SMK blogger

PRIMI | 21.sep.2011

Kunstnere som "extreme users" - når sær viden bliver værdifuld...

Et af oplevelsesøkonomernes mantraer har været at kunsten kan berige erhvervslivet. Kigger man hen over de sidste 20 års "art and business"-forskning, så er billedet desværre, som de fleste kender, at det er bedste fald er underholdende, sjældent værdiskabende ud over det.

Avantgarde og oplevelsesøkonomi
Hvis vi kunne tage den oprindelige definition af kunstnerisk avantgarde for gode varer, så burde vores ambitioner om en oplevelsesøkonomisk revolution være lige om hjørnet. Tilbage i 1825 definerede Saint Simonian Olinde Rodrigues i L'artiste, le savant et l'industriel avantgarden således: "Kunstnere skal stille sig til rådighed som folkets avantgarde. Kunstarternes kraft er sandeligt den mest umiddelbare og hurtigste vej til social, politisk og økonomisk reform". Oplevelsesøkonomernes ambitioner rækker på sin vis tilbage til denne drøm, efter et århundrede hvor kunsten gennem modernismen ikke kun droppede de sociale sammenhænge, men også måtte se sig selv som en hel traditionel markedsniche.

Hvad er lead users?
PRIMI-projektet har påtaget sig, at lede efter nye perspektiver på kunstens værdiskabelse. Projektet har taget avantgardens ambition på sig med en radikalisering af Erik von Hippels teorier om "lead user"innovation. "Lead users" er ifølge von Hippel brugere af et produkt, der oplever behov stadigt ubemærkede af mainstream og også har stor værdi ud at få finde en måde at løse disse behov. Når lead user kan vises at være ansvarlige for mange innovationer ved at formulere de behov og løsninger, der senere bliver mainstream, så er PRIMIs hypotese, at "extreme users" artikulerer behov og løsninger, der ligger uden for produkter og dets brug.

Den historiske baggrund
Historisk er tankegangen synlig i fx Xerox PARC (Palo Alto Research Center) og PAIR (PARC artist in residence program) fra 1990’erne, hvor kunstnere og software developers arbejdede sammen, eller tidligere i Bell Laboratories’ EAT (Experiments in Art and Technology) startet i 60'erne af ingeniøren Billy Kluver sammen med kunstnerne Rauschenberg og Robert Whitman. I Europa er eksempler Interactive Institute i Sverige og ZKM (Zentrum für Kunst und Medientechnologie) i Tyskland. Men i begrebet ligger ikke, at kunstværker eller for den sags skyld kunstneriske processer skulle være særligt værdiskabende. I stedet taget begrebet udgangspunkt i specifikke industrier og leder efter brug, der på radikal vis bruger produkter eller services fra disse på måder, der aldrig var intenderet. I PRIMI-projektet sker dette gennem kobling af plastikindustrien, kunstnere og kunstkonservatorer, der arbejder med plastobjekter produceret under vilkår og med formål, materialerne aldrig var tiltænkt.

Hvad er extreme users
"Extreme user" begrebet blev præsenteret af undertegnede (Lars Lundbye) på konferencen Permanence in Art - Checking reality (3. november 2008) på Kunstakademiet som et forsøg på at gribe en potentielt værdiskabende praksis. Jeg pegede her på kunstkonservering som et eksempel på et priviligeret område for "sær viden": Et sted, hvor materialer og viden om disses forfald over tid, var helt unik og potentielt kunne være værdiskabende for andre. Dette blev samlet op af Statens Museum for Kunst, og plastindustrien og PRIMI blev født.

Før dette arbejdede jeg med begrebet i forlængelse af von Hippel og kiggede bl.a. på praksisser i kommunikationsbranchen, der henter inspiration fra kunsten. Andre inspirationskilder var mødet mellem kokke og kemikere i den molekylære gastronomi.

I PRIMI arbejder vi i øjeblikket på en dybere artikel om "extreme users", og jeg hører meget gerne fra nogle i netværket, som kunne have interesse/input omkring dette.

  • Af: Lars Lundbye
  • 21.sep.2011
arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo