C.N. Gijsbrechts
Få en kort introduktion til kunstneren Gijsbrechts, som var en mester i at bedrage: Han kan med sine trompe l’oeil malerier narre betragteren til i et kort øjeblik at tro sig stillet overfor den skinbarlige virkelighed, når vi i realiteten står overfor et af hans forførende illusionistiske malerier.
Kapitler

Værker i filmen

























Kolofon
Script, Art Historical Research: Liza Burmeister Kaaring
Director, Animator, Composit: Henric Wallmark
Voice over: Mads Riisom
Subtitles: Scandinavian Text Service
Musik
CD'en kan købes i SMK museumsbutikken Arnold Busck
C.N. Gijsbrechts var en sand mester indenfor trompe l’oeil-maleriet, som var en meget populær genre blandt 1600-tallets hoffer og fyrster. At kunne iscenesætte et ’frydefuldt bedrag’ – man tror man ser noget virkeligt, men opdager at det er en malet gengivelse – blev betragtet som udtryk for malerens evne til at udnytte maleriets virkemidler til perfektion, så beskueren blev vakt både sanseligt og intellektuelt. Med kunsthistoriker Liza Burmeister Kaarings ord: ”Når den første overraskelse over at være blevet taget ved næsen er overstået, følger selvransagelsen og betragterens opmærksomhed overfor sine øvrige omgivelser er vakt. Hvad er virkelighed og hvad er bedrag? Hvad er kunst og hvad er ikke?”
Illusionisme og imitation var også meget anvendt i tidens musik, hvor komponister legede med at imitere alverdens fænomener, som natur- og dyrelyde, krigstummel, og de forskellige nationer, som samtidens ører kunne skelne ud fra bestemte karakteristiske melodier og danserytmer (fx den tyske ’allemande’). I sin 'Echo Fantasia' leger den hollandske komponist Jan Pieterszoon Sweelinck (1562-1621) med ekkoet som fænomen. Melodiens fraser fordobles hele tiden og kastes tilbage, som et ekko fra en klippevæg.

