SMK blogger

Katalog manus der venter på korrektur og layout

Hammershøi | 2.sep.2011

Lidt om arbejdet med udstillingens katalog

Som vi tidligere har skrevet om her på bloggen er det idéen med udstillingen Hammershøi & Europa både at lave en omfattende præsentation af Hammershøis værker og samtidig at vise Hammershøi i relation til hans samtidige europæiske kunstnere.

Omkring halvdelen af udstillingens værker bliver af Hammershøi, og den resterende halvdel fordeler sig – som det ser ud lige nu - på værker af 24 andre kunstnere. Logikken i valg af kunstnere og værker skulle gerne fremgå tydeligt af sammenstillingen i selve ophængningen, og samtidig er det tanken, at man kan læse mere om de enkelte kunstneres berøringsflader med Hammershøi i det katalog, som SMK udgiver i forbindelse med udstillingen.

Da udstillingen skal rejse videre til München efter endt udstillingsperiode her på museet, skal vi have lavet både en dansk, en tysk og en engelsk version af kataloget, og vi er derfor allerede i fuld gang med produktionen. Alle artikler samt biografier på samtlige af udstillingens kunstnere er skrevet og indleveret til forlagsredaktør Sven Bjerkhof, som nu har overgivet materialet til grafisk opsætning, oversættelse mv.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo