| |  |
| Abraham Bosse. Kobberstikker og radereren. Radering 256 x 316 mm |  | Abraham Bosse. Kobbertrykkeren. Radering. 252 x 312 mm |
|
 |
De grafiske teknikker
De grafiske teknikker, som blev anvendt i 1500- og 1600-tallet, kan inddeles i kategorierne højtryk og dybtryk. Til førstnævnte kategori hører træsnittet, den ældste grafiske teknik, som blev taget i brug i slutningen af 1300-tallet. Til fremstilling af træsnit anvendtes en træklods, i hvis planslebne overflade grafikeren bortskar alle de partier, som i det færdige tryk skulle fremstå som hvide flader eller linier. Ved den efterfølgende indsværtning af klodsen farvedes kun de efterladte og høje dele, der efter trykkeprocessen kom til at fremstå som aftryk på papiret.
Blandt dybtryksteknikkerne finder vi kobberstikket, der blev taget i anvendelse i 1430'erne, og raderingen, som indførtes i 1500-tallets første årtier. Mediet, som man trykte fra, var i begge tilfælde en poleret metalplade, i hvis overflade grafikeren havde indfældet sit motiv. I kobberstikket blev der arbejdet direkte i det hårde metal med en gravstik, mens man i raderingen ridsede med en nål i en blød og syrebestandig substans, som var påført pladen. Efter at have overført sit motiv nedsænkede radereren sin trykplade i et syrebad, der angreb metallet, hvor det var blevet blotlagt af nålens arbejde.
Trykningen af kobberstik og raderinger involverede de samme processer. Den præparerede plade blev indsværtet og aftørret således at farven stod tilbage i furerne, som var indfældet i metallet. For at overføre motivet kørtes plade og papir gennem to valser under et voldsomt pres, således at papiret kunne opsuge sværten. Dette pres bevirkede en hurtigere nedslidning af metalpladerne end f.eks. de træblokke, der indgik i træsnittets mere skånsomme trykkeproces. Godt 1500-2000 acceptable aftryk kunne foretages med et kobberstik eller en radering, mens det ikke var ualmindeligt, at træsnit blev trykt i oplag på 5-6000 blade.
Markedet
Grafikkens blomstring i renæssancen var sammenfaldende med en øget efterspørgsel på billedkunst og tilblivelsen af et egentligt kunstmarked i Europa. Som prydgenstand stod den masseproducerede grafik naturligvis i skyggen af de unikke malerier og tegninger, men med sit relativt større og billigere udbud af billeder fandt den hurtigt sine egne nicher på markedet.
Producenterne af grafik udbød ikke blot kunstfærdigt udformede blade for den dannede elite, som forstod at værdsætte æstetiske oplevelser. De forsynede også de troende i alle sociale lag med religiøse billeder, de underholdte og viderebragte nyheder for et publikum, som ikke kunne læse, og for de lærde skabte de med tiden en uomgængelig informationskilde, som i visuel form formidlede viden inden for alle tænkelige områder. Fra flora og fauna, lægevidenskab, topografi, teknologi og krigens ædle kunst over indføringer i historie og de skønne kunster til skildringer af rejser og livet i den nye verden. Som en kilde til information indgik grafikken da også som et vægtigt supplement til det skrevne ord i de store universalbiblioteker, som rigfolk og lærde etablerede i løbet af 1500-tallet overalt i Europa.
Salg og distribution af grafik i 1500- og 1600-tallet er et område, som endnu ikke er tilstrækkeligt udforsket. Dog er det sikkert, at de grafiske blade blev distribueret hurtigt og nåede vidt omkring, ofte ad de samme kanaler som bøger. Bladene kunne erhverves direkte fra værksteder og forlag i de større byer, ligesom de blev forhandlet i boder på mange torve og markedspladser. Flere grafikforlæggere etablerede netværk af forhandlere i andre lande og begyndte i de sidste årtier af 1500-tallet at udgive salgskataloger over deres grafik for bl.a. at orientere kunder i fjernereliggende egne om deres udgivelser. Sådanne kataloger blev erhvervet af det danske kongehus, der hovedsageligt gjorde deres indkøb gennem udsendinge og agenter.
Priser
Priser på grafik varierede naturligvis og afspejlede markedets vilkår for udbud og efterspørgsel. Som hovedregel var priserne dog betinget af bladenes formater og den anvendte trykketeknik. Store blade var dyrere end små, og træsnit kostede betydeligt mindre end kobberstik, fordi de var nemmere og hurtigere at udføre og lod sig trykke i et større oplag.
Men selv de dyrere blade synes at have været inden for mange borgeres økonomiske rækkevidde. Et stort kobbertryk, der forestillede Adam og Eva og var udført af den berømte, tyske kunstner Albrecht Dürer, kunne købes i Nederlandene i 1520 for mindre end prisen på et par sko eller to måltider i en kro. En imponerende frise bestående af 10 træsnit, der forestillede Kristi Triumf efter tegninger af den venezianske kunstner Tizian, kostede i Antwerpen i 1543 mellem 1/4 og 1/9 af en dagløn for en udlært murer eller tømrer. Og i 1609 kunne relativt store kobberstik af anerkendte hollandske grafikere som Jan Saenredam og Jacques de Gheyn købes hos forlæggeren Cornelis Claesz i Amsterdam for prisen for en kande øl.
Det kendskab, man har til datidens køb og brug af grafik, begrænser sig hovedsageligt til de samlere, som vi i dag kan takke for, at fortidens blade overhovedet er bevaret. Disse velordnede samlinger, hvor bladene i reglen var systematiseret og indklæbet i store albummer, afspejler fortrinsvist brugen af grafik og smagen hos en kvalitetssøgende og dannet elite. Vi kan dog konstatere fra billedkunsten selv, som f.eks. i malerier af Pieter Bruegel d.Æ., at grafiske blade prydede væggene i mange borgerhjem, bondestuer, skoler og kroer, ligesom de var at finde på mure i byens rum.
Litteratur
Jan Garff, "De grafiske teknikker", i Chris Fischer & Jan Würtz Frandsen (red.), Øjenlyst II: 76 grafiske blade fra Den Kongelige Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst, København 1998, pp.43-48
Anthony Griffiths, Prints and printmaking: An Introduction to the history and tecniques, London 1980
David Landau & Peter Parshall, The Renaissance print: 1470-1550, New Haven 1994
Nadine Orenstein m.fl., "Print Publishers in the Netherlands 1580-1620", i Dawn of the Golden Age: Northern Netherlandish Art 1580-1620, Rijksmuseum, Amsterdam 1993, pp.167-200
Timothy Riggs & Larry Silver, Graven Images: The rise of professional printmakers in Antwerp and Haarlem, 1540-1640, Ewanston 1994
William Robinson, "This Passion for Prints: Collecting and connoisseurship in Northern Europe during the seventeenth century", i Clifford S. Ackley (red.), Printmaking in the age of Rembrandt, Boston 1981, pp.xxvii-xlviii | |  |
| Lucas Cranach. Venus og Amor. Træsnit. 283 x 188 mm
|
|  |
| Adrien Collaert. Tidsler. Kobberstik. 177 x 126 mm
|
|  |
| Aegidius Sadeler. Grafikudsalg på Prag Slot. (udsnit). Kobberstik. 568 x 612 mm
|
|  |
| Albrecht Dürer. Adam og Eva. Kobberstik. 249 x 194 mm
|
|  |
| Jan Saerendam. Synssansen. Kobberstik. 169 x 119 mm
|
|