SMK blogger

SMK digital | 5.jan.2012

Flow eller ikke-flow

For mig at se, er der fundamentalt to tilgange til at vise video på nettet: Flow og ikke-flow. Med flow mener jeg, at man tilrettelægge et program af mange videoer, der så afspilles for brugeren i en på forhånd afgjort rækkefølge. Det minder om det, vi kender fra en almindelig tv-kanal, hvor nogen har bestemt for os, at på denne kanal vises det her, så det her og så det her. Ikke-flow er fraværet af redigeret præsentation. Hvad brugeren ser, er ikke på nogen måde bestemt på forhånd, og det kræver en aktiv handling fra brugerens side at vælge hvad der ses og hvornår det ses. Et ikke-flow er enkelte videoer, som brugeren selv starter og som ikke leder videre til en anden video. Flow og ikke-flow som her beskrevet er yderpunkter, og der eksistere en masse mellemting og hybrider.

Tate Channel: Flow
Tate Channel og er et godt eksempel på flow-tv. Når man åbner siden så starter den første video automatisk uden flere aktive valg for brugerens side. Når den er slut starter en ny film som Tate har bestemt skal følge efter. Helt som en tv-kanal. Der til kommer så en masse andre funktionaliteter: Man kan vælge andre forløb eller navigere rundt i et arkiv, finde relaterede videoer og vælge en video ad gangen.

MoMA Multimedia: Hybrid
MoMA Multimedia er en hybrid mellem flow og ikke-flow. Man præsenteres for en video, der starter af sig selv, men så er man som bruger selv ansvarlig for at vælge, hvad man derefter vil se. Der er indbygget en spillelistefunktion, så ét klik kan kalde en række film frem og som lader brugeren selv sammensætte et forløb. Man skal dog aktivt starte hver video.

Webkontekst
Når MoMA Multimedia trods alt føles som en art kanal, på trods af ikke at være bygget op om et egentligt flow af videoer, har det at gøre med den kontekst som MoMA Multimedia-siden giver til videoerne. Det er muligt at navigere og søge i videoer (også visuelt ved hjælp af små thumbnails for hver film) uden siden skal reloade og den film man i gang med at se stopper. Det er med til at give fornemmelsen af et flow. Det sammen gælder i øvrigt for Tate Channel. Den faste kontekst som siden giver, kombineret med det grafisk markant anderledes udseende af henholdsvis Tate og MoMAs videosider i forhold til museernes hovedsider, tillægger en fornemmelse af sammenhæng og flow.

SMK Web TV: Ikke-flow
SMK Web TV er i højere grad end Tate Channel og MoMA Multimedia baseret på ikke-flow. SMK Web TV er opbygget som et arkiv. Hver film brugeren vil se, skal findes i en forgrening af kategorier og titler i skærmens venstre side. Brugeren vælger en film ud fra titlen, hvorefter hele hjemmesiden (som i øvrigt ligner og fungerer som andre af smk.dk’s undersider) reloader. På den reloadede siden kan videoen startes med til klik. Når videoen er slut skal en ny film findes i forgreningen af kategorier og titler til venstre.

YouTube: Relateret flow
En særlig hybrid mellem flow og ikke-flow er det man kunne kalde et relateret flow. YouTube er det gode eksempel. Baseret på en algoritmesøgning præsenterer YouTube brugeren for relaterede videoer når en video er slut. Der er selvfølgelig også mulighed for selv at lave flow-forløb og for at lave kanalvisninger i YouTube, men det er dette relaterede flow, der er kernefunktionaliteten i YouTube.

Hen imod en begrebsforvirring
Det er min fornemmelse, at det er flowet vi forbinder med tv og at web-tv derfor også forbindes med flow. Hvad skal vi så kalde det, når det ikke er et flow? Web-video velsagtens. I den forbindelse er det måske relevant at nævne, at betegnelsen web-tv nok i højere grad vil blive forbundet med at se streamet indhold fra nettet på sit stuefjernsyn. Videosider som Vimeo har udviklet afspilningsmåder som understøtter netop den type brug; Couch mode kalder de det med en fin metonymi for tv. Måske skulle den blogpost have heddet Couch eller ikke-couch?

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo