin udlevering af menneskeligt driftsliv, sådan som det tegner sig for ham, går han skarpt og bittert til værks, lader sin kødelige farve smelte sammen med penselskriftens flossede vildskab til isnende abstrakt-realistiske symboler på køn og gru, på én gang tiltrækkende og frastødende. Ideen bag denne kunst ligger ikke udenpå som let aflæselig illustration, den har gjort sig til et med et lidenskabeligt selvoplevet malerisk sprog, er blevet maleri.”

Kød i klassiske omgivelser

Af: Liza Burmeister Kaaring

Venetiansk rock’n roll er på mange måder repræsentativt for Freddies produktion i årene 1954-1968. Typisk for perioden er de tydeligt kødfulde men samtidig abstrakte nøgne kroppe malet med store stoflige penselstrøg. Værkernes hovedpersoner, de rå kroppe, er som skrællet ind til benet og består af nøgent kød, knogler og kønsorganer.

Som det så ofte ses hos Freddie går vold og begær hånd i hånd.

Kroppenes løsslupne rumlige udfoldelse kontrasteres af en stram fladebetonet baggrund eller scene, måske en repræsentant for normen og pænheden, hvis snærende bånd Freddie gennem sin kunst ønsker at frigøre betragteren fra. Baggrundens kølige farver og geometriske former understreger samtidig kroppene som levende, varme og sanselige.

I Venetiansk rock’ roll vækker baggrunden dog også mindelser om en arkitektonisk rumlighed. Samtidig har Freddie benyttet sig af en farvepalet i kønne støvede farver, der giver en stemning af diset himmel og hav. Disse omgivelser giver værket et præg af klassisk historiemaleri med referencer til Venedig. En fornemmelse der understøttes både af titlens henvisning til det venetianske og af Freddies brug af douche udgaver af sine farver.

Litteratur og andre kilder

Jacob Jørgensen, portrætfilm, Maleren Wilhelm Freddie, 1989.

Rolf Læssøe, Wilhelm Freddie, København 1996.

Artikel i Ekstra Bladet 13.8.1965, ”Nu kan staten li’ ham”, underskrevet Mett., Freddie-arkivet, Statens Museum for Kunst.

Politiken 14.8.1965, ”Han er godt oppe og hænge”, underskrevet hn., Freddie-arkivet, Statens Museum for Kunst.

Forbindelser

  • Venetiansk fascination  > Freddie hylder Venedig og byens kunsthistoriske tradition for det sanselige i maleriet
  • Wilhelm Freddie: Venetiansk portræt, 1943  > Nedbrydningen af grænser og opløsningen af det kendte, her eksemplificeret i kvindens transformation til natur, er centrale elementer i surrealismen, der ønsker et opgør med den etablerede orden
  • Wilhelm Freddie 1909-1995  > Freddie favnede vidt i sit surrealistiske univers, der er præget af overraskelser, konfrontationer, drømmesyn og begær
  • Kødelige kroppe  > I perioden 1954-68 arbejder Freddie med ekspressivt malede, abstrakte kroppe med en høj grad af kropsligt nærvær  
  • Kærlighed og begær  > Kvinden, begæret og kærligheden er i fokus hos Freddie. Men der er typisk ikke tale om nogen romantisk kærlighed i gængs forstand
  • Pussy Power og kropskunsten  > Med body art gør kunstnerne fra 1960'erne og frem deres egne nøgne kroppe til værkernes vigtigste motiv og redskab
SMK Logo