Statens Museum for Kunst - SMK blogger http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/smk-blogger/ Seneste indlæg da Statens Museum for Kunst - SMK blogger http://www.smk.dk/typo3conf/ext/tt_news/ext_icon.gif http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/smk-blogger/ 18 16 Seneste indlæg TYPO3 - get.content.right http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss Thu, 22 Sep 2016 09:51:00 +0200 Udstillingsovervejelser – materialitet og sanselighed som fortællegreb http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/smk-blogger/artikel/udstillingsovervejelser-materialitet-og-sanselighed-som-fortaellegreb/ Af kunstformidler Mette Houlberg RungEn udstilling er et fortællemedie. Forskellige virkemidler,... Af kunstformidler Mette Houlberg Rung

En udstilling er et fortællemedie. Forskellige virkemidler, fortællegreb og dramaturgiske overvejelser bliver taget i brug, når vi arbejder med særudstillinger på SMK. I dette indlæg reflekterer jeg lidt over, hvad en udstilling er, hvordan udstillingen Flygtige øjeblikke – Tegninger af Auguste Rodin blev til og hvilke valg, vi tog under udarbejdelsen af den.

Helt grundlæggende er en udstilling en fortælling i rum. Kunstværker, tekster, billeder, lyde osv. arrangeres mere eller mindre struktureret i et designet miljø, som vi som brugere så bevæger os igennem. Udstillingen adskiller sig på den måde fra fx filmen, hvor publikum sidder stille foran lærredet og får præsenteret billeder og lyd i fortløbende sekvenser. Den adskiller sig også fra teateret eller dansen, hvor kroppe i bevægelse traditionelt er på scenen, mens man selv holder sig i ro.

Udstillingen er altså en unik genre. Brugeren bevæger sig gennem den, stopper, fokuserer og lader sig rive med af specifikke dele. Det er en oplevelse, hvor både krop og hjerne er i spil, og hvor både følelser og intellekt stimuleres.

Forskning her på SMK har vist, at vores nysgerrighed og vores umiddelbare tiltrækning af ting leder os rundt i udstillingen. Den franske filosof Michel de Certeau beskriver i sin bog The Practice of Everyday Life (1984), hvordan grundplanen af en by er udtænkt af kommunale byplanlæggere og organiseret af regler osv. Dette er byen som helhed. Men fodgængeren ser aldrig denne by. I stedet bevæger hun sig rundt i sine egne kvarterer, skyder genveje og laver stier, som ingen havde planlagt. Hun skaber sin egen by.

Disse tanker passer godt på udstillingen. Man drives rundt af, hvad der tiltrækker en, finder sine yndlingssteder og bruger tid, der hvor det giver mening for en selv. Man klipper sin egen oplevelse sammen, som når man klipper en film ud fra et råmateriale. Ingen mennesker ser derfor den samme udstilling.

Forskningsbaserede udstillinger
På SMK har udstillingerne næsten altid rod i et kunsthistorisk forskningsprojekt. Gennem flere år har en forsker arbejdet med et projekt, og konklusionerne bruges som udgangspunkt for den historie, der fortælles i udstillingen. Hovedingrediensen er altid værkerne.

Udstillingen er en unik mulighed for at samle originale kunstværker – nogle gange bliver de fløjet ind fra hele verden og ses sammen for første og måske sidste gang. Værkerne fremhæver bestemte ting ved hinanden, og sammenstillingerne giver derfor nye oplevelser af værkerne. Værkernes organisering underbygges traditionelt med tekst og måske billeder, lyd og film. Der knyttes også typisk et katalog til udstilling, hvor man kan fordybe sig yderligere i forskningen.

Nye fortællegreb
Men der er også andre måder at fortælle på i en udstilling end med tekst, lyd eller film. Er det fx muligt at formidle gennem materialitet, sanselighed og rum?

På SMK har vi i flere år eksperimenteret med udstillingsarkitekturen som et kropsligt og sanseligt møde, hvor farver, former og materialer bidrager til oplevelsen. Men vi vil gerne undersøge dette dybere. Kan man engagere kroppen og kommunikere ved at bruge specifikke materialer, stemninger og arkitektur? Det var det benspænd, vi gav os selv, i forbindelse med udstillingen Flygtige øjeblikke – Tegninger af Auguste Rodin.

Rodin og hans tegninger
Udstillingens hovedperson, billedhuggeren Auguste Rodin (1840-1917), er en af de helt store mestre i kunsthistorien. Og hvorfor er han så det? Rodin var en af de første billedhuggere, der moderniserede skulpturen. Indtil Rodin havde skulpturen mest været anvendt til klassiske og idealiserende portrætter og monumenter. Rodin begyndte at skildre erotik, følelser og bevægelse. Men udstillingen handler ikke om skulpturerne, heller ikke selvom der er seks styk med – den handler om hans tegninger.

Rodin tegnede gennem hele sin karriere, og der findes flere tusinde tegninger fra hans hånd. De er ikke skitser til skulpturerne, men værker i deres egen ret. Rodin forklarede selv i 1910, at tegningerne er nøglen til hans kunst, og at skulptur for ham var tegning i samtlige dimensioner. I tegningerne eksperimenterede Rodin med at indfange bevægelse, han legede med rummet og med materialerne. I tegningen var alt muligt, og erfaringerne han gjorde sig her, tog han med sig i arbejdet med leret.

Sanselighed og materialitet
Rodins tegninger er forskellige. Nogle er lag på lag af blæk, pen og gouache, andre har løse konturer og udflydende vandfarve. De fleste skildrer nøgne kvindefigurer. De virker flygtige, men er samtidig også gennemarbejdede og præcise – de har sarte farvesammensætninger, men er også kraftfulde og lidenskabelige.

For at pege på disse kvaliteter blev formidling og arkitektur tænkt helt tæt sammen. Til en vis grad har vi forsøgt at lade værkernes kvaliteter flyde ud og bliver en del af udstillingsarkitekturen. Dette ses fx i valg af væggens materialer, som med deres bejdsede overflader understøtter den laserende vandfarve eller betonvæggene, der taler med Rodins lag af blæk og gouache. Samtidig står værkerne alene på væggen. De traditionelle værkskilte er taget væk og informationen ligger i et ark, som man kan finde i hvert tema. Den øvrige tekst i udstillingen er placeret på lave borde, for at holde dem nedenfor værkniveau.


Auguste Rodin, Kentaur der kidnapper en ung mand, ca. 1880
Pen og brunt blæk, brun lavering, forhøjet med hvid dækfarve. SMK Foto


Foto fra udstillingen

Valgene om at bruge rene materialer og ikke bare male væggene i udstillingen har været nervepirrende for hele udstillingstemaet, fordi det er svært at forudsige, hvordan de store plader egentlig ser ud, når de er samlet og står som store vægge. Vil de tage magten fra værkerne? Hvordan ser det ud, når det bliver belyst? Hvordan ser pladernes samlinger ud?

Bevægelsen af kroppen
Udstillingens udformning tager også udgangspunkt i Rodins konsekvente arbejde med rum, retningsløshed og bevægelse: kig gennem sprækker, pauser, en skulptur, der trækker dig ind i et rum, et bord som grafikken lokker dig rundt om. Det er små greb som disse, der sætter kroppen i spil, og som er medskaber af den fortælling, som udstillingen lægger frem. Bænkene og podierne er med vilje designet brede og lave, så man skubbes ud mod værkerne og automatisk kommer helt tæt på.

Udstillingen som mødested for historier
Med udgangspunkt i værkerne har vi altså forsøgt at oversætte nøgleord fra den kunsthistoriske forskning til materialer og rum, og dermed fortæller vi på en lidt anden måde end vi plejer. Måske vil man opdage det, måske ikke, men en ting er sikkert: Udstillingen vil af publikum blive brugt på mange forskellige måder. De vil gøre udstillingen til deres egen, kaste historier ind i den, der blandes med dem, vi lægger frem men forhåbentlig mærke i kroppen, hvordan Rodin arbejder med materialitet, sanselighed og rum.

Udstillingsteamet bag Flygtige øjeblikke – Tegninger af Auguste Rodin består af rumdesigner Pernille Jensen, museumsinspektør Thomas Lederballe og kunstformidler Mette Houlberg Rung.

]]>
Mette Houlberg Rung Tue, 20 Sep 2016 12:50:00 +0200
Flerstemmighed http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/smk-blogger/artikel/flerstemmighed/ SMK har indgået et samarbejde med Images 16-festivalen, som præsenterer visuel samtidskunst fra... SMK har indgået et samarbejde med Images 16-festivalen, som præsenterer visuel samtidskunst fra lande i Mellemøsten, Asien og Afrika. Hermed søger vi som museum at afspejle og udvikle os i takt med det omgivende samfund.

Af Berit Anne Larsen, Formidlingschef på SMK


I SMK’s rammeaftale med Kulturministeriet står der blandt andet, at vi skal ”bidrage til at redefinere museet som institution i det 21. århundrede” og ”som samfundsaktør generelt”. Det er en af de mange gode grunde til vores samarbejde med Images 16. Partnerskabet giver mulighed for at præsentere udstillinger, der introducerer flere og mere utraditionelle stemmer i både udstillinger og aktiviteter: I migrationsudstillingerne ved at lade CAMP kuratere, i To verdener som én ved at lade den pakistanske kunstner Aisha Khalid reflektere mødet mellem to visuelle regimer, og i SMK Ansat ved at gå i dialog med mange nye stemmer i mødet mellem SMK-ansatte og nye medborgere i arbejdet med museets værker.

Vi er som organisation nysgerrige efter at undersøge dette felt af flerstemmighed. Netop fordi det i høj grad handler om at introducere flere narrativer, om identiteter og forhandlinger om betydning. Den franske kurator og kunstkritiker Nicolas Bourriaud sagde i et foredrag i København ved dette års Chart Art Fair-messe: “What is a subject if not narration? It is not being born here or there. What we are is our destination”.

Vi ser en mulighed for at bevæge os fra diskussionen om integration og inklusion, nye stemmer som additioner og frem mod debatter om hybrider i stedet for.

Vi ser med andre ord diversitet som et grundvilkår.

En ny virkelighed
Måske ligger kulturinstitutionernes berettigelse netop i at rumme mulighederne for at tænke imod de billeder og strukturer, vi kender? At være åben over for medborgernes bidrag til at ændre ordenen, præcis som kunstneren er kendt for at gøre det. Det karakteristiske ved denne opfattelse af et demokrati er, at den tegner en bevægelse væk fra det demokratiske samfund som en stat, en borger er medlem af, og hvor fokus primært er på pligter og rettigheder. En bevægelse frem mod et demokratisk samfund, hvor det centrale er fælles kulturelle oplevelser og konstruktioner af betydninger. Altså en bevægelse fra borgeren som et disciplineret subjekt til en kritisk, reflekteret medborger.

En central del af dannelsen udgår fra de billeder og fortællinger, vi bruger til at finde mening med de liv, vi lever, og med de fællesskaber, vi indgår i. Kunstens og kulturens åbne rum, hvor vi møder og konfronteres med det, som udfordrer, inspirerer og unddrager sig hverdagens pragmatik, giver mulighed for at forholde os til vor tid, samfund og historie på nye måder.

Ifølge filosof Zygmunt Bauman er et inkluderet individ et individ, der frit bevæger sig i det globale netværk, og som konstant søger efter nye personlige udfordringer i mødet med forskellige fællesskaber. Relationerne i fællesskaberne spiller en central rolle, da det er gennem relationerne, at moral og værdier bliver forhandlet.

I dag lader oplysningstanken, som museet som dannelsesinstitution er en del af, sig forny. Oplysning handler ikke blot om at lære en kulturel kanon, men i lige så høj grad om at skabe et fundament for, at alle borgere i samfundet kan stille spørgsmål, bruge deres sanser kritisk og komme i dialog med andre; dvs. agere inden for kunstfeltets rammer.

Med Images 16-samarbejdet søger museet at afspejle og udvikle sig i takt med det omgivende samfund. Som SMK-direktør Mikkel Bogh udtrykker det:

”Samarbejdet med Images 16 ligger i direkte forlængelse af vores strategiske satsning og løfte til omverdenen om kontinuerligt at udforske, hvad det vil sige at være et nationalgalleri. Som galleri for hele nationen er vi forpligtet til at forholde os undersøgende til vores praksis og samlinger. Både i forhold til de udstillinger vi skaber, de værker vi samler, og de sprog vi taler. Vi har forpligtet os på at have en særlig opmærksomhed på, at Danmark er mere sammensat end nogensinde før. Det er vores opgave at præsentere den del af kulturarven, vi tager vare på, på en levende og interessant måde for et bredt publikum. De aktiviteter, vi skaber sammen med Images, er symbolske og en vigtig markering af vores strategi.”

Som Danmarks nationalmuseum for kunst er SMK’s rolle fortrinsvis at samle og udstille europæisk kunst. Men hvad betyder det i en efterhånden ekstremt globaliseret kunstverden, der ser meget anderledes ud, end den gjorde for bare 20 år siden, som Mikkel Bogh også anfører. I samarbejdet med Images 16 stiller SMK spørgsmålene: Hvad vil det sige at være et nationalt kunstmuseum i dag? Og hvad er det for en nation, vi er nationalgalleri for? I mødet med Aisha Khalids værker, CAMP’s migrationspolitiske udstillinger og de udenlandske projektmedarbejdere kan vi forhåbentlig komme lidt tættere på svarene.

]]>
Berit Anne Larsen Tue, 13 Sep 2016 12:46:00 +0200
Er museerne langt ude på nettet? http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/smk-blogger/artikel/er-museerne-langt-ude-paa-nettet/ Af Mikkel Bogh, SMK's direktør, og Merete Sanderhoff, museumsinspektør og seniorrådgiver på SMK.... Af Mikkel Bogh, SMK's direktør, og Merete Sanderhoff, museumsinspektør og seniorrådgiver på SMK.

Flere debattører har på det seneste, og med rette, påpeget, at kunst og kultur er fraværende i den politiske debat – ikke mindst op til folketingsvalg. Politikerne behandler ikke kunst og kultur som nødvendige brikker i det store samfundspuslespil, hvor emner som sundhed, integration og økonomisk vækst tydeligvis vejer tungere.

Ofte reduceres kunst og kultur til bløde værdier, der må komme i anden række, når midler skal fordeles. Men undersøgelser viser, at oplevelsen af og deltagelsen i kunst og kulturliv udgør et væsentligt grundlag for et velfungerende samfund med en engageret demokratisk debat og borgere med høj livskvalitet og ydeevne. Hvorfor udebliver dette perspektiv i den politiske debat? Hvordan kan vi indfange den reelle samfundsværdi, vi skaber som aktører i kunstlivet.

Øget fokus på museers samfundsmæssige værdi
En stribe internationale undersøgelser og rapporter har gennem de senere år sat fokus på de samfundsmæssige værdier, museer og kulturinstitutioner skaber. Museer markerer sig stærkt, både på ‘bløde’ værdier som social sammenhængskraft, demokratisk sindelag og almen dannelse, og de mere ‘hårde’ som bidrag til økonomisk vækst, urban udvikling og skabelse af nye jobmuligheder.

Museer medvirker til at skabe betingelserne for den høje livskvalitet, som danskerne er kendte for, og som Danmarks Statistik fra september vil begynde at måle, på samme måde som de måler BNP. Det er i tråd med, at lande som England og Holland i de senere år har målt på museernes samfundsopbyggende og livsforandrende egenskaber (fx Museums Change Lives og More than worth it. The social significance of museums).

Museum i en digital tidsalder
Men i en digital tidsalder er det ikke tilstrækkeligt at måle museers samfundsværdi på brugen af de fysiske genstande og bygninger alene.

Takket være internettet og sociale medier kan vi være i dialog med hele verden, på tværs af geografiske, sproglige og kulturelle grænser. Det har åbnet hidtil usete muligheder for, at vi som museer kan udvide vores samfundsmæssige rækkevidde og gennemslagskraft. Det kan vi gennem vores digitaliserede samlinger og den viden, der tilflyder nettets millioner af brugere. Ikke kun som det fysiske museums forlængede åbningstid og udstillingsvindue, men som en værktøjskasse af værdifulde redskaber i form af billeder, historisk viden og strukturerede data, som bliver til byggeklodser i hænderne på borgerne på deres daglige livslange dannelsesrejse  – en rejse, som i dag i høj grad næres af nettet.

Stigende efterspørgsel på digitalt indhold
Med et internet, der bugner af information, er noget af det helt særlige, vi på museerne kan tilbyde folk, indhold i høj kvalitet. Indhold fra kilder som folk ved, de kan stole på.

Ikke kun formelle uddannelsesinstitutioner som folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser efterspørger i stort omfang digitalt indhold fra troværdige kilder. Også uformelle læringsmiljøer som Maker Culture, Fab Labs og Wikipedia, der hastigt udvikler sig til knudepunkter for opøvelse og deling af viden og kompetencer på globalt plan, efterspørger i stigende grad åbent tilgængeligt digitalt indhold, der frit kan genanvendes i nye sammenhænge – ofte med overraskende og innovative resultater til følge.

Inspireret af pionerinstitutioner i blandt andet Holland, USA og England har SMK de seneste år arbejdet på at frigive vores digitaliserede samlinger til fri og ubegrænset brug. Dermed vil vi understøtte læring, kreativitet, dannelse og nytænkning  – ikke blot for de ca. 400.000 gæster, der strømmer igennem museet om året, men også for de hen ved 30.000.000 brugere verden over, der hvert år er i berøring med vores samlinger på nettet. Takket være støtte fra Nordeafonden skalerer vi nu vores indsats op med SMK Open, der i løbet af de næste fire år vil sikre, at alle frit kan bruge museets digitaliserede ressourcer.

Digitalisering skaber værdi for brugerne
Det er indlysende sværere at måle på de gavnlige effekter af museerne, når de bliver sluppet løs som bits og pixels på det vildtvoksende, verdensomspændende internet. Vi ved fra løbende dataindsamling og udvekslinger med brugere og communities, at en frit genanvendelig kulturarv skaber stor værdi. For skoleelever og lærere. For forskere og studerende. For frivillige, der bidrager med deres tid og viden til berigelse af kulturinstitutionernes datasamlinger. For kreative og entreprenører, der udvikler nye forretningsmodeller og services på basis af frit tilgængelige offentlige data og dermed bidrager til samfundets vækst.

Vi skal blive bedre til at omsætte disse observationer til håndgribelige indikatorer på museernes relevans for samfundets trivsel og udvikling. Det bliver stadigt vigtigere i et politisk klima, hvor kulturen beskæres, medmindre den i tal kan godtgøre, at den skaber mere værdi, end den forbruger.

Når vi taler digitaliseret kulturarv, bevæger vi os op i en helt anden skala for rækkevidde og gennemslagskraft. Og det skal med i måden, vi tænker og opregner værdien af museer for samfundet.

Kunsten og museerne er vigtige for samfundet
I et nyligt blogindlæg opfordrer Charlotte S H Jensen fra Nationalmuseet/Rigsarkivet til, at vi begynder at måle på, hvad adgangen til digital kulturarv betyder for folks dannelse og livskvalitet. Vi er vant til at måle på antallet af gæster, der passerer gennem døren, og på hvorvidt de føler sig imødekommet, oplyst, underholdt og udfordret af vores udstillinger og formidling. Som et afgørende supplement hertil skal vi indsamle data om, hvad effekten er af, at folk gennem brugen af digitaliseret kulturarv

  • udvikler deres egen kreativitet.
  • får nye værktøjer og færdigheder, der gør dem stærkere på jobmarkedet eller på det personlige plan.
  • øger deres sociale netværk via mødet med andre kulturinteresserede på nettet.
  • føler, at deres livsglæde og livskvalitet generelt stiger som en afledt effekt af at have adgang til frit og aktivt at deltage i og forme kulturen.

Vi opfordrer ikke til, at museerne omsætter dybest set umålelige og uforudsigelige oplevelseskvaliteter til regnearkets rigide system. Men vi er overbeviste om, at det vil være gavnligt med mere analyse og statistik, som kan kaste lys over den værdiskabelse, som museerne og deres digitale ressourcer i stigende grad bidrager til.

Kunsten og museerne er vigtige for samfundet. Vi vil gerne forsyne en kommende politisk diskussion af kulturområdet med den nødvendige dokumentation.


Læs mere om:
SMK’s frie samlinger
SMK Open
SMK’s samarbejde med Wikipedia

]]>
Webmaster Wed, 10 Aug 2016 09:45:00 +0200
Sprogskolekursister på museum http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/smk-blogger/artikel/sprogskolekursister-paa-museum/ Læs med når museets direktør Mikkel Bogh blogger om det, det hele handler om: kunsten. I dette... Læs med når museets direktør Mikkel Bogh blogger om det, det hele handler om: kunsten.

I dette indlæg fortæller Mikkel Bogh om, hvordan SMK nytænker museets opgaver gennem programmer for sprogskolekursister på SMK.

 

Kulturinstitutionernes samfundsmæssige rolle og opgaver er ofte til debat. Sådan skal det være, for det står langt fra hugget i sten, hvilke funktioner kunsten, kulturen og dens institutioner udfylder hos den enkelte og i samfundslivet.

I en tid hvor besparelser rammer den danske kultursektor med stor styrke og omfattende konsekvenser, melder spørgsmålet om fokus på kerneopgaver versus nye innovative knopskydninger på de statslige institutioner sig som centralt. Stadigt oftere hører jeg det synspunkt gentaget, som var det et mantra, at vi i sparetider må holde fast i kerneopgaverne og neddrosle ambitionerne om at indvinde nyt land og at afprøve vores institutioners grænser. Jeg kunne ikke være mere uenig. Vi må gentænke vores opgaver, udvikle os og eksperimentere – i sparetider såvel som i andre tider.

Nytænkning af museets kerneopgaver

Helt bortset fra at ’sparetider’ ikke længere kan betegnes som en forbigående krise og en undtagelse i kulturlivet, men derimod nu efter mere end femten års støt bevillingsnedgang fremstår som en blivende tilstand, så forekommer det mig at være mere nødvendigt end nogensinde at forholde sig åbent og spørgende til spørgsmålet om, hvad et museums kerneopgaver består i.

Rammen er nok sat i og med loven om museerne, men det er trods alt ganske åbent for fortolkning, hvad for eksempel ’formidling’ og ’forskning’ indebærer, hvilket museernes forandringer over de seneste årtier da også til overflod bekræfter.

Inden for lovens vide rammer har kunstmuseernes funktionsmåde ændret sig markant. At bevare sin relevans, sin sprødhed og sin attraktion som kulturinstitution kræver først og fremmest en vilje til at følge og lytte til sine brugere, og så kræver det et blik for den generelle samfundsudvikling. Holder man blot fast i en bedaget forestilling om ’kerneopgaver’, som er formet til en anden tid og til andre brugere end vores, så risikerer institutionen at gå i stå eller miste vejgreb.

Museet som læringsrum

På SMK er formidling en kerneopgave på linje med indsamling, registrering, bevaring og forskning. Men formidling dækker over en mangfoldighed af aktiviteter, som ekspanderer med meget stor hast i disse år. Museumsoplevelsen bliver i højere grad en lagdelt og involverende oplevelse, som også gør museet til et komplekst læringsrum. For tiden arbejder vi særlig intenst på at videreføre de allerede gode erfaringer, vi har med at lave sprogundervisning med udgangspunkt i samlingens værker.

Museet har helt fra begyndelsen af sin tid som offentlig tilgængelig samling haft en pædagogisk funktion. Det er den tradition, der nu har fået nyt liv i vores arbejde med danskundervisning af sprogskolekursister fra danske sprogskoler. Efter min opfattelse løfter museet i dette arbejde en værdifuld og central integrationsopgave samtidig med, at det hermed opdager et for de fleste museer relativt uprøvet terræn.

Sprogskolekursister ansat på SMK

Sprogskolekursisterne på SMK er ikke blot på sprogkursus – i et særligt program bliver de også ansat på museet. Betydningen af det sidste skal ikke undervurderes. Ansættelsen, som varer i seks uger, giver en følelse af – og for de fleste kursister også en første erfaring med – tilknytning til det danske arbejdsmarked. Nye borgere opnår her større fortrolighed med sproget gennem direkte omgang med dansksprogede kolleger i virkelige arbejdssituationer og ikke mindst i mødet med en billedkunstnerisk kulturarv, som sætter egne erfaringer med billeder og kultur i spil.

Kombinationen giver dokumenteret gode resultater for selve sprogindlæringen. Men lige så vigtigt er det, at kursisterne får lettere ved at komme i arbejde, når først de har været igennem et, om end nok kortvarigt, projektansættelsesforløb, som indebærer, at de løser forskellige formidlingsopgaver.

For museet og dets brugere ligger der en særlig værdi i dette, at personer, som for nylig er kommet til landet og skal til at orientere sig i en mere eller mindre fremmed kultur, kan bringe nye erfaringer ind i mødet med samlingen og dermed bidrage med nye perspektiver. Alle bliver rigere.

En aktiv medspiller i samfundet

Med programmerne for sprogskolekursisterne har SMK videreført et af sine oprindelige formål og for så vidt en ’kerneopgave’, nemlig den at være et sted for læring og udvikling af kreative og andre kompetencer. Samtidig har vi taget et skridt i retning af at gentænke museets rolle i en tid, hvor kulturinstitutionerne har fået en historisk mulighed for at bidrage til samfundet – ikke blot i kraft af sin enestående samling af kunstværker, men også som konceptudvikler, som igangsætter af debat og som kvalificeret samlingssted for en bred skare af brugere.

At blive aktive medspillere i samfundet indebærer, at vi som institutioner ikke står stille og bare kigger ind mod os selv efter ’kerneopgaver’, som blev defineret for årtier siden. Opmærksomheden må være rettet mod den omgivende verden og de oplevelser og den viden, som kan have værdi for mennesker i dag. Det er blandt andet gennem sådanne indsatser, at vi opnår fornyet relevans, både for det trofast tilbagevendende publikum og for de nye brugere, som vover sig ind på museet for første gang.

Museet vokser

Programmerne for sprogskolekursisterne fylder måske ikke meget i SMK’s budget, og de kræver ekstern støtte, hvis de skal vokse i volumen, sådan som vi drømmer om, at de vil. Til gengæld antager de stadigt større betydning som inspiration til og model for, hvordan man som museum kan bidrage til at løfte en samfundsmæssig opgave på enten lokalt eller nationalt plan. I en tid med knappe økonomiske ressourcer har vi som kunstmuseum ikke råd til at lade være med at udvide vores grænser. Sprogskolekursisterne får museet til at vokse.

]]>
Webmaster Thu, 02 Jun 2016 10:39:00 +0200
Et nyt perspektiv http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/smk-blogger/artikel/et-nyt-perspektiv/ Lokal viden og omfattende vejledning har givet os værdifuld, ny dokumentation om en af... Af: Merete Sanderhoff
Museumsinspektør og seniorrådgiver i digital museumspraksis

For omtrent en måned siden havde jeg et møde med nogle kolleger fra Europeana på SMK. Hen imod slutningen af dagen tog jeg dem med på en tur gennem SMK’s faste udstillingerfor at skabe lidt afveksling fra mødelokalet og give dem chance for at opleve, hvad vi har her på Statens Museum for Kunst. I den allerførste sal stoppede en af gæsterne, den hollandske historiker Wim van Dongen, op foran et af mesterværkerne i vores samling af hollandsk kunst fra det 17. århundrede – Simon de Vliegers Skibe på Maasfloden ud for Rotterdam fra omkring 1652.

Wim genkendte motivet med det samme, og ifølge ham var det ikke en udsigt over Rotterdam, som titlen ellers indikerer, men over Dordrecht, der ligger 25 km sydøst for Rotterdam.

Hvordan vidste Wim det? Det gjorde han såmænd, fordi han kører forbi præcis den udsigt hver eneste dag på sin vej fra hjembyen Tilburg til arbejdet på Nationaal Archief i Den Haag. Derfor kunne han nemt få øje på, at den karakteristiske bygning på byens lave skyline er Grote Kerk – Dordrechts hovedkirke med sit høje, firkantede tårn.


Wim foran Simon de Vliegers maleri på SMK

Udsigten i dag
Efter sit besøg på SMK sendte Wim mig en lang e-mail, hvori han grundigt forklarede og dokumenterede, hvorfor han var overbevist om, at maleriet viser en udsigt over Dordrecht. Han vedhæftede endda et aktuelt billede af Dordrechts skyline, som den ser ud i dag, fotograferet fra togturen på vej til arbejde.

I dag blokerer en jernbanebro udsigten over floden til Dordrecht. Så for at give et mere nøjagtigt udsyn, supplerede han det med et link til Google Streetview fra Maas-flodens modsatte bred, hvor byen Zwijndrecht vender ud mod Dordrecht. Ifølge Wim må dette have været omtrent dét sted Simon de Vlieger stod, da han skitserede motivet i det 17. århundrede. Han vidste, at byen Dordrecht dengang var langt vigtigere end Rotterdam, hvilket underbygger dens appel som motiv til et stort landskabsmaleri. Wim sendte også et andet Google Streetview-link fra direkte foran Grote Kerk midt i Dordrechts gamle bymidte, hvor det karakteristiske kirketårn strækker sig mod himlen i al sin pragt.

Som toppen af kransekagen påpegede Wim også bygningen med det lille tårn, som er synlig i maleriets horisont, til venstre ved siden af skibene. Han argumentede for, at dette sandsynligvis er Hotel Bellevue, der blev bygget omkring 1607 bag en af byportene kaldet Groothoofdpoort i væggene omkring Dordrechts middelaldercentrum. Også dette dokumenterede han – blandt andet med et link til en internetkilde, der viser gamle, håndmalede fotografier af Groothoofdpoort, så vi kan sammenligne dem med bygningen i maleriet.



De mange møller
Som den historiker han er, fortsatte Wim med at fortælle om de mange møller, vi kan se i maleriets horisont, men som mangler i nutidige fotografier af bybilledet i dag.

I det 17. århundrede var der møller overalt i det hollandske landskab, men selvom landet stadigvæk er kendt for sine møller, er mange af dem forsvundet. Ikke desto mindre er der stadigvæk stor interesse for møllerne og deres historie, hvilket blandt andet kommer til udtryk på en Facebook-side dedikeret til de forsvundne Dordrecht-møller (på hollandsk ”verdwenen molens van Dordrecht”).

Lokal viden er et vigtigt input
Slutteligt sendte Wim et andet maleri fra samme periode, der viser en lignende udsigt til Dordrecht, nemlig dette maleri af Jan van Goyen, som var en af Simon de Vliegers samtidige (og som også er repræsenteret i SMK’s samling). Dette maleri blev vist på udstillingen Faces of Dordrecht i 2015 på Dordrecht museum (på hollandsk: ”Gezichten op Dordrecht”), hvilket endnu engang understreger Wims argument om, at SMK’s de Vlieger-maleri, der viser en lignende udsigt, rent faktisk er fra Dordrecht.

Wims lokale viden og grundige vejledning har givet os værdifuld, ny dokumentation om en af kunstperlerne i vores samling af hollandske mesterværker. Samlingens ansvarshavende kurator tilføjer de nye informationer til samlingens database, og det vil være et vigtigt input for hendes fremtidige forskning i og publikationer om Simon de Vliegers maleri.

]]>
Webmaster Wed, 04 May 2016 12:43:00 +0200
Jeg er @EuropeanaEu: find din helt(inde) i Europeana http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/smk-blogger/artikel/jeg-er-europeanaeu-find-din-heltinde-i-europeana/ SMK er en del af Europeana, Europas digitale platform for kulturarv, som er fuld af kulturelle... Der er et væld af kendte historiske ansigter i Europeana – lige fra Asta Nielsen til Zoroaster. Nogle er gamle, nogle er unge, mange er fortrolige, andre begravede i glemsel. Men hvem inspirerer dig, og hvorfor?

Vi vil rigtig gerne vide, hvem dine kulturelle heltinder og helte i Europeana er, og hvorfor du netop har udvalgt dem. Ved at dele dine fund under slagordet ‘Jeg er @Europeanaeu’ (I am @Europeanaeu) og hashtagget #AllezCulture er du med til at styrke folks bevidsthed om Europeana og øge interessen blandt politikere og fonde, så vi kan sikre opbakning til Europeana – også i fremtiden.

Hjælp andre med at finde din helt eller heltinde
Når du har valgt din heltinde eller helt, kan du for eksempel illustrere det med et portræt, et af deres bedste værker, en video eller et lydklip. Er du i det kreative hjørne, kan du lave en GIF eller en collage og dele med dit netværk. Husk at linke til der, hvor du fandt materialet i Europeana, så andre også kan have glæde af det.

Det er nemt at deltage. Når du tweeter et link til en genstand fra Europeana Collections, bliver et såkaldt ‘Twitter card’ automatisk genereret. Det giver dine følgere en forhåndsvisning af den genstand, du har delt.



Eksempel på et tweet med et Twitter card


Find nemt delbare værker
I Europeana findes optagelser af copyrightbeskyttede værker. Vi vil bede dig om at respektere, at nogle genstande ikke må deles på sociale medier. Du sikrer dig, at de værker du vælger egner sig til at blive delt, ved at tjekke copyright-oplysningerne, som ejeren har forsynet sine optagelser med. Copyrightoplysningerne finder du i højre side under hver genstand (se nedenfor).*

Du kan gøre det nemt for dig selv ved at klikke på filteret ‘Yes with attribution’ under ‘Can I use it?’ ude til venstre på sider med søgeresultater. Dette filter sikrer, at du udelukkende får resultater, som er egnede til at downloade og dele på sociale medier.

Hvis du er på jagt efter genstande, som du kan downloade til at remixe og dele, er der en nyttig genvej her: Filteret ‘Only items with direct links to media’ sørger for, at du kun finder genstande, som du kan downloade direkte fra Europeana.


Vi håber, at du vil være med, og at du finder dine heltinder og helte i Europeana. #AllezCulture!

Start din opdagelsesrejse

* Vil du gerne vide mere om, hvad de forskellige rettighedserklæringer betyder, som du møder i Europeana, er de forklaret her.

Skrevet af Merete Sanderhoff
Museumsinspektør / Seniorrådgiver på SMK

]]>
Merete Sanderhoff Mon, 02 May 2016 10:27:00 +0200
TIDSREJSEN – Aagaard (gen)oplevet http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/smk-blogger/artikel/tidsrejsen-aagaard-genoplevet/ I en ny udstilling på Trapholt har billedkunstner René Holm sammensmeltet fotografier fra... Når udstillingen TIDSREJSEN – Aagaard (gen)oplevet af billedkunstner René Holm åbner i morgen, 7. april, på Trapholt, er det en foreløbig kulmination på, hvad en 150 år gammel glaspladesamling kan føre til. Udstillingen er et moderne kunstnerisk mash-up, hvor der er leget og fabuleret gennem både det analoge og digitale medie på tværs af tid og rum.

En helt særlig samling i samlingen

Afsættet for udstillingen har været et unikt samarbejde mellem en kunstner, et arkiv og et kunstmuseum. Samarbejdet begyndte for lidt over et år siden, da Kolding Stadsarkiv i forbindelse med en magasinflytning opdagede, at der blandt vores store glaspladesamling befandt sig en helt særlig samling. Nemlig de over 150 år gamle kollodium-negativer efter Koldings første fotograf; Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard.

Aagaard, der var født den 16. august 1807 i Kolding, ernærede sig som maler, indtil han i 1857 som den første oprettede et fotografisk atelier i Rendebanen i Kolding. De næste 23 år tog han mere end 2000 portrætfotos af forskellige folkelige lag fra Kolding og omegn. Borgmesteren, købmanden, proprietæren, håndværkeren, tjenestepigen, daglejeren, håndværkeren og konfirmanden blev foreviget for eftertiden og fremstår i dag som en helt unik visuel fortælling om den lokale befolkning fra anden halvdel af 1800-tallet.

Fotografiets helt særlige stemning

Negativsamlingen stammer således fra fotografiets tidligste periode, hvor det nye medie for alvor fik et folkeligt gennembrud.

I 1851 fandt man frem til en teknik, der gjorde det muligt at fremstille flere aftryk fra et negativ. Selve negativet var et stykke håndskåret glas, hvor der hældtes en kollodiumblanding over, og efterfølgende blev glasset sat i sølvnitratbad. Den stadig våde glasplade blev placeret i kameraet, og fotografiet blev taget. I perioden blev der anvendt forskellige fremkaldelsesvæsker og -processer, der resulterede i varierende farvetoninger lige fra en dyb mørkeblå til en lysgullig brunlig nuance, hvilket Aagaards billeder også illustrerer, og som samtidig bidrager til fotografiets helt særlige stemning.

En mand med bowlerhat, stok og ternede bukser

Som et led i arkivets åbne strategi fik offentligheden allerede kendskab til samlingen meget kort tid efter, fundet var konstateret. Der blev påbegyndt en scanning af samlingen og oprettet en blog: www.aagaardsbilleder.dk, hvor projektet kunne følges.

Det førte til en henvendelse fra billedkunstner René Holm, der gennem dagbladet Jyske Vestkysten var blevet fascineret af billedet af en mand, der stod med bowlerhat, frakke, ternede bukser, stok og en taske skråt over skulderen og stirrede direkte ind i øjnene på avislæseren. Nysgerrigheden blev pirret. Hvem var han? Hvilket liv havde han mon levet, og hvilken tid udsprang han af? 

Den nysgerrighed og fascination delte René Holm med mange andre mennesker, der af den ene eller anden grund er blevet draget af samlingen. Uanset om det var slægtsforskere, kulturhistorikere, fotografer, kunstnere, modeforskere eller retsmedicinere, så åbnede negativsamlingen op for en lang række spørgsmål, der gjorde det åbenlyst, at samlingen havde et kæmpe formidlingspotentiale. Ikke mindst hvis vi som arkiv ville give den fri som en del af vores fælles kulturarv. Det ville vi gerne på Kolding Stadsarkiv, og derfor er det muligt at downloade de knap 1700 billeder, som i dag er scannet og ligger frit tilgængeligt i høj opløsning for alle via bloggen (www.aagaardsbilleder.dk).

Guldaldermalerier fra SMK møder Aagaards portrætter

På bloggen kan man fascineres over de mange facetter, som dette spejl af datidens mennesker byder på. Ligesom man kan nyde det tidlige fotografis helt særlige visuelle udtryk. René Holms rejse ind i disse mennesker blev også en rejse tilbage i tiden – og en rejse tilbage i ti konkrete Guldaldermalerier, der hermed sammen med 16 udvalgte portrætfotos på ny er blevet fortolket ind i en ny virkelighed. Fire af disse Guldaldermalerier er en del af samlingen på SMK – Statens Museum for Kunst. De udgør også en del af de værker, som SMK har valgt at lægge i public domain.


René Holms kunstneriske hack ind i 1800-tallets fotografi blev på samme vis et hack ind i en række af 1800-tallets store malerier. Hermed smeltede både analoge og digitale former sammen til et nyt udtryk, der samtidig understreger, hvordan vores fælles kulturarv kan anvendes på nye og overraskende måder.

 

 

En ny måde at tænke og bruge samlingen på

Aagaard-projektet har åbnet op for en ny måde at tænke og bruge samlingen på. Det gælder både den måde, som almindelige mennesker over hele landet er blevet inddraget på, hvor de har været medskabende i en stor del af de oplysninger, der foreligger om de enkelte personer. Men det gælder også de mange måder, som samlingen allerede er blevet anvendt på. Lige fra undervisningsforløb, informationsvidenskab, kulturarvshack (hack.dk), slægtsforskning, spil, re-enactment aktiviteter og nu – en kunstudstilling.

Aagaard har på magisk vis åbnet op for nye møder mellem både mennesker, steder og institutioner – fra René Holm til ”manden med bowlerhatten” – fra Esbjerg til Kolding og København – fra Kolding Stadsarkiv til Trapholt og SMK. 

Slip samlinger – og kreativiteten – fri!


Udstillingen TIDSREJSEN – Aagaard (gen)oplevet kan opleves på Trapholt frem til 11. december 2016

Hør billedkunstner René Holm fortælle om sit møde og arbejde med portrætfotografierne i Kulturlørdag på DR P1

]]>
Webmaster Wed, 06 Apr 2016 08:30:00 +0200
Mikkel Bogh blogger: Martinus Rørbyes "Udsigt fra kunstnerens vindue" http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/smk-blogger/artikel/mikkel-bogh-blogger-martinus-roerbyes-udsigt-fra-kunstnerens-vindue/ Læs med når museets direktør Mikkel Bogh blogger om det, det hele handler om: kunsten. I dette... Mikkel BoghLæs med når museets direktør Mikkel Bogh blogger om det, det hele handler om: kunsten.

I dette indlæg udforsker Mikkel Bogh SMK's værk Udsigt fra kunstnerens vindue af Martinus Rørbye.

Selvom vi i Martinus Rørbyes lille maleri nok ikke har at gøre med et indespærringsmotiv, så lades vi ikke i tvivl om kunstnerens selvbillede, når vi betragter det lillebitte fuglebur med den meget lille fugl, der ligesom svæver øverst i vinduet: Ligesom den, er han spærret inde i sit bur og trænger nu til at lette vingerne.

Udsigt fra kunstnerens vindue

Læs mere om værket og zoom ind på detaljer
Hent billedet i høj opløsning

Maleriet er udført af en ung kunstner med udlængsel. Men det hjemlige univers er ikke dæmoniseret eller trist, tværtimod: Hele den opmærksomhed han har lagt på genstandene i forgrunden, på potteplanterne i vindueskarmen, på lysets indfald gennem bladene, på potterne og gennem det draperede kniplingsgardin med kvaster, dets reflekser i vindueskarm og bordplade, kvasternes spejling i det ovale spejl øverst på vinduesrammen og tingenes spejlinger i mahognibordpladen… hele denne opmærksomhed kan ses som en anerkendelse af omsorgen for den nære verden.

En omsorg han også selv er blevet genstand for, og som måske har formet hans eget blik på verden; med et blik, der interesserer sig for lyset og overfladerne i den fortrolige verden, og som dermed – indirekte – påskønner de hænder, der har skabt dette interiør, sættes der også, om ikke lighedstegn, så i hvert fald en dialog i gang mellem kunstnerens og moderens eller kvindens omhu med at arrangere den verden af ting, som definerer et hjem.

Kvindelig tilstedeværelse
I det portræt af sin mor, som Rørbye udfører knap ti år senere, i 1834 (ligeledes i SMK's samling) viser han hende netop som en håndarbejdets kvinde, en robust husfrue med kyse, halvt gennemsigtig kniplingskrave (som uundgåeligt bringer tankerne hen på kniplingsgardinet i interiøret, sandsynligvis også fremstillet af moderen selv) og tung sort kjole, som optager hele den nederste halvdel af billedet; men dog en frue, der snarere end blot at posere faktisk producerer hjemlighed, her demonstreret gennem broderiarbejdet i de tydeligvis øvede hænder.

Ligefrem at betragte Rørbyes interiør med udsigt som et ”portræt” af moderen ville nok være at gå for langt i psykoanalytisk retning, men jeg kan ikke afstå fra at bemærke moderens eller lad os bare sige husfruens tilstedeværelse i hele maleriets forgrund, det vil sige i interiøret; husfruen, som har tilvejebragt denne hjemlighed, er indskrevet i maleriet og i det rum, maleriet viser.

Det ovale spejl fungerer i dette perspektiv næsten som en miniature, som et emblem på denne indskrivning af moderen i maleriet. Udtrykket ”at glimre ved sit fravær” ville være en passende betegnelse for måden, hvorpå maleriet tildeler denne i øvrigt – ikke mindst i samfundslivet – usynlige kvindelige tilstedeværelse en synlighed.

Det, som før var upåagtet og førte en tilværelse i historiens baggrund, trækkes her frem i forgrunden og gives en æstetisk autoritet, og for en stund får det intime rum lov til at fylde lige så meget som, eller ligefrem at overskygge, det heroiske og dramatiske i verden, i dette maleri repræsenteret ved orlogsskibene i baggrunden og alt, hvad de står for: forsvar, krig, handel og politik. Karakteristisk er det i denne sammenhæng, at orlogsskibet i midten ligger på land uden takkelage: Skibet har ingen handlekraft.

Nærhed og  udsyn
Rørbyes interiør med udsigt er et ungdomsværk, malet af en omkring 22-årig og stadigt hjemmeboende kunstner, endnu elev på Kunstakademiet i København og netop taget under C.W. Eckersbergs vinger.

Maleriet har både blik for det nære og udsyn mod en verden udenfor, uden at kontrasten mellem de to poler er synderligt pointeret eller dramatisk. Begge perspektiver mødes i skitsebogen, billedets mest fremtrædende genstand. Helt i billedets forgrund ligger bogen åben og tilsyneladende tom, som var den slået op med henblik på at modtage indtrykkene fra det, der kommer ind gennem vinduet.

Skitsebogens sider ligger dog i delvis skygge, de kalder ikke mere på betragterens opmærksomhed end de øvrige ting i rummet, men ligger snarere fremme som et diskret tegn, der minder os om udgangspunktet for maleriet: den personlige iagttagelse, den fortløbende skitseproces og dagbogsoptegnelsen, der registrerer dagenes gang og lysets bevægelser.

Skitsebogen er den genstand, kunstneren selv har det tætteste forhold til. Den genstand han om nogen bærer tæt på sig overalt, hvor han går, en forlængelse af hans bevidsthed, øje og hånd. Det er kunstnerens mest inderlige eje i hvilken vi som betragtere får både indblik og ikke-indblik: Vi præsenteres for dens sider, men har som udenforstående ikke ret eller adkomst til dens inderste indhold, som forbliver kunstnerens private – noget, der ikke kan deles.

Udforsk åbne og lukkede bøger i forårets udstilling
Den utilgængelige skitsebog? Lidt ligesom ideen om det ukendte og usynlige mesterværk er der noget tillokkende ved ideen. Men den bliver nok svært at lave en hel udstilling om. Til gengæld har vi Martinus Rørbyes lille maleri med udsigt fra forældrenes vindue med på forårets særudstilling Tæt på – Intimiteter i kunsten. Her vil der være masser af både synlige og usynlige rum. Og både åbne og lukkede bøger.

Fakta om værket

Kunstner Martinus Rørbye
Titel Udsigt fra kunstnerens vindue
Årstal ca. 1825
Størrelse 48.8 x 40.8 x 8.4 cm
Materiale Olie på lærred
]]>
Webmaster Fri, 08 Jan 2016 14:55:00 +0100
Wiki Labs – berigelse af kunsthistorien på Wikipedia http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/smk-blogger/artikel/wiki-labs-berigelse-af-kunsthistorien-paa-wikipedia/ Af Merete Sanderhoff, inspektør og seniorrådgiver for digital museumspraksis SMK og den... Af Merete Sanderhoff, inspektør og seniorrådgiver for digital museumspraksis

SMK og den Hirschsprungske Samling samarbejder med Dansk Wikipedia om at forbedre viden og ressourcer om kunsthistoriske emner på Wikipedia. Hver måned mødes en gruppe kunstinteresserede, wikipedianere og museumsfolk på SMK til Wiki Labs, hvor vi sammen lærer om hvordan man skriver til Wikipedia. Det er til gavn for alle – også dig.

Statens Museum for Kunst og Den Hirschsprungske Samling er statslige museer. Det betyder at vores samlinger tilhører alle, og at vi varetager dem på vegne af befolkningen. I en digital tidsalder arbejder vi med nye måder at være relevante for alle i samfundet, også dem der ikke besøger museer så ofte, eller ikke er særligt interesserede i kunst. Hvordan kan vores samlinger blive nærværende og meningsfulde for flere end dem, der gæster museerne?

Hvorfor samarbejder vi med Wikipedia

Igennem de seneste årtier har museer verden over digitaliseret deres samlinger, og mange har også lagt dem på nettet, så man kan se hvad de har at byde på. Men for mange brugere på nettet er det ikke nok at kunne se billeder af kunstværkerne – de skal også kunne tage dem og benytte dem til nye formål. Det gælder for eksempel de mange frivillige verden over, der skriver, redigerer og forbedrer artikler i den åbne encyklopædi Wikipedia. Wikipedia henter alle sine billeder fra medierepositoriet Wikimedia Commons der, som navnet antyder, er en ’fælled’ – dvs. billederne i Wikimedia Commons ejes af og må benyttes af alle. Fordi Wikipedia er en åben encyklopædi, kan den kun benytte billeder, der ikke er underlagt eksklusivrettigheder såsom copyright.

Wiki Labs

Museer ligger inde med tonsvis af digitaliserede kunstværker, som på grund af alder er fri af copyright. Traditionelt har museernes billeder været lukket inde bag betalingsmure. Men i dag, hvor vi har et internet, der flyder over med billeder, har flere og flere museer erkendt, at hvis vores billeder skal have en chance for at blive opdaget og benyttet, så skal de være frit tilgængelige på nettet. En del museer rundt om i verden har i de senere år frigivet deres digitale kunstskatte til fri afbenyttelse. Det åbner op for, at billederne også kan tilflyde Wikimedia Commons og bruges til at illustrere Wikipedia artikler.

Wikipedia har 18 milliarder sidevisninger og 500 millioner unikke besøgende – hver måned. Den åbne encyklopædi findes på 250 forskellige sprog, og rummer 37 millioner artikler. Museer, der frigiver deres billedsamlinger, har chancen for at bidrage til denne enorme vidensbank, der dagligt vokser med over 1.000 artikler på verdensplan.

Museer ligger inde med værdifulde ressourcer for Wikipedia, i form af troværdige gengivelser af kunstværkerne i vores samlinger, og indgående viden om disse værker og historierne omkring dem. Store internationale museer som Rijksmuseum i Amsterdam, National Gallery of Art i Washington og The Getty Museum i Los Angeles har åbne samlinger, der beriger tusindvis af Wikipedia-artikler og fører til millioner af sidevisninger med disse museers billeder. (Se flere åbne samlinger).

Det har vi ladet os inspirere af på Den Hirschsprungske Samling og SMK. Vi har frigivet højopløselige billeder af værker i vores samlinger, og siden 2014 har vi afholdt en række arrangementer og workshops i samarbejde med Dansk Wikipedia, for at lære om hvordan vi bedst understøtter Wikipedias vækst og forbedring.

Wiki Labs

Brugerinvolvering – mere end et buzzword

Her i efteråret har vi afholdt månedlige Wiki Labs, med deltagelse af wikipedianere, museumsfolk, og andre der er interesserede i at skrive til Wikipedia. For os som museer er det en fantastisk måde at møde folk, der allerede skriver og redigerer Wikipedia-artikler, eller har en passion for og viden om kunst, som de gerne vil i gang med at dele. Samtidig har vi lejlighed til at fortælle om aktuelle kunsthistoriske emner, der kan oprettes eller forbedres, og lære om hvordan vi kan berige Wikimedia Commons med vores digitaliserede samlinger.

Wiki Labs er et af de steder, hvor vi samarbejder med vores brugere på en berigende og meningsfuld måde. Når vi inviterer til Wiki Labs er det i en erkendelse af, at der er masser af mennesker udenfor museerne, der ligger inde med værdifuld viden om kunst. Det har Wikipedia for længst og til overflod bevist, med sine millioner af brugerskabte artikler om alt fra Rafael til raketvidenskab. Som offentligt museum og dannelsesinstitution ser vi det som en vigtig opgave at støtte op om den vidensproduktion, der sker på nettet, med de værdifulde råmaterialer, som vi kan levere: Kvalitetsbilleder af kunstværkerne, og troværdige kilder til ny viden og forståelse af kunsten og dens mange historier.

Crowdsourcing er et af de buzzwords, der florerer når vi taler om brugerinddragelse, og Wikipedia er ofte blevet fremhævet som et af verdens mest omfattende og succesfulde crowdsourcing-projekter. Begrebet blev oprindeligt lanceret i 2006, og er siden blevet præciseret i takt med at crowdsourcing har bredt sig i hele verden og til alle dele af samfundet. En kort og præcis definition lyder, at crowdsourcing er en problemknuser- og produktionsmodel, der faciliteres online ("An online distributed problem-solving and production model". Daren C. Brabham, Crowdsourcing, MIT Press 2013.

Det problem, der dagligt knuses af wikipedianere i hele verden, er fri adgang for alle til viden om alting. Det er en enorm ambition, som er work-in-progress, og det er en ambition som Wikipedia har til fælles med kulturarvsinstitutionerne. Siden Oplysningstiden, hvor offentlige museer blev etableret, har det været vores fornemste opgave at formidle og udbrede viden om kunst og kulturhistorie til alle, og dermed fungere som vigtige dannelsesinstitutioner i et oplyst og demokratisk samfund.

Internettet har givet os helt nye muligheder for at opfylde denne rolle, med langt større rækkevidde for vores virke end hidtil. Fordi Wikipedia er den mest omfattende og anvendte kilde til viden for verdens borgere, er det et helt naturligt sted at sætte vores samlinger i spil. Når vi afholder Wiki Labs er det for at facilitere, at folk udenfor museerne kan skrive bedre artikler om de emner, de er optagede af, fordi de får adgang til troværdigt billed- og kildemateriale. På den måde bidrager vi til, at viden om kunst og kunsthistorie bliver tilgængelig og brugbar for mange flere mennesker, end vi kan håbe på vil besøge vores egne museer og hjemmesider. Som en af mine kolleger sagde for nylig: ”Crowdsourcing når det er bedst, er at institutionerne faciliteterer at brugerne kan være med til at skabe noget, de selv har behov for”.

I den seneste tid er museerne blevet kritiseret for at sælge ud i jagten på at opfylde stigende forventninger til digital formidling og brugerinddragelse. Er publikum blevet vigtigere end kunsten, spørges der retorisk? (Se fx "Er publikum blevet vigtigere end kunsten og kulturen?" og http://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/er-publikum-blevet-vigtigere-end-kunsten-og-kulturen og SMKs svar på tiltale "Der findes ikke kun én måde at opleve kunsten på".

Svaret på dette må være et nyt spørgsmål: Hvis publikum ikke er engageret i kunsten, hvorfor skulle de så støtte op om, at vi som museer bevarer den? Brugerinddragelse på forskellige niveauer er en vej til at skabe relevans for publikum, så de selv får mulighed for at engagere sig på måder, der giver kunsten og kulturarven betydning for dem. Og det der betyder noget for én, det holder man af og passer godt på.

Vi mødes til sæsonens sidste Wiki Lab fredag den 27. november på SMK. Alle er velkomne – medbring laptop, og gerne idéer til hvad du vil arbejde med. Du kan følge vores fælles arbejde og diskussioner i Facebook-gruppen Wiki Labs Kunst.

Se flere åbne samlinger her: http://openglam.org/open-collections/

]]>
Webmaster Fri, 13 Nov 2015 12:53:00 +0100
Kunsten at se med ét øje http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/smk-blogger/artikel/kunsten-at-se-med-et-oeje/ På det seneste har debatten, i udvalgte kredse, raset. Det har handlet om selfier og museers... På det seneste har debatten, i udvalgte kredse, raset. Det har handlet om selfier og museers selvtillid og strategi – eller mangel på samme.
Og hvor er det dog fantastisk, at det, vi laver, er til debat!

Men hvad ER det egentlig, vi laver – os (digitale) formidlere på SMK? Har vi en strategi, eller svæver vi bare søgende oven vande uden mål og med i en evig higen efter brugernes like, deling og accept?

Lad os slå det fast. Jeg ELSKER likes på min facebook-side. Jeg elsker, når folk kommenterer mine billeder, deler mine videoer og synes, jeg er the shit. Det booster min selvtillid, hvis jeg kan mærke, at folk synes, jeg er klog, sjov, pæn, interessant... Og i den forbindelse kan jeg godt forstå, hvis nogen tænker, at en selfie-mulighed på et museum, som måske kan føre til likes og delinger og gode kommentarer, er et udtryk for, at et museum gerne vil booste sin selvtillid. – Og måske også, som nogle så tager skridtet videre og konkluderer, at museet således nok mangler selvtillid, siden det har brug for at få den boostet.

Det var én vinkel på det.

En anden vinkel kunne være den, at man rent faktisk synes, man selv er så meget the shit, at man har lyst til at dele sig selv med hele verden.
Lige i denne, min professionelle, sammenhæng tror jeg mest på det sidste. Museet, her SMK, og alle dets medarbejdere, synes rent faktisk, at den samling af kunst, vi er så heldige at rumme, er så ovenud fantastisk, at vi virkelig gerne vil dele den med hele verden. Og det er det, der er vores strategi – blandt andet.

Den vinkel/den strategi indebærer også, at når vi laver et perspektivrum (som i nogle medier er blevet udnævnt til "Selfie-rum"), så gør vi det af følgende årsager:

SMK er Danmarks Nationalgalleri. Det betyder blandt andet, at vi, ud over at bevare og formidle kunsten, også er en forskningsinstitution. Når vi således laver en udstilling, som fx en udstilling om Eckersberg, så baserer vi den på mange års forskning. Resultaterne af denne forskning håber vi at brede ud til flest mulige interessenter. Det gør vi fx via artikler, bøger, film, tiltag på sociale medier – og via udstillinger.

Udstillinger tilrettelægges i teams, bestående af forskere, arkitekter, konservatorer, kommunikationsfolk og formidlere – som, ud over de førnævnte kunsthistoriske forskningsresultater, også forholder sig til og involverer de mennesker, som vi håber, vil blive beriget af kunsten, og til den omverden og situation, disse mennesker er i. Det vil i 2015 blandt andet betyde, at mennesket i store dele af verden er vant til tilrettelagte fortælleforløb, at kunne browse og vælge, gå i dialog og på andre måder interagere med deres omverden – herunder også at dele deres oplevelser, fx via en selfie på sociale medier. 
En af grundene til, at perspektivrummets udformning blev, som den blev, er derfor den verden, der omslutter os, og de brugerforventninger, adfærdsmønstre og tendenser, som knytter sig til den; altså at museet ikke står i stampe og krampagtigt formidler på måder, som de altid har gjort, men udvikler sig i trit med samfundet (og faktisk også forsker netop heri).

Et andet argument for perspektivrummets udformning er netop den forskning, vi løbende udfører ifbm formidling af kunst – og i særdeleshed ifbm udstillinger. Her ser vi med al tydelighed, at en god brugeroplevelse knytter sig stærkt til, hvordan flowet – hele oplevelsen – fungerer for de besøgende. Det kan fx være rart, at der er ophold og forskellige typer pauser undervejs, så man ikke bliver træt af massive, ensartede ophængninger: En udstilling kan varieres på mange måder og tale til mange sanser. På den måde fungerer perspektivrummet blandt andet (for nogle) som et ophold midt i en omfangsrig præsentation af Eckersberg værker, hvor man kan opleve noget andet end en mere klassisk fordybelse foran et værk.

Et tredje argument går tilbage til Eckersberg selv og hans værkproduktion: Eckersberg så nemlig ofte og gerne sit motiv via en åbning i form af fx en bue eller en dør; i en nøje tilrettelagt perspektivisk konstruktion.
Det forsøger vi at formidle i rummet lige inden "perspektiv-rummet" i form af 
- et udvalg af Eckersbergs værker, som viser netop dette, 
- hans perspektiv-"redskaber",
- hans bog om perspektivlære samt 
- formidlingstekster og en lille film, produceret til lejligheden.

Men Eckersbergs perspektivlære er for mange svært tilgængeligt materiale – og derudover tilegner man sig viden på mange forskellige måder. Vi mente derfor, at et helt rum, hvor man selv fysisk trådte ind i et af Eckersbergs værker, kunne berige og tilgodese nogle gæsters behov for en rumlig og kropslig oplevelse af det perspektiv, som er essentielt i Eckersbergs værk. Rummet er således tænkt direkte i forlængelse af Eckersbergs praksis og interesse for optiske fænomener: Stiller du dig præcis på ét bestemt punkt i rummet og kigger i spejlet, samles maleriet omkring dig; da spejl, søjle mm. er placeret efter optikkens geometri og nøje overholder metersystemets og linearperspektivens love. - Flytter du dig bare 30 cm opløses illusionen/linearperspektivet.

Perspektivrummet er altså med andre ord et forsøg på at kropsliggøre Eckersbergs enøjede linearperspektivlære – en måde, hvorpå SMK's besøgende i et (tilvalgt) øjeblik kan stille sig i Eckersbergs sted og betragte verdens tredimensionelle former; gengivet på en todimensional flade. Eller som Gry Hedin formulerer det i udstillingens katalog "Eckersbergs metode, og hans perspektivoktant i særdeleshed – fungerer kun, hvis det ene øje holdes lukket, og hans billeder er resultater af kunsten at se med ét øje."

Det er måske ikke alle, der fanger netop den. Men der er mange, der vælger at tage et billede af det. Og det giver faktisk, med ovenstående in mente, og fotografiets evne til at gøre os alle til billede-skabere, meget god mening for mig.

Men alt afhænger som bekendt af øjet, der ser, og alle kreerer vi den verden, vi ønsker, eller mener, er sand. Således også Eckersberg med hans "smukke løgn", og således også alle os andre, der skriver artikler og/eller deler selfies på Facebook.

Af: Mathilde Schytz Marvit (Leder af digitale produktioner, SMK) 
- Med god hjælp og støtte til forståelse fra Annette Rosenvold Hvidt, Louise Springborg, Ralf Richardt Strøbech, Kasper Monrad, Gry Hedin, Berit Anne Larsen og Mette Houlberg Rung

]]>
Mathilde Schytz Marvit Fri, 06 Nov 2015 11:19:00 +0100