SMK blogger
Et udsnit af, hvad Yvonne fandt på stranden ved Svanemøllen.

Et udsnit af, hvad Yvonne fandt på stranden ved Svanemøllen.

PRIMI | 29.apr.2011

Hvad påskeharen 2011 bragte med sig til Østerbro

Første påskedag kom med dejlig sol og varme. Som mange andre tog jeg en tur til Svanemøllenstranden, Østerbros nye strand og nød udsigten med børn og hunde løbende ind og ud af det kolde hav glade for at være fri. Til gengæld glædede det mig ikke at se de mange forskellige stykker plastaffald, der flød frit rundt i vandet kun en meter fra strandkanten.

Jeg startede stopuret og samlede affald fra vandet i præcis 5 minutter. Som plastforsker var gevinsten lige så varieret og spændende som udvalget af påskeæg. I løbet af den korte periode havde jeg fået indsamlet: polyetylen-bæreposer og -slikposer, polystyren-sugerør, PVC-engangshandsker, polypropylen-emballage til rugbrød og økologiske kiks, polystyren-skum (også fra emballage), polyuretan-skum fra et knækket surfbræt, polyetylen-advarselstape, polyester-colaflaske, nylonnet fra appelsiner og et utal af chipsposer fremstillet af polyetylen og metalfolier.

De fleste polyetylen poser viste typiske tegn på nedbrydning fra sollys, dvs de var begyndt at gå i stykker og  var forblegede. Fra min erfaring med plast  tager den slags nedbrydning mindst et år at udvikle sig, og det betyder derfor, at det plastaffald- jeg samlede påskesøndag 2011, først kom i vandet i sommeren 2010, enten fra strandens sand eller fra vandet, hvorefter det sidenhen er blevet transporteret af bølgerne til Svanemøllen.  Hvis vi har  ikke lyst til at svømme ved siden af plastposer, når badesæson 2011 begynder for alvor, er det klart, at vi er nødt til at bruge de mange skraldespande, der står på stranden, og ikke sand eller havet for at komme af med vores plastaffald.

  • Af: Yvonne Shashoua
  • 29.apr.2011
arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo