SMK blogger

Danh Vo | 15.maj.2012

Tid til at vige pladsen

FOS’ installation One Language Traveller har siden 18. juni 2011 prydet Skulpturgaden.

I næsten et år har det været muligt at tage på en krøllet og mærkværdig rejse gennem teltrum og gitre, over skæve gulve og forbi avancerede gadelamper og vitriner med sære objekter.

Pænt foldet sammen
I dag begyndte nedtagningen af installationen. De orange, blå og gule stofstykker er blevet hejst ned og pænt foldet sammen. Huset er blevet skilt ad, og jorden under huset er blevet pakket i store blå sække. For nu er det blevet tid til at vige pladsen!

Fra Kina til Københavns Havn
Snart ankommer nogle af delene af Danh Vos skulptur We the People. De cirka 30 dele, vi i første omgang modtager af den fragmenterede Frihedsgudinde, skal lægges ud over gulvet og indtage pladsen i Skulpturgaden.

Men før du kan gå på opdagelse og udforske detaljerne i kopien af Frihedsgudinden, skal delene ud på en lang rejse, da de skal sejles fra Kina til Københavns Havn.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo