SMK blogger

©

SMK digital | 14.okt.2009

Museets stemme

Jeg har haft travlt på det sidste: Der er gået produktion i den, og det er dejligt! Blandt andet har vi produceret 16 små film til udstillingerne Nicolai Abildgaard. Kroppen i oprør og Nature Strikes Back.

Filmene bliver vist på skærme i udstillingerne og giver folk mulighed for en lokationsbaseret, visuel, guided tur med uddybende info om værkerne, kunstneren og tankerne bag.
De kan også ses på vores hjemmeside – enten som en informativ oplevelse før eller efter et besøg på museet, eller som et godt indblik i både udstillingens tanker, værker og opsætning, i fald man ikke har mulighed for at komme på museet.

Filmene har sat mange tanker i gang hos såvel museet som andre kulturinstitutioner, pressen og ikke mindst brugerne. Sidstnævntes tanker afdækkes blandt andet ved diverse brugerundersøgelser, som pt. afvikles på museet og online.

En af de ting, vi blandt andet forsøger at afdække i disse brugerundersøgelser, er det, jeg har valgt at kalde ”museets stemme”.
For hvem er Statens Museum for Kunsts stemme?
Er det en stor, almægtig, alvidende, anonym røst, eller er det røsten fra museets medarbejdere? – og i så fald, er det så kuratorerne, receptionisterne, konservatorerne, vagterne, formidlerne, omviserne, forskerne, cafemedhjælperne, rengøringspersonalet eller direktionen, vi hører? Eller er det kunstnerne selv, eller måske en blanding af det hele personificeret i en skuespiller, i en maskot eller …?

Der er mange og delte meninger. Derfor vil man også i de ovennævnte film (samt mine andre produktioner) kunne finde eksempler på lidt forskellige stemmer.

I ”Kroppen i Oprør” har jeg valgt at lade en skuespiller guide os rundt ud fra et manus, som er skrevet på baggrund af den forskning, som ligger til grund for udstillingen. Skuespilleren er altså en stemme udefra, og er castet efter stemmebrug samt en skelen til kunstneren og udstillingens hele mht. valg af figur.

I ”Nature Strikes Back” har vi valgt at tegne de to forskere samt formidleren på udstillingen og så lade skuespillere lægge stemmer til. På den led er det formidleren og forskerne selv, der står som afsendere, men med en humoristisk kant samt en fordelagtig fordeling af kompetencer og ressourcer mht. skærmerfaring.

Jeg er glad for resultatet, men slet ikke færdig endnu. Der skal prøves mange flere stemmer af! Så sidder du derude og tænker: ”Jamen museets stemme, det er da… ” Så fortæl mig det endelig! Jeg bli’r altid glad for gode ideer.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo