Statens Museum for Kunst - Nyheder http://www.smk.dk/besoeg-museet/nyheder/ Seneste indlæg da Statens Museum for Kunst - Nyheder http://www.smk.dk/typo3conf/ext/tt_news/ext_icon.gif http://www.smk.dk/besoeg-museet/nyheder/ 18 16 Seneste indlæg TYPO3 - get.content.right http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss Wed, 24 Jun 2015 11:47:00 +0200 Direktøren anbefaler sommerspots http://www.smk.dk/besoeg-museet/nyheder/artikel/oplev-koebenhavn-med-inspiration-fra-smks-direktoer/ Mikkel Bogh har løftet sløret for hvilke syv steder i København, han særligt holder af. Lad dig... Mikkel Bogh har løftet sløret for hvilke syv steder i København, han særligt holder af. Lad dig inspirere af hans anbefalinger og tag på opdagelse i København.

Det er ikke kun kunst, der er på Mikkel Boghs ønskeliste, når han skal på opdagelse i København. Hvis du opsøger hans favoritsteder, er du sikret natur- og smagsoplevelser, tid til fordybelse, udfordringer i byens labyrinter og selvfølgelig en helt speciel kunstoplevelse.

Rigtig god fornøjelse og god sommer!

Syv steder i København jeg holder af

Af Mikkel Bogh, direktør for SMK

Læsesal
en i Danmarks Kunstbibliotek
Med indgang fra gården ved Kunsthal Charlottenborg ligger denne betagende læsesal. Her har jeg tilbragt dage og måneder med at læse, skrive og fundere.

Kastellet

En enestående attraktion, men for mig først og fremmest en fantastisk bypark med en eminent udsigt over Københavns Havn.

Aamanns
Et af mine yndlingssteder at spise frokost er Aamanns, som ligger lige bag ved SMK. De serverer nogle af de mest smagfulde, moderne versioner af dansk smørrebrød.

Coffee Collective

Denne kaffebar i Torvehallerne brygger byens bedste kaffe.

Søerne

Jeg bor lige ned til Søerne, men jeg bliver aldrig træt af at kigge ud på byens store vandspejle.

Assistens Kirkegård

Et fredfyldt hjørne af byen med en labyrint af stier og et af de bedste steder at opholde sig en sommereftermiddag.

Superkilen

Kunstnergruppen Superflex har i samarbejde med kvarterets beboere anlagt dette langstrakte byrumsmiljø på det kulturelt mangfoldige ydre Nørrebro.

]]>
Ayoe Fridriksdottir Wed, 24 Jun 2015 09:27:00 +0200
Sidste chance for at se sommerens store særudstilling http://www.smk.dk/besoeg-museet/nyheder/artikel/sidste-chance-for-se-sommerens-store-saerudstilling/ Har du fået set Børsaktionen, det 8 meter høje paptårn og de kvindelige provo’ers... Politiken: 5 stjerner
Jyllands-Posten: 5 stjerner
Berlingske: 5 stjerner
Kristelig Dagblad: 5 stjerner

Udstillingen What's Happening? stiller skarpt på en tid, hvor kunsten for alvor kom ud af guldrammen og blandede sig i samfundet.

I 1960’erne og 1970’ erne begyndte kunsten for første gang at spille sammen med seksualitetens frigørelse, den nye kvindebevægelse og med tidens radikale strømninger inden for ungdoms- og populærkultur, mode og medier. Og for første gang førte også de kvindelige kunstnere an i eksperimenterne med ny grænsesøgende og samfundskritisk kunst.

Fra Warhol til Abramović

Udstillingen byder blandt andet på en kneppemaskine, partiturer til happenings og et 8 meter højt tårn og spænder over så forskellige kunstnere som Kirsten Justesen, Jytte Rex, Bjørn Nørgaard, Paul Gernes, Jørgen Leth, Ursula Reuter Christiansen, Kirsten Dufour, Andy Warhol og Marina Abramović.

Læs mere om udstillingen

]]>
Webmaster Fri, 19 Jun 2015 14:13:00 +0200
Ny udstilling: Den nøgne magiker http://www.smk.dk/besoeg-museet/nyheder/artikel/ny-udstilling-magikeren-flytter-ind/ Hvad har en stor bunke skrammel og en ærmeløs magiker til fælles? Begge dele er nøgleelementer i... Badekar, krystalglas, symaskiner, instrumenter, bøger og andre dingenoter hober sig op i et kaotisk værksted. Og midt i det hele huserer en magiker, som bygger nye ting af skrammel. Den brasilianske kunstner Laura Lima står bag en ny udstilling i x-rummet, som består af en kæmpemæssig værkstedslignende totalinstallation, som du kan opleve fra 4. juni.

En ærmeløs magiker

De mange dingenoter er samlet fra nær og fjern og former hjemlige rum som køkken og soveværelse. Vov dig indenfor og gå på opdagelse i det sære univers – og hils på udstillingens 'nøgne magiker'.

Magikeren har ingen tricks i ærmet, han er faktisk iført et jakkesæt med afklippede ærmer. I stedet skaber han nye ting ud af materialerne i værkstedet, som han bebor gennem hele udstillingsperioden.

Kunst som et alkymistisk værksted

Siden halvfemserne har Laura Lima i sin kunst ladet mennesker, dyr og planter indgå i uventede relationer med forskellige typer rum og genstande. På den måde udfordrer hun vores forestillinger om, hvad for eksempel ’performance’ og ’installation’ er.

Med udstillingen Laura Lima – Den nøgne magiker viser hun også den kunstneriske proces som et slags alkymistisk værksted, hvor noget skabes ud af nærmest ingenting.

Udstillingsperiode: 4. juni – 18. oktober. Gratis entré.

Læs mere om udstillingen

]]>
Webmaster Fri, 29 May 2015 12:49:00 +0200
5 idéer til din sommerferie på SMK http://www.smk.dk/besoeg-museet/nyheder/artikel/5-ideer-til-din-sommerferie-paa-smk-1/ Lad vandpistolen med maling og skyd dig til et maleri i Børnenes Værksted, tag med på en sommersød... Sommeren er over os, og SMK inviterer indenfor til en række kreative sommeraktiviteter. Udenfor kan du slænge dig i Museumshaven, stikke storetåen i bassinet og nyde en is fra Caféen.

1. Sommereksperimenter i Børnenes Værksted

Lad vandpistolen med maling og skyd!  I sommerferien kan du lave kunsteksperimenter med vandpistoler eller kunstkreationer med udgangspunkt i sommervarmen og rejseminder. Hver uge dykker vi ned i et nyt tema. Entré 45 kr. pr. deltager.

Se alle sommerens Børnenes Værksted

2. Sommersøde børneomvisninger

Hver søndag kl. 13  i hele sommerferien kan du gå med på en børneomvisning i museets faste udstillinger af 700 års kunst. Vær med, når vi finder de bedste solskinsbilleder og dagdrømmer os til endnu varmere himmelstrøg. Gratis.

Se sommerens omvisninger

3. Laura Lima – Den nøgne magiker

Instrumenter, krystalglas, et gammelt badekar og andre dingenoter fra nær og fjern hober sig op i et kaotisk værksted. Den nye udstilling i x-rummet er skabt af den brasilianske kunstner Laura Lima – og er et kig værd for både børn og voksne. Midt i det hele huserer Magikeren, som bygger nye ting af skrammel. Gratis.

Læs mere om udstillingen


4. Slæng dig i Museumshaven

I Museumshaven kan du slænge sig ved de grønne øer med en is eller en kold saftevand fra Caféen. Du kan også køle en varm storetå i spejlbassinet, som frister i midten af haven.

5. Kreative workshops i Kongens Have

I Kongens Have kan du hele sommeren prøve kræfter med hyggelige sommeraktiviteter. Lav dit eget seje fabeldyr, hjælp til i Christian d. 4.’s køkkenhave eller tag på en tidsrejse tilbage til magiske skatkamre og frygtløse dronninger. Gratis.

Læs mere om workshops i Kongens Have (eksternt link)

]]>
Webmaster Wed, 27 May 2015 16:06:00 +0200
Pop-up designudstilling denne weekend http://www.smk.dk/besoeg-museet/nyheder/artikel/pop-up-designudstilling-midt-i-kunsten/ Et joggingsæt, collager og 22 guldalderhimle: 13 designere og kunstnere har skabt nye værker ud fra... I weekenden 29. maj til 31. maj får nogle af SMK's absolutte highlights selskab af en række eksperimenterende kunstværker og designprodukter. Værkerne er skabt af 13 designere og kunstnere, der til pop-up udstillingen Mix it up! har remixet SMK's kunst.

Joggingsæt og 22 himle i loftet

Se for eksempel designer Mette Geisler Dragelykkes joggingsæt med print af Harald Slott-Møllers værk Dansk landskab fra 1891 og lad dig forundre over de collager, som kunstner Jamie Seaboch har mixet ud fra værker fra vidt forskellige tidsaldre.

Husk også at vende blikket opad. I museumsloftet svæver 22 forskellige guldaldermalerier, som kunstner Filip Vest har projiceret op i museumsloftet.



25.000 værker sat fri

Udstillingen er en del af SMK Fridays: Sæt kunsten fri!, som afholdes fredag 29. maj kl. 16-22. Denne aften fejrer vi, at vi har frigivet rettighederne til 25.000 billeder af kunstværker, som nu kan copy/pastes, remixes og genbruges frit. Til Fridays kan man komme på en omvisning i pop-up udstillingen sammen med designerne og kunstnerne.

Praktisk information

Udstillingen Mix it up! finder kun sted denne weekend og kan opleves i museets faste udstillinger Europæisk kunst 1300-1800, Dansk og Nordisk kunst 1750-1900 og Dansk og international kunst efter 1900. Gratis entré.

Læs mere om udstillingen

Mix it up! er blevet til i et samarbejde mellem Europeana Creative, Aalto Universitetet og SMK.

]]>
Webmaster Tue, 19 May 2015 16:42:00 +0200
Stofbrugere får kunstudsmykning http://www.smk.dk/besoeg-museet/nyheder/artikel/kunstudsmykning-til-stofbrugere/ 12 frivillige kunstpiloter fra SMK udsmykker et stofindtagelsesrum på Vesterbro med klassiske... Stofbrugere på Vesterbro i København får snart udsmykket væggene i stofindtagelsesrummet Skyen på Istedgade med vægcollager af klassiske malerier og fotografier. 12 frivillige kunstpiloter mellem 15 og 25 år har i tæt samarbejde med brugerne af Skyen arbejdet for, med kunst, at gøre Skyen mere indbydende.

"Vi håber, at vores projekt kan være en øjenåbner og vise, at selvom stofbrugerne normalt ligger uden for målgruppen af besøgende på kunstmuseer, så har de også et forhold til kunst,” fortæller kunstpiloterne Daviid og Savan.

Kunst om natur og Mændenes Hjem

Fortællinger om naturen, men også Christiania og Mændenes Hjem er nogle af de gennemgående temaer, som brugerne har udvalgt som emner, der skaber ro og glæde for dem.

I venteværelset pryder værket Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro af Christen Købke væggen og i stikkerrummet troner Mændenes Hjem, det gamle herberg for stofindtagere, på et bjerg.

Brugerne af Skyen glæde får glæde af den nye udsmykning i juni måned.

ULK og kunstpiloterne

Unges Laboratorier for Kunst (ULK) er SMK’s sociale og kreative fællesskab for unge mellem 15 og 25 år. Kunstpiloterne arbejder frivilligt med brugerinddragende projekter i tæt samarbejde med museets ansatte hver onsdag.

Læs mere om kunstpiloterne og ULK

]]>
Webmaster Tue, 12 May 2015 16:59:00 +0200
Fokusgruppe om moderne kunst http://www.smk.dk/besoeg-museet/nyheder/artikel/saet-dit-praeg-paa-smks-faste-udstilling/ Hvilke historier gør dig nysgerrig? Og hvordan vil du helst opleve kunsten? Hvad er vigtigt for... Hvilke historier gør dig nysgerrig? Og hvordan vil du helst opleve kunsten? Hvad er vigtigt for dig, når du går på museum? Deltag i en fokusgruppe om oplevelsen i udstillingen Dansk og International Kunst efter 1900.

Vi vil gerne forbedre oplevelsen af museets faste udstilling Dansk og International Kunst efter 1900. Planlægningen er i fuld gang, og vi har en masse gode ideer, men vi vil meget gerne høre, hvad du synes, og hvad du kunne tænke dig at opleve. Hvilke informationer har du for eksempel brug for, når du ser på samtidskunst? Hvilke historier og perspektiver synes du, skal frem i lyset?

Hvem søger vi?
Vi leder efter mænd og kvinder i alle aldre over 18 år. Du behøver ikke have nogle særlige forudsætninger for at deltage. Du skal bare interessere dig for kunst, have lyst til at sige din mening og dele dine tanker. 

Hvor og hvornår?
Fokusgruppeinterviewet afholdes 27. maj 2015 kl. 16.30 til 17.30 på SMK.

Hvad får du som tak?
Som tak for din deltagelse får du et årskort til SMK. Årskortet giver gratis adgang til museets særudstillinger og rabat i museets café og boghandel.

Læs om SMK’s nye årskort

Kontakt og tilmelding
Hvis du har lyst til at hjælpe os eller har spørgsmål, så kontakt os endelig ved at sende en mail til web_@_smk.dk


Vi håber, at du har lyst til at deltage!

]]>
Ayoe Fridriksdottir Mon, 11 May 2015 15:08:00 +0200
Mors dag: Tag din mor med gratis http://www.smk.dk/besoeg-museet/nyheder/artikel/mors-dag-tag-din-mor-med-gratis/ På Mors dag kan du gratis tage din mor med i udstillingen What’s Happening? og høre hende fortælle... Din mor var ung, da det her skete:

29. maj 1969 klokken 15.30 gik en nøgen kvinde med et kors i hånden gennem salen på Børsen. Kvinden var Lene Adler Pedersen, og hun og Bjørn Nørgaard stod bag aktionen, hvor Kristus i kvindelig figur konfronterede kapitalismens mandsdominerede hellige haller. Aktionen varede kun få minutter, hvorefter kunstnerparret hoppede i en taxi og skyndte sig væk. Men aktionen blev et vigtigt vidnesbyrd om kunstens nye rolle som samfundskritiker.

Da kunsten blandede sig i samfundet

Udstillingen What’s Happening? viser, hvordan kunsten i 1960´erne og 1970´erne for første gang begyndte at spille sammen med seksualitetens frigørelse, den nye kvindebevægelse og med tidens radikale strømninger inden for ungdoms- og populærkultur, mode og medier.

Spar din mors entré på Mors dag

Tag din mor med i udstillingen søndag 10. maj, og hør hende fortælle historier fra dengang. Fordi det er mors dag, får din mor gratis adgang. Du skal stadig have en billet, men I sparer din mors entré (110 kr.).

Læs mere om udstillingen

]]>
Webmaster Wed, 06 May 2015 16:38:00 +0200
Oplev dramatisk kunst af norsk ener http://www.smk.dk/besoeg-museet/nyheder/artikel/oplev-dramatisk-kunst-af-norsk-ener/ Stormfyldte have, urolige himle og svævende fjeldtoppe. Nu kan du opleve Norges berømte romantiske... Peder Balke (1804-1887) var en ener i norsk kunst. I sin levetid var han en outsider, men i de seneste årtier er han blevet anerkendt som en af de vigtigste nordiske romantiske malere på linje med Edvard Munch.

Frem til 1. november 2015 har du chancen for at opleve otte af Balkes vigtigste værker i en ny præsentation i SMK’s faste udstilling Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900.

Norges Turner

Balke havde oprindeligt en uddannelse som dekorationsmaler, og den udnyttede han til at skabe et helt personligt malerisk sprog. Han malede med svungne linjer og markante kontraster og brugte særligt farverne hvid, grå, sort og brun i sin kunst. Med sine brede penselstrøg og dramatiske virkemidler kan han måle sig med den berømte engelske maler J.M.W. Turner.

Med skib langs have og fjelde

I 1832 tog Balke på en skibsrejse, som blev helt afgørende for hans kunst. Han rejste langs den norske skærgårdskyst og udviklede her sin dramatiske opfattelse af naturen.
Det var på denne rejse, at Balke fandt de motiver af havene og fjeldene i den norske natur, som blev til nogen af hans mest berømte malerier.

Praktisk information

Du kan opleve Peder Balkes værker i sal 219 i Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900 hver dag i museets åbningstid. Gratis entré. 

Læs mere om Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900

]]>
Webmaster Tue, 05 May 2015 16:00:00 +0200
Donér dine dingenoter! http://www.smk.dk/besoeg-museet/nyheder/artikel/doner-dine-dingenoter/ Ligger du inde med brugte papkasser, trådbundne bøger eller et gammelt badekar? Brasiliansk... Fra tirsdag 5. maj har du mulighed for at rydde loftet og samtidig bidrage til SMK’s kommende særudstilling, totalinstallationen Laura Lima – Den nøgne magiker.

Den brasilianske kunstner Laura Lima står bag udstillingen, hvor hun har brug for alskens ting og sager – fra medicin og stofklude til spejle, nåle og toiletter.

Kunstnerens ønskeseddel

Laura Lima har skrevet en ønskeseddel, og du må donere, hvad du har lyst til ud fra den. Du kan donere ting i museets åbningstid fra tirsdag 5. maj til lørdag 9. maj.

Som tak for hjælpen bliver du krediteret på vores hjemmeside og deltager i lodtrækningen om fribilletter og årskort.

Har du spørgsmål til indsamlingen., er du meget velkommen til at kontakte assisterende inspektør, Tone Bonnén, påTone.Bonnen@smk.dk eller +45 2552 7229.

Læs mere og se kunstnerens ønskeliste

]]>
Webmaster Mon, 27 Apr 2015 14:53:00 +0200