Hammershøi: Spurveskjul
Filmen er produceret til en smartphone applikation i forbindelse med udstillingen Hammershøi og Europa på Statens Museum for Kunst. Udstillingsperiode: 4. februar - 20. maj 2012. Filmen er del af en serie på seks film, som opsøger de steder hvor Hammershøi fandt sine motiver. I denne film besøger kunstformidler Annette Rosenvold Hvidt villaen Spurveskjul, hvor Hammershøi har boet. I dag bor arkitekten Jørgen Rasmussen i villaen. Om udstillingen: Forårets store særudstilling har et dobbelt formål: Udstillingen præsenterer den danske kunstner Vilhelm Hammershøi (1864-1916) og hans kunst som fænomen. Derudover kaster udstillingen et nyt -- og undersøgende -- blik på Hammershøi ved at bringe hans kunst i dialog med samtidige europæiske kollegaer.
Kapitler
Værker i filmen
Kolofon
Redigering: Anna Bøtter
Producer: Martin Køhler Jørgensen
Medvirkende: Annette Rosenvold Hvidt, Jørgen Rasmussen

