Statens Museum for Kunst - Pressemeddelelser - RSS http://www.smk.dk/om-museet/presse/pressepressemeddelelser/ Seneste indlæg da Statens Museum for Kunst - Pressemeddelelser - RSS http://www.smk.dk/typo3conf/ext/tt_news/ext_icon.gif http://www.smk.dk/om-museet/presse/pressepressemeddelelser/ 18 16 Seneste indlæg TYPO3 - get.content.right http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss Thu, 14 Dec 2017 12:53:00 +0100 Fra idé til mesterværk: Hvordan bliver et kunstværk til? http://www.smk.dk/om-museet/presse/pressepressemeddelelser/artikel/fra-ide-til-mestervaerk-hvordan-bliver-et-kunstvaerk-til/ En ny udstilling på SMK diskuterer, hvordan kunstnerisk kreativitet har udfoldet sig gennem tiden... Paolo Veronese, El Greco, Rembrandt, Edgar Degas, Nicolai Abildgaard, Bertel Thorvaldsen, Christen Købke, P.S. Krøyer og mange flere af kunsthistoriens store mestre og deres mesterværker kan hele foråret opleves på SMK. Udstillingen Art in the Making kigger kunstnerne over skuldrene og giver indblik i de overvejelser, de har haft, da de skabte deres værker.

For hvordan bliver et kunstværk til? Hvordan opstår idéen, og hvilke processer går værket igennem, før det er færdigt? Det forsøger udstillingen at give bud på og inviterer publikum til at følge eksempler på den kunstneriske proces fra idé til færdigt værk.

Gennem mere end 150 tegninger, grafiske værker og malerier – fra det 15. til det 20. århundrede – kan man udforske sammenhængen mellem skitser og færdige værker – og undersøge, hvordan kunstnerisk kreativitet har udfoldet sig på forskellig vis gennem tiden.

Med på udstillingen er sjældent viste værker fra Den Kongelige Kobberstiksamling og en række hovedværker fra bl.a. Louvre i Paris, British Museum i London, The Metropolitan Museum of Art i New York og Nationalmuseum i Stockholm

Myten om det kreative geni
Myterne, om hvordan et kunstværk bliver til, er mange. Fælles for dem alle er imidlertid den antagelse, at kunstnere er udstyret med særlige kreative evner, der adskiller dem fra andre mennesker. Inspiration, evnen til at få øje på muligheder skjult for almindelige dødelige samt en altopslugende arbejdsindsats er de tre oftest forekommende ingredienser i myterne om, hvordan kunst bliver til.

Udstillingen Art in the Making punkterer myterne og viser, at kreativitet i høj grad er en arbejdsproces. Og at de fleste kunstnere skaber et kunstværk gennem håndværk og hårdt arbejde, hvor masser af skitser går forud for et færdigt værk.

Et helt livs forskning
Udstillingen Art in the Making er blevet til på baggrund af seniorforsker og leder af SMK’s Forskningscenter for Tegnekunst Chris Fischers livslange forskning i ældre tegnekunst. Fischer er en internationalt anerkendt forsker i tegnekunst og har bl.a. lavet udstillinger på Louvre i Paris, Uffizierne i Firenze, Courtauld Gallery i Londong og Museum Boijmans Van Beuningen i Rotterdam. Han er verdens førende forsker i den italienske renæssancekunstner Fra Bartolommeo, som sammen med Leonardo da Vinci, Rafael og Michelangelo er højrenæssancens fire mest betydningsfulde kunstnere

Til udstillingen udgives et omfattende katalog af Chris Fischer, hvor den kreative proces fra idé til færdigt billede undersøges trin for trin i en række værker. Forfatteren ser også på andre faktorer som bl.a. tradition, økonomi og samfundets krav, der har spillet ind på værkerne.

ART IN THE MAKING
Fra ide til mesterværk. En udstilling om kunstværkets tilblivelse
8. februar – 6. maj 2018

Hent pressebilleder i høj opløsning


Pressevisning af udstillingen Art in the Making
tirsdag 6. februar 2018, kl. 10-13.
Samme dag åbner Skarpretteren – Et værk i tid.


For yderligere information kontakt venligst:
Chris Fischer
Leder af Forskningscenter for Tegnekunst og seniorforsker
Tlf.: +45 2552 7212
Email: chris.fischer_@_smk.dk

Mette Houlberg
Kunstformidler
Tlf.: +45 2552 7186
Email: Mette.Houlberg_@_smk.dk

Karen Søndergaard
Presseansvarlig
Tlf.: +45 2552 7203
Email: karen.soendergaard_@_smk.dk

Hovednavne på udstillingen

Internationale hovednavne på udstillingen er:
Hans Holbein d.Æ. (Tysk, 1460-1470 - 1524), Vittore Carpaccio (Italiensk, Ca. 1460 - Ca. 1526), Donato Bramante (Italiensk, 1444 - 1514), Fra Bartolommeo (Italiensk, 1472 - 1517), Paolo Veronese (Italiensk, 1528 - 1588), Federico Barocci (Italiensk, 1528 - 1612), El Greco (Græsk, 1541 - 1614), Guercino (Italiensk, 1591 -1666), Rembrandt van Rijn (Hollandsk, 1606 - 1669), Giovanni Antonio Pellegrini (Italiensk, 1675 - 1741), Jean-Baptiste Greuze (Fransk, 1725 - 1805), Edgar Degas (Fransk, 1834 - 1917)

Danske hovednavne er:
Nicolai Abildgaard (1743 - 1809), Jens Juel (1745 - 1802), Bertel Thorvaldsen (1770 - 1844), Christen Købke (1810 - 1848), P.S. Krøyer (1851 - 1909), Niels Larsen Stevns (1864 - 1941), Edvard Weie (1879 - 1943)

Størstedelen af udstillingen består af sjældent viste værker fra Den Kongelige Kobberstiksamling på SMK, men udstillingen viser også værker fra internationale samlinger som fx British Museum, London, The National Gallery, London, Ashmolean Museum, Oxford, The Metropolitan Museum of Art, New York, Royal Collection, Windsor Castle, Fondation Custodia, Paris, Louvre, Paris, Rijksmuseum, Amsterdam, Nationalmuseum, Stockholm.

]]>
Karen Søndergaard Thu, 14 Dec 2017 12:53:00 +0100
Ny udstilling i x-rummet: SÅ LÆNGE DET VARER* http://www.smk.dk/om-museet/presse/pressepressemeddelelser/artikel/ny-udstilling-i-x-rummet-saa-laenge-det-varer/ Fra 7. december 2017 viser x-rummet på SMK udstillingen SÅ LÆNGE DET VARER* af den internationalt... Fra 7. december 2017 viser x-rummet på SMK udstillingen SÅ LÆNGE DET VARER* af den internationalt anerkendte kunstner Nairy Baghramian. Med en installation skabt specielt til x-rummet, reflekterer Baghramian over den institutionelle ramme som et eksperimentelt rum, der stilles til rådighed for samtidskunsten.

I sin mangefacetterede skulptur implementerer Nairy Baghramian en arkitektonisk reminiscens fra det vigtige udstillingssted The Renaissance Society i Chicago og refererer dermed til den amerikanske institutions historie og betydning. Skulpturen til SMK er baseret på loftsgitteret i The Renaissance Society, og med overflytningen til x-rummet sætter hun fokus på den gensidige afhængighed mellem den kunstneriske skabelse og den institutionelle repræsentation.

Den oprindelige loftskonstruktion i stål fungerede som et strukturelt arkitektonisk element, der bar lamper med mere. Gennem årtier blev den bearbejdet af kunstnere og inddraget i deres udstillinger. I dag er konstruktionen taget ned, men Baghramian har sikret sig et stykke af det originale gitter og brugt det til at støbe sin skulptur fra. Gitteret fungerer som grundform for Baghramians skulpturelle indgreb i x-rummet, men i hendes version er den oprindelige solide og vægtbærende struktur transformeret til lette, semi-transparente former understøttet af tynde polerede metalstænger.

Gitterværket i stål kan ses som en støttekonstruktion for The Renaissance Society og er blevet et ikon for institutionen, som har været en generel inspiration for kunstinstitutioner, der samarbejder med samtidskunstnere. Baghramians skulptur bugter sig gennem x-rummet og peger på det eksperimentelle potentiale, som rum som dette understøtter. Baghramian er generelt interesseret i ”støtter” – i det, som holder noget oppe; det, som noget står på; det som understøtter og afstiver funktioner i vores kroppe, i vores rum og i vores tilværelse som sådan.

Som det ofte er tilfældet med Baghramians installationer, bruger hun fotos til at tilføje et ekstra betydningsniveau. På denne udstilling viser hun selvportrættet Smart Water, som er en reference til den offentlige skulptur Uden titel fra 1991 af den amerikanske konceptkunstner Michael Asher, der er opstillet ved University of California, San Diego. Fotoet viser Baghramian, der drikker af Ashers skulptur, der er udformet som den type drikkefontæne, som findes overalt i officielle amerikanske bygninger – men Ashers er lavet i sten og til et udendørs rum.

Udstillingens titel SÅ LÆNGE DET VARER* er en oversættelse af tekst-værket AS LONG AS IT LASTS* af kunstneren Lawrence Weiner, som i 1994 malede en version af værket på væggen i The Renaissance Society.

Om Nairy Baghramian
Den tyske kunstner Nairy Baghramian (født i 1971 i Isfahan, Iran) bor og arbejder i Berlin, Tyskland. Udstillingen i x-rummet er hendes første soloudstilling i Skandinavien.

Baghramians øvrige udstillingsaktiviteter omfatter bl.a. DOCUMENTA 14, Kassel (2017), Skulptur Projekte Münster 2017 og 2007 samt soloudstillinger på fx Walker Art Center, Minneapolis (2017–18), S.M.A.K. Museum of Contemporary Art, Ghent (2016), Museo Tamayo, Mexico City (2015) og Art Institute of Chicago (2014).


Nairy Baghramian: SÅ LÆNGE DET VARER*
7. december 2017 – 2. april 2018


>> Hent pressebilleder
>> Mere om x-rummet


Udstillingsåbning 6. december kl. 17-19
Alle er velkomne. Fri entré til udstillingen.

For presseadgang til udstillingen inden åbning, kontakt venligst Ayoe Torbensdóttir, ayoe.torbensdottir_@_smk.dk, og aftal nærmere.


For yderligere information, kontakt venligst
Marianne Torp
Førsteinspektør og seniorforsker
E: marianne.torp_@_smk.dk
T: +45 2552 7224

Ayoe Torbensdottir
Kommunikationsmedarbejder
E: ayoe.torbensdottir_@_smk.dk
T: +45 2552 7205



Stor tak for støtte til x-rummet

 

]]>
Ayoe Torbensdóttir Mon, 04 Dec 2017 17:38:00 +0100
Juleværksteder, juletræsskulptur – og den svære jul http://www.smk.dk/om-museet/presse/pressepressemeddelelser/artikel/julevaerksteder-juletraesskulptur-og-den-svaere-jul/ I december inviterer SMK familier til at slå sig løs i museets juleværksteder. Til "Søndag for... Kreative juleværksteder
Hvis du følger lyden af knitrende vat og travle sakse, finder du Børnenes Værksted. Her kan man hver weekend producere julepynt og julekunst af alverdens sjove materialer.

Museets huskunstnere står klar til at hjælpe fantasien på gled. Anbefalet alder: + 3 år. 

Datoer: 2., 3., 9., 10., 16., & 17.  kl. 11.30 - 16.30
Pris: 30 + entré


Børneomvisninger: Den festlige og den svære jul
Vi tænker tit på julen, som en tid pyntet i rødt og guld, fuld af forventningens glæde og sne og kælketure. Men jul kan også være ikke at have råd til julegaver, ensomhed eller at skulle navigere i en sammenbragt families forskellige meninger om, hvordan en jul skal holdes. 

Vær med, når vi ser på julen gennem SMK’s samling af 700 års kunst. Anbefalet alder: +4 år.

Datoer: 3., 10., og 17. december kl. 13 -13.45
Gratis, når entréen er betalt.


Søndag for børn: Pynt et juletræ
Engle, julehjerter, nisser og musetrapper i massevis. Alle børn er inviteret til at være med, når vi til Søndag for Børn overpynter et juletræ sammen, så det bliver helt skulpturelt.

Vi har bunker af guld, sølv, vat, piberensere, englefjer og alle regnbuens farver. Anbefalet alder: +3 år. 

Dato: 3. december kl. 11.30 - 15.30
Gratis, når entréen er betalt.


Ris a la mande og varm kakao
Brug for en pause? I caféen kan man i december måned nyde en omgang ris a la mande og varme sig på en dampende kop kakao.

>>Se pressefotos om julen på SMK<<


For yderligere information, kontakt venligst:

Astrid Boye Wiik
Kommunikationsmedarbejder
astrid.wiik_@_smk.dk
Tlf: 25527278

Michael Hansen
Værkstedsansvarlig
michael.h_@_smk.dk
Tlf: 25527187

]]>
Astrid Wiik Thu, 16 Nov 2017 12:58:00 +0100
Feministisk symposium: CUT THE GAP http://www.smk.dk/om-museet/presse/pressepressemeddelelser/artikel/feministisk-symposium-cut-the-gap/ 17. november mødes kunstnere, teoretikere, kuratorer og kritikere på SMK for at diskutere køn og... I samarbejde med billedkunstnerne Michala Paludan, Lea Porsager, Anne Mette Schultz og kurator Malene Dam inviterer SMK til det internationale symposium CUT THE GAP, som undersøger feministiske praksisser i kunstverdenen.

Symposiet diskuterer, hvordan en historisk og strukturel kløft, et køns- og diversitetsproblem, fortsat gennemsyrer kunstverdenen. Samtidig præsenteres de kunstneriske og kuratoriske kræfter, som insisterer på at være besværlige, og som strategisk udfordrer institutionerne, klasseværelset, kunsthistorien, atelieret og de kommercielle gallerier.

Programmet for dagen veksler mellem keynotes-foredrag og paneldebatter og afsluttes med en performance af Liv Schulmann. Herefter fortsætter CUT THE GAP ind i SMK FRIDAYS med performances, filmvisninger og præsentationer af værker fra SMK’s samling og arkiv.

Alle er velkomne. Symposiet foregår på engelsk og er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Hent en billet


PROGRAM
17. november 2017, kl. 9-16

9:00-9:30 Velkommen
Registrering, kaffe og velkomst

Mikkel Bogh, direktør, SMK
Birgitte Anderberg, museumsinspektør og seniorforsker, SMK
Malene Dam, kurator
Michala Paludan, billedkunstner
Lea Porsager, billedkunstner
Anne-Mette Schultz, billedkunstner

9:30-10:30 KEYNOTE
Catherine de Zegher, direktør, Museum of Fine Arts, Gent: Women’s Art Out Front

10:30-12:00 PANEL
"What forms of history can feminism offer in the space of the museum?"
Birgitte Anderberg, museumsinspektør og seniorforsker, SMK
Temi Odumosu, kunsthistoriker, Malmö Universitet
Sara O’ Keeffe, kurator, New Museum, New York

12:00-13:00 Frokostpause

13:00-14:00 KEYNOTE
Iris van der Tuin, Associate Professor, Liberal Arts and Sciences, Utrecht Universitet, Holland: How Maria Popova (1984- ) helps me understand Susanne K. Langer (1895-1985)

14:15-15:30 PANEL
Take Possession – Unruly Biographies
Bruce Hainley, Associate Chair, Graduate Art, ArtCenter College of Design & Contributing Editor, Artforum
Ann Lislegaard/Bob Smith, billedkunstnere, Copenhagen
Kenyatta A. C. Hinkle, billedkunstner, Los Angeles og Oakland,

CA. 15:30 PERFORMANCE
The empathy
Liv Schulman, billedkunstner

CUT THE GAP er støttet af Oticon Fonden, Slots- og Kulturstyrelsen og Statens Kunstfond.

For yderligere information, kontakt venligst:
Birgitte Anderberg Museumsinspektør og seniorforsker, SMK
Tlf. +45 2552 7211
Email: birgitte.anderberg_@_smk.dk

]]>
Karen Søndergaard Thu, 09 Nov 2017 10:13:00 +0100
Kommende udstillinger på SMK http://www.smk.dk/om-museet/presse/pressepressemeddelelser/artikel/kommende-udstillinger-paa-smk/ Vinteren og forårets udstillinger på SMK byder på alt fra halvtransparante silikonefomer over... Nairy Baghramian
7. december 2017 –  2. april 2018


Nairy Baghramian, Smart Water (after Michael Asher, Untitled 1991, UCSD), 2017. Courtesy the artist and Marian Goodman Gallery.

SMK præsenterer et helt nyt projekt af kunstneren Nairy Baghramian. Hun er født i 1971 i Isfahan, Iran, men bor og arbejder i dag i Berlin. Baghramian arbejder med skulptur og interesserer sig for de æstetiske og idemæssige betydninger som forskellige materialer og ikke mindst kombinationen af dem besidder.

Til x-rummet på SMK har Baghramian produceret et stort skulpturelt værk, hvor mælkede, halvtransparente silikoneformer balancerer på høje blanke stålben. X-rummet er SMK’s platform for samtidskunst, hvor internationale kunstnere inviteres til at vise nye værker lavet specielt til rummet.

Udstillingen er den første solopræsentation af kunstneren i Skandinavien.

Art In The Making.
Fra idé til mesterværk. En udstilling om kunstværkets tilblivelse
8. februar –  6. maj 2018



Alessandro Casolani (1552 - 1607),
Ung kvinde som betragter et kranium , før 1591.
Olie på lærred. 62.9 x 44.7 cm. SMK.

Hvordan bliver et kunstværk til? Hvordan kommer en kunstner fra idé til færdigt mesterværk? Det forsøger udstillingen Art In The Making at svare på. Publikum får mulighed for at kigge kunstneren over skulderen og følge den kunstneriske arbejdsproces gennem en perlerække af hovedværker og sjældent sete tegninger og skitser fra Den Kongelige Kobberstiksamling.

Art In The Making punkterer idéen om, at et kunstværk skabes ud af den blå luft, og at udformningen af det færdige værk ligger fast fra begyndelsen. Skitser, forarbejder og de færdige værker sammenstilles og formidles med en detektivisk og detaljeorienteret tilgang. Det skal være med til blotlægge de overvejelser, som kunstneren har haft, mens værket blev til. 

Art In The Making præsenterer omkring 200 værker fra 1400-tallet og frem til i dag.

Ursula Reuter Christiansen: Skarpretteren
8. februar –  10. juni 2018



Ursula Reuter Christiansen, Skarpretteren, 1971

"Det næste store øjeblik i historien tilhører os.". Sådan slutter Ursula Reuter Christiansens filmværk Skarpretteren fra 1971. Kortfilmen gør op med sin samtids og historiens opfattelse af kvindens roller som fx mor  ved bogstaveligt talt at slå en kvinde ihjel  og ser frem mod kvindens frigørelse.

Fra februar udfolder SMK universet omkring Skarpretteren i en installation, der ud over selve filmen, præsenterer materialer fra filmen som fx dragter og Skarpretterens økse, plakatudkast, filmens originale lydbånd af Henning Christiansen samt korrespondancer fra tiden, hvor man kan dykke ned i, hvordan tidens feministiske miljø i Danmark og Tyskland tog i mod filmen.

Med i installationen er også en række helt nye silketryk baseret på filmen.

Hvordan bliver et kunstværk til? Hvordan kommer en kunstner fra idé til færdigt mesterværk? Det forsøger udstillingen Art In The Making at svare på. Publikum får mulighed for at kigge kunstneren over skulderen og følge den kunstneriske arbejdsproces gennem en perlerække af hovedværker og sjældent sete tegninger og skitser fra Den Kongelige Kobberstiksamling.

Art In The Making punkterer idéen om, at et kunstværk skabes ud af den blå luft, og at udformningen af det færdige værk ligger fast fra begyndelsen. Skitser, forarbejder og de færdige værker sammenstilles og formidles med en detektivisk og detaljeorienteret tilgang. Det skal være med til blotlægge de overvejelser, som kunstneren har haft, mens værket blev til.

Art In The Making præsenterer omkring 200 værker fra 1400-tallet og frem til i dag.

]]>
Karen Søndergaard Tue, 07 Nov 2017 14:07:00 +0100
Familien anno 2017 til debat i ny udstilling på SMK http://www.smk.dk/om-museet/presse/pressepressemeddelelser/artikel/familien-anno-2017-til-debat-i-ny-udstilling-paa-smk/ Gillian Wearing er optaget af virkeligheden. I sin kunst lader hun almindelige mennesker komme til... Hele sin karriere har den engelske kunstner Gillian Wearing (f.1963) været optaget af, hvordan familien skal forstås og hvordan vi løbende reviderer vores opfattelse af den. Og hun arbejder med at belyse, hvordan vores relationer med andre mennesker er med til at forme mønstrene i vores liv.

Fra 13. oktober 2017 præsenterer SMK udstillingen Gillian Wearing – Family Stories, som viser en række af kunstnerens værker fra begyndelsen af 90'erne og frem til i dag. Udstillingen har familien som omdrejningspunkt og omfatter både fotografi, film og skulptur.

”Jeg er på udkig efter situationer, hvor der er et element af sandhed. Det er ikke interessant at forholde sig til en frit opfundet forestilling eller fantasi om, hvad en familie er; dem kan man selv lave. Hvis man skal se noget om, hvordan andre mennesker har det, så vil man se noget, der er ærligt,” forklarer Gillian Wearing.

SMK’s udstilling Gillian Wearing – Family Stories åbner samme dag, som Wearings helt nye værk En rigtig dansk familie bliver afsløret i Museumshaven foran SMK. Et stort projekt, som involverer en monumental, offentlig bronzeskulptur af en dansk familie, 492 danske familier, et dommerpanel og et tv-program – og udstillingen på SMK, som også viser processen med at finde frem til En rigtig dansk familie.

13. oktober 2017 – 7. januar 2018
GILLIAN WEARING – FAMILY STORIES

>> Download pressefotos
>> Læs biografi om Gillian Wearing
>> Læs om kataloget GILLIAN WEARING Family Stories

En rigtig dansk familie

Offentlige skulpturer og statuer forestiller traditionelt overdimensionerede, mytiske skikkelser, kendte, royale eller helte, men aldrig familier. Med det landsdækkende skulpturprojekt "En rigtig dansk familie" har Gillian Wearing imidlertid sat sig for at finde en familie fra Danmark, som bliver foreviget i en 1:1 bronzeskulptur og placeret et centralt sted i København.

Projektet startede i efteråret 2016, hvor alle familier i Danmark blev inviteret til at deltage i konkurrencen om at blive foreviget i bronze. 492 familier meldte sig, og et dommerpanel valgte siden en familie ud, som nu er blevet modelleret i fuld størrelse og støbt i bronze. DR har fulgt hele processen: Fra interviews med de tilmeldte familier rundt i hele Danmark over dommerpanelets votering til udpegningen af vinderfamilien. DR’s tre udsendelser om projektet bliver sendt 2., 9. og 16. oktober 2017 på DR2.

Wearing har gennemført skulpturprojektet to gange før i hhv. Trento og Birmingham. Her hed projekterne "A Typical Trentino Family" (2008) og "A Real Birmingham Family" (2014). Så mens projekterne i England og Italien handlede om at finde en familie, der repræsenterede en by, har hun i Danmark fundet en familie, der repræsenterer hele nationen.

“Jeg synes, det er meget svært at forholde sig til langt de fleste af de monumenter, man ser rundt omkring i verden. De forestiller altid berømte mennesker, og de står som regel højt hævet over os, så man dårligt kan se dem. De er stillet op på en piedestal og er skabt ud fra en fiktiv forestilling om den pågældende person. Det her vil derimod være baseret på rigtige, nulevende mennesker. Og på det tøj, de har på i virkeligheden. Jeg vil gerne lave værket i bronze, fordi en familie skal være stærk, ligesom bronzen,” forklarer Gillian Wearing.

"En rigtig dansk familie" er initieret af Kunsthal Aarhus og er et samarbejde mellem Gillian Wearing, Kunsthal Aarhus, DR og SMK. "En rigtig dansk familie" er støttet af Bikubenfonden, Københavns Kommune og Statens Kunstfond.


For yderligere information, kontakt venligst:
Marianne Torp, førsteinspektør og seniorforsker
Tlf. +45 2552 7224
Email: marianne.torp@smk.dk

Karen Ormstrup Søndergaard, presseansvarlig
tlf. +45 2552 7203
Email: kos@smk.dk

]]>
Karen Søndergaard Wed, 20 Sep 2017 08:32:00 +0200
På tåspids midt i billedkunsten http://www.smk.dk/om-museet/presse/pressepressemeddelelser/artikel/paa-taaspids-midt-i-billedkunsten/ Kunst og ballet smelter sammen dette efterår, når Den Kongelige Ballet og SMK inviterer på små... Det er en velkendt historie, at billedkunstnere til alle tider har fundet inspiration i kunsthistorien og skabt deres værker på skuldrene af fortidens store kunstnere. Men billedkunsten bruges også som afsæt for kreative processer for mange andre kunstarter. 

Dette efterår rykker balletdansere fra Den Kongelige Ballet ind på SMK for at finde inspiration i billedkunsten. Midt i kunsten vil de danse en række nye balletforestillinger, som er inspireret af museets kunstværker og udvalgte perioder i kunsthistorien. 

Tre generationer mødes
Onsdag den 6. september vil en af nutidens store balletstjerner, tidligere mestre og nogle af morgendagens helt unge talenter møde hinanden midt mellem kunstværker fra starten af det 20. århundrede. 

I direkte dialog med værker af blandt andre Vilhelm Lundstrøm, Jais Nielsen, Edvard Weie og Jens Adolph Jerichau kan man opleve korpsdanser Benjamin Buza i en solodans. Han akkompagneres af 11 udvalgte dansere fra kompagni B, som er et kompagni af unge talenter fra balletskolen, og tidligere stjerner fra den kongelige ballet, der som noget særligt denne aften vil indtage udstillingsgulvet på SMK. 

Fri entré med billet til SMK eller SMK Årskort

Næste forestillinger: 4. okt., 1. nov. og 6. dec. Her vil nye dansere fra Den Kongelige Ballets kompagni indtage nye sale og gå i dialog med nye værker på SMK. Hold øje med programmet og tidspunktet i kalenderen.


Om Benjamin Buza
26 år. Uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole og har siden 2010 været ansat som korpsdanser ved Den Kongelige Ballet. Medvirker i DR’s aktuelle programserie ”I forreste række”.
Lær mere om Benjamin Buza her.

Om Kompagni B
Kompagni B er et initiativ, der skal udvikle ballet som kunstform og den næste generation af balletdansere ved Den Kongelige Ballet. Her kan danserne undersøge deres talent og arbejde sammen som et kompagni. Kompagniet består af elever mellem 14 og 16 år, der selv varetager teknikken, forestillingerne og de koreografiske opgaver under ledelsen af kunstnerisk leder Ann Crosset. Kompagni B optræder på udvalgte skoler, i byrummet, på institutioner o.lign. Kompagni B er verdens første børnekompagni tilknyttet en national balletskole.

Støttet af Bikubenfonden

]]>
Karen Søndergaard Fri, 01 Sep 2017 09:33:00 +0200
Kulturmødet Mors: Find indre ro sammen med Unges Laboratorier for Kunst http://www.smk.dk/om-museet/presse/pressepressemeddelelser/artikel/kulturmoedet-mors-find-indre-ro-sammen-med-unges-laboratorier-for-kunst/ SMK inviterer til kulturpolitisk meditation og dartturnering på Kulturmødet på Mors. Det er museets... Hver onsdag bliver SMK indtaget af ca. 20 unge mellem 15 og 25 år, som arbejder frivilligt på museet med brugerindragende projekter i ULK – Unges Laboratorier for Kunst. Tidligere har ULK udsmykket både stofindtagelsesrum og metrohegn i København, og nu sætter de kulturpolitik og fremtidens museum på dagsordenen på årets Kulturmøde på Mors.

For hvordan kan det være, at hver anden dansker peger på kulturområdet, hvis der skal findes besparelser i samfundet? Og hvorfor har danskerne så svært ved at forholde sig til de forskellige kulturpolitiske retninger og deres betydninger? Hvad kan man bruge kunst til – og hvordan skaber kunsten en sammenhængskraft?

ULK vil på en karikaturlignende facon tage disse store spørgsmål op i en række kulturpolitiske meditationsseancer og dartturneringer:

Kulturpolitisk Meditation
Gennem kulturpolitisk meditation inviterer ULK Kulturmødets gæster til at revurdere deres selvindsigt og fælleskulturelle identitet.

ULK vil fungere som kunstmeditationsguider og gennem megafon og lydcollage bliver deltagerne introduceret til, hvordan samtalen om de forskellige politiske retninger inden for kulturpolitik, og konsekvenserne af samme, kan foregå mellem du og jeg.

Kulturpolitisk Dartturnering
Gennem inspiration fra idræts- og foreningslivet, vil ULK styrke det folkelige fællesskab. Kulturmødets gæster kan deltage i en dartturnering og skyde med pile efter elitære, nationale, sociale og liberale motiver i medbragte kopier af kunstværker fra SMK. Undervejs vil deltagerne skulle tage stilling til spørgsmål om kulturpolitik gennem de handlinger, de foretager sig i spillet. 

Praktisk
Hvor: Kulturmødet Mors, 25. august, kl. 16-20 (gratis) og igen i København på Code Art Fair, 2. september kl. 11-18 (gratis).

Mere om arrangementet på Kulturmødet Mors

Mere om ULK på Code Art Fair

For yderligere information, kontakt venligst:
Louise Springborg
Interaktionsdesigner, SMK
Telefon: +45 5082 0609
E-mail: louise.springborg_@_smk.dk

Karen Ormstrup Søndergaard
Presseansvarlig, SMK
Telefon: +45 2552 7203
E-mail: kos_@_smk.dk




Om ULK – Unges Laboratorier for Kunst
ULK er SMK's community for unge mellem 15 og 25 år. Museets unge frivillige arbejder med brugerinddragende projekter i tæt samarbejde med museets ansatte.

ULK fungerer som facilitatorer for formidling af kunst i alle afskygninger, og de er i kraft af dette vigtige forandringsagenter for SMK.

ULK skaber uvurderlige relationer både gennem modige, eksperimenterende projekter internt med formidlere, kunstnere, kuratorer og interaktionsdesignere – og gennem samarbejder med eksterne kreative miljøer på festivaler, digitale platforme og i byens rum.

ULK arbejder for at formidle kunst og er i kraft af deres rolle optaget af, hvilken betydning kunst kan have i forskellige sammenhænge på tværs af befolkningsgrupper.

]]>
Karen Søndergaard Thu, 17 Aug 2017 15:25:00 +0200
SMK Fridays: Din kloge fredagsbar er tilbage http://www.smk.dk/om-museet/presse/pressepressemeddelelser/artikel/smk-fridays-din-kloge-fredagsbar-er-tilbage/ Musik, art talks og en salon, hvor du kan få malet ørerne grønne. SMK er klar med en ny sæson SMK... 25. august slår Statens Museum for Kunst dørene op til sæsonens første SMK Fridays med et væld af billeder, ord og toner. I anledning af Cph Art Week slår SMK og Museet for Samtidskunst i Roskilde kræfterne sammen og inviterer til en aften under overskriften Sound & Vision, som udforsker krydsfeltet mellem visuel og auditiv kunst.

Hele aftenen kan man opleve gigantiske totalinstallationer, koncert-performances og kunstværker, hvor lyd og billede mødes og smelter sammen. Som altid vil der også være art talks, drinks, kunstner-dj’s og håndholdt mad.

Kom og få malet dit øre grønt
Den danske fluxus-kunstner og komponist Henning Christiansen udråbte i 1984 året til Green-ear-year. Som en aktion overtog han en hel dag en barberstol i en frisørsalon i Horsens og malede grønne ører på alle, der havde lyst. Det grønne øre er en gestus, der handler om at lytte til naturen og al den lyd, der er derude, som var det musik. I aften kan alle igen få malet et grønt øre at lytte med.

Lydperformance med Felia Gram-Hanssen & Meshes
I 1984 skabte Henning Christiansen partituret Grundtone. Udstyret med to trommesæt, fritstående bækkener og to dansere genopfører og fortolker kunstner og musiker Felia Gram-Hanssen sammen med performancegruppen Meshes denne aften værket.

Koncertperformance med Peter & the Danish Defence

I samarbejde med det danske forsvar har kunstner og musiker Peter Voss-Knude fortolket tidligere udsendte soldaters tanker og oplevelser til popsange, tegninger og videoværker. Denne aften opfører Peter & the Danish Defence en koncertperformance, der bygger på det årelange samarbejde med det danske forsvar og samtaler med soldater.

Under en motorvejsbro
I x-rummet kan man lidt endnu opleve den anerkendte britiske kunstner Mark Leckeys gigantiske motorvejsbro. En totalinstallation, hvor samspillet mellem den enorme fantombro og det specialproducerede lydværk tager dig med på en rejse tilbage til kunstnerens barndomsskjulested. Aftenen igennem er der art talks under motorvejsbroen om, hvordan lyde, ting og billeder kan trigge minder, tanker og følelser.

Street food, bar og museums-is
Som noget særligt vil der til denne SMK Fridays være madvogne og barer i både museets for- og baghave. I Østre Anlæg byder Kødbyens Mad & Marked i samarbejde med Copenhagen Cooking på food talks, musik og kreative smagsoplevelser. Og i Museumhaven er det som sædvanligt muligt at købe mad og drikke. Men SMK Fridays-menukortet har i sensommerens anledning et twist: Den populære SMK-is specialproduceret af Østerberg is.

Og meget mere… bl.a. præsenterer kunstnerne Kasper Vang og Jonas Olesen fra Institut for Dansk Lydarkæologi dj-sets med musik fra Museet for Samtidskunsts lydarkiv og store pladesamling. Og på Scenen vises Christian Marclays videoværk Telephones fra 1995 – et sammenklip af telefonsamtaler fra kendte Hollywood-film. Man kan også være med, når vi i bogstaveligeste forstand hiver originale, kunstneriske idéer op af lommerne og går til kunsten med korte, skarpvinkede art talks.


Hent pressefotos



Praktisk information
SMK Fridays: Sound & Vision
25. august kl. 16-22
Gratis

Følg med på Facebook


For yderligere information, kontakt venligst:

Ayoe Torbensdóttir
Kommunikationsmedarbejder
Tlf: 2552 7205
E: ayoe.torbensdottir@smk.dk



SMK Fridays er støttet af Bikubenfonden

 

 

 

 

Om SMK Fridays

Syv fredage om året slår Statens Museum for Kunst dørene op efter lukketid og inviterer alle interesserede indenfor til at udforske kunsten i nye rammer.

SMK Fridays foregår i tidsrummet kl. 16-22, er gratis og kræver ingen tilmelding. Programmet varierer fra gang til gang, men der er som regel forskellige art talks i udstillingerne, musik, film e.l. på Scenen og kunstner-DJ’s.

SMK FRIDAYS #28 – 25. august l kl. 16-22
SMK FRIDAYS #29 – 15. september l kl. 16-22
SMK FRIDAYS #30 – 17. november l kl. 16-22

]]>
Ayoe Torbensdóttir Thu, 10 Aug 2017 20:50:00 +0200
Efteråret på Statens Museum for Kunst: Familiehistorier, kongelige balletdansere og koncertperformance http://www.smk.dk/om-museet/presse/pressepressemeddelelser/artikel/efteraaret-paa-statens-museum-for-kunst-familiehistorier-kongelige-balletdansere-og-koncertperform/ 13. oktober 2017 - 7. januar 2018: Gillian Wearing – Family StoriesTil efteråret sætter den... 13. oktober 2017 - 7. januar 2018: Gillian Wearing – Family Stories
Til efteråret sætter den britiske kunstner Gillian Wearing (f. 1963) fokus på familien i udstillingen Family Stories på SMK. Udstillingen præsenterer videoværker, fotografiske værker og skulpturer, der fortæller både rørende og ubehagelige historier om familier og de relationer, der kan være mellem de forskellige familiemedlemmer – fx mellem mor og barn.

Gillian Wearing er kendt for at bruge ”almindelige” mennesker – herunder sig selv og sin egen familie i sine værker. Hun har blandt andet skabt en serie af fotos, hvor hun ved hjælp af masker genskaber sig selv som barn og ung og iscenesætter sig som sine søskende, forældre og bedsteforældre.

I Selvportræt, 3 år gammel kigger en lille pige ud mod beskueren. Hun ser lidt utryg ud. Men der er også noget andet galt. Det er en voksens øjne, der kigger på os gennem en barnemaske. Gillian Wearings portræt af pigen er et portræt af hende selv som både barn og voksen.

Hent pressebilleder

Læs mere


Hver den første onsdag i måneden hele efteråret optræder Det Kongelige Teaters balletdansere på SMK - midt i kunsten. Foto: Camilla Winther.

Hver onsdag 6. september - 13. december 2017:
Hvad skal du lave onsdag aften?
Krydr din onsdag aften med en art talk, lækker aftensmad og en overraskende kunstoplevelse. Hver onsdag holder SMK åbent til kl. 20, så du kan opleve kunsten om aftenen. Alle museets udstillinger er åbne, og kunsten foldes ud i særlige oplevelser.

Når vi skyder SMK Onsdag-sæsonen i gang 6. september bliver det bl.a. i samarbejde med Den Kongelige Ballet, der med afsæt i museets værker og udvalgte perioder i kunsthistorien skaber en række nye forestillinger midt i kunsten. De kongelige balletdansere kan opleves flere gange i løbet af aftenen hver den første onsdag i måneden (6.sep., 4. okt., 1. nov. og 6. dec.).

På SMK Onsdage kan du også være med i tegne-workshops, høre art talks og meget mere. SMK Onsdag er hver onsdag kl. 17-20. Adgang med entrebillet til museet eller årskort. 

Hent pressebilleder

Programmerne for SMK onsdag kommer løbende på smk.dk


25. august, 15. september og 17. november 2017: SMK Fridays
Gå på opdagelse på SMK efter lukketid, og udforsk kunsten i uformelle og anderledes rammer, når museet inviterer indenfor til SMK Fridays.

Programmet ændrer sig fra gang til gang, men opskriften er altid en god blanding af kunst, musik, performance, art talks, film, fredagsbar og gadekøkken.

Det hele foregår på udvalgte fredag kl. 16-22. SMK Fridays er gratis og åbent for alle. Tilmelding er ikke nødvendig.

Praktisk information
Balletforestillingerne er gratis, når du har købt entré (eller via SMK Årskort). Ingen tilmelding nødvendig.

Læs mere

Sæsonstart 25. august

Balletforestillingerne og SMK Fridays er støttet af Bikubenfonden.


]]>
Karen Søndergaard Thu, 06 Jul 2017 08:36:00 +0200