I 1944 blev Richard Mortensen interviewet om et bevægeligt maleri, han havde lavet til en udstilling samme år. Richard Mortensen fortæller, at han ville lave noget, der bevægede sig, og at egentlig burde han have lavet en farvefilm med abstrakte billeder. Han mener, at de står foran udviklingen af en bevægelig "lyskunst":

- Tror du virkelig det? Er det da en teknisk fornyelse vi har brug for i øjeblikket? Er det der problemet ligger i vore dage?
- Nej, det gør det jo på en vis måde ikke. Og dog kan man have fornemmelsen, overfor tilskueren, somom der mangler noget i vores sprog, i vores udtryksmidler.
- Og det tror du, bevægelige billeder vil kunne give?
- Ja, måske.
- Men er det nu bare derfor, det beskæftiger dig, for ligesom at nærme kunstneren og tilskueren hinanden?
- Jeg ved ikke rigtigt. ... Naar jeg opdager, at de ser en foxterrier et sted paa et billede, hvor jeg aldrig har forestillet mig noget af den slags, og naar jeg ser, at mange, trods ærlige forsøg, forbliver lukkede overfor selv det, som jeg synes er soleklart i mine billeder, saa er det jeg tænker: Hvis de mennesker havde kunne være til stede, mens billedet blev til, saa vilde det have været klart for dem, hvorfor dette billede netop maatte komme til at se saadan ud. ... tænk for eksempel bare paa hvordan det vilde virke paa beskueren, hvis han med egne øjne saa Miro male et af sine billeder! Det vilde være en fantastisk oplevelse at se saadan en verden blive til!
(Fra tidsskriftet Helhesten, nr. 5-6, s.117-118)

Det levende billeder kan
Richard Mortensen taler om kunstformidling - "at nærme kunstneren og tilskueren hinanden". I dag ville vi nok sige, at det handler om at lade kunsten og betragter nærme sig hinanden. Mortensen mener, han mangler noget i sit billedsprog, hans billeder bliver misforstået. Måske ville det det hjælpe, hvis tilskueren havde set hans arbejdsproces med at skabe billedet. Så ville det være klart, hvad billederne handlede om. Man ville kunne se verdener blive til og dermed også forstå dem.

Med mine web-tv briller på, taler Richard Mortensen om det, der senere er blevet en helt klassisk type kunstformidling: Dokumentationen og beskrivelsen af den kunstneriske proces. Den type formidling kan selvfølgelig også eksistere både som tekst og stillbilleder (Dora Maar lavet allerede i 1937 en serie fotos af Picassos arbejde med at skabe Guernica), men kommer for alvor til sin ret i levende billeder.

Det kan virke åbenlyst, men levende billeder kan noget, som tekst og stillbillede ikke kan. Mediet har egenskaber, som lader et andet stof at blive formidlet. Det er banalt, men at se billeder bevæge sig skaber nye erfaringsmuligheder. Og det er værd at blive ved med at huske. Formidlingschef Berit Anne Larsen sagde i et oplæg, at der er ting, man kun kan forstå ved at se dem ske: Ting man ikke kan lære, men kun lure. Det er taget ud af sammenhæng, men jeg mener, det er rammende for videoformidling også. Mediet lader os forstå ting, som vi ikke kan læse os til. Det er også den forestilling Richard Mortensen har i interviewet fra 1944.

Pollock in action
Filmen om Jackson Pollock øverst i denne blogpost er blevet en klassiker. Den er den tidligste kunstprocessfilm jeg kan komme i tanke om, og den gør i høj grad det, Richard Mortensen foreslår. Fotografen Hans Namuth fotograferede og filmede Pollock in action i 1950 og 1951, og den dokumentation af actionmalerens teknik er senere blevet tilskrevet stor betydning for Pollocks kanonisering. Filmen gjorde det kropsligt nærværende og forståeligt, hvordan de abstrakte billeder var skabt, og hvordan teknikken så at sige er indskrevet i billederne som spor. Det er fremragende formidling.

Hvad er det så levende billeder kan?
Web TV er en del af SMK Digitale Produktioner. Følgende er sakset fra Digitale Produktioners projektplan fra januar 2010:

• levendegøre samlingerne og SMKs vidensbank
• bringe kunsten og museets viden tættere på nuværende og nye brugere
• gøre brug af formidlingsformer, der imødekommer brugernes forskellige forudsætningsniveau, mediebrug, lyst og behov
• skabe interesse for og udbredelse af SMKs værker og viden, nationalt og internationalt
• være med til at udvikle digital museumspraksis
• være nyskabende
• gøre kunsten og museets viden tilgængelig, inspirerende og vedkommende for nuværende og nye brugere
• glæde brugerne

Underliggende disse formålsbetragtninger ligger et sæt betragtninger, der handler om, hvad levende billeder / web-TV kan som formidlingsform. Jeg forestiller mig at kunne læse noget i retning af følgende mellem linjerne:

1. Video kan formidle et andet stof end tekst og billeder
2. Video kan fange og fascinere og motivere flere/andre brugere end tekst og billeder kan
3. Ved at bruge video på web kan man opnå en tættere relation til brugeren.
4. Video kan skabe en imødekommende formidling, der ikke stiller samme krav til brugeren (video stiller selvfølgelig også krav, men de er nogle andre end dem tekst og billede stiller).
5. Video er selvformidlende og kan fungere relativt kontekstløst.

Min pointe er, at det er vigtigt at have disse underliggende mediebetragtninger i hukommelsen, når man kaster sig over videoformidling. At huske og blive ved med at huske, hvor det er mediet har styrker. At holde sig for øje, hvad der er video kan fortælle, som ikke kan fortælles i billede og ord. Eller som video kan fortælle bedre. Hvad er det, der skal lures hellere end læres?

Når man taler om video og web-tv for kulturinstitutioner, så falder tankerne meget hurtigt på omkostningerne. Video er berygtet for at være tidskrævende og dyrt. Det er det også tit.

Et vigtigt spørgsmål bliver derfor, hvordan skaber man værdifulde produkt ud af små midler.

Et bud, der interesserer mig meget pt., er, at finde indhold, der ikke kræver mange omkostninger i form af forberedelse, up-lining, research og produktion. Kort sagt at finde frem til, hvad der allerede sker, eller hvad der er til stede i forvejen, som kan leve godt i levende billeder.

Producer David Hart på MoMA i New York, der er en samarbejdspartner på vores projekt Kvalificeret kulturformidling via web tv, beskriver, at de på MoMA er begyndt at bruge flere kræfter på at sørge for at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt for at fange spektakulært indhold.

Det synes jeg lyder som en spændende måde at gå til videoproduktion på. At trække væk fra at alt stof skal produceres fra scratch. Det er selvfølgelig gradbøjninger af denne type produktioner: En kunstner udstiller på museet og derfor er han både relevant og tilgængelig fx.

Det rigtigt gode eksempel er for mig at se videoen øverst i denne post. Det er et one-take uden nogen klip eller anden efterbehandling, optaget på, hvad jeg gætter på, er en iPhone. Der er en præcis titel, en kort beskrivelse og en håndfuld tags. Det er det hele. Men indholdet er i sin al sin enkelthed spektakulært: En af verdens allermest berømte nulevende malere in action med at skabe et værk på/med et nyt medie. Et medie, der udfordrer vante tanker om maleri og værkets status.

I skrivende stund er der ca. 40.000 visninger af filmen på YouTube. Det er dobbelt så mange, som da jeg begyndte at holde øje med filmen for et par måneder siden, og det er langt flere visninger end alle de andre film Louisiana har på YouTube.

Jeg forestiller mig, at det er en af museets medarbejdere, der har været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Og nu er Louisiana de eneste i verden (!) der rent faktisk viser kunstnerens arbejdsproces med dette medie. Det er et scoop. Og det har ikke kostet noget som helst at lave. Det er selvfølgelig en tilsnigelse, for det kunne kun lade sig gøre fordi Hockney var der pga. en forestående udstilling. Men det netop også pointen. Indholdet er genereret af museets vante aktiviteter.

Min første og måske bedste anbefaling til en kulturinstitution, der har lyst til at bruge video, er, at tænke over hvordan denne type indhold kan bringes til live i video. For der sker altid spændende ting på vores museer. Det er de dage, hvor man kommer hjem og har oplevet noget, man gerne vil fortælle andre om. Det er de dage, man skal sørge for at have et videokamera i lommen.

SMK viser lige nu en udstilling med den danske kunstner FOS, der udstiller i Skulpturgaden. Digitale Produktioner har lavet en interviewfilm hvor kunstneren selv fortæller om udstillingen. Filmen er lavet specifikt til web, og den bliver ikke vist i udstillingen. Vi indhentede tilladelse hos kunstneren til at lægge filmen på YouTube. Vi børstede støvet af en gammel YouTube-kanal, vi ikke havde brugt længe og lagde filmen der op. Efter filmen har ligget på vores eget site ca. 1 måned er der omkring 60, der har set den – eller rettere 60, der har startet filmen. De sidste 14 dage har den ligget på YouTube, uden vi har gjort noget større for at reklamere for den andet end at lægge et link på vores Facebookvæg. På YouTube er der i skrivende stund ca. 120 visninger, hvoraf de 30 kom fra Facebook. Vores lille eksperiment understøtter kun, at YouTube er et af de bedste steder for at nå flest mulige videobrugere. Samtidig er YouTube et uhyre effektivt distributionsværktøj.

Meget sigende for hvor godt et distributionsværktøj YouTube er, så er det ikke muligt med SMKs nuværende hjemmeside at embedde vores egne film via vores egen player på en blog som denne. Vi kan sagtens lægge film på diverse undersider, men ikke lige i blogs. Men fordi vi også har lagt filmen på YouTube, så kan jeg bare kopiere en bid kode ind i min tekst og så embeddes filmen.

Sådan her ser videoen ud, når den er embedded:

YouTubes muligheder for at embedde video på andre sites er en af kernefunktionaliteterne. Som en del af projektet Kvalificeret kulturformidling via web TV er jeg i kontakt med David Hart, der er Media Producer på MoMA. Ifølge ham sker en tredjedel af trafikken på deres film på YouTube via embeddede videoer. Det er ikke de direkte søgninger, der er kilde til de fleste seere. Hart har sammen med en håndfuld kollegaer fra MoMA, San Jose Museum of Art, The Indianapolis Museum of Art, Hirshhorn Museum and Sculpture Garden og The Exploratorium endda publiceret en artikel om deres fælles erfaringer med YouTube. Artiklen er gammel – den er fra 2008! Men ikke desto mindre er der flere gode betragtninger, og museerne er også enige om, at deres YouTube-praksisser har hjulpet til at introducere nye brugere til museet og museets ressourcer samt formidlet et stof de ikke havde kunnet formidle på en anden måde. Det er netop nogle af de vigtige underliggende bevæggrunde for at bruge video i museumsformidlingen. Et enkelt museum (San Jose Museum of Art) havde oplevelser med at gæster kom og spurgte efter at se bestemte værker de havde set videoer om på museets YouTube-kanal!

Det er ikke alle produktioner, vi kan få lov til at distribuere via YouTube pga. copyrightbegrænsninger. I YouTubes betingelser står nemlig, at man overgiver en stribe rettigheder til dem, når man uploader materiale til deres site. Også som en del af Kvalificeret kulturformidling via web TV arbejder vi med at imødegå problemerne så meget som muligt. Bl.a. ved at skrive filmdistribution via sociale medier ind i vore udstillingskontrakter med samtidskunstnere og ved at lave releasekontrakter på vores videoer, så vi aftaler med de respektive kunstnere under hvilke omstændigheder, vi må distribuere filmene. Der er ikke noget tvivl om, at YouTube er et effektivt værktøj til at kanalisere sine produktioner der hen, hvor de interesserede seere er. Problemet er og bliver rettighederne.

Kvalificeret kulturformidling via web TV

Jeg er nyansat projektkoordinator på projektet. Sammen med uddannelsesleder Nikolaj Christensen og lektor Peter Østergaard Sørensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er det min opgave at opsamle og bearbejde museets erfaringer med web TV. Jeg står desuden for at indsamle vores brugeres input. Men vores og vores brugeres erfaringer kan ikke stå alene. Derfor er vi rigtig glade for at Tate-gallerierne i England og MoMA i New York har sagt ja til at dele statistik og nogle af deres bagvedliggende tanker om web TV med os.

Vi afslutter vores projekt med en publikation, der kan være andre museer og kulturinstitutioner til hjælp, hvis de også vil inddrage levende billeder i deres formidling og kommunikation på nettet. Her skal de kunne læse vores anbefalinger til hvad skal de afklare inden, hvad kan de forvente og hvordan skal de gribe det an?

Skal vi nødvendigvis se alting til ende?

Hen over det næste års tid, vi vil undersøge hvordan vores egne brugere forstår og bruger vores videoer. For eksempel er der vigtige erkendelser at hente i vores statistik. En ting, der hurtigt bliver tydelig, når man ser på brugerstatistikken er, at der er en overvægt af brugere, som ikke ser vores videoer til ende, men hurtigt zapper rundt, eller finder en anden video eller noget helt tredje.

Når folk ikke ser en film færdig, er det så fordi de mister interessen? Eller ser vi som regel bare ikke levende billeder på nettet til ende? Måske fortæller vores statistik os, at hvis vi vil gøre vores film bedre, så skal vi tage det som et udgangspunkt, at de fleste brugere ikke kommer til se dem færdig. Så skal vi skrue vores fortælling sammen med det i mente. Når vi kommer længere med det statiske gravearbejde, kommer der måske også andre indsigter, der kan være med til at give os input.

Vores intention og brugernes oplevelse

Kvalitativ brugerinddragelse er også en del af projektet. En indsigt i brugerens oplevelser kan sidestille vores intentioner med den måde de rent faktisk forstås af brugerne. Det er ikke brugerne, der skal komme med svaret på, hvad der er godt web-tv, men de kan være med til at be- eller afkræfte nogle af vores ideer. Brugerinddragelsen skal drive både vores analytiske arbejde og vores produktioner videre.

Følg med på bloggen

Forhåbentlig kan projektet "Kvalificeret kulturformidling via web TV" gøre både os selv og andre klogere på SMK Web TV og derigennem på web TV generelt. Med projektet vil vi komme med vores bud på, hvad godt web TV er.

Jeg kommer til at blogger her på SMK digitals blog løbende, så følg endelig med.

Derfor søsatte vi i efteråret 2010 en spørgeskemaundersøgelse med over 300 deltagere, hvor vores mål var at karakterisere forskellige målgruppers præferencer i forhold til SMK Web TV. I undersøgelsen inddelte vi brugerne i fem forskellige ”målgruppeidentiteter”, inspireret af John Falk:

• De underholdningssøgende
• De videnssøgende
• Facilitatorerne
• Eksperterne
• De unge

Svarene fra de 300 deltagere viste os, at de fem målgrupper på nogle områder havde vidt forskellige forventninger og behov til SMK Web TV, mens de i andre henseender var forbløffende enige om, hvad de ville have ud af SMK Web TV.

5 forskellige målgruppers syn på SMK Web TV

Vi er ikke færdige med at gøre brug af undersøgelsen, men vil alligevel gerne løfte sløret for nogle af resultaterne her:

• De underholdningssøgende brugere vil gerne underholdes, men størstedelen af dem forventer også at lære noget nyt af SMK Web TV. 
  Derudover er de underholdningssøgende mere åbne over for at besøge SMK Web TV end for at besøge det fysiske museum!
  
  
• De videnssøgende er meget begejstrede for SMK Web TV, de er interesserede i mange af videoernes temaer, og de vil gerne se lange videoer. De vil primært bruge SMK Web TV til at lære noget nyt, men synes, viser det sig, bedst om de videoer, som også har en høj underholdningsværdi.
  
  
• Facilitatorernes mission er at opnå viden, som de kan facilitere videre til f.eks. en skoleklasse eller en veninde. De synes derfor bedst om korte videoer med temaer, der lægger op til et museumsbesøg. Det er vigtigt for facilitatorerne, at videoerne er underholdende samtidig med, at de giver ny viden.
  
  
• Eksperterne er brugere med en særlig stor interesse for SMK - som f.eks. museumsansatte. De ser næsten udelukkende SMK Web TV for at lære noget nyt og er meget kritiske over for videoer, der kun er underholdende. Eksperterne har som den eneste målgruppe i høj grad lyst til at anbefale videoerne til andre.
  
  
• De fleste unge brugere ser SMK Web TV for at lære noget nyt, men en stor andel vil også underholdes. Undersøgelsen viste, at størstedelen af de unge er utilfredse med videoerne på SMK WebTV. De efterlyser kortere og mere ”spændende” film. Men overraskende nok synes de fleste unge virkelig godt om enkelt video – nemlig videoen 'Gottorfer Codex: I fuldt flor!', som både har et højt informationsniveau og underholdningsniveau.

Brugernes svar og kommentarer har været rigtig spændende læsning. Overordnet kan vi se, at cirka to ud af tre brugere er tilfredse med SMK Web TV. For næsten alle målgrupper er det vigtigt, at videoerne er både informerende og underholdende. Bliver videoerne for informative, vil særligt de underholdningssøgende og de unge stige af, og bliver videoerne for underholdende vil eksperterne og de videnssøgende stige af. Vi har samtidig fået en bedre fornemmelse af de forskellige målgruppers individuelle behov, og har f.eks. lært at videoernes underholdningsniveau skal højnes for at nå de unge brugere.

Ny stor undersøgelse er skudt i gang

Den ovenfornævnte undersøgelse er udført i efteråret 2010 af Astrid Boye Wiik, som også er en af forfatterne bag dette blogindlæg.
Men vi er endnu ikke færdige med at gøre brug af resultaterne. Lige før jul i 2010 var vi nemlig så heldige at få brev fra Kulturarvstyrelsen om, at vi havde fået tilsagn om bevilling af tilskud fra formidlingspulje 1 til - sammen med Mediehøjskolen – at fuldføre projektet ”Kvalificeret kulturformidling via web TV”.

”Kvalificeret kulturformidling via web TV” er en undersøgelse og analyse af Web TV for museer. Formålet med projektet er at tilgængeliggøre Web TV som formidlingsform for alle museer i Danmark samt højne kvaliteten af det producerede.

I projektet vil vi, sammen med Mediehøjskolen og med hjælp fra andre udvalgte eksperter – blandt andet fra TATE og MoMA – udføre kvalitative og kvantitative undersøgelser af Web TV i museumssammenhænge, analysere egnede TV formater og produktionsmåder samt løbende sparre med jer: Vores brugere.

På den måde håber vi at kunne etablere et begrebsapparat og en systematik, der gør det muligt at forholde sig til kvalitet og effekt i forbindelse med efterkritik og evaluering af produceret Web TV indhold. Det er også et mål at skabe større indsigt i brugeradfærd omkring Web TV, samt give et bud på Web TV’s perspektiv og begrænsning som bærer af kulturformidling.

Museer skal klædes på til at producere Web TV

Vi synes selvfølgelig selv, at projektet er vildt spændende, men derudover søgte vi også tilskuddet på grund af den store efterspørgsel og interesse, vi i Digitale Produktioner oplever for især vores Web TV. Mange museer ønsker at gøre brug af Web TV i deres daglige formidling på web, men de føler sig hverken klædt på til eller ressourcemæssigt i stand til at løfte opgaven. Det, synes vi, er synd for både museerne, kulturarven og brugerne.

Vi håber derfor med dette projekt at kunne hjælpe alle museer i Danmark (og måske også lidt i udlandet…) med at producere godt kulturformidlings-Web TV; til glæde for både muserne selv og deres brugere.

Projektet er just igangsat og vil strække sig over det næste halvandet års tid.

Vi vil selvfølgelig give høj lyd, når vi er klar med nogle resultater!

De bedste hilsner og på genhør,
Astrid Boye Wiik og Mathilde Schytz Marvit

Blogindlægget er skrevet af Angela Spinazze fra Collection Space. SMK Digital udvikler en ny database til at understøtte både forskning og formidling i samarbejde med konsortiet Collection Space.

Læs hele indlægget på Collection Spaces' blog

Kommentarer på Twitter og blogs
Vi er overvældede og glade over al den omtale, sitet allerede har fået. At et forskningsbaseret website om kunsthistorie har fået så fornem og bred mediedækning, er kommet positivt bag på os. Vi håber al den gode omtale betyder, at rigtig mange brugere får lyst til at klikke ind på smk.dk/kunsthistorier og tage på opdagelsesrejse i kunstens historier. Samtidig spidser vi ører, når brugere på Twitter og blogs rundt om kommer med kritiske kommentarer omkring sitets brugervenlighed og interaktionsmuligheder. Vi vil gerne høre mere fra jer om, hvordan vi kan gøre det enklere, sjovere og mere udbytterigt at bruge. Vi vil gerne spørge jer til råds igen, så send os en mail, skriv direkte her på bloggen eller på vores ris&ros side, hvis du er én af dem, der vil gøre din mening gældende i den videre justering og udvikling af KUNSTHISTORIER.

Tak for uundværlig inspiration, sparring og samarbejde
Hele ugen er der strømmet mails ind fra vores kolleger på landets museer og kulturinstitutioner, med fantastisk opbakning og ros, så vi har fået helt røde ører! I aner ikke hvor meget jeres begejstring og opbakning betyder for os. KUNSTHISTORIER er et site baseret på forbindelser og netværk, og det var aldrig blevet til noget uden inspiration, sparring og samarbejder med jer alle på kryds og tværs. Et stort og varmt TAK fra alle os til alle jer!

Arbejdet er på ingen måde slut
Nu er vi i luften, men arbejdet er på ingen måde slut. Forude venter stadige justeringer, tilpasninger, indholdsproduktion og udvikling. Vi er spændte på at høre hvad der fungerer godt, hvad vi kan gøre bedre, og hvilke idéer I har til fremtidens KUNSTHISTORIER.

Stjernerne
Red Barnet og Shane Broxs pakkekalender: 24 små kreative byg-selv sæt kombineret med film på nettet, der viser, hvordan Shane bygger dagens figur. Top klasse formidling ved brug af digitale og analoge medier med enkle ingredienser som en god historie, kreativitet, leg og nærvær samt et perspektiv på globale forhold til det nysgerrige barn, i form af en lille historie om afrikanske forhold hver dag.

Mukhtars fødselsdag: En flash mob begivenhed, som også med helt enkle og klassiske virkemidler går lige i hjertekuglen. Linje 3s chauffør Mukhtar, der er på arbejde på sin fødselsdag, hyldes af syngende buspassagerer. Filmen, der er en del af Arrivas kampagne Bedre bustur varer 2½ minut og er vist 2,7 millioner gange på YouTube.

Boblerne
På den teknologiske front er der flere interessante boblere. Jeg har ikke oplevet rigtig gode eksempler på brug. Det skyldes, at barriererne for at bruge dem stadig er for høje. Man skal hente software, oprette login eller huske links, som skal aktiveres. Programmerne er ikke særlig intuitive at bruge osv. Men det er kun et spørgsmål om tid, før de vil være langt mere sømløse at bruge. Det skal de nemlig være, for vores brugere falder typisk ikke på halen for teknologien, men for indholdet.

Det kommer vi til at se mere til

• 2D-tags, som blot skal scannes med mobiltelefonens kamera og vupti frem kommer en lille film eller andet digitalt indhold.
• AR-browsere (AR står for augmented reality), som gør det nemt at hente lokationsbestemt information. Et eksempel fra kunstverden er Stedelijk Museum, som tvunget af nødvendighed, da det fysiske museum har været lukket i længere tid grundet ombygning, har udfoldet mange kreative projekter. De har skabt virtuel kunst på museumspladsen og udlånt virtuelle værker på Hollands svar på Roskilde Festival. Forestil dig at vågne op til en Hammershøi i dit telt på Roskilde. I den mere profane ende kan man med Ejendomspriser i Danmark i sin AR-browser få oplyst salgspris på en bolig ved blot at rette sin telefon mod et hus.
• Google Goggles: Med Google-applikationen på din smartphone retter du blot kameraet mod en ting eller et billede og så søger Google på baggrund af billedgenkendelse. På få sekunder får du identificeret fx en bygning eller et kunstværk og får relevante baggrundsoplysninger.

Fælles for disse applikationer er, at information bliver noget, der er allestedsnærværende og som vi aktiverer eller fanger med vores smartphone.
En af udfordringerne for SMK Digital er at bringe digital formidling ind i museets sale. Vi skal på én gang tilbyde lyd, video og store informationsmængder samtidig med, at der skal være rum til at opleve kunstværket. Jeg tror at disse nye applikationer tilbyder mange muligheder for at skabe enkel, relevant og gribende formidling.

På den teknologiske front er iPad’en og tablet PC’erne også en gave til kunstformidling. Størrelsen giver på én gang mobilitet og helt andre muligheder for at formidle billeder og video end på en lille smartphone-skærm.

Kunsten kommer til dig i 2011
I 2011 giver vi alle i Danmark mulighed for at få et par stjernestunder med kunsten. Allerede fra den 20. januar kan du besøge museets nye online formidlingsunivers Kunsthistorier. Og til sommer blænder vi op for digital formidling i salene i forbindelse med åbningen af de nye præsentationer af de permanente samlinger.


Godt Nytår!

Forklaring følger: Jeg har været til konferencen DIGITAL NOW som repræsentant for SMK Digital. Konferencen gav forskellige bud på, hvordan nye medier og teknologier kan skabe nye former for publikumsdeltagelse i virksomheder og organisationer. I konferencesalen summede de vanlige buzzwords som ’brugerinddragelse’, ’storytelling’ og ’sociale medier’. Men også mere uventede fænomener som vampyrer og en you-tube video med en fanatisk Star Trek fan, havde sneget sig ind på foredragsholdernes dagsorden.

Virksomheder og organisationer, som ønsker at fremme engagement fra sine brugere, gør nemlig klogt i at forstå disse som fans. Det er i hvert fald den pædagogiske pointe fra en af konferencens hovednavne, Francesco D´Orazio. Han arbejder til dagligt med netop co-creation og brugerinvolvering i bureauet Face Group.

Ifølge Fransesco D´Orazio ligner udviklingen inden for forbrugeradfærd udviklingen i nutidens fankultur. Forbrugere såvel som fans vil i dag deltage aktivt i udviklingen af brands og deres produkter. Derfor skal virksomheder slippe tanken om, hvad de kan gøre for deres brand og begynde, at tænke i hvad brugerne kan gøre for deres brand.

Men hvordan skaber man som virksomhed en engageret ”fanskare”?

Fransesco D´Orazio har en vigtig huskeregel: ”one size does not fit all”. Forbrugerne skrotter i dag masseproducerede produkter til fordel for skræddersyede produkter, og produkter, hvor de selv er i kontrol over designet. Et, i mine øjne, forbilledligt eksempel herpå er bandet Arcade Fire´s interaktive musikvideo: ”The Wilderness Downtown”. Idéen bag videoen er, at brugeren indtaster det postnummer, hvor han/hun er vokset op. Musikvideoen henter så satellitbilleder af byens gader og huse, som implementeres i videoen og skaber en meget personlig og individuel brugeroplevelse.

En anden måde at skabe et fan-lignende engagement er via sociale medier. Det pointerede en anden af konferencens talere, Monique de Haas, som rådgiver virksomheder om cross media storytelling. Hun anbefaler virksomheder at skabe en base for historiefortælling, men at lade forbrugerne fortælle historien til hinanden via sociale medier.

Det har producerne bag den amerikanske vampyr-serie ”True Blood” opnået. Producerne kontaktede vampyrinteresserede brugere i sociale communities og gav dem eksklusiv adgang til drikken ’True Blood’, som optræder i serien. Disse kernebrugere begyndte hurtigt at fortælle videre på historien, ved at oprette et væld af relaterede sites, uafhængigt af producernes kontrol. Og voila! En engageret og medskabende fanskare var etableret.

Men jagten på brugerengagement foregår naturligvis ikke kun online. Asta Wellejus fra den kreative udviklingsvirksomhed The Asta Experience, fortalte på konferencen om sit arbejde med museet Nordsøen Oceanarium. Asta Wellejus har udviklet et læringskoncept til museet med både fysiske og virtuelle installationer. Museumsgæsterne har mulighed for at engagere sig både via mobil, web site og onsite. Her kan de for eksempel lege med digitale interaktive fladfisk eller kaste med digitale fiskestænger.

Brugerinddragelse er i høj grad også et begreb, der for tiden bliver vendt og drejet på Statens Museum for Kunst. Et af de seneste eksempler på vores inddragelse af brugerne var da SMK tog på Roskilde Festival 2010 med tiltaget ’PingOut with SMK´. Her spillede festivalgæsterne bordtennis på borde skabt af kunstnere i samarbejde med museet. Engagementet omkring tiltaget, blev knyttet til smk.dk og til et facebook site med billeder af festivalgæsterne. Festivalgæsterne blev på facebook venner med ’PingOut with SMK’, skrev kommentarer og taggede sig selv på billeder. På den måde levede engagementet og brugerinddragelsen videre på Facebook efter festivalen.

For hvis du som virksomhed skal engagere dit publikum, handler det, ifølge Fransesco D´Orazio, om ikke bare at made brugerne, men at give dem motivation og værktøj til at gøre noget med dit brand.

Med det in mente vil jeg med SMK web tv i den næste tid begive mig ud på Facebooks vilde vover og her forhåbentlig komme i dialog med nogle af disse deltagelystne brugere.