SMK blogger

Foto af materialer til brug i udstillingen

Hammershøi | 30.jun.2011

Slut på første fase

Første fase af udstillingsplanlægningen er ved at være slut, skitseprojektet er på plads, og projektet er blevet præsenteret for alle involverede parter. Både de teknisk/praktiske folk, som står for alt fra sikkerhed, AV, elektricitet til rengøring, men også direktionen skal nikke deres godkendelse til, at det er de tanker der nu er på banen, som vi detaljerer efter sommerferien.

Vi har bearbejdet de indledende tanker vi havde – både med hensyn til indhold og formidling – og med hensyn til de greb, der skal sætte Hammershøi og hans europæiske samtidige i scene. Forhåbentlig giver den stemning vi sætter en fin sammenhængende oplevelse for de besøgende, når de bevæger sig rundt i udstillingen – eller når de sætter sig for at synke ind i nogle af malerierne.

Vi vil prioritere en del digital formidling, da der er meget interessant materiale, der kan belyse Hammershøi som menneske og kunstner, f.eks. breve og fotografier, som egner sig glimrende til digital gengivelse. Der er også gjort plads til en lille biograf, hvor en film vil belyse de sider af værkerne, som kan være svære at illustrere på anden vis, det kan være maleteknikker, detaljer eller særlige fokuspunkter i malerierne.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo