SMK blogger

Nanna Day ved mock-up af tegnebord

Blomster | 22.nov.2012

Et tegnerum i udstillingen

Hvordan kan vi indrette et tegnerum midt i Blomster og Verdenssyn udstillingen... Det spørgsmål arbejder designstuderende Nanna Day og udstillingsarkitekt Pernille Jensen intenst på.

"At tegne er at se" - som et eksperiment i den kommende udstilling med blomsterbilleder indretter vi et tegnerum midt i udstillingen. Det gør vi for at give plads til en anden måde at være i en udstilling på. Hvordan er det egentlig når man vil overføre en blomst til streger på et stykke papir - hvad sker der, når vi tolker det vi ser ved at tegne det? Det kan man prøve - helt enkelt - i tegnerummet. Det handler ikke om at lave en blændende god tegning - selvom det selvfølgelig vil være tilfredsstillende - men mere at prøve overførslen "fra syn til streg" af.

På billedet sidder designstuderende Nanna Day ved en model af et af bordene, der skal produceres til tegnerummet. Nanna har skåret det ud i pap for at vi kan afprøve højde, bredde og design inden de faktiske materialer skal bestilles i træ.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo