Hammershøi | 23.jun.2011
Det er ikke en en-persons-udstilling
En af udfordringerne – og udstillingens hovedgreb – er både at kunne vise Hammershøi solo og samtidig sætte hans værker i meningsfulde relationer til værker af hans europæiske samtidige.
Netop den dag billederne her blev taget undersøgte udstillingsassistent Tone Bonnén og kurator Kasper Monrad i 1:20 modellen, hvordan værkerne kan ophænges og grupperes i udstillingssalene; På billedet nederst viser udstillingsarkitekt Mads Kjædegaard eksempler på materialer, som han overvejer til opbygningen af udstillingen til Kasper Monrad samt Louise Springborg og Jack Johnsen fra Digitale produktioner på SMK.
Processen skrider fremad og ved at arbejde med modellen kan vi hurtigt afprøve forskellige muligheder i indretningen.
- Af: Annette Rosenvold Hvidt
- 23.jun.2011


