Vilhelm Lundström
Få et indblik i Vilhelm Lundstrøms liv og virke. Lundstrøm var en central skikkelse inden for den tidlige danske modernisme. Han vægtede livet igennem form, komposition, orden og ligevægt højere end den naturalistiske gengivelse af virkeligheden, og han er især kendt og elsket for sine stramme, puristiske opstillinger med hverdagsting samt sine enkle, geometriske og voluminøse gengivelser af kvinder.
Kapitler
Værker i filmen





























Kolofon
Producer: Mathilde Schytz Marvit, Statens Museum for Kunst
Manuskript: Liza Burmeister Kaaring, Mathilde Schytz Marvit, Statens Museum for Kunst
Kunsthistorisk research: Liza Burmeister Kaaring
Voice over: Anne Gry Henningsen
Engelske undertekster: Scandinavian Text Service
Musik
CD'en kan købes i SMK museumsbutikken Arnold Busck samt online
Vilhelm Lundstrøm var i 1921 med til at danne gruppen ’De Fire’ med Axel Salto, Svend Johansen og Karl Larsen. Sammen positionerede de sig med ukuelig selvtillid og humor som tidens unge fortrop og udforskede mulighederne i nye internationale strømninger som purisme og abstrakt maleri.
På samme tid i Frankrig var Francis Poulenc (1899-1963) del af en gruppe komponister, der gik under navnet ’Les Six’ – de seks. Udover Poulenc bestod den af George Auric, Louis Durey, Germaine Tailleferre, Darius Milhaud og Arthur Honegger. Med dadaisten Erik Satie som musikalsk godfather lagde gruppen afstand til den senromantiske musiks følelsesbetonede, detaljerige og mættede klangbilleder. I stedet dyrkede de en gennemsigtig nyklassicistisk form, tilsat en god portion usentimental, skælmsk vitalitet. Når Poulenc skulle navngive sine forbilleder, gik han meget betegnende i en stor bue udenom den store romantiske tradition – han kunne ikke fordrage Beethoven – og pegede på Bach, Mozart, Satie og Stravinsky.
Poulenc er selv blevet kaldt en moderne Mozart, idet hans musik er præget af samme ligefremme elegance og tilsyneladende lethed som forbilledet. Hans klare og fint kalibrerede klang finder en billedlig parallel i Lundstrøms puristiske formsprog.

