SMK blogger
Søren Dahlgaards værk "The Breathing Room".

Søren Dahlgaards værk "The Breathing Room".

PRIMI | 15.sep.2011

Fra idé til kunsthåndværk

Når jeg udvikler et nyt kunstprojekt, kommer den overordnede ide først. Derefter, i researchfasen, skal jeg finde frem til den bedste måde at udfører værket på, hvilket inkluderer at identificerer det eller de materialer, som har de bedste egenskaber i forhold til værkets udformning, æstetik, lyd, farve, tekstur, holdbarhed, fleksibilitet, pris, vægt osv.

I flere af mine skulpturer, malerier og installationer har jeg benyttet PVC eller andre plast typer pga. deres materiale egenskaber.

Breathing Room 2008 (udstillet på Singapore Biennalen 2008)
Det åndende rum/Breathing Room er et eksempel på et værk, hvor jeg skulle finde et materiale, som lignede en normal hvidmalet gips væg i tekstur, men det skulle være en tynd dug, der kunne bevæge sig fra en konveks form til en konkav form ved hjælp af luft. Efter at have testet en lang række materialer viste en PVC-dug sig, som normalt bliver anvendt som biograflærred, at besidde de bedste materiale egenskaber til udførelsen af denne ide.

Landskabsmaleri 2008 (Performance på Louisiana Museum, Humlebæk)
Til dette 3-dimentionelle landskabsmaleri skulle jeg finde en plastik hæk, som lignede en ligusterhæk, hvilket jeg fandt i Kina efter megen research. Problemet viste sig at være at finde ud af hvilken maling, som bandt på hækkens overflade, idet plasttypen har en afvisende overflade på de fleste typer maling. Her kunne seniorkonservator Yvonne Shashoua fra Nationalmuseet identificerer hækkens plasttype og egenskaber og fortælle mig, hvilken type maling der kan binde på denne plastikhæk.      

Læs mere om Søren Dahlgaard her

  • Af: Søren Dahlgaard
  • 15.sep.2011
arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo