Statens Museum for Kunst - FAQ http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/hos-konservatoren/faq/ Seneste indlæg da Statens Museum for Kunst - FAQ http://www.smk.dk/typo3conf/ext/tt_news/ext_icon.gif http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/hos-konservatoren/faq/ 18 16 Seneste indlæg TYPO3 - get.content.right http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss Wed, 03 Feb 2016 14:31:00 +0100 Opbevaring af malerier http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/hos-konservatoren/faq/artikel/opbevaring-af-malerier/ Hvordan opbevarer man malerier bedst? Og hvordan udretter man et bulet maleri? Er det skadeligt for... Hvordan opbevarer man malerier bedst? Og hvordan udretter man et bulet maleri? Er det skadeligt for maleriet, hvis man bare lader det forblive deformeret?

Når malerier ikke er oppe at hænge på væggen, har de bedst af at blive opbevaret et sted med nogenlunde stabil temperatur og luftfugtighed, dvs. som minimum et opvarmet lokale. Også gerne mørkt, da sollys både kan blege farven og accelerere andre nedbrydningsprocesser. Større udsving i klimaet omkring maleriet kan få materialerne, der er lavet af, til at arbejde, med afskalninger af malingen eller andre skader til følge.

For yderligere beskyttelse kan det under opbevaring desuden være en god idé at pakke maleriet ind - f.eks. i bobleplast eller et andet materiale med glat overflade. Men her skal man være sikker på, at farvelaget er helt tørt, så man ikke risikerer, at det klæber sig fast til billedet. Vær også opmærksom på, om der er ujævnheder i overfladen eller ornamenter på rammen, f.eks., som man kan risikere at beskadige ved at pakke det ind. Har man flere malerier, der skal stables, er det en god idé at adskille dem med en kraftig papplade eller andet, så de mindre billeder ikke laver buler i de større ved at læne sig op ad dem.

I forhold til allerede eksisterende buler behøver det ikke nødvendigvis at være skadeligt. Mange malerier er malet på lærred, og det 'slapper af' i fugtigt vejr og trækker sig sammen i tørt vejr. Er man inde i en periode med meget fugt i luften, kan ens maleri derfor i perioder bule, men det i andre perioder retter sig op af sig selv. Mindre buler kan derfor være acceptable. Generelt er det bedst at undgå disse udsving, da det kan give afskalninger af malingen - men i private hjem er det umuligt at undgå helt. Omvendt kan bulerne 'sætte sig' og i længden skabe revnedannelser i farvelaget. Dette er ofte tilfældet, hvis bulerne skyldes slag eller stød.

Er der tale om større, permanente buler, og er der tale om en kileramme, kan man forsøge sig med forsigtigt at banke på kilerne hele vejen rundt på bagsiden med en stifthammer (uden at ramme lærredet!). Kommer de nogle millimeter længere ind i slidserne, udvider de rammen, lærredet sidder på, og lærredet strammes op. Dette gøres bedst ved at lægge det med forsiden nedad på en plan flade - gerne på et tæppe eller andet, der kan beskytte forsiden imens (forudsat, at maleriets overflade er plan og kan tåle det, uden at der brækker noget af). Man skal være lidt varsom med at kile, da lærredet kan tage skade, hvis det er for stramt, når det bliver tørt i vejret igen.

Hvis dette ikke hjælper, vil jeg anbefale at kontakte et konserveringsværksted og høre, hvad de kan gøre for at afhjælpe bulerne. Nordisk Konservator Forbund har en liste her


Med venlig hilsen
Pil Rasmussen
Leder af Konserveringsenheden, konservator, M.Sc.

]]>
Pil Rasmussen Wed, 03 Feb 2016 14:31:00 +0100
Fugtpletter på indrammet papirkunst http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/hos-konservatoren/faq/artikel/fugtpletter-paa-indrammet-papirkunst/ Jeg har en del glasindrammede tegninger og litografier af moderne kunstnere. Jeg kan se at, der på... Når papir udsættes for fugt, er det vigtigt, at det tørres hurtigt op, så der ikke når at gå vækst i papiret. Det er derfor nødvendigt at udramme værkerne, så de kan få luft til at tørre. I et lukket, fugtigt miljø vil mikroorganismerne have bedre vilkår og skaden vil hurtigt brede sig.

Mit råd er derfor at åbne rammerne med de fugtskadende værker. Tag værket ud og lad det tørre helt op, evt. under let pres for at undgå bølgedannelse. Sørg ligeledes for, at alle monteringsmaterialerne også tørres eller udskiftes til rene, syrefri materialer / karton.

Jeg forstår godt tanken med at pakke værkerne ind i avis og på den måde forsøge at opnå en buffereffekt, ala silicagelkugler, som typisk findes i æsker med nye sko eller tasker. Men avispapir (og slet ikke syntetiske tæpper) har ikke samme evne til at ophobe og afgive fugt, så det vil faktisk have en modsat og negativ effekt på kunstværkerne at lukke dem inde i deres fugtige omgivelser i rammen med et tykt lag isolerende avispapir omkring.

Du kan læse mere om problematikkerne med ’papir og fugt’ i en række tidligere spørgsmål/svar om emnet. Her har vi også beskrevet vores anbefalinger til optimal montering og opbevaring af kunst på papir.

Papir i fugtige omgivelser
Fugtskadet plakat


Med venlig hilsen

Karen Esser
Konservator M. Sc, Kunst på papir

]]>
Karen Esser Fri, 11 Sep 2015 12:26:00 +0200
Opklæbet tegning på træ http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/hos-konservatoren/faq/artikel/opklaebet-tegning-paa-trae/ Er det muligt at rense denne tegning? Kan man gøre det selv? Hvis ja, hvorledes - og hvis gjort af... Det ser ud til at den smukke tegning har levet et omtumlet liv, og den har sikkert fået de fleste af sine rifter, pletter og brud, inden den er blevet klæbet på masonitpladen.

På trods af de udmærkede fotos, er det svært at sige noget om restaureringen uden at se værket i virkeligheden. Men jeg kan starte med at sige, at selv for en professionel konservator, er det en opgave med store udfordringer, så jeg vil ikke anbefale dig at gå i gang selv.

Hvis tegningen forbliver på pladen kan man godt rense overfladen en smule for snavs, nedtone nogle af pletterne, udbedre hullet og lime nogle af de flagrende kanter ned. Men hvis tegningen skal restaureres for rifter, buler, huller, pletter og afknækkede kanter med fornuftigt resultat, skal den tages af masonitpladen.

Vi har før fjernet masonitplader fra opklæbede papirværker, men der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor omfattende det er. Pladen skal flækkes/skæres tynd og bagefter skraber man forsigtigt masonitten væk fra tegningens bagside. Og når papiret er så beskadiget som på denne tegning, skal der ekstra stor forsigtighed til.

Jeg kan ikke give dig nogle estimater på prisleje, dels fordi det kun kan vurderes, når man står med værket i hånden, og dels fordi det helst skal gøres af den konservator, der får opgaven. Vi anbefaler ikke nogle værksteder/konservatorer frem for andre, men via Nordisk Konservatorforbund kan du få oplysninger om private konservatorer og konservatorværksteder, der har professionel papirkonservering.

Venlig hilsen
Anja Scocozza
B. Sc. Papirkonservering

]]>
Anja Scocozza Wed, 15 Jul 2015 14:42:00 +0200
Lysets skadelige stråler http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/hos-konservatoren/faq/artikel/lysets-skadelige-straaler/ Kan man på forhånd kan gøre noget for at forhindre lysets farvenedbrydelse på papir (indrammet) og... Man kan forsøge at sikre sig at værkerne ikke får meget/for meget lys. Det gælder både dagslys og kunstlys. Fx kan man hænge værkerne på en væg, hvor der ikke kommer direkte sollys på. Laserprint er forholdsvis lysstabilt, men de fleste farve digitale tryk er det ikke. Generelt gælder det dog, at alle farver og papir/lærred med tiden og hurtigere ved høje lysintensiteter vil henholdsvis blege ud og blive misfarvet.

Det er helt rigtigt, at man kan indramme værkerne med glas med UV filter i. UV står for ca. 45-50% af nedbrydningen af organisk materiale (dvs. bl.a. misfarvning af papir/lærred). Men der er hele tiden en rivende udvikling i filtre til UV-beskyttelse, så det er nemmest at gå til en indrammer og høre, hvad der på markedet lige nu. Der er nemlig også stor forskel på prisen alt efter, hvilken type glas det er.


Med venlig hilsen
Niels Borring
Papirkonservator

]]>
Webmaster Wed, 08 Apr 2015 10:12:00 +0200
Rifter i papir http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/hos-konservatoren/faq/artikel/rifter-i-papir/ Jeg ved godt, at det ikke er malerier, men jeg har nogle gamle dåbsattester og adoptionspapirer,... Konservatorerne på SMK dækker et stort fagligt ekspertområde indenfor bevaring af kunst. Det gælder både skulpturer, malerier og tegnekunst, som repræsenterer et bredt materialespænd lige fra klassisk maleri på træ/lærred til moderne lydfiler og digitale prints. Dit spørgsmål er derfor ikke ramt forbi, selvom det ikke handler om malerier.

Papirrestaurering er papirrestaurering hvad enten, der er tale om en tegning, et tryk eller en gammel dåbsattest. For at stabilisere og forlænge levetiden af et nedbrudt og revet papir, er vi først og fremmest nødt til at se på skadernes omfang og type samt papiret tilstand og farvelag. Hvis papiret er meget gulnet, snavset og/eller krøllet kan en vådbehandling have god effekt. Men det kræver, at farvelaget er stabilt overfor fugt/vand. Det skal derfor altid testes inden behandlingen påbegyndes. Hvis papiret har mange rifter og manglende områder, som gør papiret svært at håndtere, vil vi typisk stabilisere dem med langfibret japanpapir fra bagsiden, men igen kræver det et godt kendskab til papirtypen samt klæberen for at vælge de mest hensigtsmæssige og effektive produkter til den enkelte skade. Hvis der eksempelvis benyttes et klæbestof med (for) højt fugtindhold, kan det danne meget skæmmende skjolder i papiret. Og så er der dannet en ny skade.

Du kan læse mere om et netop overstået restaureringsforløb af et stort papirværk på SMK. Her indgår også restaurering af rifter i papir.

Du kan også læse om et udretningsforløb af bulet papir. Metoden vil typisk også kunne benyttes til udretning af knæk og folder i papiret.

Hvad angår efterfølgende opbevaring af papirværker, er det bedst bevarende at have dem liggende mørkt i syrefri omgivelser i et nogenlunde stabilt klima på ca. 20 °C og 50 % RF (relativ luftfugtighed).

For at bestemme den rigtige behandling af dine dokumenter, er det nødvendigt først at tilse og vurdere papirkvaliteten, farvelagenes stabilitet samt skadernes karakter. Min anbefaling er derfor, at du tager kontakt til en konservator med speciale i papir. Han/hun vil kunne vurdere sagen og give en pris. Du kan finde faguddannede og erfarne folk på denne liste, der er godkendt af Nordisk Konservatorforbund


Med venlig hilsen
Karen Esser
Konservator M. Sc, Kunst på papir

]]>
Karen Esser Wed, 08 Apr 2015 10:06:00 +0200
Vandskjolder på papir http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/hos-konservatoren/faq/artikel/vandskjolder-paa-papir/ Jeg har 10 stk. tryksags-brevkort fra 1920 med fugtskjolder. Kortene er ensfarvede lysebrune, med... Skjolder på papir dannes, når papir udsættes for lokal opfugtning. Så sker der en migrering af snavs og fyldstoffer, som lægger sig i en mørk rand i optørringsgrænsefladen. Det kan være en ret kompliceret sag at fjerne især gamle skjoldrander, da de med tiden kan integrere sig fuldstændig i papirfibrene.

Det er nødvendigt at påføre ny fugt for at fjerne eller reducere en skjold. Et eventuelt farvelags stabilitet overfor vand er derfor helt afgørende for behandlingens effekt og succes. Brevkort har typisk både påskrift, trykfarve, stempler samt påklæbede frimærker, så der er mange forskellige farvelag, der skal kunne tåle en vandig proces for at få et godt resultat.

Du kan læse om et typisk skjoldafrensningsforløb her. I det tilfælde var trykfarven fugtstabil, og vi kunne derfor bade værket og på den måde rense fugtskjolderne ud. Det er ikke sikkert, at dine brevkort fra 1920 er ligeså stabile, og det vanskeliggør processen betydeligt. Man kan alternativt fortage en lokal rensning af skjoldranden på et lavtryksbord, som suger nedefra. På den måde fjernes fugten hurtigt fra papiret samtidig med at den trækker den mørke misfarvning med ud, men det kræver både korrekt udstyr samt grundig test af værkets stabilitet forud for behandling.

Lokal blegning kan også være en mulighed, men igen er det vigtigt, at det foregår under meget kontrollerede forhold og med grundigt kendskab til både proceduren samt produktet. Blegning er en skrap behandling, som hurtigt kan ende galt, hvis ikke forholdene er i orden. Jeg kan derfor ikke anbefale, at man selv forsøger sig med metoden. Her kan du læse mere om en vellykket blegningsproces.

Uden at have set dine brevkort, er det desværre umuligt for mig at sige, om en typisk vandbehandling vil være en mulighed for at afrense skjolderne. Det er nødvendigt at vurdere papirets kvalitet, farvelagenes stabilitet samt skjoldens karakter for at bestemme den rigtige behandling. Min anbefaling er derfor, at du tager kontakt til en konservator med speciale i papir. Han/hun vil kunne vurdere sagen og give en pris. Du kan finde faguddannede og erfarne folk på denne liste, der er godkendt af Nordisk Konservatorforbund


Med venlig hilsen
Karen Esser
Konservator M. Sc, Kunst på papir

]]>
Karen Esser Wed, 18 Mar 2015 10:16:00 +0100
Blyantsportræt i ramme http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/hos-konservatoren/faq/artikel/blyantsportraet-i-ramme/ Jeg har fået lavet et stort portræt på syrefrit papir tegnet med blyant, og jeg kan se, at I... Det er korrekt, at vi anbefaler at indramme tegninger med svagt / ubundet farvelag (eksempelvis grafit, pastel, kul) bag en eller anden form for beskyttende glas. Det gør vi af flere grunde, men primært fordi disse værktyper er særdeles sårbare overfør direkte berøring, og uden glas i rammen, er værket meget udsat. Tørre farvelag er derudover meget modtagelige for smuds, da farvepigmenterne ligger som et bakket terræn med kløfter og højder ovenpå det bærende underlag. Det gør at støv og andre forureningspartikler let ophobes på overfladen. En god indramning bag glas vil forhindre dette.

I ufikseret form, er disse værker umulige at ”støve af”, og dermed kan værket hurtigt miste sin friskhed og æstetiske udtryk, hvis det hænger ubeskyttet.

Fiksering af tegninger med tørt, porøst farvelag kan til en vis grad fæstne farven til underlaget, dvs. gøre tegningen mere hårdfør, men processen er bestemt ikke konsekvensfri. Den vil afstedkomme farvetoneændring samt et mere kompakt farvelag, hvilket uundgåeligt ændrer synsindtrykket og dermed kunstnerens hensigt.

Fiksering (konsolidering) af ubundet farvelag er ikke restaureringsmetode, vi benytter på museets tegninger. Vi arbejder omvendt på at optimere værkets montering, så den beskytter værket bedst mulig mod netop direkte berøring samt rystelser, som er de to mest skadende faktorer for værker med ubundet farvelag på papir.

Hvis din beslutning om ikke at anvende glas i rammen er for at undgå refleksion, kan jeg anbefale at du alternativt benytter et refleksionsfrit glas. Det beskytter samtidig mod de meget skadelige UV-stråler, der nedbryder papir og farvelag med synlig gulning og udblegning til følge.

Med venlig hilsen
Karen Esser
Konservator M. Sc, Kunst på papir

]]>
Karen Esser Mon, 26 Jan 2015 11:19:00 +0100
Papir i fugtige omgivelser http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/hos-konservatoren/faq/artikel/papir-i-fugtige-omgivelser/ Hvor lang tid skal papir være opbevaret i et for fugtigt miljø - fx. over 60-65% RH før der... Hvor lang tid skal papir være opbevaret i et for fugtigt miljø - fx. over 60-65% RH før der udvikler sig mug/skimmelsvamp?

Det findes der desværre ikke noget entydigt svar på, da nedbrydningstider og mugdannelser altid er afhængige af flere faktorer. For at kunne estimere et papirs levetid er det også nødvendigt at se på dets kvalitet og tilstand samt de omgivende forhold. Temperatur og luftfugtighed (RH) er to vigtige faktorer, men også miljøet omkring, er en vigtig parameter for papirets holdbarhed. Er det eksempelvis opbevaret i et åbent eller lukket miljø? Sidder papiret monteret i en ramme bag glas, eller er det indbundet i en bog? Hvor hyppigt er luftskiftet omkring værket, kan det ånde… osv.

Der er mange ting, der gør sig gældende, og det er derfor umuligt at estimere et papirs levetid alene ud fra luftfugtigheden.

IPI har udviklet en lille sjov indikator, som ud fra temperatur, luftfugtighed samt dugpunkt kan estimere risikoen for mugangreb, rustdannelse, periode før naturlig ældning fremkommer (PI) mm. Den er ikke lavet for papir alene, men er alligevel god til at give et praj om miljø i forhold til genstandes nedbrydning: http://www.dpcalc.org/

De optimale opbevaringsforhold for papir er et stabilt klima på 20 C og 50 % RH.

Hvis papir har været udsat for fugt, bør det lufttørres og eventuelt renses i luftige omgivelser. Hvordan det kan gøres mest hensigtsmæssigt, kan du læse mere om her:

Mug i bøger

Hvordan fjerner jeg mug på en akvarel

Fugtskadet plakat

Med venlig hilsen
Karen Esser
Konservator M. Sc, Kunst på papir

]]>
Karen Esser Tue, 16 Sep 2014 16:09:00 +0200
Erhvervelse af installationer http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/hos-konservatoren/faq/artikel/erhvervelse-af-installationer/ Hvordan køber man en installation? Det kan jo være ret omfattende f.eks. en hel lejlighed. Bliver... Det er et godt spørgsmål, som i den grad tager fat i nogle af de problematikker vi arbejder med indenfor konservering af samtidskunst. Installationer er komplicerede værker bl.a. fordi de kan bestå af hundredevis af separate objekter, hvilket stiller særlige krav til opbevaring, samt en detaljeret plan over objekternes indbyrdes placering når værket er udstillet. Som oftest erhverves installationer af museer/institutioner, da de har kapaciteten dertil, men det er bestemt ikke uset at store private kunstsamlere erhverver installationer. Sådanne kunstsamlere råder som oftest over lagre/magasiner, hvor værkerne er opbevaret, når de ikke er udstillet. Afhængig af installationens størrelse pakkes værket på paller, i kasser eller containere. Alle dele registreres og mærkes inden nedpakning – ligesom man har pakket materialer, der har de samme konserveringsmæssige udfordringer, sammen. Det vil fx sige træ med træ, plast med plast osv.

Det er ikke nødvendigvis kunstneren selv der står for at stille værket op. Det afhænger lidt af hvorvidt der medfølger en installationsvejledning ved erhvervelsen eller hvor omfattende dokumentation der findes for værket. Proceduren på SMK er at kunstneren er med til at opstille værket første gang det opstilles. Ved samme lejlighed foretages et kunstnerinterview med særlig fokus på værket og værkets betydning. Fx kan konservatorer ofte forudsige hvilke dele af værket, som er problematiske i forhold til bevaring. Nogle plastmaterialer har fx kun en garanteret holdbarhed på 1 år, så hvis der indgår materialer af denne type i installationen, vil vi som museum gerne vide hvordan vi skal forholde os til det i fremtiden. Er genstanden af central betydning for værket og skal vi forsøge at forlænge dens holdbarhed koste hvad det vil? Eller må genstanden erstattes med en identisk? Andre problematiske genstandstyper, som ofte findes i installationer, er elektronisk udstyr. Hvad har det af betydning for værket når det en dag ikke længere fungerer?

Hvis kunstneren ikke længere er i live, når værket skal opstilles vil vi så vidt muligt forsøge at genskabe værket ud fra den dokumentation der findes, fx arkivmateriale og billeder, som beskriver værket. I mange tilfælde vil det også være nødvendigt at tage kontakt til arvinger eller tidligere assistenter, som ligger inde med viden omkring værket – dets tilblivelse og betydning.

I forbindelse med opstillingen udarbejdes en installationsmanual, som meget detaljeret beskriver alle detaljer i opstillingsprocessen. Installationsmanualen kan fx indeholde en detaljeret opmåling af værket, med nøjagtig placering af de enkelte dele. Endvidere kan manualen indeholde kontaktoplysninger på personer, som kender til værket og evt. vil kunne være behjælpelige i fremtiden. Desuden bruger vi oftest fotografi til at dokumentere opstillingsprocessen, fordi billeder oftest siger mere end ord i forhold til tredimensionale genstande.

For tiden har vi flere store installationer udstillet på SMK. Af dem kan nævnes Simon Starlings dukketeater The Expedition fra 2011, der er en 1:1 kopi af dukketeaterpavillonen i Kongens Have. I begyndelsen af udstillingsperioden blev der afholdt ugentlige dukketeaterforestillinger som en del af værket. Tre dukkeførere havde altså deres daglige gang i installationen, hvilket betød af de med jævne mellemrum flyttede rundt på installationens genstande og brugte af de materialer, der indgår som en del af værket. Nu hvor forestillingerne er afsluttet har vi valgt at flytte genstandene tilbage på den plads, hvor de ifølge installationsmanualen er placeret. Ligeledes er installationsmanualen blevet opdateret, så vi ved hvilke materialer de har brugt af, og som evt. vil skulle suppleres hvis/når værket skal opstilles igen. Hvis du kigger ind af vinduerne i kunstværket vil du kunne se, at Simon Starling har genskabt interiøret meget korrekt. Udover dukketeaterudstyr, komplet køkken og møbler findes bl.a. tomme plastflasker, brugte askebægre, en skraldespand, malingsbøtter, batterier, sæbeboblevand osv. Samlet set indeholder værket over 1000 dele, hvilket stiller store krav til opbevaring, når værket engang skal pakkes ned da hver genstand stiller særlige krav til opbevaring i forhold til relativ fugtighed og temperatur.

En anden stor installation som for tiden kan ses på SMK er Kenneth Balfeldt og FOS’ campingvogn Fuck the Danish aktiverings police – USSR fra 2004. Campingvognen blev oprindeligt skabt som et møderum til Mændenes Hjem – et værested for hjemløse på Vesterbro. Inde i vognen var det oprindeligt muligt for de hjemløse at afspille musik fra en bilradio, som var monteret i væggen. I kommoden fandtes A4 ark med nyttig information om gratis/billig mad og overnatningsmuligheder i Københavnsområdet. Endvidere var der monteret en ventilator, som var tændt 24 timer. På SMK er det tilladt for publikum at gå ind i værket. I den dialog som foregik med kunstnerne under opstillingen af værket lagde Kenneth Balfeldt og FOS meget vægt på at musikken stadig skulle kunne afspilles, og at ventilatoren fungerede. Ligeledes skulle der ligge kopier med nyttig information i kommoden, som publikum har mulighed for at tage.

Eftersom der sjældent er to installationer der er helt ens, er det et spørgsmål fra gang til gang hvordan man dokumenterer opstillingsprocessen og efterfølgende vælger at bevare værket. Det internationale forskningsprojekt Inside Installation som løb fra 2004-07 fokuserer netop på problematikkerne omkring installationer. Herigennem kan der indhentes mere information

Med venlig hilsen
Kathrine Segel
Konservator for Nutidskunst og Skulptur

]]>
Webmaster Tue, 29 Jul 2014 13:53:00 +0200
Æggehvidefernis http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/hos-konservatoren/faq/artikel/aeggehvidefernis/ Jeg skriver noter til Anna og Michael Anchers breve, som udgives af Det Kongelige Bibliotek. I 1879... En æggehvidefernis var en midlertidig fernis som man brugte på oliemalerier. Oliefarver er meget længe om at tørre (ved meget pastose farvelag kan det tage flere år) og maleriet kan ikke ferniseres med en harpiksfernis før det er tørt. Æggehvidefernissen blev derfor brugt, hvis maleriet ikke var fuldstændig tørt, men skulle se godt ud på en udstilling eller ved et muligt salg. Senere kunne kunstneren så fjerne fernissen med vand og påføre en harpiksbaseret fernis.

Eckersberg beskrev i sine dagbøger, hvordan han i marts 1827 ferniserede et maleri midlertidigt med æggehvide og vaskede det af igen en måned senere (Villadsen, V. ”C.W. Eckersbergs dagbøger, 1810-1837”, København: Nyt Nordisk Forlag, 2009, s. 243 og s. 250).

Praksissen med at fernisere med æggehvide er også omtalt i et dansk magasin for kunstnere og håndværkere (URSIN, G. F. & HUMMEL, C. G. 1838. Om anvendelsen af fernisserne. Nyt Magazin for Kunstnere og Haandværkere, 2, s. 246-256) og i Bouviers instruktionsbog for malere (BOUVIERS, M. B. L. 1838. Volständige anweisung zur Oehlmalerei für Künstler und Kunstfreunde, Halle, Schwetschke und Sohn). I denne senere engelske udgave, der findes online, kan man finde en fin beskrivelse af praksis på side 281


Med venlig hilsen
Cecil Krarup Andersen
Malerikonservator, PhD

]]>
Cecil Krarup Andersen Tue, 29 Jul 2014 13:50:00 +0200