SMK blogger
Et udsnit af en kejserkrone (Fritillaria imperialis L.) fra blomsterbogen Gottorfer Codex

Et udsnit af en kejserkrone (Fritillaria imperialis L.) fra blomsterbogen Gottorfer Codex

Blomster | 20.mar.2009

Vi er, hvor vi gerne vil være

Dokumentation er den mest effektive måde at forfægte informationer på!

Egne informationer kan beåndes af informationer produceret af andre!

I hvilken udstrækning kan dokumentations initiativer holde sammen på den stjernehimmel af informationer vi har?

Blomster og nytteplanter, gouache på pergament fra 1600-tallet – det er fine sager. Bogværket er i færd med at blive restaureret af konservatorerne på Statens Museum for Kunst. Arbejdet kan følges som åbent værksted

Konservatorerne er omhyggelige med at registrere og analysere tilstanden af pergament, bindemidler og farvelag, fordi mange af disse oplysninger danner grundlag for restaureringsprocessen. Ved at samle og registrere oplysningerne kan resultaterne sammenlignes med andre institutioners konserveringsarbejde.

Foruden informationer om registreringsarbejdet rummer blomsterbogværket et rodnet af kulturhistoriske informationer, der kan have interesse og være inspirerende for forskellige aktører. Statens Museum for Kunst er ikke kulturelt selvforsynende.

Den dokumentation, der produceres på Statens Museum for Kunst, kan gennem internationalt samarbejde holdes sammen med lignende informationer, så det giver mening. Kvaliteten af de informationer vi har om kunstværkerne og samlingerne udvikles hele tiden.

Et internationalt hold bestående af konservatorer og edb-udviklere ønsker vores deltagelse i et 2-dages møde i London i begyndelsen af april måned. Sammen skal vi udvikle applikationer der understøtter workflow i konservatorernes arbejde, dokumentation og håndtering af videnskabelige data.

Vi deltager gerne.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo